Atuagagdliutit - 07.07.1958, Side 10

Læserbreve
OG
X
KLIP
Skolen i Sukkertoppen
Til redaktionen af „Atuagagdliutit/
Grønlandsposten", Godthåb.
I „Atuagagdliutit/Grønlandsposten"
for den 8. maj 1958 findes en artikel
„På besøg i Sukkertoppen", hvori et
afsnit omtaler den nye skole i Sukker-
toppen. I en samtale med skoleinspek-
tør Stærmo.se omtales, at de forslag
til ændringer m. v., som man fra lokal
side har fremsat, ikke alle er taget til
følge, og at de til arbejdet fremsendte
tegninger næsten drejer sig om en helt
anden bygning end tidligere forevist.
Endvidere fremføres det, at der i 1958
er tale om at bygge en helt anden
fløj end den, man tidligere har god-
kendt som 1. byggeafsnit. Disse udta-
lelser forekommer meget overrasken-
de for ministeriets arkitektkontor, og
der findes grundlag fof at gøre op-
mærksom på følgende:
I 1958 påbegyndes ikke alene den
omtalte bygning vinkelret på butiks-
huset, men også bygningen parallel
med butikshuset. Da arkitektkontoret,
ifølge samtalerne med skoleinspektø-
ren 1957, har forstået, at skolevæse-
net i Sukkertoppen er i en særdeles
vanskelig situation med hensyn til
manglende klasseværelser, er planer-
ne blevet lagt således, at mellembyg-
ningen (vinkelret på butikshuset), der
er i en etage og dermed hurtigt kan
opføres, igangsættes omgående og
fuldføres, hvorimod bygningen paral-
lel med butikshuset, der er i 2 etager,
først kan fuldføres i efteråret 1959.
Ved denne plan opnås, at skolevæ-
senet i Sukkertoppen hurtigt får 6
klasseværelser færdige til brug, og en
virkelig lettelse i den betrængte situa-
tion opnås.
Vedrørende skoleinspektørens omta-
le af den lave fløj kan oplyses, at de
tegninger, der er fremsendt i foråret
1958, er overensstemmende med de ar-
bejdstegninger, hvorefter arbejdet nu
udføres. Der er ikke i disse tegninger
de omtalte ovenlys og skrå vinduer
mod legepladsen, men vi er klar over,
at lysforholdene mod nordvest ikke
er de bedste, hvorfor der til supple-
ment udover de normale vinduer er
anbragt en række højtsiddende vin-
duer, således at lysmængden i klas-
seværelserne skulle blive absolut til-
strækkelig.
Problemerne i forbindelse med at
udarbejde en bebyggelsesplan for by-
midten har været mange og store, idet
den kostbare grund naturligvis gør det
nødvendigt at opnå en høj udnyttel-
sesgrad. Der har da heller ikke tidli-
gere i forbindelse med byggearbejder
i Grønland været ført så mange loka-
le forhandlinger, som vedrørende by-
midten i Sukkertoppen. Sådanne lo-
kale forhandlinger lægger vi stor vægt
på, idet vi finder det nødvendigt i så
stor udstrækning som muligt at drøfte
projekterne med de lokale sagkyndi-
ge. Det er et samarbejde, som vi frem-
over fortsat vil udbygge, men vi ser
også ved nærværende eksempel, hvor
let der tilsyneladende kan opstå mis-
forståelser. Ved fælles hjælp burde så-
danne kunne undgås.
Olav Himmelstrup.
Kastrering af hunde
Sidste år stod der i A/G at læse, at
landsrådet har haft kastrering af hun-
de på dagsordenen. Landslægen har
også givet en forklaring herom. Sagen
kommer nok påny til behandling på
landsrådsmødet til sommer.
Man har foreslået, at de fleste ba-
ser skulle kastreres for at hindre hun-
deoverfald. Som eksempel er det
nævnt, at kastrerede heste og grise
bliver meget medgørlige og federe, og
at de ikke mere generer de andre.
Men spørgsmålet er, om hundene
ikke mister noget af deres naturlige
kraft, når de kastreres.
Forslaget om kastrering af hunde
kan umuligt komme fra Grønlands
nordlige del. Formålet med det er at
undgå agressive hunde. Hundeoverfald
er noget beklageligt noget, men man
kan ikke undgå at lægge mærke til, at
de fleste overfald forårsages af børns
ubetænksomhed.
Hvad mener fangere og andre hun-
deejere om kastrering af hunde? —
Alle hunde er ikke baser. Der er også
tæver imellem, og i mange tilfælde er
det tæverne, der er årsag til overfald,
især i den tid, hvor de passer hvalpe-
ne. Mon der også skulle gøres noget
ved tæverne?
Hunden, der er så meget til nytte
i det nordlige Grønland, må helst ikke
laves om, på grund af det, man sidder
og skriver på et kontor. Sagkyndige
må først give alle hundejere en orien-
tering og give dem fyldestgørende for-
' klaring på fordele og skavanker ved
kastrering af nyttedyr. Vi hundejere
må ikke give vores samtykke til ka-
strering af hunde alene på grundlag
af formodninger.
Hendrik Olsen.
Politiet må holde opsyn!
Der er ikke noget mærkeligt i, at
provsten for Grønland har rejst spi-
ritusspørgsmålet til offentlig debat. —
Vi præster har gennem vor gerning
mulighed for at komme spiritussagen
ind på livet, skønt vi — som politiet
gør det — ikke ,ser ødelæggelsens ve-
derstyggelighed.
Spiritussen blev frigivet i 1954, men
vedtagelsen herom skete ikke ved
landsrådets fulde tilslutning. — Flere
medlemmer, bl. a. Frederik Lynge var
imod det. Erfaringerne har da også
vist, at dette var fuldberettiget. Vi hø-
rer om spiritusmisbrug i radioen, bla-
dene bringer ulykker, der er sket i
forbindelse med spiritus, og spiritus-
misbrug heroppe behandles endog i
danske blade. Derfor er jeg efterhån-
den begyndt at hælde mere og mere
til den anskuelse, at frigivelsen af
spiritus er sket på et alt for tidligt
tidspunkt.
Men nu er restaurationer med spi-
ritusudskænkning allerede en kends-
gerning, og det bliver svært at få dem
afskaffet. I provstens indlæg fremgår
det, at kirken er imod spiritus-ud-
skænkning i restaurationer, men iføl-
ge A-G’s svar er man bange for, at
det offentlige skal give sig af med
formynderi. — Men hvad mener den
brede del af befolkningen om dette
spørgsmål? I selve Danmark har be-
folkningen da noget at skulle have
sagt med hensyn til beværtninger. —
Gælder det samme ikke i Grønland?
Jeg ved, at borgernes medbestemmel-
sesret og frihed må respekteres. Men i
betragtning af, at spiritussen betyder
en fare for samfundet, og at den er ny
heroppe, så synes jeg ikke, at man
kan bebrejde myndighederne, hvis de
vil gøre deres indflydelse gældende
på dette område, idet myndighederne
i andre moderne samfund også griber
ind, når de skønner, at der er grund
til det.
Jeg sagde, at landsrådet har frem-
skyndet tilstedeværelsen af bevært-
ninger, men jeg har lagt mærke til,
at dette er sket med en vis forsig-
tighed, idet jeg finder, at bestemmel-
serne herom er godt gennemtænkt. I
bestemmelserne står det udtrykkeligt,
at der ikke må udskænkes for per-
soner, der „allerede er berusede og
for mindreårige". Man skulle tro, at
dette i sig selv vil være nok til at
hindre spiritusmisbrug. Men eftersom
det ikke er tilfældet, må man gå ud
fra, at man alle steder ikke har fulgt
lovens bogstav. Det må være politiets
opgave at holde kraftigere indseende
med orden på restaurationer! — Hvis
man ikke har overholdt bestemmel-
serne på beværtninger, hvor politiet
har adgang til at gribe ind, så er der
ingen tvivl om, at forholdene er vær-
re i byer, hvor der ikke er politi.
G. Egede.
Iivorfor drikker man ?
Det gør man for at hygge sig og
finde hvile for de trætte nerver. Men
det ville være sørgeligt, hvis jeg
skulle finde en ven, jeg har drukket
sammen med, flydende på vandet —
druknet! Det samme vil være tilfæl-
det, hvis en ven, jeg har hygget mig
sammen med, med spiritus, overdri-
ver dette og laver ballade, som giver
anledning til politisag.
Hvis vi i det daglige tænker nær-
mere over, hvad overdreven spiritus-
brug kan føre til, så kan vi måske
undgået de mange triste ulykker, der
forårsages af spiritus. — Det vil un-
dre mig hvis landsrådet nu til sam-
lingen ikke gør noget for at formind-
ske det samfundsødelæggende spiri-
tusmisbrug. Man kan da ikke frigive
spiritus, udelukkende fordi den skal
give penge i landskassen. Man må
tænke på, at et menneskeliv ikke kan
måles med penge.
K’utdligssat, 17. maj
Thue Nielsen.
FLYTNING
Vender De hjem eller rejser
De op.
AABAC anbefaler sig med flyt-
ninger, pakning m. garanti overalt.
Opbevaring på egne magasiner.
AABAC
Tlf. C. 8812 8813.
Victoriagade 12, København V.
ZINKTRYK
LVSTBYK
PHOTOST AT
MASKINSKRIVNING
ATI: 1,1 KR
GLHKTIH
KOMPAGNISTRÆDE 22
KØBENHAVN - MINERVA 4222*
igdlugssat taimaeicataisalo titarta-
gartait zinkimit naKitat.
igdlugssat taimaeicataisalo titarta-
gartait igalåminermit naKitat.
atuagkat sutdlo naKitigkat åssiliv-
dlugit naKitat.
maskinamik agdlagagssat.

e
r*
PILSNEREN
MED EKSPORTSMAG
BRYGGERIET STJERNEN
pilsnere eksportitut mamassusilik
BEDRE END DET BEDSTE
Nungme »Oles Varehus«ime
pisiarineKarsmåuput
Forhandles af:
Oles Varehus Godthåb
KRUSCHEN SALT
Millioner af mennesker verden over tager
ICRVSCHEN SALT, fordi det renser hele sy-
stemet, holder maven i orden og befrier en for
de stoffer, der sætter sig til fedme. Prøv
KRUSCHEN SALTI En lille dosis hver dag
betyder større velvære, bedre humør, bedre
mave og slankhed.
silarssuarme inuit millioniligpagssudt
KRUSCHEN-ip tarajue atortarpait inlip ilua-
nik tamarmik evidaissCmgmata, aaajaroK pi-
ssusigssamisut pissusenartltardlugo stof-itdlo
asule puatdlarsautåinait pérsitardlugit
KRUSCHEN-ip tarajue mlsilingniékitl uvdlor-
mut pissamininguit indvdluameK, Klmaneru-
lerneK, aKajarorigsårneK timigissuserdlo pi-
lersitarpait.
En gros:
Willy Rasmussen & Co
Hovedvagtsgade 6 København K.
Forhandles af: OLE*« VAREHUS — Godthåb
10