Atuagagdliutit - 23.02.1956, Page 9

Missionæren og indianeren
GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årnigss. Ansvarshavende redaktør Uvdl. Kristiansen
Kavdl. årKigss. Dansk redaktør Henning Rovsing Olsen
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum,
tlf. 845894.
Korrespondent i New York: Peter Freuchen, 444 East 57 St., New York 22, N. Y., USA.
Annonceekspedition A. Stig Olsen, Erik Menvedsvej 3, København V, telefon LUna 4951
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Pastor Karl Chemnitz. Julianehåb: Kredsdommer Klaus Lynge. Narssan:
1 Julianehåb: Pastor Gerhard Egede. Arsuk: Kateket Lars Peter Olsen. Frederikshab:
Byggeleder Marcussen, overkateket Mathæus Tobiassen. Fiskenæsset: Lærer Albricht
Eriksen. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller. Holstcirisborg: Kommunalbestyrel-
sesformand Knud Olsen. Godhavn: Telegrafist Kobjevsky, kredsdommer Peter Dal-
ager. K’utdligssat: Egede Boassen. Egedesminde: Kredsdommer Knud Abeisen, lærer
Hans Ebbesen. Jakobshavn: Kateket Nathan Petersen, assistent Lundsteen. Uperna-
vik: Overkateket Knud Kristiansen. Umanak: Pastor Lidegård, overkateket Edvard
Kruse. Angmagssalik: Overkateket Jakob Lyberth.
pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 10 kr. kal nun. Årsabonnement 10 kr. i Grønland
13 kr. kalåtdlit nunåta avatåne. 13 kr. udenfor Grønland
normorumut akia 40 øre Løssalgspris 40 øre pr. eksemplar.
Nftngme sinerissap kujatdliup naniteriviane nauitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
Kalåtdlit-nunåne amigartorutit
Kalåtdlit-nunåt amigartorutaussar-
toK oKautigineKartåinarpoK, aningau-
ssai'tutitdlume oKimåinerunerat er-
KornerångitsorneK ajornarpoic ani-
ngaussat isertitat atugkatdlo kisitsisi-
ngordlugit Kimerdloråine. Kalåtdlit-
nunåne nutarterineK aningaussanik
atugkanik amerdlasunik nagsataKar-
simavoK. aningaussatdle atordluagau-
nerat isumaKatiglssutigineKarpoK.
ama erKaimassaKångilagut tusaganar-
simanerdluta Kalåtdlit-nunåt ani-
ngaussanik tunineKarpatdlårtarnerar-
dlugo målassunik. sujornångulersoiv
inatsissartut aningaussanik akuerssi-
ssartuine ilaussortaussoK nalunaer-
poic Danmarkip ukiune kingugdlerne
200-ne Kalåtdlit-nunåne iluanårutai
atugainit amerdlanerusimassut. ilisi-
matitsissutine tamåna sumit pigssar-
Siarisimanerå naluvarput, isumatu-
migdle iliornerusaoK aningaussat
isertitat atugkatdlo Kimerdlortitdlu-
git dssiliaK tamarmiussoK pigssarsia-
riniåsagåine.
ivsåinaK nalunaerutigineivarpoK
danskit sulisitsivé aussaro Thuleme
Kangerdlugssuarmilo amerikamiut så-
Man hører ofte tale om, at Grøn-
land giver underskud, og betragter
man tallene for indtægter og udgifter,
må det indrømmes, at udgifterne vej-
er tungest på vægtskålen. Nyordnin-
gen i Grønland har medført betydeli-
ge omkostninger, men der er enighed
om, at beløbene er givet godt ud, og
vi mindes ikke at have hørt klager
over, at Grønland får for mange pen-
ge. Et medlem af finansudvalget fast-
slog for et års tid siden på et møde,
at Danmark i de sidste 200 år har
tjent mere på Grønland, end det har
Sivet ud. Hvorfra vedkommende taler
i* 1 ar hentet sin oplysning, ved vi ikke,
mcn det vil være fornuftigt at prøve
at få et helhedsbillede, når man be-
fragter indtægter og udgifter.
F°rleden blev det meddelt, at dan-
ske entreprenørfirmaer i den kom-
mende sommer skal udføre arbejder
på amerikanske baser i Grønland for
18 mili. dollars — eller 126 millioner
danske kroner. Det drejer sig om ha-
serne i Thule og Søndre Strømfjord,
hvor arbejdet skal udføres af 6 dan-
ske firmaer, der er sluttet sammen
i „Danish Arctic Contractors". 750
•lanske håndværkere — faglærte som
ufaglærte — udfører arbejdet på de
amerikanske baser, nemlig 450 i Thu-
le. resten i Sdr. Strømfjord. Mon ikke
det vil være rigtigt at tage disse 126
millioner med i det regnskab, som
fortæller om Grønlands underskud?
Det er dog penge, som kommer det
kutoKarfine sulisassut suliagssat 18
mili. dollarsinik — imalunit 126
miil. kr.-nik — naleKartut suliaralu-
git. taima sulissugssat danskit sug-
dliviutigait arfinigdlit atautsimut ka-
titdlutik „Danish Arctic Contractors"-
imik taineKardlutik suleKatigilersima-
ssut. danskit sulissartue 750-i’t — ili-
niarsimassut sulissartuinaitdlo —
amerikamiut såkutoKarfine sulisåput,
tåssa 450-it Thuleme sivnerilo Ka-
ngerdlugssuanne.
nautsorssutinut Kalåtdlit-nunåta
amigartorutauneranik oKalugtunut
tåuko 126 mili. kr.-t ilångutisavdlugit
sordluna ernortusassoK? aningau-
ssåupume inuiangnut danskinut ilua-
Kutigssångortugssat, Kalåtdlit-nuna-
nitdlo pissuput. ilaKutarit danskiu-
ssut 750-it Kalåtdlit-nunåne sulinikut
aningaussarpagssuarnik pigssarsi-
ssugssångorput, sulisitsivitdlo niuver-
dluartugssångorput.
isumaKarpugut Kalåtdlit-nunåta
isertitai atugailo erKortumik ’takusa-
gåine taima ilutaoK nautsorssutinut
ilaussariaKartut.
ning.
danske samfund til gode, og pengene
kommer fra Grønland. 750 danske fa-
milier tjener store penge ved at ar-
bejde i Grønland, og firmaerne gør
en god forretning.
Vi tror, at man også må tage den
slags i betragtning for at få det rig-
tige billede af Grønlands indtægter
og udgifter.
ning.
kungikut Mestersvigimut
sila ajusångigpat aprilip 13-åne ku-
ngikut nulialo Mestersvigimut tike-
rårniarput. kungikut aprilime D-
landip prælidentiane tikerårérdlutik
angerdlalerneråne tamåna pissug-
ssauvoK.
sapåtiungmat augtitagssarsioKatigit
direktøriat V. Brinch, tingmissartu-
mik Mestersvigiliardlune autdlarpoK,
sapåtip akunerane tåssane maskinet
atorneKalernigssåne peKataujartor-
dlune. Mestersvigiinit nalunaerutit
isumavdluarnarput. sapåtit akunere
pingasut-sisamat Kångiugpata piailer-
sinaunigssaK nautsorssutigineKarpoK.
På Blå Kors’ møde i København
fortalte pastor Børge Andersen for
nogen tid siden om sommerens rejse
til Grønland. Han nævnte, at der er
20 foreninger med 1.000 medlemmer
i Grønland.
Granland oversvoinmes i denne
tid af missionærer, der alle vil :
bringe „det sande budskab“ vide-
re. Et af de danske blade, som be-
skæftiger sig mest med Grønland,
dagbladet „Information", har
bragt nedenstående lille fortæl-
ling. Selv om den intet har at gøre
med Grønland, fortæller den om
mødet mellem forskellige opfat-
telser. Vi bringer derfor artiklen
til ære for d’herrer missionærer,
som så kan gruble over meningen.
Den indiske regering er, som be-
kendt, ikke ivrig efter at få flere
kristne missionærer til landet, i Kina
vil man slet ikke vide af dem, og nu
skal der også mange steder i Afrika
herske uvilje imod oprettelse af mis-
sioner. Og dog er missionærer i vor
tid meget mere taktfulde og forståen-
de end i gamle dage. Dengang begreb
man ikke, at såkaldte vilde folk hav-
de deres egne høflighedsformer, som
de overholdt strengt og forlangte
overholdt af andre. Herom skrev
allerede Benjamin Franklin for snart
et par hundrede år siden. Svensker-
ne havde anlagt kolonien Delaware,
hvor deres gamle kirke endnu står
i Wilmington, og, skønt englænderne
erobrede den, fortsatte svenske mis-
sionærer deres arbejde såvel der som
i nabokolonien Pennsylvania.
*
Her talte en svensk præst engang
for en række høvdinge af Susque-
hanna-indianerne. De hørte opmærk-
somt udlagt, hvordan synden var
kommet ind i verden, da Eva spiste
æblet af det forbudte træ, og hvordan
Kristus havde sonet brøden og gjort
mirakler. Efter præstens tale stod en
høvding op og sagde: „Alt, hvad du
har fortalt os, er meget godt. Det er
ganske forkert at spise æbler, det er
meget bedre at lave most af dem alle-
sammen. Vi er dig meget taknemme-
lige, fordi du er kommet så langvejs
fra for at fortælle os, hvad I har hørt
af jeres mødre, og til gengæld vil jeg
fortælle dig noget af det, vi har lært
af vore.
I begyndelsen havde vore fædre
kun dyrenes kød at leve af, og når
de var uheldige på jagten, sultede de.
Engang, da to af vore unge jægere
havde fældet et dyr i skoven, tændte
de en ild for at stege noget af kødet.
Idet de satte sig for at spise, så de en
skøn, ung kvinde stige ned fra him-
len og sætte sig på den høj, du ser
derovre. Jægerne sagde til hinanden:
„Det er en ånd, som måske kan lugte
vort stegte kød og ønsker at spise
med, lad os byde hende noget".
*
„Og“, fortsatte høvdingen, „de bød
hende tungen, som smagte hende så
godt, at hun sagde: „Jeres godhed
skal blive belønnet. Kom igen til det-
te sted, når tretten måner er gået, og
I skal da finde noget, som I vil have
stor gavn af til at føde jer og jeres
børn til de seneste slægter".
Det gjorde de, og til deres undren
fandt de en plante, som de aldrig
havde set før, men som siden den tid
er blevet dyrket af os. Hvor hendes
højre hånd havde rørt ved jorden,
fandt de majs, og hvor hendes ven-
stre hånd havde berørt den, fandt de
bananer, og hvor hun havde^siddet,
voksede der tobak".
*
Missionæren fandt ikke denne tale
opbyggelig og sagde: „Hvad jeg for-
kyndte for jer, var hellige sandheder,
men hvad I fortæller mig, er kun fa-
bel, opdigt og løgn!"
Fortørnet svarede indianeren:
„Min brodér, det lader til, at dine
venner ikke har taget sig af din op-
dragelse, som de burde. Kun dårligt
har de lært dig reglerne for alminde-
lig høflighed. Du så, at vi, som ken-
der og overholder disse regler, troe-
de alle dine historier. Hvorfor vil du
ikke tro, hvad vi fortæller dig?"
To drukneulykker
En ung fanger, Simon Thorleifsen,
Prøven, omkom forleden ved en
drukneulykke. Vejret var ikke særlig
godt, da Thorleifsen tog ud for at se
til sine garn, og da han ikke kom
hjem til om aftenen, blev man æng-
stelige for ham. Under eftersøgnin-
gen fandt man hans slæde og hunde
samt tre sæler, som han havde fanget
i garnene. Alt tyder på, at den unge,
flittige fanger er faldet vandet og
druknet.
En ung fanger fra Julianehåb,
Emanuel Jensen, er omkommet under
en tur i sin kajak. Da det blæste op
og han ikke vendte hjem om aftenen,
satte man en eftersøgning i gang.
Dagen efter fandt man den unge fan-
gers hovedbeklædning, og der er her-
efter ingen tvivl om, at han er druk-
net.
Skjoldungenime „Tikernk“ usingiartoK. umiat mardluk ingmingnut aulajangerdlugit tA-
ssa usingiautit pitsaussut.
Der losses fra „Tikerak“ ved Skjoldungen. To konebåde er bundet sammen, og de er vel-
egnede til at rumme lasten. Foto: Henning Rovsing Olsen.
Grønlands underskud
9