Atuagagdliutit - 07.07.1958, Blaðsíða 17

elektroteknikimut ttingassut sånatitdlo niuvemermut sanaortomer-
mutdlo ttingassut.
påpialarssuit
pitsaunerpåt
ssiniarneK Kåinamit puissiniarnermit
nujorragsainerujugssungmat. kommu-
nit avangnardlit ericarsautigissariaKa-
raluarpåt pujortulérKamit avdlamiut
puissmiartarnerat inertericutauvdlui-
nalisånginersoK — åmalume nunaKar-
fingmiut pujortulérautigdlit pujortu-
lérKamingnit puissmiartarnerat iner-
terKutaussariaKåsaoK kommunime ta-
manut åssigingmik maligtarissagssa-
KartariaKarmat.
mingnerungitsumik kinguligssat er-
Karsautigalugit piniartautsit pitsau-
ssuinait atortitariaKarput, inerterKUti-
givdluinartariaKarpordlo ilentupalåK
inusugtut ilerKorigajugåt umiarssuår-
Kanit nunamitdlunit puissit autdlai-
niarneKartarnerat, nuånårniutåi-
naungmåme puissilo toicuneKåsaga-
luarune tiguneKarsinåusanane.
Augo Lynge Kulamångitsumik ilu-
morpoK landsrådime ima oKarame:
„puissit nalivtinisaoK Kalåtdlit-nunå-
ne pingitsomeKarsinåungitdlat. tamå-
na pivdlugo piniartarneK årKigssussi-
vigissariaKarpoK. sujulivta piniartau-
siat avdlat soKutigigtaitsumik ungå-
råinardlo issigalutik piniartamerinit
ajoKuserneKarpoK. tamåna ajortupilo-
rujugssuarmik akiniaiumårpoK. lands-
rådit måna nangmingneK aulajangisi-
naunertik piniarKUssingivfingnigdlo
pilersitsinigssamut akissugssåussuseK
pigåt. tamåna pivdlugo akissugssåu-
ssusertik ilisimassariaKarpåt pissut-
sitdlo årKigtariaKardlugit piniamermi-
lo ingminut nålagkerslnauneK mana
tikitdlugo amigautausimagaluartoK pi-
lersitariaKardlugo".
tamåna pivdlugo kigsautiginåsaoK
aperKUt tåuna pingåKissoK tamåker-
dlune kalåtdlit avisisigut oicatdlisigi-
neKarsinåusassoK piniartunik aulisar-
tunigdlo agdlagtoKartardlune, tauva
landsrådit maligtarissagssaliorsinåusa-
galuarput pitsaunerpåmik autdlainiar-
nerup tungågut kinguneicarsinaussu-
mik åmalo puissinik kivissunik aut-
dlaigaluartanigdlo ikilisitsissumik.
sineriak sinerdlugo agssartorneK
■ angnerulisånguatsiarpoK. umiarssuit
sinerssortautigssat nutåt Kerititsive-
Kåsagpata avangnåne piniartut kuja-
tåne aulisartut avdlatdlo iluaKusersi-
nåusavait puissitamik neKåinik nagsit-
sissalernermikut, tamatumunåkutdlo
piniartut neKe mana nunagissamik er-
Kåne tunineranit akisuningordlugo
tunisinaulisagaluardlugo.
Angmagssagdlip Nuvdlo nakorsari-
simassåta dr. med. Peder Helmsip på-
sitlsimavå Kalåtdlit-nunåne sakiag-
dlut kommunine avangnardliuneru-
ssune kujatdliunerussuningamit sia-
ruarsimånginerussoK nauk tunitdlag-
tlsinauneK avangnåne igdlune inigssa-
kinerussune kujatåne igdlunit inig-
ssaKarnerussunit angnerusagunara-
luartoK.
dr. Helms isumaKarpoK tamåna pi-
ssuteKartoK ilaKutarit avangnarpa-
singnerussume najugaKartut ukiut
huntritigdlit ingerdlanerine kujatå-
miunit mardloriautingajangmik imap
neKilinik neKitornerusimangmata. dr.
Helmsip tamåna angnerussumik mi-
sigssomiarpå.
ukiut ardlagdlit matuma sujornagut
danskit tuberkulosimut nåparsimavine
sanatoriåinilo nåparsimassut neKitor-
tineitarnerulersimåput, neKitortitsine-
rulernerdlo nåparsimassut ajorung-
naertut amerdlinerånik kinguneKarsi-
mavoK.
tamåna pivdlugo imåne timassut ne-
Kaisa Kalåtdlit-nunanut pingårute-
Kamerat maungåinartineKåsångilaK
piniarnerdle årKigssutariaKarpoK ma-
ligtarissagssiomikut piniartautsinik a-
jtingitsunik atordluaisitsissunik ajo-
Kutaussunigdlo inerterKuteKartunik.
Nybyggeri af 350 boliger
(Forisat fra side 3)
BEFOLKNINGSKONCENTRATION
Imidlertid er det et spørgsmål, om
ikke også andre faktorer end de tid-
ligere nævnte er medbestemmende,
når man skal danne sig et skøn over,
hvor stor den årlige boligproduktion
bør være fremover. Skal erhvervslivet,
herunder specielt fiskeriet, ophjælpes
gennem bygning af større industrielle
anlæg i landet, vil dette for at være
økonomisk overkommeligt betyde, at
disse anlæg må koncentreres til et
mindre antal steder. På disse pladser
må man samtidig påregne en stærkere
koncentration af befolkningen gennem
tilflytning fra steder, hvor yderligere
udbygning af fiskerianlæggene ikke
skønnes rentabel. Denne udvikling har
allerede i en årrække været i gang i
mindre målestok ved de foretagne be-
folkningsflytninger fra erhvervsmæs-
sigt hendøende pladser. Det er sand-
synligt, at denne yderligere koncen-
trering af befolkningen vil nødvendig-
gøre et boligbyggeri, der går ud over,
hvad der kan påregnes opnået gennem
det omtalte saneringsbyggeri.
ØGELSE AF BEVILLINGERNE
Ovenstående betragtninger kan alt-
så konkluderes på folkende måde:
Skal den ældre del af boligmassen
fornyes i et tempo, der er betydeligt
langsommere end forudsat ved kom-
missionsbetænkningens udarbejdelse,
og skal det stadigt stigende befolk-
ningsoverskud dækkes boligmæssigt
samtidig med en gradvis og langsom
nedsættelse af beboelsestætheden (an-
tallet af beboere pr. rum), og skal en-
delig den sandsynlige øgede koncen-
tration af befolkningen på enkelte
pladser imødekommes, må den samle-
de boligproduktion andrage fra 300—
350 boliger årligt.
Med den nuværende bevilling på 6
mili. kroner plus de midler, der i øje-
blikket er til rådighed for opførelse
af kommunale huse med 50 % tilskud
fra landskassen, kan man med nød og
næppe klare at bygge 200 huse om
året, og som nævnt vil dette tal sand-
synligvis indenfor disse rammer være
langsomt faldende i fremtiden. En for-
øgelse af disse midler på mellem 50—
75 % må derfor betragtes som et ab-
solut minimumskrav, dersom en for-
øget boligproduktion som omtalt oven-
for skal gennemføres.
BYGGERIET I ØSTGRØNLAND
I forbindelse med gennemgangen af
de faktorer, der må være medbestem-
mende ved fastsættelsen af de fremti-
dige bevillinger til boligstøttebygge-
riet, bør det også omtales, at de nu-
værende boliger i Angmagssalik di-
strikt har vist sig at være så dårlige',
at en sanering på disse pladser må
gennemføres indenfor en kortere år-
række. Det er derfor nødvendigt for
boligstøtteudvalget at reservere en
temmelig stor del af den årlige bevil-
ling til dette byggeri.
Endvidere må man efterhånden
regne med en hævelse af udstyrsstan-
darden i en del af boligerne. Forøges
ROMEO0G JULIE
Tomip sukulåtiliai igdlingnartut mardluk
Toms to lækre chokoladeplader
kungiku-
nut
niuvertartoK
Tcmt^
Ml smage Dem bedre,
fordi den er særlig let!
Monacco sapernaviångilat kimikitsuatsiaK
pisiariumassarniaruk
niuvertarfingnut aperKutigeriåkit
18