Atuagagdliutit - 23.02.1956, Blaðsíða 16

Grønlandsk Arbejdersammenslutning:
»Kræfterne må ikke spredes...«
Sekretæren for Grønlandsk Arbejdersammenslutnings hovedbesty-
relse, Leo Poulsen, siger lidt om planerne i Holsteinsborg om en
fagforening for timelønnede håndværkere.
For ganske kort tid siden bragte
radioavisen en meddelelse om at man
i Holsteinsborg påtænkte at danne en
fagforening for tilnelønnede hånd-
værkere, og man opfordrede andre
langs kysten til at slutte sig til disse
planer. Vi bar opsøgt sekretæren for
Grønlandsk Arbejdersammenslut-
nings hovedbestyrelse, Leo Poulsen,
Godthåb, og det vil være naturligt at
spørge om, hvordan Arbejdersam-
menslutningen i Grønland ser på en
sådan meddelelse fra Holsteinsborg.
— Ja, jeg kan godt sige, vi ser med
sympati på håndværkernes ønsker
om at få deres egen fagforening i
Grønland, siger Leo Poulsen, men vi
mener samtidig, at grænserne er sat
alt for snævert, når man kun onslcer
at få de timelønnede håndværkere
som medlemmer. Hvis der skal ska-
bes en fagforening for håndværkere,
der skal have den fornødne slag-
kraft, er det nødvendigt, at en sådan
sammenslutning står åben for alle
håndværkere uden spørgsmål om,
hvordan hans aflønningsforhold er.
— Men hvordan så med sømænde-
ne, der jo har påbegyndt deres egen
fagforening?
— Sømændene har ganske rigtigt
fornylig påbegyndt deres egen fag-
forening, som omfatter hele Grøn-
land, men i lighed med de danske
fagforeninger og forbund har sø-
mændenes forbunds medlemmer og
ledelse forstået, at det er nødvendigt,
at samtlige fagforeninger heroppe
står samlet i eet forbund, og de har
derfor tilsluttet sig Grønlandsk Ar-
bejdersammenslutning. Grønlands —
og Holsteinsborgs — håndværkere
må forstå, at vil de under de nuvæ-
rende forhold opnå at få en livskraf-
tig organisation, bliver vejen, der
skal gås, den, at de melder sig ind i
de afdelinger af Grønlandsk Arbej-
dersammenslutning, som findes i al-
le større byer, blandt andet også i
Holsteinsborg.
— Nu er spørgsmålet om egentlige
fagforeninger i Grønland jo noget
forholdsvis nyt...
— Det er det nok, men i den korte
Periode, hvor arbejderforeningerne
og deres hovedorganisation har ar-
bejdet, er der gjort gode fremskridt i
organisationsarbejdet.
— For eksempel?
— Ja, jeg kan nævne, at kontakten
med De samvirkende Fagforbund i
Uanmark er inde i en god udvikling,
f- eks. har vi modtaget et tilskud til
sommerens kongres på 5.000 kr. fra
de samvirkende; vi har gennem de
samvirkende fået Arbejdersammen-
GRøNLANDSK FESTGUDS-
TJENESTE i København
Grønlandsk Kirkesag fejrede forle-
den sit 50 års jubilæum med fest-
gudstjeneste i Davidskirken i Køben-
havn, hvor biskop Fuglsang-Dam-
F'aard og førstepræst Gerd Egede
Prædikede. Om aftenen var der test-
mode i Vartov, hvor alle rammer
sPrængtes på grund af overvældende
^slutning. Modet blev overværet af
minister Jolis. Kjærbøl og frue, kir-
keminister Bodil Koch, departe-
mentschef Eske Brun, provst Schultz-
Lorcntzen med flere. Rektor Aage
^ugge gjorde rede for kirkesagen, og
endvidere blev der vist grønlands-
Llm og sunget af Grønlandskoret.
slutningens formand, Lars Svendsen,
på Esbjerg højskole til uddannelse,
oplysningsarbejdet har modtaget me-
gen hjælp fra Arbejdernes Oplys-
nings Forbund igennem de samvir-
kende fagforbund i form af studie-
kredsmateriale, og film er også be-
nyttet i arbejdet. Når vi kommer til
sommerens kongres i Godthåb, skal
repræsentanter for samtlige afdelin-
ger tage stilling til den endelige op-
tagelse i de samvirkende, og der er
det naturlige sted, hvor håndværke-
re kan komme til at gøre sig gælden-
de. Også det grønlandske landsråd
har anerkendt Arbejdersammenslut-
ningens arbejde ved at yde et tilskud
ti! sommerens kongres på 4.500 kr.
og har igennem sommerens møde ud-
trykt sin anerkendelse af det udførte
arbejde. Fra landshøvdingeembedet
har man anerkendt Grønlandsk Ar-
bejdersammenslutnings forhandlings-
ret for arbejderne, og der er et vist
samarbejde i gang, isajr med at få
klarlagt alle de forskellige spørgs-
mål, der uvilkårligt melder sig, når
et samfundselement i befolkningen
skal gå over fra lønregulativernes
verden og til overenskomsternes
medbestemmelsesret.
— Man forhandlede jo også med
minister Kjærbøl, da han besøgte
Grønland......
-— Ja, fra statens side, igennem Mi-
nister for Grønland, Jolis. Kjærbøl,
og hans to besøg heroppe, har vi i
Grønlandsk Arbejdersammenslut-
ning fra det sidste besøg opnået —
gennem et af os udarbejdet overens-
komslforslag — at der blev udsendt
en officiel meddelelse, der bl. æ ud-
taler: „Når overenskomstsituationen
er afklaret i Danmark, skal der opta-
ges forhandling mellem Grønlandsk
Arbejdersammenslutning og staten
med henblik på at tilvejebringe en
kollektiv overenskomst under med-
virken af De samvirkende Fagfor-
bund". Denne udtalelse resulterede
bi. a. i, at arbejdskammerater i Julia-
nehåb, hvor der fandtes både en afde-
ling af den gamle fastlejetforening og
en afdeling af Grønlandsk Arbejder-
sammenslutning, indså, at det vfir
nødvendigt, at de sluttede sig sam-
men. Det har selvfølgelig glædet os
i hovedbestyrelsen, at denne sam-
menslutning er kommet i orden. Det
er nemlig en livsbetingelse for grøn-
landske arbejdere, såvel som for dan-
ske arbejdere, at der løftes i flok, °S
da det grønlandske arbejdsmarked er
så lille, er det endnu mere nødven-
digt her end i Danmark, at vi står
skulder ved skulder og bar en sam-
lende organisation til at varetage ar-
bejdernes interesser.
—• Hvilke organisationer kan der
blive plads til i Grønlandsk Arbejder-
sammenslutning?
— Grønlandsk Arbejdersammen-
slutning regner med, at der med ti-
den vil v.ære plads for følgende or-
ganisationer her i Grønland: Sømæn-
denes, eventuelt med fiskere, hånd-
værkernes, arbejdsmændenes, kvin-
delige arbejderes og en handels- og
kontormedhjælpernes fagforeninger.
Men vi er klar over, at disse organi-
sationer nødvendigvis må have en
hovedorganisation, hvor de alle er
repræsenteret, og at disse organisa-
tioner står åbne for alle arbejdere,
som kommer ind under samme fag-
lige kategori, enten så vedkommende
arbejder er timelønnet, månedsløn-
net, grønlænder eller dansker. Ved
nærmere eftertanke vil enhver arbej-
der forstå, at for eksempel en „Skor-
stensfejernes fagforening" i Grønland
ikke vil have store muligheder for at
løse problemerne med arbejdsløs-
hedskasse, sygeforsikring, ulykkes-
forsikring, arbejderbeskyttelse o. s. v.
— skal en sådan forening ydermere
opdeles efter skorstensfejernes løn-
ningsmåde, bliver forholdet endnu
værre. Hvad de grønlandske arbejde-
re og danske arbejdere bør gøre er:
Bliv medlem af arbejderforeningen
på dit hjemsted, hvis du ikke allere-
de er medlem, og gør dig gældende
gennem et alvorligt arbejde for og i
din fagforening, således at de grøn-
landske fagforeninger kan få en
endnu større indflydelse på løn- og
arbejdsforhold, og derigennem skaffe
dig ligeret med dine arbejdskamme-
rater i det øvrige Danmark.
Der er ingen tvivl om, at det er den
vej, grønlandske arbejdere må gå. At
der så indenfor Grønlandsk Arbej-
dersammenslutning kan være ønsker
orn at få en vis opdeling af de for-
skellige kategorier af arbejdere er
forståeligt, men en for stor spredning
af kræfterne vil kun komme til at
virke sinkende for udviklingen af ar-
bejdernes indflydelse på løn- og ar-
bejdsforhold, slutter Leo Poulsen.
DET GRØNLANDSKE PRIS-
TAL STEG 4 POINTS
Det grønlandske detailpristai, dér
har priserne fra 1950 som basis, er
for januar beregnet til 147, en stig-
ning på 4 points i forhold til juli
1955. Stigningen er hovedsagelig for-
årsaget af en opgang i fødevarepriser
samt priser på spiritus og tobak. Ja-
nuar-pristallet er løbregulerende fra
1. april, og for hver 2 points pristal-
let stiger, får bestillingsmændene een
portion reguleringstillæg. Bestillings-
mændenes lønninger reguleres af det
grønlandske særpristal, der ligger et
point under, men der er grund til at
antage, at det stiger tilsvarende. De
lønninger, som pristalsreguleres ved
hjælp af et procentvis tillæg til det
årlige honorar, vil i medfør af denne
forhøjelse få en lønstigning på 3%
procent af honoraret.
Sommerens kirke-repræsentanter
til Grønland bliver pastoralseminari-
ets forstander, Louis Brøndum, og
missionær Hans Munck, Århus. Brøn-
dum skal tale ved sommerens kirkeli-
ge konvent i Godthåb, og Munck skal
ud fra erfaringer fra bevægelsen
„Un^e hjem" koncentrere sig om
grønlandske hjems problemer. De
skal begge organisere kontakt med
grønlandske menigheder.
AGFA SILETTE
Det nye småbilledkamera
med „hurtigoptræk"
åssilivlt liurtigoptrækigdlit
Billedstørrelse
24x30
åssilissat angissusiat
24X30
Oplev glæden ved at fotografere
med et AGFA-kamera
AGFA åssilivigalugo åssiline-
rup nuånernera misigiuk
Gælder det FILM så husk
AGFA ISOPAN F. eller ISOPAN
ISS sikrer Dem det gode
FILMigssarsiniaruvit:
AGFA ISOPAN F imalunit
ISOPAN ISS
åssilivdluarnaKaut.
sarKumersitsivik Ny Carlsberg Glyptoteket Københavnimf-
toK silarssuarrne erKumitsuliat katerssugkat tusåmassau-
nerssaisa i lånik imaKartoK Carlsbergip imiorfinik autdlar-
néKataussumit, tmiortumit
Carl Jakobsenimit nåpar-
neKarpoK. sarKumersitsivik
Ny Carbbergfondimit ang-
nertumil’ tapersersorneKar-
POK.
(arlsbcifcy
Ny Carlsberg Glyptoteket