Atuagagdliutit - 06.10.1955, Qupperneq 13

Tokalorj
Den hvide, fedtfri TOKALON dag-
creme gør huden smuk og er det
ideelle pudderunderlag.
ROSA Tokalon natcreme med hudnæ-
rende Biocel glatter alle rynker.
Nyhed l SKIN BEAUTY — hele fa-
miliens creme. Beskytter huden i al
slags vejr.
Det nye Tokalon PUDDER — en ver-
denssukces.
TOKALON dagcreme KaumassoK, or-
ssoKångitsoK amermut kussanarsau-
tauvoK puddertinanilo tarnutigssar-
Kigdlune.
ROSA Tokalon natcreme amermut
inGssutigssanik imanarpoK åmivdlo
eKingasulingnere manigsisitardlugit.
nutåK SKIN BEAUTY — ilaKutarlt
tamarmik cremiat. sila KanoK ika-
luartitdlugulunit amerdlungnaver-
saut pitsak.

Tokalon PUDDIT silarssuarme ta-
marme piumaneicatdlåraut.
Engros: WILLY RASMUSSEN & Co.
HOVEDVAGTSGADE 6 . KØBENHAVN K.
Forhandles af: „OLE“s VAREHUS — GODTHÅB
Moderne hårpleje kræver
en regelmæssig brug af bril-
liantine! Esprit de Valde-
mar’s indeholder de fine,
lette olier, som er nødven-
dige!
nutsat kussanartGtikumagåi-
ne brilliantine alcugtungit-
sumik atortariaKarpoK,
Esprit de Valdemar’ip 6Iiat
pitsaussut pissariaKartutdlo
imarai!
Vælg derfor den sekskantede
flaske med Esprit de Val-
demar brilliantine — den er
drøj i brug — og „god at
holde p&!“
taimåitumik Esprit de Val-
demar brilliantine puiau-
ssaa arfinilingnik tencrKU-
lik Kinertarniaruk — ator-
nikitsGngGvoK — „tigGmiu-
minardlunilo".
KI.ÆAIE 8 3LIE FIF & £©„ -*Vé
Leverandør til det kgl. danske Hof
Portugal - Fougere - Blue Special - Brilliantine - Barbersprit - Cologne
Den grønlandske spillefilm
Een af direktørerne for Nordisk
Film, instruktør Erik Balling, har
som omtalt sammen med forfatteren
Leck Fischer i august besøgt Jakobs-
havn og SareaK.
Anledningen til besøget er, at Nor-
disk Film, der den 6. november 1956,
som det første filmsselskab kan fejre
50-års jubilæum, har bestemt sig til
at optage en spillefilm fra Grønland,
der samtidig sandsynligvis bliver
den første danske farvespillefilm.
Selskabet, hvis mærke et isbjørnen,
har bestemt, at filmen skal være fær-
dig og for første gang vises til ju-
bilæet.
Eeck Fischer oplyser, at det endnu
ikke er muligt at sige noget om selve
handlingen i filmen. Foreløbig sam-
les der på indtryk heroppefra; det
eneste, der endnu kan siges om hand-
lingen, er at den vil komme til at
foregå mellem både grønlændere og
danskere, og at filmen skal skildre
det specielle miljø heroppe.
Filmen vil blive een af de største
opgaver -—- både økonomisk og tek-
nisk •—■ som Nordisk Film endnu har
haft, fortæller Erik Balling. Hand-
lingen vil komme til at foregå både
i kolonien — med el-værk, sygehus,
radiostation, kontorer, butik o. s. v.
— og på udsted.
Men store vanskeligheder skal
overvindes, før filmen er en realitet.
Ca. 20 skuespillere og teknikere skal
indkvarteres; vanskelighederne ved
transport er også store. Selskabet på-
tænker da også købe af skonnert med
mindre elværk, da det uden elektri-
»En vandgang«
En dag i det sædvanlige øsende
regnvejr traf vi på den populære
Sonja-Larsen. Det vil sige traf og traf
er meget sagt, for vi stod på stålbro-
en, og han befandt sig på en motor-
båd under broen, hvor han interes-
seret fulgte tre-fire mands arbejde
med at få fyldt ferskvand i to store
sejldugsposer. Der var lagt gummi-
slange ud fra taphuset, og man havde
en del besvær med at få ferskvandet
ind, uden at saltvandet slap med. —
„Det er dog en oldnordisk måde, du
henter vand på“, råber vi med vor
kraftigste stemmeføring ned til Lar-
sen. Og han svarer med sin vidtkend-
te hviskestemme tilbage: „Ja, for —
-----, her har vi nu Grønlands mest
moderne vandforsyningsanlæg; og så
bliver der givet ordre til, at Hande-
len ikke må levere en dråbe vand di-
rekte til os; men vi skal ligge her og
sejle det ombord i små sække. Det er
vel fint det, liva?“ „Men hvorfor
dog?“ spørger vi interesseret. „Ja,
det er jo sikkert ikke besværligt nok
at lade vandet løbe af sig selv — nej,
det er — -— og så følger nogle beteg-
nende udtryk, der ikke egner sig for
gengivelse på tryk, men som vist gi-
ver et tydeligt indtryk af Larsens
øjeblikkelige humør. —• Larsens
vandposer er efterhånden blevet
fyldt, — den ene da — og motorbå-
den tøffer langsomt og forsigtigt ud
af inderhavnen som en miniature-
hval fangerbåd med hval på slæb.
Vi har fået en foreløbig forklaring
på denne mærkværdige og besværli-
ge form for vandforsyning.
Handelen skal betale sit vandfor-
brug med vistnok 4 kr. pr. ton, og
der er derfor udstedt forbud mod, at
skibe indtager deres vandforsyning
her. Det bliver alt for dyrt.
Forklaringen vil sikkert tilfreds-
stille folk, hvis interesse det er at få
et pænt resultat ud af deres lille del
af statsregnskabet. Men for statens
udgifter som helhed må det da være
eet fedt, om Sonja får sit vand fra
den ene eller den anden af aftap-
ningshanerne. Det er det samme
vand, og det samme vandværk, der
leverer det. Der er kun to måder at
få vand på, en besværlig og en nem.
Mon ikke den nemmeste måde i vir-
keligheden var den billigste for sta-
ten?
molbo i „Meteore".
citet vil være umuligt at filme på
udstederne.
Diskobugten er fundet bedst egnet
til rammen i selve handlingen. Des-
værre kan der kun blive tale om al
optage en sommerfilm, idet de tek-
niske vanskeligheder om vinteren
vil være uovervindelige. Men som
den første danske farvefilm, regner
Nordisk Film med stor interesse for
den nye film. Blandt andet regnes
der med eksport af filmen; og alle-
rede næste vinter liåher man at kun-
ne sætte — ilivertfald engelsk •—
tekst på.
ni.
»angitaldrneK«
uvdlut ardlåne ilernumisut-åsit ma-
sangnavigsoK nuånarissaoKissoK Son-
ja Larsen (Sonjap Kaligtup nålagå)
nåpiparput. ingassagpatdlåraluarpoK
OKåsavdlune „nåpiparput" tåssame u-
vagut ikårtarfingmikavta tåunalo i-
kårtarfiup atane pujortulérKaming-
mat angutit pingasut sisamaunersut-
dlunit porssuit tingerdlautigssiamh
sanåt mardlorssuit imigssamautigssa-
mingnik imerniarait alautsinåutoru-
jugssuvdlugit. maKitsissarfingmit ku-
me suvdlulik punut atavoK taratsuv-
dlo imermut ilångutdlugo isitsailior-
nera ajornakusortinguatsiaKåt, ,,1'
mertarniarnerit kåkåk Kanganisarpa-
lungårame." niperput tamaviånguat
åmut suaorparput, pissarnermisut-
dluåsit isuvssussardlune iggiardluvig'
dlune oKalorujunginik autdlarteriar-
dlune nangipoK: „tåssa Kalåtdlit-nu-
nåne imeKarfiup nutauliaunerssau-
ssup ernganik piniarpugut; tåssajo
Handele perKuneKarsimavoK imermik
kuseriarninguamigdlunit tunisångi"
‘katigut, uvagutdlo nangminerdlutn
iinertåsassugut, ilame sangat.“ „s6r-
migoK?“ aperivarput, „imerme kugti-
nåsavdlugo ajornartoivångikaluarpoK,
tåssauna (taima OKardlunilo ivsiki-
ngitsumik oKausipilugpoK). taimatut
oKausipilungneratigut påsivarpm
Larsen nuånårpatdlångeKissoK. -—kJ-
salume pujutine ulivkårmata pujor-
tulérKamik kaligdlugit arfangniutér-
Katut arferssuarmik kaligtutut arrit'
dlitdlardlune umiarssualivingmit «'
nitdldukiartorpoK xnånalo taimatut Pj'
ssariutigissumik imertarnermut P*'
ssutaussoK tusarparput.
Handelip imermut atugkaminut
akiligagssara tonimut imaua 4 kr->
taimåitumigdlo umiarssuit tåssanc
imertarnigssåt inerterKutiginelcarsi'
mavdlune. taimailiortåsagaluarpaW'
me akisuvatdlåsaKingmat.
navsuiaut tamåna inungnut nål*1'
gauvfiup nautsorssutainut ilangarKb-
taussunut nåmaginartusaoK, nål®
gauvfiuvdle aningaussartutai tamaisy
atautsimut issigalugit sordluna åssjj
gigdluinåsagaluartoK maKitsissaH1
ardlånit sordlermitdlunit Sonja
mik pisagpat, tåssame imeK tamarm
åssigigpoK imeKarfingmitdlo atautsi'
mit pissuvoK. åssigingitsunik ma*„
dlungnik imermik pisinauvugut, ajo1
nakusortumik ajornångitsumigdluni ^
tauvalo ajornånginerusånginerdl®1
nålagauvfingmutdlo akikinerusavdR
ne ajornångincK atoråine?
/molbo i „Meteore“■
100 kroninangniarsi-
nauvutit
sapåtip akuneranut akigssarsip'
vit saniatigut artornångitsunU14
suliaKardlutit.
inungnik niuvernikut atåssute"
Karfigssavtinik Kalåtdlit-nunan
nunaicarfingne tamane — angis®
ne mikissunilo — suleKatigssai'
siorpugut. inuit tåukua nunai’ka
taisa niuvertarfiutivtinit pisin1^,
rusugtut sågfigissartagagssaris
vait. .
ersserKingnerussumik påsin®-,
rusugtut agdlagdlutik påsinialS
nåuput unga:
VICTORS MAGASIN — NARSSA^