Atuagagdliutit - 08.05.1958, Side 11

— tænker på fiskehuset?
aulisagkerissut erKarsautigitigalugit?
? sapåme sulissoKartasava ?
AUSIAIT:
aitsåt pissariaKavigkångat
niuvertoK H. Borup Larsen sulissar-
tutdlo peKatigit sujuligtaissuat Søren
Hansen: — umiarssuit sapåtikut usi-
ngiarneKartamerat aitsåt pissariaxar-
poK pissarianavigsimagångat, — sor-
dlo umiarssuit angisut kingusinårtor-
tugssångortitdlugit. KGH-p amerdla-
nertigut kigsautigineK ajorpå sapåti-
kut sulineKamigsså, pingårtumigdlu-
me nålagiat nalane sulissoKarnigsså
pingitsorniartardlugo. sapåmile auli-
sarneK pissanigdlo tunissineK ajomar-
tineKartariaKångilaK. aussékuinaK au-
lisarfiussarnera encarsautigalugo piv-
figssaK sapingisamik atordluarniarta-
riaKarpoK.
ANGMAGSSALIK:
ukiumut sapåtit 2-3 kisimik
sulivjigineKarsmduput
aussåinåkut Kåumatit sisamagssåt
KiterKutdlugo umiarssuaKarsinauv-
fingme sulissarissartagkat téssauneru-
put niuvertoruseKarfingmiut, tuni-
ssagssiorf iussut tamar dluinangaj ang-
mik tåssåuput niuvertoruseKarfit. tai-
måitumik Angmagssalingme aperKut
pivdlugo akissugssaKangångilaK. u-
miarssualivingmile formandiussoK
Lars Abeisen ima akivoK: ukiumut sa-
påtit mardluk pingasutdlunit kisimik
umiarssuaKarfiusinaussarmata tåu-
kuinarne sapåtikut sulineK akerdleri-
ngilara. Kulamångilardle Kitåta sine-
riåne pissutsit avdlåusåput!
NARSSAK’:
Kasuersårfik - nålagiat na-
låne sulissoKartariaKangilaK
sujom. koloniformand, niuvertoru-
seK Frederik Høegh: — sapåtikut su-
lissameK akerdleråra. uvdloK tåuna
uvdlunut arfinilingnut tugdliutunut
Kasuersårdlune nukigtorsarfiussaria-
KarpoK. nålagiat nalane igdloKarfing-
me sulineK tamarme unigtineKarta-
riaKarpoK. sapåme sulinigssaK avdla-
tut ajomatumik pissariaKardluinarsi-
magpat, tamåna uvalinåkut pissaria-
ILUL1SSAT:
KarpoK, uvdlo’KerKata tungåtigut su-
lissoKångiséinartariaKardlune.
sulissartut peKatigit sujuligtaissuat
Jens P. Egede: — sapåtine nagdliutu-
nilo sulineK pissariaKångilaK. sapåtip
akuneranut uvdlune arfinilingne suli-
ssameK nåmagpoK. nagdliutune suli-
ssarnigssaK aitsåt pissariaKarpoK ta-
måna pissariaKardluinartusimagpat.
aulisartut kåtuvfiåne sujuligtaissoK,
landsrådimut ilaussortaK Carl Egede:
nagdliutut pivdlugit ingmikut inatsi-
siliornigssamut tunissagssiomermut a-
kornusisinaussumik isumaKatåungila-
nga. erKaimassariaKarpoK Kalåtdlit-
nunåne inutigssarsiorneK ukioK kau-
jatdlagdlugo ingerdléneKarsinausså-
ngingmat.
kommunalbestyrelsemut sujuligtai-
ssoK Erik Egede: — nagdliutune suli-
neK aitsåt pissariaKarpoK tamåna pi-
ssariaKardluinalersimagpat, sordlo å-
ssersutigalugit umiarssuaK kinguar-
torsimagpat, avdlamigdlunit kinguar-
tineKarsinåungitsumik pissuteKarsi-
magpat. åma sapåtikut aulisartut tu-
nississamerat aitsåt pissariaKarångat
pisineKartariaKarpoK.
Handelsbestyrer T. Bojesen: — Kå-
ngiutornigssaK sapåtikutdlume suli-
ssameK, sordlo umiarssuit usingiame-
Kartarnerat erKarsautigalugo, sapingi-
samik pinavérsårniartariaKarpoK, u-
miarssuitdle åtartomerisa akisussusiat
avdlatdlume erKarsautigalugit sapå-
me sulineK ajornartivigsortariaKångi-
laK.
nagdliutut pivdlugit ingmikut inatsisi-
liornigssaK akerdlerineKardlumarpoK!
aulisartut peKatigit sujuligtaissuat,
aulisartoK Otto Lange: — aulisartoKa-
tikalo sapåtine nagdliutunilo tunissag-
ssiomerup unigtineKartarnigssånik
kinguneKartugssamik inatsisiliornig-
ssamut akerdliuvdluinarpugut. aulisa-
gaKartitdlugo aulisartut pingitsoratik
aulisarsinaussariaKarput, sila ajungi-
kångat, uvdlume sugaluamilunit. tai-
måitumik uvdlorme sugaluamilunit
tunissisinaussariaKarpugut.
fiskemester Jensen: — soruname
aulisagkat uningatilålerdlugit asiuja-
ssaKingmata tunissaunerat unigtine-
KarsinåimgilaK. tunissagssiat ikigpat-
dlårångata tunissineK unigtitarparput,
pissariaKartitdlugule tunissisinautit-
sinigssaK akomuserdlugo inatsisilior-
toKartariaKéngilaK, taimailiortoKara-
luarpåme aulisarnikut inutigssarsior-
neK taima ilungersornarértigissoK pi-
ssariaKångitsumik ajunårutigssiorna-
vérsårtariaKarpoK.
niuvertoK Jacobi: — aussame taki-
ngeKissume umiarssuarnit angatdla-
viusinaussutuame sapåtit nagdliutut-
dlo 25-ungmata niorKutigssat angat-
dlåneKartut tamatumane akitsorsarne-
Kångitsornaviéngitdlat, umiarssuit a-
sule uningåinartineKåsagaluarpata. a-
kitsorsautit taima itut inuiangnut ka-
låtdlinut OKimåipatdlårujugssuaKaut.
sapåme sulissoKarnigssånik nuånari-
ssaKångilanga, umiarssuitdle ingerdla-
nigssåt pissariaKartitsinerdlo nåper-
tordlugo ingerdlåtariaKarpoK. månilu-
me sapingisarput nåpertordlugo imai-
liomiartarpugut sapåtip ilå sulingiv-
fiutiniartardlugo, pingårtumik nag-
dliutut mardluk tugdleriginartitdlugit.
Ilulissane tamåna ajornartorsiutigisi-
mångisåinarparput, sapåmilo sulissar-
nermut kåtutumik akerdlilersuineKå-
ngilaK.
portuissartoK Johanne Christensen:
— suleKatikalo portuissartut uvanga-
lume kisalo nerpiaissut sapåtikut su-
liagssaKarångat suliumassåinarpugut,
pingårtumik arfiningornikut suliag-
ssanik iningitsoKarångat.
palase Jens Nielsen: — ajornartina-
go sapingisamik sapåt sulingivfiuti-
niartariaKarpoK uvdluvdlunit agfå.
niuvertup palasivdlo isumaKatigissu-
teKameratigut Kularnångitsumik ima
årKigssussineKarsinaugaluarpoK piu-
massut sapåme nålagiarsinångordlu-
git. isumaKångilanga sapåme sulissar-
neK inatsisitigut inertencutigissaria-
KartoK, åipåtigutdle sapåtikut sulinig-
ssaK pingitsailissutautineKångisåinar-
tariaKarpoK. aperKUtit ahersåmut ti-
mimutdlo tungassut pivdlugit inuit a-
tausiékåt isumåt aulajangissutitaria-
KarpoK,
sulissartut peKatigit sujuligtaissuat
Karl Joensen: — ilaussortavta ilarpai-
lue apencut pivdlugo OKaloKatigisima-
våka, isumaKarpungalo amerdlanerit
sapåtikut sulineK pingitsorusungneru-
galuaråt. kigsautiginartingilåtdle sa-
påtikut sulissarneK ajornarlineKalivi-
sassoK. sapåtikutdle sulissarneK pi-
ngitsailissutaulertariaKångilaK. inuit
atausiékat nangmingnérdlutik aulaja-
ngersinaussariaKarpåt sapåtikut su-
liumanerdlutik, — åmame sapåtikut
sulineK akikipatdlårsorineKarmat.
Man skulle tro, at Grønland havde monopoler nok til mange år frem i
tiden. Man burde forsværge, at et læserindlæg i A-G kan lancere et for-
slag om endnu et monopol. Alligevel kan man i sidste nummer læse, at
præsten i TJmanak nu vil have lukket for bl. a. skibslosning, indhandling
etc. i den tid, hvor han holder gudstjeneste.
Der henvises til „den store rolle som søndagsgudstjenesten spiller for den
altovervejende del af befolkningen". Må jeg som en selvbestaltet tals-
mand for de ganske enkelte og få som ikke omfattes af pastorens „alt-
overvejende del" oplyse om et par mere jordbundne problemer:
Der arbejdes i disse år på at udbygge det grønlandske erhvervsliv. Der
planlægges industrianlæg i tilknytning til de største fiskepladser, og
formålet med disse arbejder er føj'st og fremmest: Forbedring af de
grønlandske erhververes indtjeningsmuligheder og derved en forhøjelse
af levestandarden.
Det vil ikke være ukendt for de fløjte, at al produktion i Grønland fra
naturens hånd pålægges en hel del ekstra omkostninger, som vore kon-
kurrenter ikke har: Store fragtomkostninger, dyre „udsendte folk", usta-
bile vejrforhold, der afbryder produktionsperioderne, svingende fangst-
mængder osv. kort sagt: Al grønlandsk produktion må — for overhovedet
at kunne lønne sig — ske med en uøje hensyntagen til, at alle omkost-
ninger under vor kontrol holdes så lave som overhovedet muligt.
Større produktionsanlæg, hvor arbejdsgangen er blot nogenlunde ind-
(Fortsættes på bagsiden).
Kaj Narup.
— hvis jeg var pastor.
Monopol på søndag-formiddagen?
sapåme uvdloKerKata tungå
kisermåussauva ?
ivumaKarnaraluarpoK Kalåtdlit-nunåne kisermåussat nåmaréraluaKissut
„Atuagagdliutit“nut agdlagaKardlunk sule avdlamik kisermåussaussug-
ssamik sujunersuteKartoKarnigsså alornartitaussariaKaraluarpoK. taimåi-
kaluaK normorume kingugdlerme a\uarparput Omåname palase ilåtigut
piumassaKarsimassoK umiarssuarniP niorKaineK, tunissagssiorneK il. il.
nålagiartitsinerme nalåne unigtineKartarKuvdlugit.
agdlagaKartup tikuarsimavå „nålagiarneK inuit amerdlanerpårtåinit pi-
v.gårtineKaKingmat". uvanga palasip pissaisa „amerdlanerpårtaisa" ilagi-
ngisaisa atausiåkåt ilåtut aperKutinik ardlalialunguanik uparuailårniar-
punga: — ukiune måkunane kalåtdline inutigssarsiutit piorsarniardlugit
sulissutigingningneKarpoK. aulisarfingnut pigssarsinarnerussunut atatit-
dlugit sulivfigssuaKarfiliomigssaK pilerssårutigineKarpoK, tamatumanilo
anguniarneKartoK pingåmerpåK tåssa: kalåtdlit inutigssarsiortut pigssar-
siamingnik tunitsivigssaKarsinaunigssåt pitsångorsaiviginiardlugo tama-
tumånåkutdlo pigssaKarneK Kagfagtiniardlugo.
amerdlanerit nalugunångilåt Kalåtdlit-nunåne tunissagssiorniameK ta-
marme nunap pissusia pissutauvdlune nunane avdlamiunut nalerKiut-
dlune saniatigut aningaussartutigssaKarnarnerujugssungmat: angatdlå-
ssinerme akiliutigissariaKartagkat angnertoKissut, „nunalisitat" akisoKi-
ssut, sila unerisimångisåinangajagtOK tunissagssiomermut unigtitsissåi-
nartoK, piniagagssaisagsissarneK il. il., naitsumik oKautiginardlugo: kaldt-
(Kup. 24-me nangisaoK.)
NARSSAK’:
Hviledag — intet arbejde
i gudstjenestetiden
Fhv. koloniformand, udstedsb estyr er
Frederik Høegh: — Jeg er imod søn-
dagsarbejde. Dagen bør benyttes som
hviledag til styrkelse til den kommen-
de uges seks arbejdsdage. Under guds-
tjenesten må alt arbejde i byen ind-
stilles. Hvis søndagsarbejde er tvin-
gende nødvendigt må det kun ske om
eftermiddagen, aldrig om formidda-
gen. Om søndagen bør ingen fiskeind-
handling finde sted.
Arbejderforeningsformand Jens P.
Egede: — Søn- og helligdagsarbejde
er unødvendigt. Det er tilstrækkeligt
med seks arbejdsdage om ugen. Hel-
ligdagsarbejde bør kun finde sted,
hvis der er livsvigtige grunde til det.
Landsrådsmedlem, formand for
landsfiskeriforeningen Carl Egede: —
Jeg er imod en helligdagslovgivning,
der forhindrer indhandling af produk-
terne. Man skal huske på, at alt er-
hverv er sæsonpræget i Grønland.
Kommunalbestyrelsesf ormand Erik
Egede: — Helligdagsarbejde bør kun
finde sted, når det er tvingende nød-
vendigt, f. eks. når et skib er forsinket
eller når der foreligger en anden uop-
sættelig situation. Også for søndagsfi-
skeindhandling skal der være tvingen-
de grunde.
Handelsbestyrer T. Bøjsen: — Alt
overarbejde herunder også søndags-
arbejde, f. eks. ved skibslosninger, bør
begrænses mest muligt, men når man
tager de meget dyre chartringspriser
og andre forhold i betragtning vil søn-
dagsarbejde ikke 100 pct. kunne und-
gåes.
EGEDESMINDE:
Kun i presserende tilfælde
Kolonibestyrer H. Borup Larsen og
arbejderforeningsformand Søren Han-
sen: — Losning af skibe om søndagen
bør kun ske i presserende tilfælde, —
f. eks. i forbindelse med forsinkelser
af de store skibe. KGH er iøvrigt i al-
mindelighed ikke interesseret i søn-
dagsarbejde, og navnlig tilstræber
man at undgå den i kirketiden. Fiskeri
og indhandling bør kunne finde sted
om søndagen. Når man tager den kor-
te fiskesæson i betragtning er alle in-
teresseret i at udnytte tiden bedst mu-
ligt.
JAKOBSHAVN:
Absolut mod helligdags-
lovgivning!
Fiskeriforeningsformand, fisker Ot-
to Lange: — Jeg og mine kolleger er
absolut imod en lovgivning, der vil
medføre standsning af indhandlingen
på søn- og helligdage. Fiskerne må fi-
ske, når fiskene er der, og når vejret
sarbejde ?
tillader det uanset, hvilken ugedag det
er. Vi må derfor også kunne indhandle
uanset ugedagen.
Fiskemester Jensen: — Man kan da
naturligvis ikke lukke for indhandling
af en letfordærvelig vare som fisk, der
vil ødelægges ved forsinket behand-
ling. Vi lukker, når der er meget ringe
tilførsel, men man må ikke gennem
lovgivning afskære fra muligheden
for at holde åbent, når det er påkræ-
vet. Noget sådant vil påføre det hårde
fiskerierhverv unødvendige tab.
Kolonibestyrer Jacobi: — Da der er
mindst 25 søn- og helligdage i den
korte besejlingssæson vil de udsendte
varer fordyres betydeligt, såfremt ski-
bene må henligge uvirksomme i disse
dage. Der er tale om en fordyrelse,
som det grønlandske samfund ikke har
råd til at bære. Jeg er ikke glad for
søndagsarbejde, men det må udføres
i det omfang skibenes fart- og losse-
plan gør det påkrævet. Vi gør iøvrigt
her, hvad vi kan, for at give fri en del
af søndagen, specielt hvor to hellig-
dage hænger sammen. Der har iøvrigt
aldrig været vanskeligheder i Jakobs-
havn endsige samlede aktioner imod
søndagsarbejde.
ANGMAGSSALIK:
Kun aktuelt 2-3 søndage
Mandskabet til skibslastning og
skibslosning i den treenhalv måned
lange besejlingssæson rekrutteres næ-
sten udelukkende blandt udstedsbe-
folkningen, og indhandlingen sker for
fiskeriets vedkommende for 99 pct.s
vedkommende ved udstederne. Det er
derfor vanskeligt i byen at finde folk,
Fiskepakkerske Johanne Christen-
sen: — Jeg og mine kolleger blandt
pakkersker og filetskærere er altid
villige til at tage et nap på søndage,
hvis man f. eks. ikke er blevet fær-
dige med fiskebehandlingen en lørdag.
Pastor Jens Nielsen: — Man bør sø-
ge at lade arbejdet hvile i hvert til-
fælde halvdelen af søndagen. Ved
samarbejde mellem kolonibestyrer og
præst kunne arbejdet sikkert tilrette-
lægges sådan, at interesserede fik mu-
lighed for at deltage i søndagsguds-
tjenesten. Jeg finder ikke, at et for-
bud mod søndagsarbejde gennem lov-
givningen er ønskelig, men søndags-
arbejde bør være afgørende både i ån-
delige og materielle spørgsmål. Hvor
store værdier står på spil må det være
muligt at forklare søndagsarbejdets
uomgængelige nødvendighed.
Arbejdsforeningsformand Karl Joen-
sen: — Jeg har drøftet sagen med en
del medlemmer, og det er mit indtryk,
at man helst ser søndagsarbejde und-
gået. Man finder det imidlertid ikke
ønskeligt ved lov at forbyde søndags-
arbejde. Søndagsarbejde bør imidler-
tid ikke være en tvang. Den enkelte
må selv afgøre, om han vil arbejde om
søndagen, — navnlig da man skønner,
at søndagene ofres mod for ringe be-
taling.
om året
der med virkelig baggrund kan besva-
re A/Gs spørgsmål. Havnepladsfor-
mand Lars Abeisen svarer imidlertid:
— Jeg har ikke noget imod søndags-
arbejde de 2—3 søndage det er aktuelt
her hvert år. Men problemet ser vel
anderledes ud i Vestgrønland!
— tænker på kirken?
— oKalugfik erKarsautigitigalugo?
12
IS