Atuagagdliutit - 31.07.1958, Qupperneq 13

landsråde autdlartitdluarpoK
xm&mmimm
GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Felbo.
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum,
tlf. 845894.
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1199.
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Komeliussen. Julianehåb; Kredsdommer Klaus Lynge.
NarssaK: Pastor Gerh. Egede. Arsuk: Fendrik Heilmann. Frederikshåb: Skoleleder
Bastiansen, overkateket Mathæus Tobiassen. Fiskenæsset: Kateket Bendt Barlaj. Suk-
kertoppen: Overkateket Lars Møller, telegrafbestyrer Grundtvig Hansen. Holsteins-
borg: Kommunalbestyrelsesformand Knud Olsen. Godhavn: Overassistent Erup,
kredsdommer Peter Dalager. K’uidligssat: Egede Boassen, Anda Nielsen. Egedesminde:
Kredsdommer Knud Abeisen, radiosondeassistent Jørgen Fischer.Jakobshavn: Telbet.
Dalsgaard, Marius Sivertsen. Christianshåb: Lærer Rs. Bjørgmose. Claushavn: Fritz
Fencker. Umanak: Pastor Rasmussen, overkateket Edvard Kruse. Upernavik: Over-
kateket Knud Kristiansen, erhvervsleder Hendrik Olsen. Angmagssalik: Radioass.
Erik Willumsen.
pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 12 kr. kal. nun. Årsabonnement 12 kr. i Grønland
15 kr. Kalåtdlit-nunåta avatåne, 15 kr. i Danmark. Udland: 21 kr. (3 $)
normorumut akia 50 øre Løssalgspris 50 øre pr. eksemplar; 60 øre i Danmark.
Nftngme sinerissap kujatdliup naniteriviane naaitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
God start for landsrådet
Årets landsrådssamling har fået en
god start.
Først modtog man under åbnings-
mødet den store opmuntring, der in-
deholdtes i grønlandsministerens tii-
sagn om regeringsstøtte til gennem-
førelse af en syvårsplan med ekstra-
ordinære investeringer i grønland-
ske erhvervsanlæg på 70 mili. kr. —
Tilbage står de bevilgende myndig-
heders godkendelse af disse investe-
ringer, men man forstod på grøn-
landsministeren, at hele regeringen
står bag ønsket om, at pengene bli-
ver ydet.
Dernæst fremgår det af ministe-
rens udtalelser efter hjemkomsten,
at han havde forstået boligbyggeriets
vanskeligheder heroppe og vil søge
bevillinger fil et udvidet boligbyg-
geri, sådan som vi også gentagne
gange her i bladet har slået til lyd
for det.
I Grønland har man noteret sig re-
geringens velvilje i begge disse
spørgsmål og ser nu frem til planer-
nes gennemførelse.
Vi bringer andet steds i bladet en
række uddrag fra danske dagblade,
der har kommenteret landsrådsfor-
mandens og grønlandsministerens
taler ved landsrådsåbningen.
Det forekommer os, at der i et par
af kommentarerne spores en vis ne-
gativitet, en hvis tendens til omtale
i største almindelighed af „fejlslagne
forventninger" og en vis lovlig anty-
det henvisning til formodet mangel
på sparsommelighed inden for han-
del og administration. Virkelig kon-
kretiserede udtalelser ville have gjort
godt på dette område, idet det blot
antydede let i offentligheden efter-
lader fornemmelser, som måske slet
ikke har nogen reel baggrund.
Vi ved ikke hvilke skuffede for-
ventninger, de pågældende blade
tænker på, og vi mener, at den ek-
sisterende kontrol med anvendelsen
af statsmidler afdækker spild og
misbrug, hvis noget sådant forekom-
mer. Vi kan videre ikke se sitørre ide
i den stærke, næsten mistænksomme
understregning af, at statspengene i
Grønland skal bruges fornuftigt og
til befolkningens bedste, idet ingen
os bekendt tilsigter andet eller har
noget ønske om, at pengene skal
sættes ind på andet grundlag end
den solide forberedelses og planlæg-
nings.
Over for de påny fremførte speku-
lationer om „opbygningstempoet" vil
vi gerne henvise til det efter vor me-
ning bedste afsnit i landsrådsfor-
mandens åbningstale — afsnittet
hvori det understreges, at opbyg-
ningstiden byder på særlige vanske-
ligheder og gnidninger af politisk og
følelsesmæssig natur, og at over-
gangstiden derfor bør gøres kortest
mulig, hvorved også de ekstraordi-
nære vanskeligheders levetid bliver
kort.
I Danmark vil man normalt savne
forudsætninger for at forstå vægten
af dette argument. Enhver i Grøn-
land, der erkender tingenes reelle
natur, vil vide, hvor meget der i stil-
færdig form blev sagt i det nævnte
afsnit af åbningstalen.
Grønlændere og danske i den grøn-
landske opbygning kender disse
„særlige vanskeligheder" på deres
krop. — De ved at meget kan gå til
spilde, at meget kan ødelægges, hvis
ikke der skaffes udveje for, at de
„ekstraordinære vanskeligheder"
bringes ud af verden snarest muligt.
Regeringens velvilje m. h. t. syv-
årsplanen og boligbyggeriet tyder
på, at regeringens mænd har øjnene
åbne for dette vigtige problem. — Vi
håber, at forståelsen vil brede sig
også til en række andre fænomener
f. eks. akute 'lønningsspørgsmål, men
erkender iøvrigt, at erhvervsudbyg-
ningen på langt sigt vil være den
bedste garanti for, at der gives for-
nuftige og holdbare svar på mange
aktuelle spørgsmål, fordi der er en
så intim forbindelse mellem erhver-
venes bæreevne og hele levefods-ud-
viklingen heroppe.
Der er grund til at takke for rege-
ringens forståelse for situationens
krav i Grønland i dag. Vi beder nu
de bevilgende myndigheder reagere
i overensstemmelse med regeringens
og Grønlands ønsker. Vi ønsker, at
„overgangstiden" heroppe skal blive
kort, for vi ved, at selv små gnidnin-
ger, der foregår ovet et langt tids-
rum, kan sætte spor. Denne kends-
gerning er værd at tage med i be-
tragtning, når man i København
kommenterer grønlandske forhold
og nok en gang endevender spørgs-
målet om „tempoet i opbygningen".
ukioK måna landsrådip atautsiini-
lernera autdlarnerdluarpoK.
— atautsiminerup autdlartinerane
Kalåtdlit-nunåta ministeriata nerior-
ssutå kalåfdlit inutigssarsiornerat i-
kiorserniardlugo aningaussat atugag-
ssatut akuerssissutigineKartartut sa-
niatigut ikiut arfmeK-mardluk inger-
dlanerine 70 mili. kr. atugagssångor-
tlniarneKarnerisa nålagkersuissunit
il al erni'arn eKarnera t k i m agsau t a o r u-
jugssuarKårpoK. aningaussat atorti-
niagaussut pinigssåinut nålagauvfiup
atugagssainik aningaussanik akuer-
ssissartut kisimik utarKissaulisåput;
Kalåtdlifdle-nunåta ministeria isu-
maKånguatsiavigpoK nålagkersuissu-
nut ilaussortaussut tamarmik ani-
ngaussat atoPtineKarnigssait kigsau-
iigigåt.
ministerip utimut tikinerme ki-
ngorna oKauserissainit påsinarpoK
ligdluliortiternerme måne ajornartor-
siutaussut påsisimagai amerdlaneru-
ssunigdlo igdluliortarnigssaK angu-
niardlugo aningaussat tamatumunga
atugagssat amerdlanerussut akuerssl-
'SsutigineKartiniagssamårai — sordlo
åma uvagut måne ardlaleriardluta
taima kigsauteKartarsimassugut.
anguniagagssanut tåukununga inar-
dlungnut nålagkersuissut påsingnig-
dluarsimanerat Kalåtdlit-nunåne tu-
sarneKardlune torKorneivarpoK pi-
viussungortineKarn igssaitdlo erini-
sutdgineKardlune.
normorume uvane danskit avisisa
landsrådip angmaraerane sujuligtai-
ssup Kalåtdlifdlo-nunåta ministeria-
ta oKauserisimassainut tungatitdlugit
agdlautigissait ardlagdlit nailisagkat
ilångupavut.
agdlaumgissaKartut mardlugsui t
nalinginaunerussumik agdlautigait i-
limagisimassaraluit piviussungorli-
neKarsimångitsut kisalo handelip i-
ngerdlatitsincruvdlo tungågut sipår-
niarnermik amigautcKarnermik ti-
kuainiameKardlune. taima agdlauti-
gi ssaKar ni a r åin e t u n ga vi gss a k ar-
dluartumik pissusiussut taigorneKar-
simagaluarpata pi'tsaorKajaKaoK, tai-
iname laitsiartainerinait pissuteKar-
dluångikaluanik isumagssarsisitsi-
nåupuf.
naluvarput avisit agdlagtut ilima-
gissaraluit sut nåmagsineKångitsorsi-
massut erKarsautiginerait. isumaKar-
pugutdlo nålagauvfiup aningaussau-
tainik atortitsinerme nåkutigdlissu-
lirat atornerdluineKåsagaluarpat er-
ninaK malugiumåråt. pasigdlerineru-
ngajagtumigdlunlt nålagauvfiup a-
ningaussautaisa Kalåtdlit-nunåne si-
latumik kalåtdlinutdlo iluaKutigssau-
ssumik aiornigssåinik agdlagaKarsi-
inaneK pissariaKartusoringilarput 'ili-
simånginavtigume aningaussanik a-
torneKartugssanik atuiniarnerme
perKigsårtumi'k piarérsarKårneK pe-
rérsinago taimailiortoKartartoK.
ineriartornerup sukavatdlårner-
ssua pivdlugo avisiiigut agdlauLigi-
neKarBigtut pivdlugit tikuarumavar-
put landsrådime sujuligtaissussup a-
tautsimilernerup autdlartinerane o-
Kausé isumaKatigivdluaravtigik. tå-
ssanime crsserKigsarneKarpoK ine-
riartornerup nalå kigmikut itunik a-
jornartorsiorfigssaKartOK, nålagker-
sueriau'tsip tungågut inuitdlo nang-
mingneK erKarsariartausisigut isu-
maKatigingivfiussugssauvdlune tamå-
nalo pivdlugo nutånut ikårsålerneK
sapingisamik sivikitsutiniartariaKar-
toK ajornartorsiutit amerdlanerussut
a jugauvfi gil ertorn CKarhin au n i åsan g-
mata.
pissutaussoK tamåna Danmarkime
påsisavdlugo ajornaitsuinaunaviå-
ngilaK. Kalåtdlitdle-nunåmiut pissu-
nik påsisimassaKardluartut tamar-
dluinarmik ilisimåsavåt oKautsit a-
ngisut atornagit landsrådip atautsi-
milernerane oKauserineKartune må-
ne taineKarsimassune tamåna pivdlu-
go Kanon angnertutigissumik oKausc-
KautigineKarsimassut.
kalåtdlit danskitdlo kalåtdlit su-
juarsarniarnerine sulissussut „ajor-
nartorsiutit ingmikut itut" arajutsisi-
mångilait. nalungilåt aningaussar-
pagssuit maungåinaK atonreKarsi-
naussut angnertorujugssuarmigdlo a-
seruineKarsinaussoK „ajornartorsiu-
lit ingmikut itut" piårnerpåmik nå-
magsiniarneKåsångigpata.
nålagkersuissut ukiune arfinen-
mardlungne ingmikut itunik ani-
ngaussanik atugaKartitsiniamerisa
igdluliagssanigdlo amerdlisainiarne-
risa ilimanarsisipåt nålagkersuissut
pissariaKardluinartut tåuko påsiv-
dluarsimagait. neriufigårput påsing-
nlngneK pissuitsinut avdlanutaoK,
sordlo månå-korpiaK akigssauitit a-
jornartorsiutaunerinut, siaruariarto-
rumårtoic miserratiginiångilarputdle
inutigssarsiornerup KaKugumut pi-
ssugssamik pdorsarncKarnigsså tå-
ssåusassoK nåmagsiniagagssanut tå-
kutartugssanut silatumik atassugssa-
migdlo pilersitsissugssat; inutigssar-
siornikume pigssarsiat månilo init-
nerup oKinerussumik ingerdlati-
neKariartornigsså tamarme ataKati-
gi gdluin arm-at a.
uvdlume Kalåtdlit-nunåne pissu-
siussut erKarsautigalugit piumassari-
neRarfut nålagkersuissunit påsine-
Kardluarsimanerat Kujåssutigisavdlu-
go pissutigssaKarpoK. måna nålagauv-
fiup aningaussanik atortitagssanik a-
kuerssissartue Kinuvigåvut 'nålagker-
suissut Kalåtdlit-nunåtalo kigsautigi-
ssait maligdlugit iliorniarKuvdlugit.
kigsautigårput „ukiunut nutånut i-
kårsålerneK" sivikilsusasson, nalu-
nginavtigo dsumaKatiglngissulit mi-
kissuinaugaluartutdlunit sivisumik i-
s u m a k a t i gin gi s su ti gi n e Ka r å n ga m i k
malungniutartut. tainånauna Køben-
ha vniim c kalåtdlit pissusinik oKatdli-
seKarångamik „inerlartorneruvdlo
sukåssusia" taerKingniarångamiko i-
långutdlugo erRaissariaKartaraluaråt.
13