Atuagagdliutit - 24.10.1957, Blaðsíða 3

Finansudvalgets formand, folketings-
mand Jensen-Broby, blev forleden
spurgt af dagbladet BT, om man kan
forvente, at bevillingerne til udbyg-
ning af det grønlandske erhvervsliv vil
gå glat igennem i de kommende år. —
Jensen-Broby svarede (ifølge gengi-
velse i den grønlandske radioavis)" —
„Nu er alle vist enige om, at vi skal
holde lidt igen, også på dette felt. På
visse områder er man gået for hurtigt
frem. Når man skal lave Grønland om
fra et naturland til et kulturland, skal
der generationer til. Jeg tror, jeg tør
sige, at også med hensyn til de grøn-
landske bevillinger skal der spares".
At der skal spares, er indlysende. —
Når den enkelte borger tvinges til at
spare penge sammen og aflevere dem
til statskassen — foruden de mange
andre penge, han må aflevere i direkte
og indirekte skatter i årets løb — så
må statskassen gå i spidsen og spare
selv.
Spørgsmålet er så bare hvor og på
hvad, der skal spares.
Må vi stille finansudvalgs-forman-
den et direkte spørgsmål. — I udtalel-
sen til BT hedder det bl. a.: „På visse
områder er man gået for hurtigt frem".
Denne udtalelse går igen meget jævn-
ligt — mange andre end Jensen-Bro-
by har sagt disse ord. Men der følger
næsten aldrig noget efter den sæt-
ning. Det konstateres bare, at det er
gået for hurtigt — og så sættes der
et punktum.
Hvad er det, der er gået for hurtigt,
vil vi gerne spørge?
Har vi været for hastige med at
bringe tuberkulose-dødeligheden ned,
så den ikke længere stod øverst på li-
sten over samtlige tuberkulose-stati-
stikker?
Har vi skyndt os for meget med at
skabe en bedre skolegang for den ung-
dom, der endnu i stort tal må spørge:
Hvad kan jeg blive — og hvorfor
ikke?
Har vi jaget for stærkt på med at
forbedre boligforholdene, vandforsy-
ningsforholdene, kajanlæggene, fiske-
husene?
Hvad er det, der er gået for stærkt?
Der er ofret en del penge på Grøn-
land i de senere år, og på adskillige
områder har man måttet famle sig
frem, fordi det, man skulle i gang med,
aldrig har været prøvet før. Det koster
penge. Skønsmæssigt beregnet — med
fradrag af de direkte og indirekte ind-
tægter, Grønland giver i form af fisk
og kryolit og skatter fra sæsonfolk og
indtægter til sæsonarbejdere og fir-
maer og meget andet, som ikke står
i nogen statistik, koster Grønland vel
hver dansk borger 8—10 kr. om året.
Er der nogen, der har regnet ud, hvad
Ringkøbing amt eller Bornholm ko-
ster — eller om de giver overskud? —
Er der nogen, der rigtig tænker på, at
hvis Danmark ikke gør det stykke ar-
bejde færdigt, vi er begyndt på i
Grønland for at skabe tålelige vilkår
for landsmænd, vil det komme til at
svide til os altid.
De løfter, Danmark gav for 5 år si-
den, er man nu ved at løbe fra. Og
det skader på en måde, som man slet
ikke kan forestille sig i København,
fordi der nu engang er meget længere
fra Danmark til Grønland end om-
vendt.
Vist skal der spares — men der skal
spares på den rigtige måde.
For 6—7 år siden fik politiet i Godt-
håb en jeep, som amerikanerne havde
kasseret på en af baserne. Et sådant
køretøj er nyttigt — bl. a. fordi de tre
km fra skibshavnen til detentionen
er langt at gå med en stærkt kæfereret
og voldsom mand. Jeep’en svarede ikke
til forventningerne, og i årevis bad
man om et nyt køretøj, fordi man
mente, det var billigere. Da den af
amerikanerne kasserede jeep omsider
også blev kasseret i Godthåb, havde
den kostet et sted mellem 45.000 og
50.000 kr. i reparationer. Tallet kan
dokumenteres gennem politiets regn-
skaber. En ny koster ca. 15.000 kr., og
den kunne have kørt endnu, hvis den
gamle med det samme var anbragt,
hvor den nu står: udenfor børnehaven
i Godthåb.
Da Godthåb skulle have et nyt pak-
hus til afløsning for dem, der blev
bygget af Hans Egede og i tiden lige
derefter, ønskede man samtidig en lille
ventesal med kontor til havneforman-
den og med en varmestue til havne-
arbejderne og til ventende skibspas-
sagerer. Det er koldt at losse og laste
i 15—20 graders kulde. Afslag. Året
efter kom bevillingen. Da stod pak-
huset der, og for at få plads til vente-
salen, skulle der sprænges et anseligt
fjeld væk lige op ad pakhusets ene
mur. Det kostede en hel del i knuste
ruder og ødelagte mure og fordi der
måtte bruges små sprængladninger,
hvis man ikke skulle vælte pakhuset
helt.
Da Godthåb fik et automatisk tele-
fonanlæg til afløsning af det gamle,
bevilgedes der et med 100 numre,
skønt man vidste, at det fra starten
ville være for lille. Det er nu ca. 4 år
siden, og i den forløbne tid har der til
stadighed været 1—2 mand i arbejde
med at rokere rundt med de 20 numre,
der er mulighed for at flytte. Utallige
meter kabel er gravet op og loddet og
gravet ned igen — fordi der skal spa-
res.
Vejene i Grønland laves af klippe-
stykker og skærver og grus. Om vin-
teren er de gode, fordi de er dækket
af et hårdtfrossent snelag — når det
regner eller det er tøbrud, bliver de
ødelagt. Alene at holde dem vedlige,
koster mange penge. Men spørg en-
gang autoværkstederne, hvad det ko-
ste i reparationer på lastbilerne, at
vejene er så elendige. På de amerikan-
ske baser f. eks. har det vist sig, at
asfalt og beton kan holde, blot det
laves rigtigt — det er noget dyrere at
anlægge vejene på denne måde, men
det er billigere i det lange løb.
I Umanak har man i mange år kørt
med en gammel dieselmotor og en kas-
sabel generator som elværk. Det er
brækket ned gang på gang — i eet
tilfælde måtte man sende slæder til
Godhavn efter reservedele. Slæder er
dyre — og det er reparationer også.
I adskillige år er de samlede anlægs-
bevillinger til sommerbyggeriet i
Grønland blevet givet så sent, at det
har været umuligt at undgå fejl med
opsendelse af mandskab og materialer.
Før pengene er tilstede, kan der ikke
detailprojekteres — og før der er pro-
jekteret kan der ikke disponeres. Det
har i mange tilfælde medført, at
mandskab har måttet vente på mate-
rialer — og det er dyrt, særlig hvis
bygningen ikke bliver lukket før vin-
ter, så hele holdet må sættes i gang
igen næste forår.
Fornylig meddeltes det, at man som
et led i sparebestræbelserne foreløbig
har opgivet planerne om at bygge de
ønskede to store orlogskuttere til
Grønlands kommando i Grønnedal. —
For tiden disponerer marinen i Grøn-
land over een, sommetider to kuttere
— og det tilsvarende antal aldersstegne
flyvemaskiner. De skal inspicere en
kyststrækning med hundreder af
udenlandske fiskefartøjer, med et
voksende antal sømærker, der skal
holdes vedlige, de skal måle op, de
skal vise flaget.
Det kan de ikke, men der skal sejles.
Det koster også — bl. a. menneskeliv.
Jo, vist skal der spares.
Noget om at spare..
ilevKarnisssamik...
aningaussat nålagauvfiup atortitag-
ssai pivdlugit udvalgit sujuligtaissuat
folketingimut ilaussortaK Jensen-Bro-
by ivsaK avisime „BT“-me aperine-
KarsimavoK aningaussat ukiune tug-
dligssane kalåtdlit inutigssarsiornerå-
ne piorsainigssame atugagssatut aku-
erssissutigineKartariaKartut ajornar-
torsiuteKéngitsumik pineKarnigssåt ili-
manarsinåusanersoK. tamatumunga
Jensen-Broby (radoavisikut nalunae-
rutigissaussoK maligdlugo) oKauseKar-
simavoK: — „månåkut tamatuma tu-
ngåtigutaoK tunuarsimårtariaKartoK
tamanit isumaKatigissutigineKarunar-
poK. ardlaligtigut pilertorpåtdlåmik i-
ngerdlatsiniarneKarsimavoK. atugar-
tussuseK Kalåtdlit-nunånut erKutisa-
gåine kinguårit ardlagdlit avKUsår-
Kårdlugit aitsåt tamåna pisinaussaria-
KarpoK. OKarsinausoraunga åmåtaoK
Kalåtdlit-nunåne aningaussat atorti-
neKartugssat tungaisigut ilevKårtoKar-
tariaKartoK".
ilevKårtariaKarneK paitsortariaKé-
ngeKaoK. inugtaussut atausiåkåt ani-
ngaussanik nålagauvfingmut tuniutag-
ssamingnik ilevKårnigssamut pingit-
sailineirarpata — aningaussarpagssuit
avdlat akilerårutitigut akitsutitigutdlo
ukiup ingerdlanerane nålagauvfingmut
tuniutariaKagkame saniatigut — soru-
name åma nålagauvfik ilevKåruteKå-
ngitsortariaKångilaK.
aperKUtauvordle suna åma sukut i-
levKårtariaKarnersoK.
aningaussat nålagauvfiup atortitag-
ssai pivdlugit udvalgit sujuligtaissuat
torKardlugo apereriartigo.
„BT“-ikut agdlautigissame ilåtigut
oKautigineKarpoK „ardlaligtigut piler-
torpatdlåmik ingerdlatsiniameKar-
simassoK" oKausit tåuko Jensen-Bro-
byinåungitsup ardlaligpagssuitdle ani-
tarsimavait. oKauseKatigitdle tåuko
avdlanik ilaKartaringitdlat oKautigine-
KåinåraoK pilertorpåtdlåmik inger-
dlatsineKarsimassoK — tassungalo nå-
neKartarivdlune.
sunamiuna pilertorpåtdlåmik inger-
dlåneKarsimassoK?
tuberkulosip toKussutaussarnera pi-
lertorpatdlåmik angnikitdliartortisi-
manerparput, pilertorpåtdlåmik Ka-
låtdlit-nunåne tuberkulosimik toKu-
ssuteKartartut silarssuarme tamarme
amerdlanerpårtåjungnaersisimavdlu-
git?
pilertorpåtdlåmik inusugtut pitsau-
nerussumik atuartitaunigssanik piler-
sitsivigisimanerpavut, inusugtut sule
ardlaKaKissut ima aperissariaKartut:
sungorsinauvunga — sorme taimåitu-
ngorsinåusångilanga?
igdlunik pitsångorsainiarneK inger-
dlatipilorpatdlårsimanerparput, taima-
tutdlume imeKarfingnik pitsångorsai-
niarneK, umiarssuarnut talitarfiliorti-
terneK, aulisagkeriviuliornerdlume?
sunauna pilertorpåtdlåmik ingerdlå-
neKarsimassoK?
ukiune kingugdlerne Kalåtdlit-nu-
nåne aningaussarpåluit atortineKarsi-
måput,' ardlaligtigutdlume tårmut sav-
titutut pissariaKartarsimavoK inger-
dlåniarneKartut sujornatigut oKåtår-
neKarsimangisåinarmata. tamåko ta-
marmik aningaussanik akeKarput. —
migssingiussinikut nautsorssuisagåine
sarKumissumik avdlatigutdlo akigssar-
siat ilangautigalugit tauvalo aulisag-
katigut orssugiékut Kavdlunåtdlo Ka-
låtdlit-nunåne sulissut akigssarsiait a-
kilerårutaitdlo nautsorssusiorneKångi-
såinartut katigutisagåine Danmarkime
inungmut atautsimut avguaxatigigsit-
dlugo Kalåtdlit-nunåt ukiumut tai-
mågdl&t 8—10 kr. akigssaiautaussaru-
narpoK. nautsorssorneKarsimanerdlu-
ne Ringkøbingip Bornholmivdlunit
amté KanoK akigssaiautarssartut — i-
luanårutaussarnersutdlunit? iluamik
erKarsautigineKarnerdlune kalåtdlit
nunarKativut atugssaussunik atugag-
ssaKartikumavdlugit suliagssat aut-
dlarnersimassavut nfimagsiniångikuv-
tigik tamåna uvavtinut KaKugumut-
dlunit ånernartuåsangmat?
ukiut tatdlimat matuma sujornagut
Danmarkip neriorssutigisimassai Ki-
mangneKangaj agdluinalerput, tamåna-
lume ajoKutauvoK Københavnime på-
sineKarsinåungitdluinartumik agdlåt
Kalåtdlit-nunåme Danmarkimit unga-
singnerujugssuartut isumaKarfiginar-
mat pissutsit ilisimarKigsårneKångine-
re pivdlugit.
ilevKårtoKåsaormigoK —■ iluamérsu-
migdle ilevKårtoKartariaKardlune.
ukiut arfinigdlit —arfineK mardluk
matuma sujornagut Nungme politit
bilertårput jeepimik amerikarmiut så-
kutoKarfit ardlåne kasilersimassånik.
angatdlat taimaitoK iluaKautauvdluar-
poK umiarssualivingmit silagtorsertar-
fingmut avKutå 3 km-ussoK aulakor-
toruj ugssuarmik angutauserniartumig-
dlo angatdléssaKardlune pisusagåine
Kanigissagssåungingmat. bile tåuna i-
sumamut nalerKutingilaK pitsauvdlui-
narungnaersimagame, ukiunilo ardla-
lingne bilimik nutåmik norKaissoKar-
tuarsimagaluarpoK, nutåmik pisåråine
akikinerusangmat. bile amerikarmiut
kasiligåt taimaitdlune Nungme åma
kasilerneKarmat taimanikut iluarséu-
tarnera 45.000 ama 50.000 kr. akomå-
ne akigssaiautigineKarsimavoK. politit
nautsorssutait misigssordlugit kisitsisit
taineKartut ugpernarsineKarsinåuput.
bile tamåitoK nutåK 15.000 kr. migss.
akeKarpoK, nutårdlume sule atorsimå-
sagaluardlune pisoKaK autdlarKåu-
mutdle Nungme børnehavep silatånut
ilineKarsimagaluarpat. tåssame akig-
ssaiautigerujugssuarKårdlugo aitsåt
mérKanut pinguagssångortineKarsi-
mangmat.
—• Nuk Kuerssuartårtugssångormat
KuerssuatorKap Hans Egedep kingunf-
nguagut sananeKarsimassup taortig-
ssånik kigsautigineKarsimavoK utar-
KissarfingualerneKåsassoK umiarssali-
viup pissortånut agdlagfingualerdlugo
sulissartunutdlo unagsertarfilerdlugo.
15-ningmiuna 20-nigdlunit issigtitdlu-
go usingiaineK usilersuinerdlo Kianar-
tartukasik. ukioK KångiutOK Kuerssu-
agssaK inerikatagtoK utarKissafiler-
nigssånut akuerssissut tutsiutinar-
mioK. utarKissarfilerniardlugo Kuer-
ssuartåp tunuane KåKasungnakasik
KårtitertariaKarpoK, tåunalume igka-
mut agtumåinangajangmat såkukitsu-
nguanik Kårtiteruserdlune pissaria-
Kardlune KuerssuaK upitineKåsångig-
pat, taimåitordle igaK asernuaneKar-
dlunilo igalårpagssuit aserortariaKarsi-
mavdlutik.
Nuk kåvitinarissanik telefonitårtug-
ssångormat pisorKat taortigssåinik te-
lefonit 100 akuerssissutigineKarput,
méssa tåuko autdlarKåumutdle ikig-
patdlårtut naluneKångikaluartoK. må-
nåkut taimanernit ukiut sisamat Kå-
ngiuput, taimanemitdlume angutit
mardluk suliuartariaKarsimavdlutik
telefonit 20 inuisa autdlarnerisigut av-
dlamutdlunit nugternerisigut nutaria-
Kalersimassut nugtertuardlugit. ledni-
nge Kanormitauva isorartutigissoK ag-
ssangneKarsimanerpa aKerdlordlugo
uigori ardlugo matorKingneKartardlune
—ilevKårnigssaK pinavigdlugo.
Kalåtdlit-nunåne avKuserngit ujar-
Kanik aserortigkanik tuapangnigdlo
Kagdlerdlugit suliarineKartarput. — u-
kiume aput mångertikångat ajortångf-
kaluarput — siagdlertalerångatdle
augtulerångatdlo sugssaujungnaivig-
tardlutik. avKuserngit tamåko aserfat-
dlatsailiniarnerinåt akisorujugssuvoK.
bilinik iluarsaissarfit apereriarsigik
avKuserngit taimak ajortiginerat pissu-
tigalugo bilerssuit iluarsåuneKartarne-
rat KanoK akeKartartoK. amerikarmiut
såkutoKarfine avKuserngit uvserumik
ujarårKersugkamik cementimigdlo
KagdlerneKartarsimåput, påsineKarsi-
mavdlunilo tamåka iluamik suliarine-
Karångamik atasinaussartut. taimatut
(nangisaoK Kup. 11-me)
3