Atuagagdliutit - 07.07.1958, Page 5

Grønlænderforeningens blad „Ka-
låtdlit" har hæftet sig ved, at lin-
jen „kal. årKigss. Grønlandsk re-
daktion: Jørgen Fleischer" i A/Gs
hoved er faldet bort. I denne for-
bindelse skriver journalist Jørgen
Fleischer:
— Jeg skal herved understrege,
at den „grønlandske redaktion“ er
blevet fjernet fra bladets hoved ef-
ter mit eget ønske og i bedste for-
ståelse med redaktøren, som jeg
har arbejdet sammen med på et
blad i København. Redaktøren og
jeg er enige om, at det er rigeligt
med en redaktør på et lille blad
som A/G.
☆
kalåtdlit penatigit avisiata „Ka-
låtdlit“-p unigfigisimavå titarneK
„kal. årKigss. Grønlandsk redak-
tion: Jørgen Fleischer" Atuagag-
dliutit „niaKua“nit katagsimang-
mat. tamatumunga atassumik avi-
siliortoK Jørgen Fleischer agdlag-
poK:
— matumuna ersserKigsaruma-
vara “kal. årKigss." avisip „nia-
Kua“nit uvanga kigsautigissara ma-
ligdlugo åndgssuissussordlo Kø-
benhavnime avisit ilåne suleKati-
gisimassara ajungitsumik påseKa-
tigalugo pérneKarmat. årKigssui-
ssok uvangalo isumaKatigigsima-
vugut avisinguaK Atuagagdliutitut
mikitigissaK atausinarmik årKig-
ssuissoKåsavdlune nåmarujug-
ssuartOK.
Jørgen Fleischer.
neriiigdluardluta utaridsa
landsrådimut ilaussortausimassup
Frederik Lennertip Atuagagdliutit år-
KigssuissoKarfiat ilångutagssiamik ku-
leKutsigkaminik: „neriuteKarata utar-
Kiniarta" nagsisimavå. ilångutagssiaK
Atuagagdliutit normoruåne matumane
ilånguneKarpoK.
ilångutagssiaK tamåna OKauseKarii-
gilårniarpara, tamatumale saniatigut
åma kalåtdlit Danmarkimitut avisia-
tigut „Kalåtdlit“-kut taineKarsimassoK
uiggiutinardlugo erKåisavdlugo. avisi-
kut „Kalåtdlit“-kut tikuarniarneKar-
tup tunuleKutåta Frederik Lennertip
erKartugå pissuseKatigå. matumuna
kajumigsåriumavunga tamåna tama-
nut angmassumik oKauseKarfigineKar-
Kuvdlugo tåssa isumaKarama måna pi-
ssariaKalersoK isumat tamatumunga
tungassut sarKumernigssåt. Kalåtdlit-
nunåne Kalåtdlitdlo-nunåt pivdlugo
suliaKartugut — nålagauvfiup kigdli-
ngisa ilua’tungåne sumilunit inungor-
simagaluaruvta — erKungitsumik pi-
neKåsaugut ajornartorsiutit aperKutit-
dlunit pingåruteKartut nipaersåru-
ssauvdlutik uneråinåsagpata ilåinaku-
mik tamarmiussumigdlunit påsiner-
dluinermik Kangånitdlo oKausiussarjsi-
massunik asulérutaussunik tunuleKu-
taKardlutik.
Frederik Lennertip ilångutagssiame
angnerssåne bestillingsmandit pivdlu-
git aperKut kåvipå. tamatumunga a-
Lad os vente med godt håb
tassumik Frederik Lennertip isumai
ardlaligpagssuit Atuagagdliutit årKig-
ssuissoKarfiata uvguna normoruindu-
ngitsukut isumaKatigai, tåssa apencu-
tit tamatumunga tungassut matuma
sujornagut, pingårtumigdlo normoru-
ne kingugdlerne angnertumik erKar-
torneKartarsimangmata, Atuagagdliu-
tinilo agdlauserissat pingåmerutitau-
ssut inigissartaganut inigasitdlugit
Kalåtdlit-nunånit isumaussut Køben-
havnime nutåmik encarsautigerKitag-
ssangordlugit sarKumiuneKartarsimå-
put. taima agdlauserissartagkavtine
misigissutsit Kalåtdlitdlo-nunåne poli-
tikiussup aperKumut tamatumunga
agtumanere pingåruteKartut tamaisa
erKartorsimavavut, atåtigutdlo titar-
dlugo tikuarniarsimavdlugo aperKut
tamåna Kalåtdlit Kavdlunåtdlo måne
suleKatigingnerånut tungassungmat,
Kinutigisimavarputdlo ilåtigut KanoK
iliniagaKarsimaneK issiginiarpatdlår-
nago bestillingsmandit ilaisa suliv-
fingmingne nåmagsissait, suliait pi-
ngårnerutitdlugit issiginiarKuvdlugit
— bestillingsmandit ilaisa atorfiling-
nut ikårsårtineKarnigssånutaoK ata-
ssumik. Atuagagdliutitdlo påsisimavåt
akigssautit pitsaunerulersineKamig-
ssåt ilumut neriorssutigineKarsima-
Ssok, tapivfigineKarnikut angnerussu-
migdlo akigssauteKarfiussunut Kagfar-
titaunikut. isumaKarumångeKaunga
Frederik Lennert KavdlunåK atorfiliu-
simassoK pivdlugo OKarame „nerior-
ssuminik erKortitsissoK" (tåssa bestil-
lingsmandit puigorneKåséngitsut u-

Ghr. Berthelsen:
— Kåumarsainiardlune sulinerme pissor-
taK.
kiorpagssuarne måne sulinermine åma
kingugdlermik upernåK København-
ime atautsimltarnerne umatine tamå-
kerdlugo bestillingsmandinut iluaKU-
tigssamik suliniarsimångitsoK.
tåssa tamåna tikitdlugo Atuagag-
dliutit Frederik Lennert isumaKatigåt
taineKarérsututdlo tamåna pivdlugo i-
sumat, imaKa agdlåt pissarnermit er-
sserKingnerussumik OKausertaKarti-
taussut, erKaisissutigisinauvdlugit.
Frederik Lennertile Kavdlunåt i-
nuiaKatine „kavåjagdlit" (tåssa pikor-
dlugtugaluardlutik Danmarkimilo su-
livfigssaileKissugssaugaluardlutik a-
ningaussarsiordluartorssussut) pivdlu-
git agdlagkame isumaga maligdlugo
sujunertaKardluångitsumik tungavig-
ssarsiorpoK. måna pissutigingilara o-
Kautsit taimåitut Kavdlunånut måne
(nangisaoK Kup. 9-me)
AF JØRGEN FELBO
angussinerinaK nåmångilaK
atorfingnik angnernik kalåtdlit
diago OKausimerngit
Fhv. landsrådsmedlem Frederik
Lennert har sendt redaktionen et
indlæg, som han har kaldt „Lad os
vente uden håb“. Indlægget offentlig-
gøres i dette nr. af A/G.
Jeg vil gerne føje nogle bemærk-
ninger til dette indlæg og skal iøvrigt
i de efterfølgende linjer også komme
ind på en opsats i Grønlænderforenin-
gens blad „Kalåtdlit". Opsatsen be-
skæftiger sig på en måde med samme
emne, som Frederik Lennert har taget
op. Jeg opfordrer til diskussion om
tUK.
sagen, fordi det er min opfattelse, at
det er på tide, at synspunkterne kom-
mer frem også på dette område. Vi,
der arbejder i Grønland og for Grøn-
land, kan — uanset hvor vi er født in-
den for rigets grænser — ikke være
tjent med, at væsentlige problemer får
lov til at etablere sig som tys-tys-
sandheder, hvis der faktisk er tale om
hele eller halve misforståelser og
overleverede vandresagn.
En væsentlig del af Frederik Len-
nerts indlæg kredser omkring bestil-
lingsmandsspørgsmålet. „A/G“ giver
ikke alene ved denne lejlighed Frede-
rik Lennert ret i en række af hans
anskuelser i denne forbindelse, men
har tidligere og navnlig i de sidste
numre af bladet indgående beskæfti-
get sig med spørgsmålet, og i ledende
artikler er de grønlandske synspunk-
ter i denne sag blevet fremdraget til
fornyet overvejelse i København. Vi
har nævnt hele problemets meget be-
tydningsfulde følelsesmæssige og lo-
kalpolitiske karakter, vi har under-
streget, at sagen har relation til hele
det dansk-grønlandske samarbejde
heroppe, og vi har bedt om, at man i
givne tilfælde mindre ville se på det
strengt uddannelsesmæssige og mere,
ja navnlig på den faktiske indsats,
som de pågældende bestillingsmænd
yder på deres post, — dette også sat i
relation til spørgsmålet om overførel-
sen af grupper af bestillingsmænd til
tjenestemandsstatus. A/G har også
konstateret, at der vitterlig er opnået
tilsagn om lønforbedringer dels gen-
nem reguleringer, dels gennem opryk-
ninger. Jeg vægrer mig ved at tro, at
Frederik Lennert med sin passus om
en tidligere dansk embedsmand, der
„gjorde noget ud af sit løfte“ (om at
bestillingsmændene ikke skulle blive
glemt) vil insinuere, at landshøvdin-
gen ikke har ydet en helhjertet ind-
sats til gavn for bestillingsmændene,
dels under hele sit mangeårige arbej-
de heroppe, dels sidst under forhand-
lingerne i København i foråret!
Så langt er „A/G“ altså enig med
Frederik Lennert og kan som nævnt
henvise til fremførelse af synspunkter
på områret, — synspunkter der måske
endog har haft en mere formålstjenlig
formulering end en del af, hvad der
ellers kommer frem.
Når Frederik Lennert imidlertid
skriver om sine danske landsmænd,
som han gør i afsnittet om „dem, der
bare har jakke på“, (— altså de udyg-
tige, der tjener store penge, mens de
hjemme ville have været arbejdsløse),
så finder jeg, at han er inde på en
(Fortsættes side 8)
L,aiiusia;gen:
— aydlugfinåuinjUsume åma sulissarpoK.
atorfingnik angnernik kalåtdlit tigu-
ssiartornigssåt sordluna kalåliussugut
akornavtine kukussumik isumaKarfi-
gineKartoK. ardlaligpagssuit isumaKa-
runarput kalåleK kinalunit Danmark-
ime iliniarnermine angussisimassoK,
tåssa ernlnardluinaK nunamine angi-
sumik atorfeKalersugssaussoK.
sujornåginånguaK kalåleK sujugdleK
Københavnime iliniarnertut atuarfig-
.ssuåne inatsisinik soraerumérdlune a-
ngussingmat, „Atuagagdliutit“ine a-
tuartut ilåta landshøvdingimut piu-
kutdlugo agdlausereréraluarpå!
inatsisinik soraerumérsoK kalåleK
tåuna uvanga OKaloKatigisimavara, o-
Karpordlo tamåna Kuianardlunilo ig-
tigussiartornigssånut tnngatit-
tukulungnarnerardlugo. ImaKagoruna
måne inuit påserpiarsimångikåt Ka-
KiartuårKårdlune aitsåt atorfingmut
angisumut ikuneK ajornångingmat.
soraerumérneroK autdlarKautåinau-
vok!
nunarput månåkut avingarusima-
ssutut issigineKarsinaujungnaerpoK.
Kanga kalåleK angisumik atorfinig-
tugssaK piumavfigineKångilaK Dan-
markime taimatut atorfeKartutut pigl-
nautiginigssamik, tåssa iliniagkat tu-
ngatsigut. taimatut OKarama sujumu-
karnikut avKutigssiuivdluartortavut
Kangångorérsut asigssorniardlugit pi-
ngilanga. måssa iliniagkatik angner-
torssungikaluartut tåuko angussait a-
merdlanerpagssuartigut Kavdlunånit
unangmineKarsinåungitdlat.
uvdluvtine kalåtdlit atorfingnik a-
nglsunik tigussiartornigssamut ang-
måuneKarsimåput, tamånale Kavdlu-
nåt atorfeKatigissat nagdlerniuneKar-
neratigut pissariaKardlune. nalunångi-
laK inoKatigingne atorfingmut angisu-
mut ikutlsagåine Kagfariartuårsima-
neK atorfigiligagssamutdlo tungassu-
nik påsissaKar,simaneK pingårdluinar-
toK. soruname åma nunavtinisaoK tai-
måitariaKarpoK. erKumlsagaluaKaor-
me kinalunit kalåliunera angussisima-
neralo pinardlugit angisumik atorfi-
nigtisagåine. uvdlumikut piumassari-
neKartoK tåssa, kalåleK atorfingmut
angisumut ikutugssaK Danmarkime
taimatut atorfeKartutut avdlatut pigi-
nåussuseKartigalunilo påsisimassaKar-
tigisassoK. taimåisångigpat uvagut ka-
låtdlit åma „énoråginaligtut" OKauti-
gineKartaleralugtuaKaugut!
Jørgen Fleischer.
5