Atuagagdliutit - 23.08.1956, Blaðsíða 22

r
— Pelle, Kilerutigssavnik tigusigatdlard langa,
majuartarfeKånglnerit Kularinginguatsiarpåme?
— Pluk Skægilo ikiortigisavdlugit maitaissisa-
simavavut!
— Jeg tager et bånd, Pelle, for du er vel ganske
sikker på, at du ingen stige har?
— Nu savner vi vel nok Pluk og Skæg til at
hjælpe os!
— takasik, takuvat KaugdluitsissartoK ajuna.
KanoK-una isioKigavit.
— Hovsa, jamen der har vi jo Flyverkarl igen.
Hvordan og hvorledes gik det dog til?
— måssame, apussaringninguamut-una inorssu-
atdlåinarama, — tauvale tasisuarujugssuåinaria-
narpoK — vupti, ikingutauvdluartutdlo akornå-
nerKilernarujoK!
o— Ja, jeg sank blot ned i lidt blød sne, — men
så gi’r man et ordentligt sæt, og vupti, så er man
atter oppe blandt gode venner!
— autdlarnigssavsinut piarérpise? — tåssa sisuatdla- — KaugdluitsissartoK piginaunivtinik takuti- — åkalak! imågdlåme apumit igdluvigkiaK
lårKåususe tamaviatdlo autdlariardluse — vupti, apumit katdlartigo, — ajornatånguuKångilarme. takorå- Karssutingikaluaravtigo åpakauvfiginarparput.
igdluvigkiaK Karssutdlugo tingmiorårtuånguåsCise! nererujugssuåsaKåtigut! angerdlarsimassoKarnersoK malugisinauvisiuk?
— Er I klar til start? — Altså, I glider et lille stykke, — Lad os nu vise Flyverkarl hvad vi kan, — — Sjop! Ja, ja, kom vi ikke over snehytten,
sætter af, og vupti, I svæver nok så fint over snehytten! det er jo ikke spor svært. Han bliver vist me- så kom vi da ned i den. Kan I mærke om der
get imponeret af os! er nogen hjemme?
ti**
— Ih, se goddag, — nåh, det er jer! Det
var virkeligt morsomt at få gæster ned gen-
nem taget, istedetfor ind ad døren!
— iluanårpuse sinigfivnut tugkavsc Kujanardlo
inangånginama. åninginerpuse?
— Det var vel nok heldigt, at I dumpede lige ned
i min seng, og at jeg ikke selv lå i den. I har vel
ikke stødt jer?
- igdlup iluane silåinaKarnerulisagaluarpat soku-
tåungitsoK Lunsimit Klumpimut navsuiautigineKartit-
dlugo anigatdlardlanga. sisorariånguaritse. inåvdlua-
ritse Kujavungalo!
— Medens Lunse forklarer Klump, at det ikke gør
noget, at der blev mere luft i huset, stikker jeg af.
Nu kan I jo godt stå på ski. Farvel og tak for denne
gang I
TEKSTER: PROF. DR. PHIL. SØREN HOLM Jesusip åssersutai — Jesu lignelser TEGNINGER: TORKILD MØLLER
kivfamik akiligagssalingmik
kiufaK akimasoK kimgimit akiligagssaminik isumåkirfigi-
ssaorérdlune anigame kivfanatime ildt nåpipd aningausså-
nguanik untritilingnik iiigminut akiligagssalik.
Da den fornemme embedsmand, som havde fået sin store
gæld til kongen eftergivet, gik ud af kongens hus, modte han
en af sine kolleger, der var kommet til at skylde ham små
hundrede kroner.
(Math. kap. 18 v. 21—3b) —Den gældbiindne tjener
tåuna liguvd niminiardlugulo OKurdlunilo: „uvavnut akili-
gagssatit akilikitl“
tauva kivfanatåta paldlordlune Kinuuigd OKardlune kama-
juitsumik perKUvdlune.
Han greb ham i kraven og sagde: „Vil du så se at få betalt,
hvad du skylder!“
Den anden blev fortvivlet, han faldt på knæ for sin kollega
og bad så mindeligt for sig.
(Math. kap. 18 v. 21—3't)
„kamajuitsumik pinga, lamaisa ilinanut akilerumårpåka".
lamånale tusarumångilå. nåkingnissuseRu.7.gilaK.
(nangitagssnt).
„Hare du vil have en lille smule tålmodighed, skal jeg nok
se at få belalt, hvad jeg skylder". Men derom ville den anden
ikke hore tale. Han var uden al barmhjertighed.
(Fortsættes).
23