Atuagagdliutit - 22.03.1956, Side 8

oKauserissat agdlauserissatdlo
= Sagt og skrevet =
Nungme avise sapåtip akuneranut
sarKumertartoK „Kamikken" „suna
sujunertarå“mik KuleKutserdlugo ima-
tut agdlagpoK:
nålagauvfiup landskassevdlo avi-
siåne „Atuagagdliutit“ne normo ki-
ngugdlerme ilångussap takussavta ti-
tarserusulersipåtigut. agdlagaK atåti-
gut „inunguaK“mik atsiorneKarpoK,
normuvdlo tåussuma sujuliane åma
Kupernerme tåssane taimatut atsior-
nilingmik agdlaganartoKarmat imana
årKigssuissunit pissuneranik isuma-
liornigssaK ajornåsångilaK.
agdlagkame erKartorneKarpoK „Det
grønlandske Selskab“ip ukiunik 50-
ingortorsiordlune nagdliutorsiornera.
måna angnertunerussumik erKartor-
niangilarput, kungikormioK agdlagka-
me narrunarsagaussoK, pasissavut
napertordlugit ajungitsumik lsuma-
Kardlune OKauseKarsimagaluaK.^ måku-
lunil erKortut erKungitsutdlunjt nag-
dliutorsiugaKardlune 55 kronenut
iluarsartussisimaneK erKartorneruniå-
ngilavut. taimagdlat OKauseKatigit
atautsit issornartorsiorniarpavut, i-
måiputdlo:
„nagdliutorsiortut nuimasugi-
Haslev Orgel-Harmoniums-Fabrik
Leo Rechnagel
Skriv efter
katalog —
Dansk arbejde
Billige priser
Gode afbeta-
lingsvilkår
Gode
_ PIANOER
billiae nriser allid V& lager
TUBORG

nausimångitdlat. sordlo kalåt-
dlinik ilaKarsimåput!“
taima oKausenardlune ilassisimane-
rup sunauna sujunertarigå? aperivu-
gut. avdlainik suj liner taKarsimaner-
dlune niåna aulajangiuniåinarnago,
kalåtdlit danskitdlo åssiglngissute-
Kurmata? avisip nålagauvfingmut ata-
ssup_ suliagssarinerpå kalåtdlit Kav-
dlunåtdlo akornåne atåssutip aseror-
neKarnigsså imalunit inuiaKatigit tåu-
ko mardluk akornåne ingminut sungi-
nerussutut isumaKarncK ersserKigså-
savdlugo.
OKauseKatigit issuarneKartut atuar-
tartumit agdlagausimagpata tamåna
påsisinauneruvarput, kisiånile åraig-
ssuissoKarfingmit agdlagkatut isuma-
Karfigingningnerput erKorsimagpat,
OKauseKatigit issuarneKartut ima taiu-
mavavut: avisiliortorpatdlangneK so-
KutiginångitsoK.
Selve.
atsiorneK „inunguaK" Atuagagdliu-
tine normune kingugdlerne takug-
ssaussartoK atuartartut ilaisa mardluk
ilångutagssissarnermingne atsiortau-
seråt. taimaingmat „inungu“p isumai
årnigssuissoKarfiup isumaKatiginge-
ratarsinauvai, „Kamikken“ivdle nuå-
nårutiginariaKaraluarpå Atuagagdliu-
tit „nålagauvfingmit ingerdlatitaune-
rat“ ima sungitsigingmat ilångutag-
ssiat „Kamikken“ip isumagissartagai-
nil nålagkersuissune atortunit av-
dlaussumik isumagdlit tigusinaussar-
dlutigik. „inungu“p Kupernerme uva-
ne akissutå atuarsinauvarse.
Ugebladet „Kamikken", Godthåb,
akimarngit ivsaK isumåliuterssuti-
gåka, akimarngit pisuvatdlångitsut
akerdlianigdle akimaniaKissut. inuit
pisungajait taimåikajugput.
akimaniarnerup agpasitsitsiniaineic
maligtigissarpå, nauk akimaniat OKa-
rajugtaraluartut taimåinginerardlutik.
akimaniarneK tåssa inungnit nali-
nginaussutut issigissanit nigorsima-
niarneK.
taimåitumik akimaniartut taissav-
tut itut inuitdlo nalinginaussut kuv-
nermik avigsåruteKarput. KuvneK
tåuna nunarssuarme tamarme suju-
mugagssaugunarpoK. Danmar-
A kimisaoK. tusarsimavara Kanon
■ danskit sulissartut ukiorpag-
f ssuarne ilungersornartumik sor-
% ssugsimassut inungnut igdlua-
tungågut naxisimaniaivdlutik
avdlanut Kutdliussunut atarKingning-
niatut pissuseKartunut.
akimaniat tamåko pissauneKångit-
sunginamingme. pingårutilingnik a-
torfenarput. ilåne nålagauvfiup ator-
feKartitarissarpai. tåssa inuiaKati-
gingne ingmikortortat åssigingitsut
iluine nålagaussarput.
kisiåne Daninarkime, Afghanistan-
ime Frankrigimilunit avdlanilunit ta-
mane inuit taima itut inuinarnit pi-
ssungitsutut iput. imalunit tåukunå-
nga pissunertik puiorsimavåt. åma
inuinarnik påsisimassaKarpatdlångit-
dlat. ilame tåssuna sianitsutut OKau-
tigissariaKarputdlunit. inuinarnik nå-
lagkersuineK påsisimångilåt. agdlåme
PCKatigigfingme inuinait isersinauti-
tauvfiåne nagdliutorsiortitsineK Ka-
non isassoK påsisimångilåt.
akerdlianigdle danskit nalinginau-
ssut kalåtdlitdlo nalinginaussut akor-
nåne påsenatigingneK ataKatigingner-
dlo avdlagssåiingitsumik pitsauner-
PausinauvoK taimåitariaKardlunilume.
Kuvneruvme igdluatungåne atausiu-
ssumipugut.
amerdlanaut tamatuminga påsing-
nigdluångitsut. pisinaussara tamåt su-
liniarniarpunga inungnut nalinginau-
ssunut påsivdluarKuvdlugo.
avisip sapåtip akunikutårtup aper-
Kutigå ivsaK onautsika „Det grøn-
landske Selskab“ip akisumik uvdlo-
Kernasiortineranut tungassut Kanon
sujunertaKarnersut.
sujunertå uvane OKautigårå.
inunguaK.
skriver under overskriften „Hvad er
formålet?":
I det sidste nummer af statens og
landskassens blad „Grønlandsposten"
indeholdes en artikel, som får os til at
fare i blækhuset. Artiklen er under
skrevet „inunguaK", og da der på sam-
me plads i det foregående nummer af
bladet fandtes en artikel under samme
mærke, må man vist have lov at gå ud
fra, at det drejer sig om en redaktio-
nel artikel.
Artiklen omhandler det grønland-
ske selskabs 50 års jubilæum. Vi skal
ikke gå ind på, at man i artiklen
krænker en kongelig person, der ef-
ter hvad vi har erfaret, holdt en i
hvert fald velment tale. Vi skal heller
ikke komme ind på det rigtige eller
urigtige i at arrangere en jubilæums-
middag til 35 kr. Vi vil kun kritisere
een eneste sætning, og den lyder så-
ledes:
„Forøvrigt var det ikke bare fine
folk, der fejrede jubilæet. Der var for
eksempel også grønlændere med!"
Hvad er formålet med en sådan ind-
skudt bemærkning? spørger vi. Kan
det have andet formål end at fastslå,
at der er forskel på grønlændere og
andre danske? Er det en opgave fol-
den statsansatte redaktion af et blad
at så splid blandt grønlændere og
danske eller at fremhæve mindre-
værdsfølelse hos nogen af disse to
befolkningsgrupper.
Var citatet taget fra et læserbrev,
kunne vi have forstået den, men hvis
vor opfattelse af, at det er en redak-
tionel artikel, der er tale om, er rig-
tig, vil vi betegne i hvert fald den ci-
terede sætning som: billig journa-
listik.
Selve.
Signaturen „inunguaK", som de sid-
ste gange har optrådt i „Grønlands-
posten“s spalter, er dæknavn for et
par læsere, der sender indlæg til os.
„InunguaK“s mening deles derfor ikke
nødvendigvis af redaktionen, men det
må glæde „Kamikken", at „Grønlands-
posten" ikke er mere „statsdirigeret"
end at vi kan optage indlæg, der har
andre anskuelser end „Kamikken“s
på bjerget gældende. Vi henviser til
„inunguaK“s svar på denne side.
udvalgip Kalåtdlit-nunåne kulturi-
mut tungassunik misigssuissugssauti-
tap sujuiigtaissua ilisimatoK Carsten
Høeg „Det grønlandske Selskab“ime
oKalugiarsimavoK. danskit avdlat åssi-
galugil kalåtdlit kulturip ajungitsu-
tainik ilangisinaunigssåt pissariaKar-
tunerarpå. kalåtdlit Kavdlunåt OKau-
sinik iliniarnigssåt ilungersutigissa-
riaKarpoK, tamatumale saniatigut ka-
låtdlit oKausé kulturiatdlo sernigissa-
riaKarput. kalåtdlit ingmikut ilisar-
nautitut pigissaisa atatinarniarnigsså-
nut kulturikutdlo sulinikut kalåtdlit
sapingisamik angnertumik suleKatau-
tmeKarnigssånut Carsten Høeg peKa-
taujumavoK.
*
Formanden for det udvalg, der skal
undersøge de grønlandske kulturpro-
blemer, professor Carsten Høeg, talte
forleden i Det grønlandske Selskab.
Han udtalte, at det var nødvendigt, at
grønlænderne i videst muligt omfang
får adgang til kulturens goder i lig-
hed med andre danskere. Man må be-
stræbe sig for, at grønlænderne lærer
dansk, men samtidig må der værnes
om det grønlandske sprog og den
grønlandske kultur. Carsten Høeg un-
derstregede sin vilje til at være med
til at bevare det grønlandske særpræg
og få befolkningen med i det kultu-
relle arbejde i størst mulige omfang.
Kalåtdlit-nunane tingmissartutigut
atåssuteKarnigssamik aperKut Augo
Lyngep ivsaK folketingime sarKumiu-
på. tamatumunga atassumik OKaloKa-
tiglssutit sut OKaloKatigissutigineKar-
simanersut Kanordlo angussaKarto-
KarsjmanersoK aperKutigå. Kalåtdlit-
nunane tingmissartutaoK atordlugit
angatdlaleKalersinaunigssaK nålag-
kersuissunit isumaliutigissariaKarne-
rarpå, tingmissartorneK mana atutoK
nunap inuinut måna tikitdlugo ilua-
Kutausimångingmat.
minister Kjærbøl akivoK ukioK
angalanerinine tamatuminga kigsauti-
gissaK atausiungitsune sujumortarsi-
magine, nangminerdlume mikissungit-
sumik pingåruteKalersinausorå, ag-
dlagkat tungåinarlngisaisigut kisiåni-
le åma nakorsaKarnerup nåparsima-
veKarneruvdlo tungaisigutaoK. Kjær-
bølip igdlersornigssamut ministere
Rasmus Hansen såkututdlo tingini-
ssartoKarneråne nålagaunerssaK OKa-
loKatigisimavai såkutut tingmissartue
ardlaKarnerussut Kalåtdlit-nunånut
nagsiuneKarsinåunginersut. såkutfit
tingmissartortartut nålagaunerssåt
OKarsimavoK tingmissartornerup ang-
nertusinigsså pingåruteKåsaKissoK na-
liingikine, suliagssat såkutoKarner-
mut atassungitsut tungåinaringisaisi-
gut kisiånile ama tingmissartortartut
nunane issigtune sungiusarnigssånut.
atortugssat amigautaunerat ajornaku-
sorutauvoK. såkutut tingmissartue
iinånut mitartut catalinat ikigpatdlår-
put, åssingilo sananeKåsaerdlutik.
amerikamiut tingmissartue catalina-
nut åssingunerussut Danmarkime Ka-
låtdlit-nunanilo sujunertarineKartu-
nut atorsinaorpiångitdlat, taimåitu-
migdlo KanoK piumårnigssaK naluna-
ratdlarpoK.
Kimugsit 17-it inuitdlo 23-t igpag-
ssigamfnaK Upernavingmit Kanger-
ssuatsåmut tikiuput unangmiartortut
timerssoKatigigfingmit „K’ingmeK"-
mit pissut. Kavdlunåtut arssåunerme
„K’ingmeK" ajugauvoK pingasorårdlu-
ne kangerssuatsårmiut igdlaigutitår-
tut. uvalikut kalagtorneKarmat uper-
navingmiut tåssanisaoK ajugåuput, ag-
dlunaussamik norKunerme kanger-
ssuatsårmiut ajugåuput, Kortortumig-
dlo oKåtaissarnerme upernavingmiut
erKuitdluarnerussardlutik. unukut
unangminerit naggatårdlugit kavfi-
soKatigigdlutigdlo Kitåput.
Forleden gjorde jeg mine tanker
om en overklasse. Den særlige slags,
som ikke er særlig rig. Men derimod
er den meget fornem. Det er næsten-
rige folk ofte.
Med fornemhed følger en vis tagen
afstand nedefter. Selv om de fornem-
me tit bedyrer, at det gør de skam
ikke.
Fornemhed betyder ganske simpelt
at være jævne folk tre skridt fra
livet.
Der er derfor en kløft mellem den-
ne særlige overklasse og jævne folk.
Den kløft findes vist overalt på jor-
den. Også i Danmark. Jeg har
A hørt om, hvordan danske arbej-
■ dere i mangfoldige år har kæm-
f pet forbitret mod dem, der re-
ø serverer sig nedefter og er re-
spektfulde opefter.
Disse fornemme har nemlig en vis
magt. De sidder i stillinger af betyd-
ning. De er sommetider embedsmænd.
Altså regenter inden for forskellige
samfundsområder.
Men hverken i Danmark, Afghani-
stan eller Frankrig er den slags
mennesker kommet af folket. Eller
osse bar de glemt det. Ydermere har
de ikke særlig forstand på jævne
mennesker. De er nærmest dumme på
det punkt. De forstår ikke at regere
godtfolk. De forstår ikke en gang at
lave jubilæumsfester i en forening,
hvor jævne folk har adgang.
Mellem jævne danskere og jævne
grønlændere derimod kan der kun
være og bør der være den bedste for-
ståelse og solidaritet. Vi står jo på
samme side af kløften.
Der er mange, der ikke gør sig det-
te klart. Jeg vil gøre alt, hvad jeg
kan, for at jævne folk rigtig forstål'
det.
En ugeavis har spurgt, hvad der
var formålet med mine bemærkninger
forleden om den dyre jubilæumsmid-
dag i Det grønlandske Selskab.
Det var formålet.
inunguaK.
8