Atuagagdliutit - 08.05.1958, Page 6

imerniartarfit nunavta pingitsdrsinauvai
uvangåinaunaviangilaK avisine sor-
dlo „Atuagagdliutit“ne atuartitdlune
akisserusumertarsimassoK nipangl-
nartarsimavd lunile. månale provstep
A-G-me nr. l-me 1958 agdlagsimasså
isumaicatigingårpara oKarmat: „sordle
Kalåtdlit-nunåta Danmarke tamati-
gordluinaK issuamiåsavå?"
nalungitdluinarpara inussugut u-
ssernartorsiortaKissugut ussernartu-
nitdlo åssigingitsunit pissarineKartar-
simavdluta. taimåitumik nauk imer-
navérsårtunut ilaussortaugaluartitdlu-
talunit imernermik nuånarissaKartut
kångusårsinåungilavut ussernartumut
nåkarsimassorssuartut, uvagutaorme
USsernartoK avdla pissarineKarfigisi-
magavtigo. imigagssartomigssamutdle
ussemartorsiortungornerup inup inu-
nera patajaitsumik ingerdlajuar si-
naujungnaersitarmago akiorniarssa-
rårput, kajumigsåriumavdlutalo aso-
ruterKuvdlugo. kajumigsårisaguvta
påsissavut tungavigssaråvut, tåssalo
kajumigsårisinaulerpugut påsisima-
gavtigo imigagssarsissångikaluardlune
imigagssartortangikaluardlune agdlå-
me imiamigdlunit imertångikaluar-
dlune inuk perKigdlune erKigsisimav-
dluinardlunilo inusinaussoK, agdlame
aningaussaKåssutsikut naligissaminit
akungnagtujånginerussardlune. imåi-
ngikaluarpoK uvagut imerneK ajorav-
ta pisorssussugut, pitsunguvugut sule
aningaussaK pårineK nalugavtigo. sule
pilerigissarpagssuaKaraluarpugut a-
kigssaKaratale, nalunagule imigag-
ssarsissarsimagaluaruvta gule amigau-
teKarnerusagaluartugut. kisiåne imi-
gagssartortånginerup kingunerissarpå
sukutdlunit suliagssamut piarérdlui-
narsimaneK, pingåmerpåmigdlo: ila-
KUtarmgne anger diar simav fik erKigsi-
simajuarfiussoK.
imigagssap ajoKutåussusia.
kialunit nalungilå inugpagssuit imi-
gagssaK pissutigalugo tatigineKarner-
tik ånaerérsimangmåssuk agdlåt inu-
tigssarsiumingnit sungiuterérsimassat-
siarssuarmingnit pérsineKautigissar-
dlugo, nutåmigdlo pilerigisimångisa-
rigaluamingnik ajornartorsiutigissa-
mingnigdlo autdlartitsiniartariaKaler-
sardlutik ingmingnut ilaKutamingnut-
dlo „Atuagagdliut“ine atuartitdlune a-
Kavsérpagssuarnik imigagssamik sor-
ssugfigingnigkusungnerput aulaj ait-
dlisarneKartarpoK ukiut tamaisa ar-
dlalingnik tutsiutoKarångat imersima-
neK pissuvdlune inungnik ajunårto-
KartoK. KularingilaråtaoK tusartag-
kavtinit amerdlanerussut ajunårtar-
tut, tåssame tamaisa ersserKigsumik
nalunaerutigineKameK ajunguatsiar-
mata.
kalåtdlit nunamingnik inuiåussutsi-
mingnigdlo tamaviårdlutik asangnig-
tut igdlersuerusugtutdlo ingmingnut
nunamingnutdlo ajoKutausinaussut
pérniarssarissariaKarpait iluaKutausi-
naussuinait sapingisamik katerssor-
niardlugit. anånap mérKane mikine-
rane sapingisamik pårerKigsårniartar-
på navialivigssåinigdlo nigorniagag-
ssåinik tikuartutuartardlugo, inersi-
manerulersututdle nangminérsinau-
lersorigångamiuk taimatorssuaK isu-
maginiarungnaertarpå, nauk isuma-
giimgnaivigsinaunago. Kitornavdlo mi-
siligtagkat åssigingitsut silarssuarmi-
ne misiligtagarilersarpai ilåtigut ima
pisinautigilersimassardlune, agdlåt
nagminérdlune påsingnigtalertardlu-
ne suna navianartussoK ingalagtaria-
Mådeholdets kunst
I denne artikel gør Ole Skifte
opmærksom på spiritussens ned-
brydende kraft og den splittelse og
usikkerhed, den skaber i hjemme-
ne. Han siger, at grønlænderne ik-
ke må misbruge den tillid, der kom
til udtryk ved spiritussens frigi-
velse. Grønlænderne må være sig
deres ansvar bevidst også på spiri-
tussens= område. Man må heroppe
lære mådeholdets kunst. Tilslut op-
fordrer Ole Skifte til, at man gen-
nem erhvervsstøtten søger at op-
rette spisehuse som modtræk mod
de herværende restaurationer med
spiritusudskænkning.
KartoK, sunalo iluatingnartoK pigiliu-
niartariaKartordlo.
neriniartarfit.
Danmarkip ukiorpagssuarne anåna-
tut påriniarKigsårsimavåtigut nang-
minérnigssavtinut sapersutut issigiu-
ardluta, imigagssavtaoic tungåtigut.
nangminérsinaunerulemermik tu-
ningmatigut nuåneKaoK mérKatut issi-
(Kup. 9-ime nangisaoK)
nipilerssoKatigtt KaKortunik ånordKardlutik JVaxar-
tup .kater ssortarfiane allkusersuissut.
Musikforeningens orkester i deres hvide anorakker
til en underholdningsaften i Julianehåb forsamlings-
hus.
nipilerssornerme peKatigit inusugtut su-
iigivfine katerssorniartarpait. nipilerssorner-
mut siutigigsut nipilerssCrtit ardlånik peKati-
git pigissåinik sungiusagaivarsinåuput. pe-
Katigltaoiv erliiarssoKatigéKarput katisimaner-
tigut erinarssortartunik.
erinarssoKatigit nipilerssoKatigitdlo orga-
ni sti mit pikorigsumit Johan Kleistim.it pe-
Katigingne an g i sum ik pikorigdlunilo sulisi-
m as s n111 i k suju 1 er s s ornekarput.
nipilersstynikut peKatigigfit angnerssåt
imaKa K’aKortumlpoK. igdloKarfiup nipiler-
ssortartue arivaneK mardluput. angnertune-
russumik katerssutoKarnerit tamaisa nipi-
lerssortartut poKataussarsimåput, tåssa Kiti-
glssanik pinaratik allkusersåtinigtaoK m-
pilerssorsinauganiik. savautigdlit ukiumut
atausiardlutik Narssame nagdi,iutorsiortar-
neråne ukiune mardlungne kingugdlerne ni-
pilerssortartut nagd li ut ors i o rnerm ut suniu-
teKartaKaut.
nipilerssoKatigit imiussait Niingme autdla-
kåtitsivingmut nagsiuneKartarsimåput, ta-
matumi'inalo Kalåtdlit-nunåta tamarme nipi-
lerssoKatigit sinerissap li la ni tut kalåtdlit e-
rinåinik ilisimaneKartunik atuissartut tu-
sa mårs i nau s s arsima vai.
spejderit Korsuit tumerparpårtoKatigingnik
nukagpiarivanik niviarsiarKanigdlo pilersitsi-
s i måput ingerdlaornerne åssigingitsune nu-
åneKUS er s u i s ina us su ni lt. tumerparpåt Kalåt-
dlit-nuuåne takornartauvingitdlat, sujuliv-
tame tivanermingne atortarpait. tumerpar-
p årner mut kalåtdlit siuta.it malugssarigsu-
put, tumerparpåi*tutdlo nuånaiiineKardluar-
t arp ut.
Hvide Kor sit autdlarnernermingntt ukiut tat-
dlimångortorsiordlugit ingerdlaortut spejderit
tumerparpårtuinit sujulerssorneKardlutik.
Hvide Kors-optog fra 5 års stiftelsesdagen med
spejdernes trommeorkester i spidsen.
KanortoK mauna oKautigineKartut Kalåt-
dlit-nunåne tamane tamåne Iv’aKortume pe-
Katigigfiup pissuseKatadsut itunik nipiler-
ssornikut peKatigit pilersineKamigssånut i-
luaKutauniardlit, taimailivdlune infisugtut
sungivfingme kausimårdlutik dnukut tarfe-
rujflinaratik sangmissaKartalerKuvdlugit. i-
nuiit nipilerssåtinik sapingisaKartut tainatu-
måna suliagssaKarput, nipilerssumik nang-
mineK atuinerit nåmaginagit avdlåtao« ilini-
artiniåkit, tauva n u å n a r s s a rner u j u gss u s åp u t
nipilerssoKatigit.
☆
I Julianehåb findes nok Grønlands største
musikforening. Byen har et orkester der tæl-
ler ca. 12 mand. Orkestret medvirker ved
næsten alle større arrangementer, idet orke-
stret både kan underholde og spille til dan-
semik. Ved den årlige fårehold erfest i Nar-
ssaK har musikforeningen de 2 sidste år væ-
ret med til at præge festen.
Musikforeningen ønsker at samle de unge
i deres fritid. De, der er musikalske, kan
lære at spille på forskellige instrumenter,
der ejes af musikforeningen. Også et sang-
kor haves a foreningen, der ligeledes har
medvirket ved forskellige lejligheder.
Sangkoret og orkestret ledes af den meget
dygtige organist Johan Kleist, der har gjort
et meget stort og dygtigt arbejde i forenin-
gen.
Der er flere gange sendt optagelser af or-
kestret til radioen i Godthåb, så hele Grøn-
land har mulighed for at høre et orkester
fra derets egen landsdel, der kan spille de
kendte grønlandske melodier.
De grønne spejdere har dannet et tromme-
orkester af piger og drenge, der kan med-
virke ved forskellige parader og optog.
Trommer på Grønland er ikke helt ukendt,
de gamle grønlændere brugte dem til deres
trommedanse. Befolkningen har øre for
trommer, og de kan godt lide at høre dem.
Måtte disse linier gøre sit til, at der rundt
på Grønland startes flere musikforeninger
af samme art som i Julianehåb, så ungdom-
men kan få fritiden beskæftiget og ikke lø-
be rundt i kolonierne med hænderne i lom-
men om aftenen, og ikke bestille noget. Her
ligger en opgave for de der kan spille. Nøjes
ikke alene med at spille selv, men lær også
andre det, så vil De glædes meget mere der-
ved. orkr.
nipilerssornerup igdloKarfianit K’aKortumit
- fra musikbyen JULIANEHÅB
7