Atuagagdliutit - 07.07.1958, Blaðsíða 4

m mEe&M * ø || • lp||| neriuteKarata utarKisa —
ws 1
Pi w Lad os vente uden håb —
1811- Æm - ' - Q . .it
'»i-, \ (Af Frederik Lennert)
Landshøvdingen: — ingminut crdliginane ilungersortoK.
Kangånitdle nunavtine inuit inussut
pingasungordlugit ingmikortineKar-
tarput: Kavdlunåt, kalåtdlit Kavdlu-
nåt inatsisåinut atassut inuinaitdlo.
taimåikaluartoK inuinait atorfigdlit
KutdlersauvfeKartarput niuvertorutsi-
tut, nålagaussatut, sanassutut, nåpa-
jatut avdlatutdlo.
1920-vdle kingornagut Kavdlunåt
„atorfingmingnik Katsusissut" niuver-
torutsinik kalåtdlinik inangiartuinale-
raluaKingmata tamåna landsrådet o-
Katdlisigissardlugo unigtitipåt.
ukiune nutarterivfingne niuverto-
rusiuneK pigineKåinarpoK agdlåme
kalåtdlinik inugssaileKissalerdlune. å-
ssigingissutdle unaujuåinarpoK: kalå-
leK niuvertoruseK Kavdlunåmit akig-
ssautikinerujuarmat inigissaminutdlo
akilersuivdlune.
ukiune måkunane atutune kalåtdlit
atorfingnit tigumissamingnit Kavdlu-
nånit ingiarneKariartuinarput kivfåi-
nångoriartordlutigdlo. kinalo kalåleK
nålagaussaugune sanassugunilunit ki-
siåne Kavdlunåmik KutdlersaKardlu-
ne.
OKartoKartarpoK kalåtdlit sujumu-
kartut iliniagaKarneruj artornertigdlo
maligdlugo atorfingnut angnerussuiut
ikuneKariartusassut. nauk tamåko?
kalåtdlit Kavdlunåt inatsisåinut ata-
ssut erKåisångikåine uvagut atorfig-
dlit mingnerit akunivtine nåmivik!
sorme Kutdlersavut ajuatdlagtikuma-
nagit erKaiginariartigit sorssungner-
ssup kingugdliup nalåne underassi-
Stentingortitat. tåuko någssåungitsu-
mik pigssarsisitéuput toKoréraluaru-
nigdlunit 300 krunit pissartagariuå-
savdlugit.
åmåtaoK sorssungnerssup kingug-
dliup kingornagut akigssautit pitså-
ngorsarneKarput taimanikut nunamut
nålagaussup neriorssune encortingma-
go „atorfigdlit mingnerit puiorneKéså-
ngitsut".
kalåtdlit atorfingnit tigumissaming-
nit Kavdlunånit ingiarneKariartortut
taitsiaravko erKåingitsorumångilara
Kangarssuarmit naKiterivik — „Atua-
gagdliutit“ — kalåtdlimit sujulerssor-
neKartuarsimassut måna Kavdlunågi-
narmit sujulerssorneKalermata. tamå-
na uvgornartOKarteKåra isumaKarama
kalåtdlip erKarsartausia, kalåtdlip o-
Kariartausia kivfåungissutsilo nåper-
tordlugo agdlagtausia Kavdlunåmit i-
luamik påsineKarnaviångitsoK. — tu-
pigisavara aussaro landsrådip ataut-
similerune tamåna erKartulåsångig-
pago.
nunarput Kavdlunåt nunånut atali-
vingmat ilångutdlune neriutausimaga-
luarpoK „naligingmik pissagssaKarti-
taulernikutaoK piårtumik aningaussa-
tigut årKigssusineKåsas,soK, téssame
„naligigsitaunerup“ tamåna nagsatari-
ngitsugagssaringingmago. agdlauseri-
ssartagkat nåpertordlugit tamåna a-
jornaratdlarsimavoK kalåtdlit Kav-
dlunånut nagdlersutdluarsinautinagit
iliniagaKarnikut avdlatigutdlo. kisié-
niuna isumaKartunga kalåtdlit — pi-
ngårtumik iliniagaKarsimassut — tai-
manile årKigssussivigissariaKaréra-
luartut Kavdlunånut nagdlersusinå-
ngorérsimagamik.
Kavdlunåt ilait nunavtinukartartut
atorfinigkiartordlutik pikorigsuinau-
Landsdommeren :
— kulturip tungåtigut nangminen piu-
måssutsimik sulineK angnertån.
ssångitdlat kalåtdlinit agdlåt igdlaru-
autigineKarsinauvdlutik „kavåjaralai-
nalingnik". taigorneKardlutik. taimåi-
toK nunavtininertik agsut KaKisautigi-
ssarpåt måssa nunamingnlkunik suliv-
figssaKarunångikaluardlutik. sulissar-
tiitaoK nunavtinukaussalermata taku-
ssarpavut pikorigsorssuarnilt ilaKarta-
raluardlutik åmåtaoK pikordlugtuvig-
ssuarnik ilaKartartut. tamåkuko pissu-
tigalugit isumaKalersartugut suleriau-
serput nautsorssutigalugo ilåtigut Kav-
dlunåtut pisinaulerérsimagaluartugut
Kavdlunåtutdlo akilerneKartariaKar-
sugigaluardluta. OKartoKarsinauvoic:
kisiånime ilivse iliniartitaunerse aki-
lingilarse. akisaunga: isumaKardlui-
narpunga sujuaissavta akilernerdlu-
gaunermikut iliniartitaunerput tamar-
dluinåt akileréråt.
måna akigssautit pivdlugit OKalOKa-
tigingnigkiartortitavut sulerpalugput,
kissarsilumiåsit ingmikortut pingajue
kingugdliutitauvdlutik, åmalume ini-
vingneKåsanatik. tamavta nuna uner-
sutigissaK asianit Kimerdluginarnago
angujumagaluaKårput, påserérparput-
dle ilåtigut anguniagaK asianit Kimer-
dluginartugssauvdlugo. taimåitumik
„naligigsitauner“-rup angussagssariti-
tå ima ilåinakutigingmat naggatågut
OKåinardlanga: „neriuteKarata utanci-
sa“. taimailioruvta neriulugsinångine-
rusaugut.
★
Fra gammel tid deler man befolk-
ningen heroppe i tre grupper: Dan-
skere, grønlændere og grønlændere
under dansk lov. Men til trods for
opdelingen opnåede de grønlandske
statsansatte dengang lederstillinger
som udstedsbestyrere, formænd, tøm-
rere og bødkere.
I 20’eme kom det på mode, at „dan-
ske, der var blevet trætte af deres
levevej" i større og større udstræk-
ning fortrængte de grønlandske ud-
stedsbestyrere. Landsrådet satte imid-
lertid en stopper for dette.
I denne nybygningens tid har man
endnu bevaret stillingen som ud-
stedsbestyrer, og der er sommetider
mangel på grønlandske udstedsbesty-
rere, men man opretholder stadig
forskellen i lønmæssig henseende, og
den grønlandske udstedsbestyrer er
endnu ikke berettiget til at have fri-
bolig.
I disse år er grønlænderne blevet
fortrængt af danske på en række om-
råder. I dag er grønlænderne kun
kivfakker. En grønlandsk formand el-
ler tømrer har altid en dansk over-
ordnet.
Man siger, at grønlænderne er i ud-
vikling, og at de i kraft af bedre ud-
dannelse får muligheder for at be-
klæde ledende stillinger. Er det virke-
lig tilfældet? Der er ingen blandt be-
stillingsmændene, der har opnået det-
te. Lad os dog for ikke at såre vore
overordnede pege på udnævnelser til
underassistenter under krigen. — De
udnævnte fik et tillæg på 300 kroner,
der også skal Udbetales deres enker.
Efter krigen blev bestillingsmænde-
nes lønninger reguleret. Den davæ-
rende landsfoged gjorde noget ud af
sit løfte om, at „bestillingsmændene
ikke skulde blive glemt".
I forbindelse med, at grønlændere
fortrænges af danske, vil jeg nævne,
at Sydgrønlands Bogtrykkeri og
„Atuagagdliutit" fra gammel tid har
haft en grønlandsk leder. Nu er det
Augo Lyrige:
— nalagauvfiup atautsimllartuisa aki-
manerssåne ilaussortaK.
danskere, der har overtaget ledelsen.
Jeg synes, at dette er særligt beklage-
ligt, fordi jeg er ganske overbevist
om, at en dansker aldrig kommer til
at forstå den frie grønlænders måde
at udtrykke sig på. Det vil undre mig,
hvis dette forhold ikke bliver be-
handlet af landsrådet i sommer.
Da Grønland blev indlemmet som
en ligeberettiget del af det danske ri-
ge, havde man håbet på, at der som
en naturlig følge heraf ville ske en
udjævning af lønforskellene. Dette
lader sig imidlertid ikke gøre, sålæn-
ge grønlænderne ikke har den samme
uddannelse som danskerne. Men jeg
mener, at det burde være rimeligt at
(Fortsættes side 8)
Jakkemcend og anorakmænd
Betragtning om grønlændere og ledende stillinger
Der synes at herske en forkert op-
fattelse blandt den grønlandske be-
folkning med hensyn til grønlænder-
nes overtagelse af ledende stillinger
heroppe. Mange synes at have den me-
ning, at så snart en grønlænder er ud-
lært i Danmark inden- for et eller an-
det fag, så skal han med det samme
overtage en ledende post i Grønland.
For et par år siden, da den første
grønlænder bestod juridisk embeds-
eksamen ved Københavns universitet,
var der en læser i A/G, som med det
samme slog til lyd for, at nu kunne
landshøvdingen lige så godt pakke
sammen og rejse.- Man havde fået et
grønlandsk emne til landshøvdingeem-
bedet!
Jeg har talt med den vedkommende
grønlandske jurist, som fandt udta-
lelsen på een gang morsom og pinlig.
Han sagde også, at folk heroppe åben-
bart ikke forstod, at der skal karriere
til for at kunne beklæde en ledende
post. Eksamen er bare begyndelsen!
Grøland er ikke mere et isoleret om-
råde som i gamle dage. Dengang for-
langtes der ikke, at grønlændere, der
overtog ledende poster, skulle have de
samme kvalifikationer som deres dan-
ske kolleger. Dette er ikke sagt for at
miskende den indsats som vores fore-
gangsmænd har udført. Med den ud-
dannelse, de havde, har mange af dem
opnået resultater, som deres danske
kolleger måske ikke vil have nået.
I dag har grønlænderne fået mulig-
hed for at overtage ledende stillinger,
men det må ske i fri konkurrence med
danske kolleger. Det siger sig selv, at
der skal karriere og erfaring til for at
beklæde en ledende post i et samfund.
Dette må naturligvis også gælde her i
Grønland. Det vil være fuldkommen
hen i vejret at udpege en grønlænder
til en høj post, bare fordi han eller
hun er grønlænder og har bestået en
eksamen. I dag forlanges der af en
grønlænder, at han eller hun for at
overtage en ledende post skal have de
samme kvalifikationer og erfaringer
.som kollegerne på tilsvarende poster
i Danmark. Hvis det ikke er tilfældet,
kan vi grønlændere risikere at blive
betegnet som dem, der „kun har ano-
rakker på"! Jørgen Fleischer.
4