Atuagagdliutit - 22.03.1956, Blaðsíða 13

sving gennem portene — åbne og luk-
kede porte, hårnål, korridor og dram-
menskombination var alle repræsen-
terede — fulgtes nedefra og opefter,
for at ingen behøvede at være i tvivl
om, hvordan en port skulle løbes.
„Bakken", som den sneklædte fjeld-
side kaldes af os lavlandsvante ud-
sendte, når den kan bruges til kælk-
ning og skiløb og altså er uden store
sten eller bratninger, bakken ved sla-
lombanen var, ligesom den med styrt-
løbbanen, en snefyldt sænkning i
fjeldskråningen, vel ca. 25 m bred og
mere end 100 m i ret linie fra mål til
start. Altså noget andet end de kup-
lede bakker vi kender hjemmefra.
Løberne er nu alle nået op til start-
stedet, og vi genner de „uvedkom-
mende" væk fra målet, der er flyttet
om nord for teltene. Starteren vinker
med flagene, og vi vinker igen som
AGFA ISOLETTE
Det populære 6x6 kamera
åssilivik pitsagissaK 6X6
Oplev glæden ved at fotografere
med et AGFA-kaniera
AGFA åssilivigalugo åssiline-
rup nuånernera misigiuk
Gælder det FILM så husk ^
AGFA ISOPAN F. eller ISOPAN
ISS sikrer Dem det gode
resultat
FILMigssarsiniaruvit:
AGFA ISOPAN F imalunit
ISOPAN ISS
åssilivdluarnaKaut
tegn på, at også vi er klar. Signalet
gives: 1-2-3 — stopurene er igang, og
den første herre forsøger at klare de
noget vanskelige kombinationer. Ba-
nen er lidt svær, men det er jo en
konkurrence! Det gælder om at svin-
ge sikkert i de lukkede porte, ikke
for meget fart på i hårnålen, sno sig
gennem den lukkede port og så spur-
te gennem den sidste åbne port og
over målet.
Efter herrernes 3 forsøg kom turen
til drenge, damer og piger, og banen
blev ligesom ved styrtløb gjort lidt
kortere. Samtidig flyttedes portene,
så man undgik de slidte steder i de
skarpe sving på herrernes bane.
For alle slalomløbene gjaldt, at de,
der bedst beherskede svingeteknik-
ken, også opnåede de bedste tider. I
konkurrencer såvelsom i almindeligt
terrænløb — langrend — klarer løbe-
ren sig desto bedre, jo bedre han el-
ler hun kan lave kristianiasving.
Plovsving kan kun bruges i ringe fart,
og ingen skiløber vil vel benægte, at
det er farten under nedløbet, der „be-
ruser", og som får en til at bestige
bakkerne! Men skal man have den
rette glæde af nedfarten, må man føle
sig sikker på, at man kan svinge eller
bremse, som terrænet kræver det.
Derfor bør man benytte enhver lej-
lighed til at øve sving i større og
størrq fart — og ikke blive ved plov-
svinget, når det er lært?
(Fortsættes i næste nummer).
kalåtdlit sisorartartut pingasut Nor-
geme iluagtitdluarpångitdlat. unang-
mineKartitdlugo tugdleriåginarnik or-
dlussaKåtårput, piumåssuséKardluara-
migdle agsut nuånarineKautigisima-
våt. Peter Larsen manitsormio pit-
saunerssaråt Trondheimip ernane nr.
39-ungmat, ilaile mardluk nungmiu-
ssut Hans Holm ama LårséraK Peter-
sen unangmeKataussunit tamanit ajor-
nerpauvdlutik. Holmenkollenime OKi-
laniutdlune unangminerit angumeri-
ngitsorsimavait tingmissartOK ilauv-
figissåt kingusigsorsimagame. kisiåne
sisupilornerme sangussårnermilo ilau-
simåput.
*
De tre grønlandske skiløbere klare-
de sig ikke godt i Norge. Under kon-
kurrencerne havde de det ene fald ef-
ter det andet, men de blev meget po-
pulære på grund af deres gå-på-lyst
og vovemod, ligesom deres vilje til at
gennemføre vakte beundring. Den
bedste grønlænder var Peter Larsen,
Sukkertoppen, der ved Trondheim
blev placeret som nr. 39, mens Hans
Holm og LarséraK Petersen sluttede
listen over deltagerne. De tre grøn-
lændere nåede ikke frem til Holmen-
kollen-løbene, da deres flyvemaskine
blev forsinket, men de deltog i styrt-
løb og slalom.
mmm

radare atordlugo bilip siikåssusia nalorninaeKissumik nåkutigineKarsinauvoK. New
Yorkime politit Kamutitåmingne nåkutigdllssutine atulersimavåt. nåkutigdléKatigit bilit
mardlhssarput, kingugdlerdlo radareKartarpoK. bile peritdssutit uniordlugit sukalissar-
patdlårtoK radarip malugigpago bilimut sujulerissamut radiokut oKautiginekartarpoK,
taussumalo ajortuliortoK tigussarissarpå. politip åssilissamitup bile s li kavajdlfu'tumik
ingerdlassoK malugisimavå, nalunaerutigålo.
Ved lijælp af radar kan man med meget stor sikkerhed kontrollere en bils hastighed.
Dette benytter politiet i New York sig nu af i deres nye patruljevogne. Hver patrulje
består af to biler, af hvilken den, der kører bagest, er forsynet med et radaranlæg. Viser
dette, at en bil kører med en hastighed, større end den tilladte, hvilket automatisk tegnes
op med en kurve, radiotelefoneres der til patruljens forreste vogn, der så tager sig af
synderen. — Betjenten i radar-vognen har på strimlen konstateret en hastighedsover-
skridelse, og ringer nu nummeret på bilen til sin kollega.
kalåtdlit arnat åssiglngitsunik ili-
niartitsissugssatut Danmarkime ili-
niartut aperssugaussut ivsaK radiokut
tusarnårpåka. atautsip — påsisinau-
ssara maligdlugo merssornermik åssi-
gissåinigdlo iliniånguatsiartup — sule
ilisimavdluångilågoK nunaminut ute-
runc Kanoic pisanerdlune! avdlap,
angutip oKalugtup atuartitsissunera-
gåta, tagpavane atuartitsissutut suler -
Kårnigssane pissariaKartipalugpå, tå-
ssanigoK aitsåt ilinialersutut misigiga-
me. onausia isumatugeKåra. autdlakå-
titsinerup sivnera iluagtingikaluarpat
tåussuma OKausiatalo ånåupåt. uvanile
isumaliut OKautiginiagara avdlauvoK.
kalåleKatinguavut, uvavtinit
ft pikoringnerugamik, Kavdlunåt
■ nunane åssiglngitsutigut iliniar-
f simassut iliniartitaussutdlo ar-
ft dlaKalerput. iliniariartortitau-
ssarunarput nunamingnut uter-
dlutik tåssanc sulilernigssat isumaga-
lugo. kisiåne utingitsortouartarput.
tusartarpara ilaisa nunavtine akig-
ssautit mikigigait. isuma ingmine tu-
pingnarsoringikaluarpara, isumaKar-
tarpungale nunamingnik asangning-
nerat imaKa mikiluatsiarsimassoK? nu-
namingnik angnerutitsisimångitsora-
lugit? igdluatungåtigutdle aperiuit
pissortat tungånit årningneKartaria-
KarsimagunarpoK? — asulinaliuvigsi-
magunångingmatame...
avdlat åipaneriardlutingoK unlnar-
tar.put, tamånale inup ingmine misi-
gissusianut tungavatdlånguatsianing-
mat OKauseKarfigingikuvko silatusår-
nerusasimavoK. OKåinarumagaluarpu-
nga tamaisa atorfigssaKarteKissutut
isutnaKjirfigigaluaravtigik.
itnåinginerdlunime nunarput ukiu-
ne rpåkunane pingårtumik ernerminik
paningminigdlo tamanik atorfigssa-
Kartitsilerugtorsimavdlune? sordlo
naluneKångitsoK amerdlaKaugut nuna-
me inuinångussugut, kisiåne misigi-
neK sapingilarput nutårpagssuit, a-
merdlaKissutigut sule agdlåt påsivi-
ngisavta,, ajornartorsiutigssat amer-
dlasut OKitsuinåungitsutdlo avdlanut
ilångutdlugit nagsatarisimagåitaoK.
taimaingmat anersårulugpunga: ■—
KanortoK aperuut ånungneKardle inu-
sugtut isumavdlutigissavta amalo pi-
ssortat tungånit...
inunguan.
Den franske forsker, Paul Emile
Victor, har foretaget indgående stu-
dier af indlandsisen. Hans ekspedi-
tion har fastslået, at store del af ind-
landet ligger under vandets overflade.
Det grønlandske indland er nærmest
som en isfyldt skål, hvor høje kyst-
bjerget er randen. Grønlands form vil
dog ikke ændres meget, hvis indlands-
isen ikke var der, takket være den
høje kyst.
I løbet af februar måned har man
i Kangamiut skudt 105 sæler, hvoraf
de 37 var sortsider og de 68 netsider.
Gælder det sko
Tal med en af vore repræsentanter,
eller skriv direkte til os.
Alt i børne-, dame- og
' herresko
Victors Magasin
Narssak
HERTZ-MEDI
SKO
HAR FODENS FORM
Medi-skoen for-
deler vægten* gi-
ver balance og
støtter foden, bå-
de når man står,
og når man går.
Vær sikker på foden,
vælg Heriz Medi.
Medl-sko tindes I mange
modeller til voksne og born.
kamigpdt akilersinaussut
åtavigssavut påsiniavkit, uvavtinut-
dlunit nalunaiginarit.
U