Atuagagdliutit - 08.05.1958, Side 10

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Felbo.
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum,
tlf. 845894.
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1199.
tus ag ag s s ior tut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Korneliussen, fru Helga Bruun de Neergaard. Julianehåb:
Kredsdommer Klaus Lynge. Narsscuc: pastor Gerh. Egede. Arsuk: Fendrik Heilmann.
Frederikshåb: Skoleleder Bastiansen, overkateket Mathæus Tobiassen. Fiske-
næsset: Kateket Bendt Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, telegraf bestyrer
Grundtvig Hansen. Holsteinsborg: kommunalbestyrelsesformand Knud Olsen. God-
havn: Telegrafist Kobjevsky, kredsdommer Peter Dalager. IC’utdligssat: Egede Boas-
sen, Anda Nielsen. Egedesminde: Kreds dammer Knud Abeisen, radiosondeass. A. Ho-
ve. Jakobshavn: telbet. Dalsgaard, Marius Sivertsen. Ghristianshåb: Lærer Rs.
Bjørgmose. Claushavn: Fritz Fencker. Vmanak: Pastor Rasmussen, overkateket Ed-
vard Kruse. Upernavik: Overkateket Knud Kristiansen, erhvervsleder Hendrik Olsen.
Angmagssalik: Radioass. Erik Willumsen.
pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 12 kr. kal. nun. Årsabonnement 12 kr. i Grønland
15 kr. Kalåtdlit-nunåta avatåne, 15 kr. i Danmark. Udland: 21 kr. (3 $)
normorumut akia 50 øre Løssalgspris 50 øre pr. eksemplar; 60 øre i Danmark.
Nhngme sinerissap kujatdliup nasiteriviane naKitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
Flyvere i luften . . .
Efter „Umanak“s uheld ved Ivig-
tut opstod der udbredt skumlen
blandt ventende passagerer. Hvad
nølede KGH efter? Hvorfor fik man
ingen besked? Var det meningen, at
man skulle sidde og fryse fast?
Det var imidlertid en kendsger-
ning, at KGH hurtigst gørligt søgte
at finde frem til
en forsvarlig løs-
ning på det op-
ståede problem, og
vi finder anled-
ning til at sige, at
løsningen, der blev
fundet, forekom-
mer os at have
været særdeles til-
fredsstillende. En
blomst til direktø-
ren, der dirigerede
flyverne til og fra
Grønland i de sid-
ste uger. Alt synes
afviklet på bedste
måde.
En tak skal og-
så rettes til de al-
tid tjenstvillige
amerikanere, der
— blomster tog det første stød
med bortranspor-
ten af passagererne fra den hava-
rerede „Umanak“.
Det kan ikke nægtes, at den ra-
ske canadiske catalina, der kvikt
har summet mellem Søndre Strøm-
fjord og Godthåb, Ivigtut, Sukker-
toppen og Holsteinsborg har givet
folk i disse byer fornemmelser. Of-
te hørtes replikker som „Jeg lod
være med at sende post med for-
middagsflyveren, jeg ventede til ef-
termiddagsf orbindelsen“. Folk der
startede fra Godthåb den ene dags
eftermiddag kunne sende hilsen op
fra København næste morgen! Ind-
til nu er i de sidste uger omkring
250 mennesker fløjet til og fra
Grønland, og på tirsdag begynder
med islandsk fly transport af et an-
tal passagerer til Sydgrønland.
Nu har man heroppe mærket,
hvad flyvetransport betyder. Og nu
er forventningerne til en kommen-
de flyvetjeneste steget mange gra-
der. Vi er klar over, at der er tale
om et stort og til sin tid kostbart
projekt. Men vi beder det nedsatte
hurtigtarbejdende udvalg om at
være hurtigtarbejdende. Lad os ef-
ter de sidste ugers generalprøve se
udvalget med flyvende start gen-
nembryde lydmuren og opnå en
helskindet landing.
sapåt sulivfiusava?
aulisartut kåtuvfiata sekretæria
Kaj Narup sumikaluarångamilunit
OKariatåtdlarKigsorujugssussartoK
„Atuagagdliutit“nut sapåtine suli-
ssarneK nagdliututdlo pivdlugit i-
natsisit pivdlugit agdlagaxarsima-
vok. ilångutagssiå Kutsatigalugo a-
tuagagssiap Kupemerisa KerKanut
ilånguparput, tamatumungalo ata-
titdlugo tuavinaK Kalåtdlit-nunane
igdloKarfit pingasut KanoK isuma-
Karnerat tusamiardlugo aperKute-
Karfigipatdlagsimavdlugit.
oKariginarniarta „silarssuarmik
matumånga ajortilingmik tåussu-
malo pingårutainik" nalungikutso-
rérmagit Narup ajoKersunialersså-
nginavtigo.
aperKut tamåna imånarujugssuaK
suaortautigssaugunångilaK, isuma-
Kångilagume tamåna kristumiu-
niarnermut tungatineicartoK pissu-
serigsårnigssamutdle ilerKorigsår-
nigssamutdlunit tunganeruvdlune.
inungnut iluaKutaoKaoK sapåtip a-
kuneranortumik KasuersårfigssaKå-
savdlune. KangarssuaK tamatumi-
nga autdlarnisimassut sianitsuinau-
simångitdlat.
Narup’ip agdlagkamine OKautigå
Kalåtdlit-nunane suna tamåt er-
Karsautigisagåine pissutsit imåitut,
tåssa: sapingisamik angnertunerpå-
mik akitsorsaivatdlårnavérsårdlu-
nilo tunissagssiornigssaK anguniar-
tariaKartoK. isumaKarpugut Narup
taimatut agdlagkame ilumortumik
isumaKartoK. ilungersordlunime
sutigut tamatigut suliniartuaråine
aitsåt angussaKartoKarsinauvoK,
taimåitumigdlo suliniardluarnigssa-
mik Narup’ip kamagtuinera iluari-
nardluartuvoK.
Narup’ip oKautigissåtutdle Kalåt-
dlit-nunåne pissutsit ingmata tauva
piumassarineKarsinaugunångilaK
sapåtikut sulisinaunigssaK inatsisi-
tigut inerterKutautiniarneKalisa-
SSOK.
taimatut OKarérdlutalo ilångut-
dlugo oKautigerusugkaluarparput
kikutdlunit — aulisartut, sulissar-
tut, sekretærit avdlatdlume — su-
liagssaK sunalunit ajunårutigssl-
ngitsumik utarKisineKarsinaugpat
nålagiarérnikutdlo nåmagsineKarsi-
nauvdlune, tauva suliagssaK taimåi-
toK utarKisikatdlartariaKarpoK. su-
lissariaKåsagpat — sordlo aulisar-
nerme niorKutigssiornermilunit —
tauva oKalugfiup sapame nålagiar-
nertigut mardlugtigut imaKalo unu-
kut bibilimik atuainertalingnik ka-
terssortitsissarnikut inuit nåpisi-
naussåsavai.
Søndagsarbejde
Landsfiskeriforeningens impulsi-
ve sekretær Kaj Narup, der stedse
er rap i replikken og håndterer
sproget og argumenterne med sam-
me elegance som en grovsmed sin
forhammer, har tilgodeset A/G med
et indlæg om søndagsarbejde og
helligdagslovgivning. Vi bringer det
med tak på midtersiderne og har i
forbindelse med det ladet foretage
en hurtig rundspørge i fire grøn-
landske byer. Lad det straks være
sagt, at vi ingenlunde — og da
mindst med „himmelvendte øjne“
— agter at spilde vore beskedne
krudtbeholdninger på noget så
overflødigt som at belære Narup
om „denne syndige verden og dens
værdier."
Spørgsmålet bør næppe lægges
op i et så gevaldigt plan. Vi tror
nemlig ikke, at der her er tale om
et kristeligt, men derimod nok om
et mentalhygiejnisk spørgsmål.
Folk har godt af at kunne se hen
til en ugentlig hviledag. De gamle,
der indførte den, var ikke så tosse-
de endda. Når man erindrer sig, at
selv Vorherre hvilede på den 7. dag,
kan det vistnok forekomme lidt
pudsigt, at Kaj Narup mener at ha-
ve kræfter til at virke uden afbry-
delse, selvom han ganske vist giver
sig af med et noget mindre omfat-
tende arbejde.
Nuvel: det korte og det lange i
Narups indlæg er, at forholdene i
Grønland alt taget i betragtning er
af en sådan art, at enhver chance
for den størst mulige og billigst mu-
lige produktion bør udnyttes. Vi
tror, at han har ret heri. Apeller
om bedre, hårdere og mere energisk
arbejde overgåes i værdi kun af
bedre, hårdere og mere energisk ar-
bejde! Narups lurtoner skal derfor
hilses med glæde.
Og da forholdene er, som Narup
nævner dem, vil man næppe i Grøn-
land med rimelighed over for be-
folkningen kunne lovgive mod søn-
dagsarbejde. Men når dette er sagt,
vil vi gerne føje til, at enhver — fi-
sker, arbejder, sekretær o.s.v. — i
egen interesse bør se til, at arbejde,
der uden væsentlige hensyns tilsi-
desættelse kan undlades på sønda-
ge eller som kan vente med påbe-
gyndelse til efter de pågældendes
hjemkomst fra kirke, - at sådant ar-
bejde også undlades. Hvor der skal
arbejdes — /. eks. i fiskeriet og fi-
skeindustrien — vil kirken gennem
to søndagsgudstjenester og evt. af-
tenandagter kunne komme folk i
møde.
Er der problemer anbefaler vi
lands fiskeriforening en at forhandle
med provsten om sagen.
tamatumane KanoK ilissamik a-
porfigssaKåsagaluarpat aulisartut
kåtuvfiat kåmagtorumavarput ta-
måna pivdlugo provste OKaloKati-
gerKuvdlugo.
Handele nunaKarfingne tamane i-
luarinartumik imailiortitsissalersi-
månguatsiarpoK suliagssat-aitsåt
tamåna pissariaKardluinarsimagpat
— sapåtine nagdliutunilunit sulia-
rititardlugit.
KGH siges alle vegne at have
praktiseret en ordning, hvorefter
kun virkeligt presserende arbejde
sættes i værk på søn- og helligdage.
tinginåraut
„t?månaK“ ivsarssuaK Ivigtut Ka-
nigtuåne ajutormatdle tamatuma
kinguninguagut umiarssuarmut tå-
ssunga ilaussugssamautaugaluit i-
lait måkululersimåput namagigtait-
dliukujugdlutik, ilaitdlo aperissar-
niardlutik: Handelip sunauna utar-
Kigå? soruna tutsiutoKarneK ajor-
toK? sunauna utarKigamiko måne
asule utarKismaråtigut?
sordlule naluneicångitsoK Hande-
le sapingisaminik piårtumik apor-
figssångorsimassumik aniguiniarsi-
mavoK, oKartariaKarpugutdlo ta-
matumane årKigssussisimaneK ilua-
rinardluinartoK. direktørip sapåtit
akunerine kingugdlerne tingmissar-
tunik autdlartitsiortorsimanera ner-
sortariaKardluinarpoK. månamume
påsissat najorKutaralugit suna ta-
marme akornuteKångitsumik inger-
dlånguatsiarpoK.
sorunalime Kutsavigingitsorsi-
nåungilavut amerikamiut ikiuima-
tujuartartut, tåukume tåssåuput
„Umanak“p ajutorKassup ilaussui-
nik agssartuissut sujugdlit.
canadamiut tingmissartunguat i-
månut mitartoK Kangerdlugssup,
Ivigtut, Nup, Manitsup Sisimiutdlo
akornåne tingmiuårsimassoK nuna-
Karfingne tikisamine nuånårutig-
ssivdluarsimavoK. ilame oKartoKar-
tartoK tusartaleraluarparput: „Dan-
markimut agdlagkåka uvdlo’KerKa-
ta tungåne nagsiunialeraluaravkit,
susauna uvalimut tingmissartumut
utarKisinaratdlardlåka." ilame inuit
ilait Nungmit uvalikut autdlarunik
Kangarujugssungmatdle aKaguane
uvdlåkut Københavnimérértaraut.
manamut ilaussut 250 migssiliordlu-
git tingmissuneKarérsimalerput,
mardlungornermitdlo Islandimiut
tingmissartuata ilaussut Kujatånu-
kartugssat agssartulersugssauvai.
ila tingmissartut atortuvdlualersi-
manerat malungnaKaoK.
tåssalo måne påsisimavarput
tingmissartut atortorinerat KanoK
iluartigigaluartoK, oKartariaKar-
pordlume tingmissartut nunavtine
angatdlataunerulemigssåt sule su-
jornatigomitdlunit angnerussumik
KilanårineKalersoK. nalungilarput
tamåna imåinåungitsoK akikitsuså-
ngeKalunilo. tamånale pivdlugo su-
ligasuartugssatut ingmikut atautsi-
mititaliausimassut suligasuarniar-
Kuvdlugit. tåssa sapåtip akunerane
kingugdlerme, atagule atautsimiti-
tat takugatdlartigik nipimitdlunit
sukanerussumik tingmerérdlutik
torratdlavigdlugo nunigtut.
11