Atuagagdliutit - 23.02.1956, Side 4

Augo Lynge vred på Grønlandsposten
Folketingsmanden mener stadig, at Grønlandsposten skriver for
lidt om fiskerierhvervet i Grønland — og nævner et eksempel.
Folketingsmand Augo Lynge skri-
ver til os:
:— Må jeg i anledning af red. „pb“s
kommentar til mine udtalelser vedr.
fiskeriet i Grønland (Folketinget den
18-10-55, kommenteret i A/G nr. 23
s. å.) bemærke, at jeg ikke finder mi-
ne udtalelser om den dårlige meldc-
tjeneste som urigtige.
Da jeg talte om „den grønlandske
presse- og radiotjeneste", mente jeg
den officielle. Jeg er derfor forbav-
set over, at „Meteore", som jeg er så
glad for på grund af dets interesse
for fiskeriet, følte sig angrebet. Det
kan med rette melde hus forbi.
Jeg mente imidlertid ikke at kunne
sige det samme om det officielle, fra
landskassen og staten udgivne A/G,
af hvem man kan forlange, at den
forsyner os med nyhederne vedr. er-
hvervene, helst up to date. Der er nu
ganske vist oprettet erhvervsrubrik i
bladet, men enhver heroppe ved, at
meddelelser om fangst og erhverv i
A/G endnu er ufuldstændige, så det
er rimeligt at ønske, at de bliver
bedre.
Lad os f. eks. tage godtliåbdistrik-
tet, som nu fuldstændigt er forsvun-
det i månedsrapporterne og næsten
ikke er omtalt i erhvervsrubrikken,
trods det rekordfiskeri, der har fun-
det sted i distriktet sidste år.
I begyndelsen af maj 1955 har di-
striktet med de få fiskere passeret 1
mili. kg i indhandling. 1. aug. er fang-
sten på 2,2 mili. kg, trods det mis-
lykkede ameralikfiskeri, der bandt
en ikke ringe del af distriktets fisker-
både og fiskere i ca. 2 måneder om
foråret til ingen nytte. Den 31. okto-
ber var indhandlingen oppe på 2,8
miil. kg (Hvor meget hele indhand-
lingen er blevet for hele 1955, er det
ikke muligt, altså pr. 1. februar 1956,
at skaffe oplysninger om). Men når
disse og andre vigtige nyheder ikke
er rapporteret, må man tilgive os, at
jeg og andre tyder det som fortielse
eller svigtende interesse. Selve byen
„Der er nok erhvervsrubrik, men
Godthåb har en indhandling på næ-
sten 5 gange så meget som forrige
år. Det er et stort fremskridt.
løvrigt mener jeg, at man skal væ-
re forsigtig med at kommentere på
grundlag af kortfattede radioavisrefe-
rater. Det rummer en del fare for
misforståelser og spild af ord, som
kunne være undgået, hvis man ven-
tede med at kommentere, til man
mere kender til originalstoffet.
Til slut vil jeg kvittere for bladets
henstilling om at være forsigtig med,
hvad vi siger i folketinget. Det gør
jeg i forvejen, men man skal vide,
at det er vanskeligt at levere en i alle
henseender klar tale, når man er
nødt til at presse et stort stof ind i en
25—30 minutters taletid.
A. Lynge.
„Grønlandsposten" er glad for en-
hver form for kritik og alle kritise-
rende indlæg, vi modtager, vil blive
optaget. Augo Lynge fandt ingen
grund til at lade sin kritiske vurde-
ring af „Grønlandsposten“s fiskeri-
stof komme videre til læserne, men
udtalte sin kritik fra folketingets ta-
lerstol, og vi så os derfor nødsaget
til at holde os til „kortfattede radio-
avis-referater".
Når vi ikke har bragt den medde-
lelse, som Augo Lynge finder så sen-
sationel, så er det ikke bevidst, og
den ærede folketingsmand kunne
med et lille ord have gjort os op-
mærksom på vor fejl. I stedet for ta-
ler folketingsmanden fra folketingets
talerstol om manglende interesse for
fiskerierhvervet i Grønland hos den
grønlandske presse og radio. Augo
Lynge mener som vi, at „Meteore"
er et glimrende blad, og vi skal der-
for atter citere følgende fra Sukker-
toppen-bladet: „Grønlandsposten"
har efter min mening især i det sid-
ste år bragt et utal af oplysende artik-
ler om mange forskellige sider af fi-
skerierhvervet. Her skulle det heller
ikke være nødvendigt med en op-
remsning, enhver af de alt for få, der
holder bladet, kan blade deres gamle
numre igennem".
Vi må fastholde vor påstand om, at
Augo Lynge talte mod bedre vidende,
da han i folketinget kritiserede os for
ikke at vise interesse for fiskerier-
hvervet i Grønland. red.
Købenliavnime blå korsit atautsi-
mineråne palase Børge Andersen au-
ssaK Kalåtdlit-nunanlnilerssårsima-
vok. Kalåtdlit-nunfinigoK imernavér-
sårtut peKatigigfé 20-uput 1000-inik
ilaussortagdlit.
TUNNELER UNDER
INDLANDSISEN
Teknikere fra Vejle er ved den
amerikanske base i Thule begyndt at
grave tunneler under indlandsisen for
at undersøge, om man på denne må-
de kan skabe og sikre farbare forbin-
delser mellem baser og fremskudte
stillinger på NATO’s arktiske front.
Hvis eksperimenterne forløber til-
fredsstillende, er det meningen at vi-
dereføre dem. Det antages, at det vil
betyde en revolution af transportmu-
lighederne i Grønland.
Hvor of le horer vi ikke, al man
lindrer sig over, at folk ikke kommer
for at høre kommunalbestyrelsens
og landsrådets møder. Men, — ja,
undskyld mig, — når man tænker
sig rigtigt om, så er der ingen grund
til at undre sig. Kommunalbestyrel-
serne og landsrådet holder jo møder
som regel i hverdagene — og er det
ikke sådan, at folk i vore dage sim-
pelthen mangler lid? Arbejdet skal
jo passes på kontoret, i tømrerværk-
stedet eller hvor man nu ellers har
arbejde. Især for den frie erhverver
er det vist svært at „lage fri“ — end-
og om søndagen, hvor man nu om
siunder tager på jagt eller fiskeri for
at tjene og producere, for det ønsker
myndighederne jo, og de lave løn-
ninger tvinger os til det. Derfor kan
jeg altså ikke lade være at undre mig
over den undren, fordi vælgerne ik-
ke kommer for at overvære og høre
møderne i forsamlingerne.
Og hvorfor jeg undrer mig på min
måde? Ja, her vil jeg gerne prøve på
at skitsere grunden.
Jeg undrer mig over at kommunal-
bestyrelsen og andre folkevalgte selv
ikke giver orientering om ar-
bejdet til deres vælgere. Det er
ikke en umulighed at samle
folk, især om aftenen, hvor
ø man som regel har bedre tid.
Folk skal nok komme, blot de
får besked. Folk er netop interesseret
i udviklingen, for den angår dem i
høj grad.
Folk venter og håber på, at deres
tillidsmænd vil give dem en eller fle-
re aftener i årets løb og forlæile dem
om, hvordan det går med arbejdet,
hvilke planer man har — og også gi-
ve dem lejlighed til al fremkomme
med synspunkter og eventuelle for-
slag. Det er vist et faktum, at det altid
er lettere al få folk til at sige noget,
når man samler til møder. Sådan har
det vist været fra tidernes morgen.
Jeg er nu i hvert fald af den me-
ning, at det ikke er nok, at man taler
så meget om gode ideer og planer ved
valgkampe før valget. Hvordan det
går med disse planer sidenhen, vil
vælgerne gerne høre lidt om.
Jeg ved ikke, om de folkevalgte re-
præsentanter er meget optagne, men
er det nu alligevel ikke sådan, at de
skal — ja, skal — bruge i hvert fald
noget af deres tid til orientering for
deres vælgere? Det mener jeg i hvert
fald.
Man skal ikke lade sig trøste med
at det står frit for de enkelte vælge-
re at komme selv for at spørge eller
fremkomme med deres meninger om
tingene. Det ville nok altid bedre be-
tale sig at indkalde til offentligt ori-
enterende mader. Vi vælgere venter,
at vore repræsentanters arbejde for
os også vises på den måde. Det bør
være og blive til en skik overall. In-
teressen vil stimuleres yderligere, og
det må fastslås, al de folkevalgte har
pligt til at arbejde for at øge inter-
essen for de fælles anliggender i
samfundet — hvad enten del drejer
sig om de enkelte byer, kommuner
eller hele landeti
kamutinik motorilingnik sukaniiineK navianaitsuinåungilaK. Randersip eriiåne Volk Møllep sumane tåssa unangmineK, tåssngOK
1955-ime avisinut åssilissat pitsaunerssut. Mogens von Havenip åssilissarfi.
Det er ikke ufarligt at deltage i motorløb. Dette billede er taget under et motorløb ved Volk Mølle i nærheden af Randers, og
det er blevet betegnet som „Verdens bedste pressefoto i 1955“. Fotografen var Mogens von Haven
inunguaK.