Atuagagdliutit - 06.10.1955, Blaðsíða 11

HELLESENS ENKE & V. LUDVIGSEN «/•
radiot pitsaussut ilåt
Her er noget af det rigtige
akia inomångitsoK batterltornikitsoK — batterit 1,5 volt åma 90—120 volt atortarpai
En virkelig fin batterimodtager til en overkommelig pris og med ringe batteriforbrug,
magisk øje, 6*4 rørs modtager med robuste stålrør og push-pull udgang 210 mm
højtaler, bølgeområder 16—50 mtr., 180—550 mtr. og 1000—2000 mtr.
Batterier 1,5 volt og 90—120 volt
GODTHÅB - SERVICE
Kr. 360,00
uden batterier
batteréKamane akeKarpoK.
Kalåtdlit-nunånik filmiliaK
Nordisk Filmime direktørit ilåt,
filmiliortartOK Erik Balling, atuag-
kiortordlo Leck Fischer nalune-
Kangitdlat augustime Ilulissaningma-
ta SarKamitdlutigdlo. tamatumunga
pissutauvoK Nordisk Film filmilior-
fingnit sujugdlerpaussutut ukiunik
50-ingortorsiuinigssaminut 1956-ime
novemberip arfernane pissugssamut
Kalåtdlit-nunanit pissumik filmilior-
nialersimangmat, danskit filmiliåinit
Kalipautilingnit sujugdlerpåusagunar-
tumigtaoK. filmilioKatigit nånumik
ilisarnauteKartut aulajangersimåput
filme nagdliutorsiornigssamingne
issigingnårterKårneKåsassoK.
Leck Fischerip filmip imagsså sule
OKautigineKarsinåungikatdlarnerar-
på. påsiniaerKårneKaratdlarpoK. tai-
mågdlåt OKautigisinauvat kalåtdlit
danskitdlo akornåne pissutsinik ima-
Kartugssaungmat pissuserdlo ingmi-
kut itoK måne pigissaK oKalugtuari-
ssugssaungmago.
Erik Ballingip OKautigå filmimik
aitsåt taima akisutigalunilo pissariu-
tigissumik Nordisk Film sananiartoK.
igdloKarfik ingnåtdlagissiorfilik, nå-
parsimavilik, radioKarfilik, agdlagfi-
lik, pisiniarfilik il. il. kisalo niuver-
toruseKarfik filmip imåne pineKar-
tugssåuput.
ajornartorsiutitdle ajugauvfiginia-
gagssat angnertoicaut. issigingnårtit-
Forsvinder torsken igen
fra Grønlands kyster?
(Fortsat fra side 9)
dansk fiskekutter i gang heroppe. —
Den skal foretage forsøg med havgå-
ende fiskeri, hankefiskeri, og skal
forhåbentlig samtidig oplære nogle
grønlandske fiskere. Det er en ud-
mærket foranstaltning — men burde
man i grunden ikke gå let hen over
forsøgene og hare fiske løs. I forvejen
er der jo tre fiskeriundcrsøgelsesfar-
tøjer i gang heroppe — foruden „Da-
na" — og de beskæftiger sig i høj
grad med forsøgsfiskeri. Der har væ-
ret drevet bankefiskeri ved Grønland
så længe, at der må være erfaringer
nok at bygge på ■— ganske vist ho-
vedsagelig hos andre nationer, men
også færingerne ved et og andet om
bankefiskeri ved Grønland. Er det
ikke på lide, vi kommer med i det
store fiskeri, der foregår lige uden-
for — det kan betale sig for andre
lande med lange forbindelseslinier,
skulle det så ikke kunne betale sig
for egnede fartøjer med basis i grøn-
landske havne?
Dr. Paul Hansen siger, at torske-
bestanden på Grønlands-bankerne
er meget stor —- så stor, at der er tegn
på overbefolkning. Samtidig har det
kolde vand ved kysterne nu 2 år i
træk bevirket, at bl. a. bundgarnsfi-
skeriet i Ameralik-fjorden ved Godt-
håb slog fejl.
Trawlere er dyre — Danmark har
ingen større fartøjer af denne art,
men noget kunne tyde på, at hvis der
om nogle år stadig skal være en
grønlandsk torskeproduktion, må vi
springe ud i det med samlede ben og
være med derude, hvor der er så
mange torsk, at en enkelt færøsk
trawler „Fiskernes" kunne sejle
hjem med knapt 600 tons saltfisk ef-
ter 3 ugers fiskeri.
Palle Brandt.
Ilulissane ikuatdlangneK
ivsaK unuame atautsip migssåne
Ilulissane kigutit nakorsata igdlua
ikuatdlalersimassoK malugincKarpoK,
ingnerdlo agdlerugtorame igavfiup
igalåvisigut anitdlåutarsimavoK. kisi-
åne Kavterissartut tikiutilertornerati-
gut ingneK unigtxneKarpoK Kamine-
Kardlunilo. sutdlivia ajonusernerpau-
vok peKutai atortuilo agsut ajoKuser-
neKardlutik. ujarKerissup Harry
Kristensenip ingneK sule Kamineicar-
tinago igdlumut iserdlune puiaussat
silåinarmik imagdlit Kårtusangatine-
Kalerugtortut ånipai. ingnåtdlagissa-
mut atortuisa ilåt ikuatdlangnermut
patsisausorineKarpoK.
sissartut sulissutdlo 20-t migss. inig-
ssaicartiniagagssausåput. angatdlåssi-
niarneK ajornartorsiornåsaKaortaoK.
filmilioKatigit isumaliutigisimavåt
umiarssuårarsiniardlutik ingnåtdla-
gissiorféralingmik, ingnåtdlagissav-
me sarfånik peKarane niuvertoruse-
Karfingme filmiliorneK ajornarmat.
filmip imarissagssånut Diskobugt
nalerKunerpautitausimavoK filmilior-
figisavdlugo. ajoraluartumigdlo au-
ssaunerinåne filmiliortoKarsinauvoK,
ukiunerane atortugssatigut ajornar- ,
torsiutit ajugauvfigineK ajornåsang-
mata, filmiliagssardle danskit Kali-
pautilingnit filmiliaisa sujugdlersari-
ssugssaungmåssuk soKutigineKarnig;
sså Nordisk Filmip nautsorssutiga
nunanutdlume avdlanut tuninigssa
nautsorssutigisimavdlugo. ukioro tu-
lugtut oKausertalerérsinåusangavåt.
ni.
»J opeter« neriuginér utivig-
pOK
sitdlimaslvfingmitaoK neriug-
dluarsimagaluartumit
„Jopeter" lieriuginérutivigpoK.
norskit sitdlisimasissarfiata „Tottan
ånåussiniartugssatut autdlartitauga-
luaK Ålesundimut uterKuinarsimavå.
umiarssuaK KimataK nanissivfigine-
KångivigpoK, ujaissinerdlo tamarme
taimailivdlune unigtineKarpoK.
„Kista Dan" sapåtip akornane
kingugdlerme Ålborgimut tikiupoK
Scoresbysundimit perdlasisimanane-
Scoresbysundimit autdlarame kalåt-
dlinik sisamanik ilaussoKarpoK, Ål-
borgimutdle periånguaraluarpoK tat-
dlimångorsimassut, arnaK ilaussoK
avicutåne ernisimagame nåparsima-
ssunik pårssissumit ernisugsiorne-
Kardlune. umiarssuautigdlip Knud
Lauritzenip angalaKataussup ernissoK
kajumigsårniarpå panigsåne Kista-
mik atserKuvdlugo. Lauritzen oKaru-
jortaoK ånåussiniaraluarfingmingne
sikut ilåtigut 20 meterinik ivssussuse-
Kartarsimassut.
RADARKÆDE I NORDGRØNLAND?
Det ventes, at de amerikanske for-
svarsmyndigheder vil søge tilladelse
til at anlægge en radarkæde langs
Grønlands nordkyst og et stykke at
nordøstkysten. Disse radarstationer
skal supplere den nybyggede kæde
fra Alaska til Grønland via Canada.
AvanerssuaK radareKarfeKaUsaoh-
Kalåtdlit-nunåta avangnamut sine-
riå Tunuvdlo avangnåta ilamerna
radareKarfilersorumavdlugo amerika-
miut KinuteKåsangatineKarput. rada-
reKarfit tamåkua Alaskamit Canada
avKusårdlugo radareKarfiorérsunUt
ilapigtutauniåsåput.
amit — 1,5 miil. kr.
niuvernerup amérniarnera nunaue
avdlamiorpagssuarnit orningneKa1'
poK 1,5 miil. kr.-nigdlo isertitsiviu''
dlune. natsit amé 19.793-it agdlagté1^
dlo amé 1953-it luniniarneKarput tu
nincuardlutigdlo, ukiunitdlo kingufof'
dlernit pitsaunerusimavdlutik.
TURISTKLASSE PÅ POLARRUTEN
Fra oktober indfører SAS turist
klasse på ruten København—Søul1iC
strømfjord—Los Angeles. Det betl
der en reduktion i billetprisen P& c‘l|
en trediedel. En enkelttur kommet
at koste 2831,00 kr. mod bi(l ^
3977,00, medens en tur-retur tb1 C(1
kommer op på 4955,00 kr. 1110
7038,00.
12