Atuagagdliutit

Årgang

Atuagagdliutit - 23.02.1956, Side 4

Atuagagdliutit - 23.02.1956, Side 4
Augo Lynge vred på Grønlandsposten Folketingsmanden mener stadig, at Grønlandsposten skriver for lidt om fiskerierhvervet i Grønland — og nævner et eksempel. Folketingsmand Augo Lynge skri- ver til os: :— Må jeg i anledning af red. „pb“s kommentar til mine udtalelser vedr. fiskeriet i Grønland (Folketinget den 18-10-55, kommenteret i A/G nr. 23 s. å.) bemærke, at jeg ikke finder mi- ne udtalelser om den dårlige meldc- tjeneste som urigtige. Da jeg talte om „den grønlandske presse- og radiotjeneste", mente jeg den officielle. Jeg er derfor forbav- set over, at „Meteore", som jeg er så glad for på grund af dets interesse for fiskeriet, følte sig angrebet. Det kan med rette melde hus forbi. Jeg mente imidlertid ikke at kunne sige det samme om det officielle, fra landskassen og staten udgivne A/G, af hvem man kan forlange, at den forsyner os med nyhederne vedr. er- hvervene, helst up to date. Der er nu ganske vist oprettet erhvervsrubrik i bladet, men enhver heroppe ved, at meddelelser om fangst og erhverv i A/G endnu er ufuldstændige, så det er rimeligt at ønske, at de bliver bedre. Lad os f. eks. tage godtliåbdistrik- tet, som nu fuldstændigt er forsvun- det i månedsrapporterne og næsten ikke er omtalt i erhvervsrubrikken, trods det rekordfiskeri, der har fun- det sted i distriktet sidste år. I begyndelsen af maj 1955 har di- striktet med de få fiskere passeret 1 mili. kg i indhandling. 1. aug. er fang- sten på 2,2 mili. kg, trods det mis- lykkede ameralikfiskeri, der bandt en ikke ringe del af distriktets fisker- både og fiskere i ca. 2 måneder om foråret til ingen nytte. Den 31. okto- ber var indhandlingen oppe på 2,8 miil. kg (Hvor meget hele indhand- lingen er blevet for hele 1955, er det ikke muligt, altså pr. 1. februar 1956, at skaffe oplysninger om). Men når disse og andre vigtige nyheder ikke er rapporteret, må man tilgive os, at jeg og andre tyder det som fortielse eller svigtende interesse. Selve byen „Der er nok erhvervsrubrik, men Godthåb har en indhandling på næ- sten 5 gange så meget som forrige år. Det er et stort fremskridt. løvrigt mener jeg, at man skal væ- re forsigtig med at kommentere på grundlag af kortfattede radioavisrefe- rater. Det rummer en del fare for misforståelser og spild af ord, som kunne være undgået, hvis man ven- tede med at kommentere, til man mere kender til originalstoffet. Til slut vil jeg kvittere for bladets henstilling om at være forsigtig med, hvad vi siger i folketinget. Det gør jeg i forvejen, men man skal vide, at det er vanskeligt at levere en i alle henseender klar tale, når man er nødt til at presse et stort stof ind i en 25—30 minutters taletid. A. Lynge. „Grønlandsposten" er glad for en- hver form for kritik og alle kritise- rende indlæg, vi modtager, vil blive optaget. Augo Lynge fandt ingen grund til at lade sin kritiske vurde- ring af „Grønlandsposten“s fiskeri- stof komme videre til læserne, men udtalte sin kritik fra folketingets ta- lerstol, og vi så os derfor nødsaget til at holde os til „kortfattede radio- avis-referater". Når vi ikke har bragt den medde- lelse, som Augo Lynge finder så sen- sationel, så er det ikke bevidst, og den ærede folketingsmand kunne med et lille ord have gjort os op- mærksom på vor fejl. I stedet for ta- ler folketingsmanden fra folketingets talerstol om manglende interesse for fiskerierhvervet i Grønland hos den grønlandske presse og radio. Augo Lynge mener som vi, at „Meteore" er et glimrende blad, og vi skal der- for atter citere følgende fra Sukker- toppen-bladet: „Grønlandsposten" har efter min mening især i det sid- ste år bragt et utal af oplysende artik- ler om mange forskellige sider af fi- skerierhvervet. Her skulle det heller ikke være nødvendigt med en op- remsning, enhver af de alt for få, der holder bladet, kan blade deres gamle numre igennem". Vi må fastholde vor påstand om, at Augo Lynge talte mod bedre vidende, da han i folketinget kritiserede os for ikke at vise interesse for fiskerier- hvervet i Grønland. red. Købenliavnime blå korsit atautsi- mineråne palase Børge Andersen au- ssaK Kalåtdlit-nunanlnilerssårsima- vok. Kalåtdlit-nunfinigoK imernavér- sårtut peKatigigfé 20-uput 1000-inik ilaussortagdlit. TUNNELER UNDER INDLANDSISEN Teknikere fra Vejle er ved den amerikanske base i Thule begyndt at grave tunneler under indlandsisen for at undersøge, om man på denne må- de kan skabe og sikre farbare forbin- delser mellem baser og fremskudte stillinger på NATO’s arktiske front. Hvis eksperimenterne forløber til- fredsstillende, er det meningen at vi- dereføre dem. Det antages, at det vil betyde en revolution af transportmu- lighederne i Grønland. Hvor of le horer vi ikke, al man lindrer sig over, at folk ikke kommer for at høre kommunalbestyrelsens og landsrådets møder. Men, — ja, undskyld mig, — når man tænker sig rigtigt om, så er der ingen grund til at undre sig. Kommunalbestyrel- serne og landsrådet holder jo møder som regel i hverdagene — og er det ikke sådan, at folk i vore dage sim- pelthen mangler lid? Arbejdet skal jo passes på kontoret, i tømrerværk- stedet eller hvor man nu ellers har arbejde. Især for den frie erhverver er det vist svært at „lage fri“ — end- og om søndagen, hvor man nu om siunder tager på jagt eller fiskeri for at tjene og producere, for det ønsker myndighederne jo, og de lave løn- ninger tvinger os til det. Derfor kan jeg altså ikke lade være at undre mig over den undren, fordi vælgerne ik- ke kommer for at overvære og høre møderne i forsamlingerne. Og hvorfor jeg undrer mig på min måde? Ja, her vil jeg gerne prøve på at skitsere grunden. Jeg undrer mig over at kommunal- bestyrelsen og andre folkevalgte selv ikke giver orientering om ar- bejdet til deres vælgere. Det er ikke en umulighed at samle folk, især om aftenen, hvor ø man som regel har bedre tid. Folk skal nok komme, blot de får besked. Folk er netop interesseret i udviklingen, for den angår dem i høj grad. Folk venter og håber på, at deres tillidsmænd vil give dem en eller fle- re aftener i årets løb og forlæile dem om, hvordan det går med arbejdet, hvilke planer man har — og også gi- ve dem lejlighed til al fremkomme med synspunkter og eventuelle for- slag. Det er vist et faktum, at det altid er lettere al få folk til at sige noget, når man samler til møder. Sådan har det vist været fra tidernes morgen. Jeg er nu i hvert fald af den me- ning, at det ikke er nok, at man taler så meget om gode ideer og planer ved valgkampe før valget. Hvordan det går med disse planer sidenhen, vil vælgerne gerne høre lidt om. Jeg ved ikke, om de folkevalgte re- præsentanter er meget optagne, men er det nu alligevel ikke sådan, at de skal — ja, skal — bruge i hvert fald noget af deres tid til orientering for deres vælgere? Det mener jeg i hvert fald. Man skal ikke lade sig trøste med at det står frit for de enkelte vælge- re at komme selv for at spørge eller fremkomme med deres meninger om tingene. Det ville nok altid bedre be- tale sig at indkalde til offentligt ori- enterende mader. Vi vælgere venter, at vore repræsentanters arbejde for os også vises på den måde. Det bør være og blive til en skik overall. In- teressen vil stimuleres yderligere, og det må fastslås, al de folkevalgte har pligt til at arbejde for at øge inter- essen for de fælles anliggender i samfundet — hvad enten del drejer sig om de enkelte byer, kommuner eller hele landeti kamutinik motorilingnik sukaniiineK navianaitsuinåungilaK. Randersip eriiåne Volk Møllep sumane tåssa unangmineK, tåssngOK 1955-ime avisinut åssilissat pitsaunerssut. Mogens von Havenip åssilissarfi. Det er ikke ufarligt at deltage i motorløb. Dette billede er taget under et motorløb ved Volk Mølle i nærheden af Randers, og det er blevet betegnet som „Verdens bedste pressefoto i 1955“. Fotografen var Mogens von Haven inunguaK.

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.