Atuagagdliutit - 22.03.1956, Blaðsíða 9

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. drKigss. Ansvarshavende redaktør Uvdl. Kristiansen
Kavdl. årnigss. Dansk redaktør Henning Rovsing Olsen
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum,
tlf. 845894.
Korrespondent i New York: Peter Freuchen, 444 East 57 St., New York 22, N. Y., USA.
Annonceekspedition A. Stig Olsen, Erik Menvedsvej 3, København V, telefon LUna 4951
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Pastor Karl Chemnitz. Julianehåb: Kredsdommer Klaus Lynge. Narssaa:
Julianebåb: Pastor Gerhard Egede. Arsuk: Kateket Lars Peter Olsen. Frederiksliåb:
Byggeleder Marcussen, overkateket Mathæus Tobiassen. Fiskenæsset: Lærer Albricht
Eriksen. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller. Holsteinsborg: Kommunalbestyrel-
sesformand Knud Olsen. Godhavn: Telegrafist Kobjevsky, kredsdommer Peter Dal-
ager. ICutdligssat: Egede Boassen. Egedesminde: Kredsdommer Knud Abeisen, lærer
Hans Ebbesen. Jakobshavn: Kateket Nathan Petersen, assistent Lundsteen. Uperna-
vik: Overkateket Knud Kristiansen. Umanak: Pastor Lidegård, overkateket Edvard
Kruse. Angmagssalik: Overkateket Jakob Lyberth.
pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 10 kr. kal nun. Årsabonnement 10 kr. i Grønland
13 kr. kalåtdlit nunåta avatåne. 13 kr. udenfor Grønland
normorumut akia 40 øre Løssalgspris 40 øre pr. eksemplar.
NCingme sinerissap kujatdliup naKiteriviane nanitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
nunat issigtut frimærkine
kalåtdlimut frimærkinik katerssissumut snliagssalerujugssuvoK
frimærkinik katerssiniarnerme iliii-
sigssat amerdlaKaut. katerssiniat ilait
ilisimassagssarsiorpalugdlumartumik
PeriauseKartarput, avdlat nuna atau-
seK ardlagdlitdlunlt tungaviginiartar-
Pait, kisiåne amåtaoK taimatut kigdli-
ligaluaråinilunit katerssugauteualer-
niarneK ajornakulugtusinauvoK akisu-
kulugsinauvdlunilo. taimåitumik ukiu-
ne kingugdlerne frimærkinik kater-
ssuissarneK nutaK pilersimavoK — ar-
tllåinik katerssinerit imalunit tusar-
Pernerussumik taivdlugo „agdlileriv-
dlune frimærkinik katerssinerit".
atdlait najorKiitaralugit katerssine-
rup pingårnerssarå, sordlo OKautsip
taerérå, mærkit KanoK itunik atdla-
Karnersut Kinisavdlugit. nunat kigdle-
Karfé avKusålutortnardlugit atdlagi-
PCKartutut katerssorneivarsinduput
hmassut, naussut, nfdagkersuissut,
atuagkiortut — ilame frimærkine åssi-
JiartaliiineKartartut sut tamangajaisa
il angerdlugit sarKumeraleriartor tit-
dlugit pineKarsinaussut kigdlérutau-
ssalivigpul. tauva soruname amåtaoK
ingassagtajarineKalersinauvoK sordlo
bmerikamio arnaK iliortOK, nangmi-
Pgk Violetimik' ateKarnine pivdlugo
ii’imærkit tungussamik Kalipautillnait
katerssugarisimangmagit, uvfale av-
(Hap frimærkit kinartagdlit angutinik
kåkivissamikut umilingnik åssiliar-
iagdlit kisisa katerssorai ...
takuneKarsmaussutut frimærkinik
katerssineK sungivfingme suliauvoK
nuånersoK, avdlamut såsaut allkutar-
'l*0' taimaitumik sule angnerussumik
^riaunigitiartuvoK mærkinik kater-
ssugkanik nunanit issigtunit pissunik
sule tusarssaussoKångingmat, nauk
niærkerparujUgSSugaluartut kussa-
nartut katcrssugkanut taimåitunut
jlapigtutausinaugaluit. sujugdlermik
iaeriartigik mærkit Kalåtdlit-nunane
Sarkumersut — imåingikaluarpoK pit-
•saussorssflngmata, kisiånile-una Kar-
ssupInarneKarpatdlårtut.
mærkit portugkanut atorneKartar-
ut —• Kalåtdlit-nunane sujugdlerpåt
~~~ katerssugkanut ilångutisavdlugit
alerKutingitdlat, ukule mærkit Thu-
emingånérsut 1935—3G-me niuverto-
^arfiup ukiut 25-ngordlugit nagdliii-
°i’siornerane saraumersut taimåiput,
nærkit pingasut nunat Thulep erKa-
nit pissut takutipait, atauseK Knud
Rasmussenimik ilulissanik tunuleKuta-
lingmik åssiliartaKarpoK, mærkilo ki-
ngugdleK auvernik mardlungnik siku-
tame Kagssimassunik åssiliartaKar-
poK. amalo erKumitsuvoK umassoK
tauna takuminartorssuaK kalåtdlit
mærkine kingusingnerussukut takuti-
tineKångingmat, fimalume arfivik
umingmagdlo. 1938-me sarKumersut
mærkit Christiåt X-ånik nånuniigdlo
åssiliartagdlit amåtaoK ilångutaria-
Karput, taimatutdlo pissarianarput,
atauseK kisiat pinago, amerikannut
1945-me sarKiimersitait. pingisagssau-
vok Christiåt X-at histersumik åssi-
liartalik 10 ørilik 15 øriligdlo. mærkit
sordlo 1950-ime sarKumersumik Fre-
derik IX-ånik åssiliartagdlit nunanut
issigtunut nalerKiitingitdlat, kisiane
taimaitdluinarput mærkit sordlo „Cu-
stav Holm“imik åssiliartagdlit- mær-
kit Danmarkime sarKumersut Kangi-
narasuagåuput. tåssatuåupume Vitus
Beringip toKuneranit ukiut 200-ngor-
nerat pivdlugo 1941-me saraumersut.
Davisstrædivdle igdlua’tunginguane
mærkit issigtunit pissunik kussanar-
tunik åssiliartagdlit takusavavut. pi-
ngårneruput mærkit „Wild-Life“nik
taineicartut ukiune kingugdlerne unia-
ssut nunap avangnarpasingnerussua-
nitut igdlersorniardlugit Canadap
sarKumiusimassai. taima 1954-ime
mærke kussanardluinartoK auverniik
åssiliartalik saniumerpoK peKatigalu-
gulo agdlagkanut tingmissartukoru-
tagssanut mærkiliussagssan, tåussu-
munga åssiliartagssatut tingmiaK hav-
sul torKarneKarsimavdlune Kilak
issigtup uvdlorialik uvdlorissatdlo
„Karlsvognen" tunuleKutsiutdlugit-
havsulen tingmiauvoK tåmariartuinar-
toK, Canadamile nålagkersuissut ting-
miaK tåuna tåmatsailiniardlugo er-
niorfe erKigsisitångortipait. taimatut
iput umingmak Keriagdlo sujorna
„Wild-Life“p mærkinut åssiliartaliii-
neKartut. tåssåuput umassut •— er-
KartorneKarpoK — ukiut 100-inånguit
matuma sujornagut amcrdlasimaga-
luaKissut manale Canadame KaKuti-
gortutut issigissariaKalersimassut.
taimailivdlutik umingmait katerssat
Kavsikåtånguit avangnåta kitåne nå-
lagauvfiup pigissaine narssarssuarni-
lerput erKigsisitauvdluinarfigissa-
mingne. sujornatigut Keriat Canadap
kitå tamåkissavigdlugo inigigaluar-
påt, kigdleKångitsumigdle autdlai-
niarneKartaratdlartitdlutik amiåkue-
rutilersimåput, kisa naggatågut kisi-
neKarsinaulersimavdlutik. sujorna ka-
tildlulik 21-rdluåuput, påsinerdlo
ajornångilaK erniorfé issertuneKar-
dluinalermata. ukioK måna aprile
autdlartisimalerpat frimærkit nutåt
umassunik åssiliartagdlit sarKumer-
tugssat canadamiut agdlagkerissoKar-
finit nalunaerutigineKarput, kisiåne
sut åssiliartariumårnerait sule nalu-
naerutiginenångilaK. issigtup mærki-
nit Canadap sarKumiussainit kussa-
narnerpauvoK mærke 10 centilik
martsime 1955 sarKutnersoK Canadap
inuinut avangnardlerpånut Kularnå-
ngitsumigdlo nanganisaunerpånut a-
tarKingningniutitut — eskimunut.
ungasingitsukut Moskvap radioata
nalunaerutigå riisit Nordpolip erKåne
sikutarssuarne ilisimassagssarsiugka-
nut tungassunik misigssuivfiliaming-
nut atatitdlugit agdlagkerivit mar-
dluk atulersisimagait. nalunaerut tåu-
na maligdlugo agdlagkerivit tåukua
mardluk ingmikut naKitsiseKartine-
Kåinångitdlat amåtaordle ingmikut
frimærkeKartineKarput katerssissunut
piuminardluarsinaussutut neriorssuti-
gineKarérsinaussunik.
tamatuma ereånik rusit soKutigissa-
Karnerat nutåjungihiK, pingårtumig-
dlo sorssungnerup sujornagut soku-
tigingningneK tåuna frimærkinlneru-
lerpoic issigtunit pissunik åssiliarta-
lingne. sujugdleK 1931-me tåkupoK
tingmissartup „Graf Zeppelin“ip su-
jugdlermérdlune Nordpoliliarnera pe-
Katigalugo — mærkit sisamat ing-
mingnut atassut, åssiliartauvdlune nå-
nup tingmissarfoK umiarssuaK siku-
siut Kulautdlugo ingerdlassoK issigi-
gå. 1932-me kingumut nutåmik Nord-
poliliarKigtoKarnera pivdlugo mærkit
mardluk issigtut nunatåinik åssiliar-
tagdlil sarKumerput. inuiait oitalug-
tuarissaunerånut tungassumik mær-
kit 1933-me saraumersut ilagait tug-
tunik KimugtoKardlune KimugserncK
ama eskimo KajartortoK. 1935-me
mærkit Kulit ingmingnut atassut sar-
klimerput Tcheljuskinip ilisimassag-
ssarsiordlune tingmissartumik angat-
dlatenardlune angalaneranut erKai-
niutigssatut. 1938-me nutåmik Nord-
polimut ilisimassagssarsiorncrup fri-
mærkit sisamat sarKumersipai, ukior-
dlo tåuna issigtut avKusårdlugit ting-
minerit mardluk tamarmik ingmikut
frimærkinik pilersitsiput ilaussut
åssinginik avKutivdlo åssinganik åssi-
liartaKartunik. amåtaoK 1940-me si-
kunik aserorterutip „Sedov“ip Nord-
polimut ilisimassagssarsiorneranut
atassumik erKainiutigssamik pilersit-
sinenarpoK. 1942-me Vitus Beringip
toKuneranit ukiut 200-ngornerat mær-
kinik sisamanik sarauminikut eritai-
niarneKarpoK. sorssungnerup kingor-
na mærkit mardluk avangnåta ka-
ngiata nunap åssitånik åssiliartagdlit
sarKumerput. 1949-me sarKumiune-
Karput.
takuneKarsinahssutut frimærkerpa-
rujugssuput nunanit issigtunit pissu-
nik åssiliartalerneKarsimassut — ku-
larnångitsumigdlo sule ainerdlaner-
parujugssuit navssågssåusåput. tamå-
na katerssuinigssamut soKUtiginartu-
mut åssersutitut isumagineKåinarpoK
pingårtumik Kalåtdlit-nunane nuåna-
rineKartariaKaraluartumut.
Ib Eichner-Larsen.
tingmissartoK agdlagkanik Uperna-
vingmut nåkartitsisimavolc; atsigdii-
ngårame nåparsimavik Kulausima-
jungnaerdlugo nåkartitagssane igdlo-
Karfiup sånguanut sikumut nåkarti-
pai. alutorssautigineKaKaoK, kommu-
nalitdlo atautsimltut arpaliutinaK ani-
ajuånguarput issigingnåKataujumag-
dleratdlardlutik.
Jens Olsenip nalunaeKUtaliarssua Kanjglukut ktingimit nutdlarttneKarpoK. Jens
Otsenip nangmineK suliarssuane inångitsdrmago naluneKéngilaK, nalunacKutardle
mana kisame inerpoK. — såmiatungånit: nalunaemitat kinaussatsa titartaissuat
Guninir Biilmann-Petersen, angut Jens Olsenip suliånik nangitsissoa Otto Mor-
tensen, igdloKm-fiup pissortå Julius Hansen sulissavtutdlo peiiatigigfiiine suju-
ligtnissoK Persson.
Jens Olsens verdensur blev fornylig indviet af kongen. Jens Olsen nåede soin be-
kendt ikke selv at fuldende sit værk, men nu er uret omsider blevet færdigt og
opstillet. — Fra venstre ses: urskivernes arkitekt Gunnar Biilmann-Petersen, man-
den, der videreførte Jens Olsens arbejde værkforer Otto Mortensen, borgmester
Julius Hansen og formanden for håndværkerforeningen Persson.
9