Atuagagdliutit - 08.05.1958, Síða 18

Bogtrykkunsten i Grønland
Bordings Bogtrykkeri, hft. 28,00.
Hvert eneste år — i udlandet såvel
som i Danmark — udkommer der bø-
ger om Grønland og grønlandske for-
hold — det er som om markedet på
dette område aldrig kan mættes — så
stor synes interessen for denne nord-
ligste del af det danske rige at være.
De færreste grønlandsbøger fra de
senere år bliver dog stående — aktua-
litet er noget flygtigt — men i det lige
svundne 1957 udkom en bemærkelses-
værdig bog, „Bogtrykkerkunsten i
Grønland", som utvivlsomt vil blive
stående og bevare sin værdi frem-
over. Den er skrevet af den tidligere
direktør for Grønlands Styrelse, Knud
Oldendow, og udsendt af Bordings
bogtrykkeri for at markere det 100
års jubilæum, som trykkeriet i Godt-
håb netop har kunnet fejre.
Skulle nogen — og det kunne nok
tænkes — af bogens titel fristes til at
tro, at det her drejer sig om en streng
faglig redegørelse for bogtrykker-
kunst, så tager man fejl. Bogen er
ganske rigtigt en omhyggelig gen-
nemgang af trykkeriets historie og
produktion i de 100 år, det har eksi-
steret, men den er langt mere end det,
ellers havde den formentlig kun in-
teresse for fagfolk. Den giver et dybt-
gående indblik i den kulturelle ud-
vikling i Grønland i de sidste 100 år,
udgået fra trykkeriet og de mænd,
der stod bag dettes spændende kul-
turhistorie tillige en personalhistorie
med talrige nye og værdifulde oplys-
ninger om kulturpersonligheder, og
den rummer på charmerende måde
en mængde enkelttræk, præget af så-
vel alvor som humor fra aktive og
travle hverdage, træk, som hidtil har
været ukendt.
Trykkeriet i Godthåb oprettedes i
sommeren 1857 på initiativ af viden-
skabsmanden Hinrich Rink, der var
inspektør i Godthåb. Direktør Olden-
dow beretter — med faksimiletryk af
breve som uomstødelige beviser for
hele trykkeriets tilblivelseshistorie —
på en sådan måde, at man herigen-
nem lærer Rink at kende som den
nidkære og glødende sjæl, han i man-
ge år var i det grønlandske kulturliv.
I høj grad interessant er bogens indle-
dende kapitler om den trykkerivirk-
somhed, som blev drevet i Grønland,
før oprettelsen af trykkeriet i 1857.
Dette kan lyde mærkeligt, og blandt
dem, der først studsede over, at tryk-
sager kunne bære ældre årstal end
1857, var netop direktør Oldendow,
da han i tyverne var landsfoged over
Sydgrønland.
Gennem et systematisk detektivar-
bejde og talrige vanskelige arkivstu-
dier er det lykkedes Oldendow at
klarlægge den trykkerivirksomhed,
som hermhutmissionærer drev med
primitive og til dels hjemmelavede
trykkeredskaber.
Til disse ældste tryksager hører
Grønlands første tilløb til en avis, el-
ler rettere sagt, en løbeseddel, der bar
datoen 21. oktober 1855. Den rummede
følgende nyheder: Skibet, der skal
gøre to rejser, er kommet til landet;
Englænderne og Russerne fører dygtig
krig med hinanden, men i det nord-
lige slås de ikke, d.v.s. der er ingen,
der fører krig mod Danmark. Da kon-
gen nylig var ude på en ridetur, faldt
han af hesten og slog sig, men han er
nu ifærd med at komme sig; rensdyr-
jagten her på egnen har kun været
ringe, men der er mange sæler; der
er, gud være lovet, næsten ingen syge;
de danske ved Godthåb sender hilsen
til eder alle.
Formålet med trykkeriet, som Rink
oprettede, var først og fremmest at
blive i stand til at gøre den grønland-
ske befolkning bekendt med myndig-
hedernes bestemmelser — men heldig-
vis blev det ikke derved. Rink kendte
grønlændernes store læseglæde og de-
res umådelige begejstring for bille-
der med eller uden farve, og han for-
stod at skaffe sig talentfulde medar-
bejdere — her kunne nævnes en lang
række navne på fremtrædende grøn-
lændere — medarbejdere, som kunne
hjælpe ham med at udnytte trykke-
riet til glæde og oplysning for den
grønlandske befolkning.
Der udkom i de følgende år en lang
række vidunderligt smukke bøger,
som i dag er bibliofile og kostbare
sjældenheder. Oplagene var jo ikke
ret store, og de eksemplarer, der kom
ud blandt befolkningen, er forlængst
slidt op af læselystne grønlændere og
deres billedglade børn.
I bogen fortæller direktør Olden-
dow om alle disse smukke publika-
tioner, om deres tilblivelse og om de
mænd, der arbejdede med dem. I
dem alle og i de administrative tryk-
sager afspejler sig tydeligt et billede
af Grønlands hverdag, som den var
dengang.
Periodens litterære bedrift er uden
tvivl samlingen og offentliggørelsen
af gamle grønlandske sagn. De gode
mænd bag trykkeriet i Godthåb red-
dede ved deres lyst til at publicere
adskillige sagn fra forglemmelse —
fire bind ialt, hvis udgivelse påbe-
gyndtes i 1859. Det var generationers
enestående fortællekunst, der nu kom
på tryk, og som den dag i dag hører
til den grønlandske kulturs klenodier.
Man kan med rette hævde, at Rink
ved sin sagnsamling, var den, der
faktisk grundlagde eskimoforsknin-
gen.
Ikke blot er dette forhold af bety-
delig litterær interesse, men Rinks
arbejde med denne sag, lod også
Grønlands største kunstner fremtræ-
de. Det var Aron — eller som han al-
tid kaldes, Aron fra KangeK, Kangeic
var dengang en lille boplads på den
anden side Godthåb-fjord.
Det var Rink, der opildnede denne
tuberkuløse fanger til kunstnerisk
dåd — hans træsnit og hans tegnin-
ger, umiddelbare og prægede af far-
veglæde, har betydet umådelig meget
for det grønlandske folk og for inter-
essen for dets kulturelle arv.
Bogen, Grønlandske Træsnit, Kala-
dlit assilialiait fra 1860, hvortil Aron
leverede de fleste træsnit, er af bety-
delig etnografisk værdi.
Et stort og interessant afsnit i di-
rektør Oldendows bog handler om
Grønlands snart 100-årige avis, Atua-
gagdliutit, som nu læses i så godt som
alle grønlandske hjem, fra Thule i
nord til Nanortalik i syd. Dette blads
betydning kan ikke overvurderes, det
har været og er stadig den kulturelle
budbringer og det forum, hvor hver-
dagens problemer tages op til drøftel-
se — og nu foreligger dette blads hi-
storie for første gang på tryk.
Man følger i bogen bogtrykkerikun-
stens udvikling fra de første famlen-
de forsøg — over trykningen af
smukke illustrerede, ofte håndkolo-
rerede bøger — til vore dages grøn-
landske bogtryk; man lærer personer
og problemer at kende, og man lever
med i hele den kulturelle udvikling.
Bogen er så rig på oplysninger, at
den herefter vil være et såre værdi-
fuldt værk for enhver, der interesse-
rer sig for Grønland — og uden at
komme ind på bogens udstyr, så skal
dog siges, at den er en bibliofil skøn-
hed og et værdigt eksempel på, hvad
et gammelt dansk bogtrykkeri kan
præstere — men fint måtte det jo og-
så være, når man skal fejre bogtryk-
keriet i Godthåb og dets virke gen-
nem 100 år.
Helge Christensen.
.tMPSB
fotetøe kmlåk'ReH&Kinq
Borgergade 2 - København K
Eclipse garanterer for
kvaliteten
A/S Asiatisk The-Compagni
Richmore The og ægte Bihonning
tit pitsagssuit igutsaitdlo tungusungnitsutat
Knabrostræde 25 - København K
RADOX
FOD'BADE SALT
Gå ikke om på overhede, varme og ømme fødder!
Find Dem ikke i hård hud og ligtorne! Nej — lad
RADOX Badesalt komme til. Et eneste Iltende fod-
bad lindrer - og gradvis bliver fødderne friske og
veloplagte påny. — Efter badet skal De altid bruge
RADOX Fodbalsam, som gør huden blød og smi-
dig. Nyhed: RADOX fodpudder i praktisk strø-
dåse.
isigkat aitdlerulugtorssuit maitsut
ajorput! amen ivssugtiniko Kångnilik
pinavérsåruk! nå — RADOX-ip uv-
Jarnermut tarajue ikiorsiuteriåkit.
isigkanik uvfainerme atausiåinavig-
dlune atoråine iluåtdlarértarpoK — tåssalo
taimågdlåt isigagsiartordlunilo inGmarig-
siartoråine. — isigkatit assarérdlugitdlo isigkanut
tarnut tipigigsoK RADOX fodbalsam amermik Kitu-
lisitsivdlunilo esaitsGngortitsissoK atortarniaruk. —
RADOX nutåliai isigkat pudé nivdlertGssatsialå-
nguane.
En gros: Willy Rasmussen & CO Hoyedvagtsgade 6
Forhandles af: „OLE“s VAREHUS . Godthåb
København K.
W ■«
\swmxmm
CRAN fabrica de tabacos pu
®o« o-købek*1^
Cigarer . sikåt — Tobakker . tupat
Der er altid et af C. W. Obels gode mærker, der vil
passe Dem.
C. W. Obelip tamaisa pigai
SpORG

neralvafl(l
. <&Fxpcr
k 'I!' SptncO'«1-

imeruersautit kalåtdlit nunane
Danmarkimilo piumancKarnerpåt
20