Atuagagdliutit - 07.07.1958, Blaðsíða 23

ministre på besøg
ministerit tikerårtut
(Fortsat fra forsiden)
været uhyre, udviklingen har gang på gang
været bragt til noget, der næsten lignede
standsning på det ene eller andet område,
men sejgt er der blevet taget fat påny, —
og man er kommet videre.
I dag liar man fået lagt et fundament og
rejst murene højt. Vi byder statsminister og
grønlandsminister velkommen til rejsegildet
på det nye Grønland!
Og udtrykker håbet om, at ministrene vil
se, at vi har ibrug for deres hjælp til at få
lagt tag på huset, — så man lcan stå med en
rummelig og tryg bygning for kommende ge-
nerationer i denne landsdel.
Ministrene kommer som repræsentanter
for en regering, der har stabiliseret dansk
økonomi i de sidste år.
De kommer til en landsdel, hvis økonomi,
hvis produktion og beskæftigelse trænger til
at sikres.
Spørgsmålet om beskæftigelse har været et
kardinalpunkt i de trontaler, H. C. Hansen
har holdt i sin ministertid. Og på dette
punkt har man i Danmark uanset partifarve
kunnet nikke bifaldende. Dette at sikre lan-
dets ungdom, sikre alle arbejdsduelige næver
arbejde .er noget så elementært og centralt,
at alle samles derom.
I Grønland står vi over for et arbejdsløs-
hedsproblem rundt om hjørnet. Befolkningen
er i rask tiltagen. Allerede nu dukker ar-
bejdsløsheden op i forskellige byer på en
måde, der ikke kan forklares bare ved hen-
visning til sæsonfænomener.
Vi er nu klar heroppe til en hurtig udbyg-
ning af produktionsanlæggene, så alle hæn-
der kan komme i arbejde, så fiskeriet, lan-
dets hovederhverv, kan stabiliseres for der-
næst at udbygges, så grønlandske fiskere kan
søge længere ud og få del i de havets rig-
domme, som andre nationers fiskere nu er
næsten ene om at hæve.
Denne hurtige og fremsynede udbygning
af produktionsanlæggene heroppe er dagens
første krav. Vi har her hovednøglen til und-
gåelse af en økonomisk og politisk katastro-
fal arbejdsløshed, nøglen til sikring af den
hævelse af levestandarden for alle befolk-
ningsgrupper, der er nødvendig.
Det parti, statsministeren repræsenterer,
har gennem årene hævet den sidste glemte
stand i Danmark op til et niveau, der nu er
et eksempel for mange andre lande.
Den regering, statsministeren er leder af,
har i dag muligheden for at give den grøn-
landske befolkning generationer frem mu-
ligheden for en rimelig del i livets goder, —
de goder der mange steder heroppe endnu er
endog meget karrigt tilmålt.
Det er de kommende årtiers udvikling, der
skal tilrettelægges nu, sikring af beskæfti-
(Kup. i-mit nangitat)
ukiut 10 matuma sujornagut Hedtoftip på-
sisimavå avKiisemgup avigfia Kalåtdlit-nu-
nåta tikisimagå.
måna 1958-ime Kalåtdlit-nunåt statsmini-
sterimit tikerårncKarKigpoK, tamatumåna
nunap nangmineK ministerianit ingiatdlor-
neKartumit, kingumut Kalåtdlit-nunåt avKU-
serngup avigfianut kigdligsorårput isuma-
Karpugutaordlo statsministere tamåna påsiv-
dlugo tikiutoR.
gelsen, sikring af boliger, der er hårdt ar-
bejdende mennesker værdige, sikring af pro-
duktion, sikring af indtjening, — og dermed
underbygning og sikring af det dansk-grøn-
landske samarbejde.
Vi føler os overbevist om, at vor musikal-
ske statsminister vil vise sans for fremtids-
musikkens krav her og nu, — ligesom Hans
Hedtoft for 10 år siden forstod at lytte sig
frem til og forstå kommende års behov.
Vi byder ministrene og deres ledsagere
velkommen til en udbytterig rejse i Grøn-
land, — udbytterig for rejseselskabet og ud-
bytterig for Grønland og den grønlandske
befolkning. F.
B & W stationære 4-takts dieselmotorer,
med eller uden turbo-ladning, er en drifts-
sikker og økonomisk kraftkilde til alle for-
mål og under alle forhold — fra tropernes
hede til Grønlands ismarker.
B & W dieselmotoré 4-taktsigdlit turbolad-
ningigdlit taimåitoKångitsutdlunit inger-
dlanerat isumangnaitsoK tamanut tamati-
gutdlo atorsinaussut-----kiagtut kiagssuå-
nit kalåtdlit nunåta sermerssuanut.

P m&K' -Æ
i JEttEr1'' • • mBr *f"iiOQnBB '■* : " ’' • v
MMillV/”' ifiMulMlHVF Mi rmKm i i. i; : - - tik m^m v'&ZjÆpZf 1 * mm . ^SUSSiaBSIc -'Ån
BURMEISTER&WAI\
KØBENHAVN DANMARK
ministerit tåkunigssåt Kilanåralugo ernait-
dlagtågausimavoK.
måne Kalåtdlit-nunåne tikerårneK tamåna
isumavdluarfigineKaKaoK.
ukiune Kuline Kångiutune Kalåtdlit-nunå-
ne angnertorujugssuit nåmagsineKarsimåput.
igdlorssuagssamut uvdlut ardlåne „Kalåt-
dlit-nunåt nutå“mik ateaardlune ajugausi-
mårtumigdlo pissuseKardlune napalerumår-
tumut ujarivat narmagssat atausiåkårdlutik
iliorKarneKartuarsimåput. nåpainiarnenne
agssagpagssuit ikiusimåput. aulisartut, pi-
niartut, sulissartut, iliniartitsissut, nakorsat,
Kalåtdlit-nunåta ingerdlatitaunerane sulia-
Kartut atorfigdlit Københavnimltut månitut-
dlo, kalåtdlit Kavdlunåtdlo Katångutigigtut
suleKatigigdlutik tamarmik peKatausimåput.
ajornartorsiutit angnertorujugssCisimåput, i-
neriartortumik ingerdlaneK ardlaligpagssua-
riardlune ardlåtigut unigtuvingnermut er-
Kainangajagtumut kigdligtårtarsimavoK, ki-
gutitdle kivdlugit sulerKilerneKariarångat
sujumut autdlarKingneKararaoK.
uvdlume tungavilineKarérsimavoK Karmai-
salo Karmanérat portuserérsimaaKlune. Ka-
låtdlit-nunåta nutåp nåpagaunerane nag-
dliutorsiornermut statsministere Kalåtdlit-
dlo-nunåta ministeria tikitdluarKuvavut!
neriutigårputdlo ministerit takusinåusagåt
igdlup Kalialerniarnigssånut ikiuinigssåt a-
torfigssaKartikavtigo — taimailivdluta ki-
nguågssat tåkumårtut initCiniik isumangnait-
sumigdlo måne inigssaKartisinaujumavdlu-
gih
ministerit tåssåuput ministereKatitik av-
dlat peKatigalugit ukiune kingugdleme Dan-
markip aningaussarsiornikut ingminut na-
patiniarneranik pertujaitdlisitsisimassut.
måna Danmarkip ilånut, aningaussarsior-
nikut, niorKutigssiornikut sulivfeiiarniarni-
kutdlo pertujaitdlisartariaKai*tumut tikiusi-
måput.
sulivfigssaKartitsisinaunigssamik aperKut
H. C. Hansenip ministeriunerme nalåne inat-
sissartut atautsimilerivårnerane OKalugtarner-
mine pingårnerpautititarpå. tamatumunalo
nålagkersuinikut isumaKatigigkCitårtunut ki-
ikunutdlunit ilaussugaluit isumaKatauvdlu-
tik sikissarsinaussarsimåput. nunavme inu-
sugtaisa sujunigssåta isumangnaitdlisarnig-
sså, agssait sulisinaussut tamarmik sulivfe-
Kartiniarnigssåt pingångårmat kikut tamar-
mik isumaKatiglssutigisinausimavåt.
tenerKOK uiaruvtigo Kalåtdlit-nunåne su-
livfigssaerutoKartalernigsså tikisavarput. ka-
låtdlit amerdliartoKaut. måna igdloKarfingne
åssigingitsune sulivfigssaeruneK tåkutalerér-
poK ukiup imå inialo ilinerata ersserneri-
nåtut oKautiginiåinagagssåungitsoK.
niorKutigssiornermut atortorissat sukasu-
mik piorsarneKarnigssånut måna måne pia-
rérpugut, taimailivdlunime agssait tamarmik
sulivlcKalersinaulisåput, aulisarnen måne i-
nutigssarsiutaussut pingåmerssåt isumang-
naitdlisarneKarsinaulerdlune kingornatigut-
dlo ima angnertusarneKardlune tåssa kalåt-
dlit aulisartut avasingnerussumut pissarsi-
naulerdlutik imavdlo pisussutai takornartat
aulisartuisa kislnangajangmik Kagdlortaga-
ralue peKatauvfigilerdlugit.
måne niorKutigssiornerme atortorissat tai-
ma sukasumik sujunigssamigdlo ernarsau-
tigingnigtumik piorsarnenarnigssåt uvdlume
pissariaKartut sagdlersaråt. sulivfigssaerune-
rup aningaussarsiornikut nålagkersuinikut-
dlo nåkartorutauvdluinartugssap pinavér-
sårnigssåta matuersautå tåssanipoK, matu-
ersaut kalåtdlit tamarmik pigssarigsårneru-
lersitaunigssånik pissariaKaKissumik isu-
mangnaitdlisitsissugssaK.
nålagkersuinikut penatigit statsministerip
ilauvfigissaisa ukiut ingerdlaneråne nunap
inuisa ilai puigiigausimagaluartut kingug-
dlit ima Kagfartisinausimavait måna nunar-
pagssuarnut avdlanut najorKutagssaulersu-
mik.
nålagkersuissussut statsministerip sujuler-
ssugai uvdlume pisinauvfeKarput inånerup
pigssarititainik nåmaginakånersumik kalåt-
dlit sujunigssamut JdnguneKartugssamik i-
langissalemigssånut pisinauvfigssamilc tuni-
savdlugit, infmerup pigssarititai måne Ka-
låtdlit-nunåne nunaKarfigpagssuarne sule i-
langerHarneKarpatdlårtartut.
ukiune Kulikutårtune tugdliutune ineriar-
tornigssaK måna tåssa årivigssugagssaussoK,
sulivfigssaKartitsiniarnigssap isumangnait-
dlisarneKarnigsså, igdlugssaKartitsiniarnig-
ssaa tamaviårnartumik sulissunut ajukung-
nångitsunik, niorKutigssiornerup isumang-
naitdlisitaunigsså, aningaussarsiornikut isu-
mangnaitdlisitsinigssaK, — tamatumCmalo
kalåtdlit Kavdlunåtdlo suleKatigingnerata lu-
ngavilersornigsså isumangnaitdlisarnigssålo.
Kularingilarput statsministerivta nipiler-
ssornerinut siutigigsåssup sujunigssap nipi-
lerssorpalungnerata piumassarissai måne
måssåkutdlo tusåsinåusagai, — sordlutaoK
Hans Hedtoft ukiut 10 matuma sujornagut
ukiut« aggersut pissariaKartilerumågåinut tu-
sarnårsinausimassoK påsingnigsinausima-
ssordlo.
ministerit ingiatdlortaitdlo Kalåtdlit-nu-
nåne pigssarsiviuvdluartumik angalaornig-
ss&nut tikitdluarKuvavut, angalaorneit anga-
laortunut åmalo Kalåtdlit-nunånut kalåtdli-
nutdlo pigssarsiviuvdluartoK.