Atuagagdliutit - 07.08.1958, Blaðsíða 7

Behovet for forsamlings-
hus ikke paatrængende
Spørgsmål.
Da der tidligere af ministerielt er
bevilget gratis materialer fra Ika-
tcKbasen til opførelse af et forsam-
lingslokale og da disse materialer
nu anvendes til opførelse af et klub-
bus for udsendte, vil jeg spørge, om
der også kan ydes 'tilskud, eventuelt
i form af gratis materialer, til et
forsamlingshus for den grønlandske
befolkningsdel? Den nuværende bio-
grafbarak er i en noget medtaget
stand.
SVAR.
Det klubhus, der er tale om, er op-
ført af medlemmerne selv i deres
fritid og iaf materialet fra IkateK. —
Tilladelsen blev givet allerede i
1953, men opførelsen er først påbe-
gyndt li 1957.
Der har ikke fra befolkningens si-
de i almindelighed været fremsat øn-
ske om materialer fra IkateK til et
forsamlingshus i Angmagssalik, og
jeg kan heller ikke se, at der er no-
get påtrængende behov herfor i øje-
blikket, da man har både biograf-
bygningen og det såkaldte AngakoK-
hus.
Planen om at rejse et nyt forsam-
lingshus er dog ikke henlagt; den er
således senest drøftet på distrikts-
rådets møde i april i år. Af oversku-
det ved driften af biografen er det
hensigten at opsamle den nødven-
dige grundkapital, og man håber
derefter at kunne skaffe resten af
den nødvendige kapital gennem lån
og tilskud.
Om folketingsdelegation
og nordmændenes
„rovdrift" på sælerne
Spørgsmål.
Når østkysten hører ind under
valgkreds 2 til folketinget, hvorfor
kan man så ikke få e‘f folketingsvalg
til østkysten for at se på forholdene
her?
Kan man ikke fra statens slide for-
anstalte en undersøgelse af nord-
mændenes rovdrift af vildtet på
Storisen for at sikre erhververne på
østkysten ?
SVAR.
Det vil sikkert være rimeligt, at et
folketingsudvalg engang med tiden
aflægger et besøg i Østgrønland på
samme måde, som folketingsudvalg
adskillige gange i tidens løb har be-
søgt Vestgrønland for at sætte sig
ind i sagerne. Jeg er imidlertid be-
kendt med, at landsrådet har planer
om at sende en delegation til Øst-
grønland i den nærmeste fremtid, og
jeg synes, det vil være rimeligt, om
man afventer resultatet af denne
rejse, linden jeg eventuelt tager en
samtale med folketingets grønlands-
udvalg om muligheden af at arran-
gere besøg i Østgrønland for en
f olk ét in gs d cl ega tion.
Med hensyn til nordmændenes
sæljagt i storisen, hvor spørgeren
anvender ordet „rovdrift", kan jeg
svare, at der i og for Sig ikke er
nogen grund til at foretage en spe-
ciel undersøgelse over, hvor meget
nordmændene fanger i storisen. -—
Det kan man læse sig til i de offi-
cielle norske fangststaltistiker. Del
er ikke umuligt, at den fangst, der
nu foregår ud for Nordøstgrønlands
kyster og ned i Dan m a rk ss1 træ deel,
er temmelig hård ved sælbestanden,
navnlig klapmydsebestanden, men
man er her i ministeriet bekendt
med, at nordmændene følger nøje
med i disse spørgsmål og foretager
fangstbegrænsninger, når det er nød-
vendigt. Det kan iøvrigt nævnes, at
russerne er begyndt at fange sæler
i disse områder, og af der imellem
Norge og Sovjetrusland er indgået
en konvention, som skal tjene til at
beskytte sælbestanden. Konventio-
nen er endnu ikke ratificeret og der-
for endnu ikke trådt i kraft.
•—- Vi er her i ministeriet netop i
disse år, hvor dyrelivet i havet på
mund af de moderne intensive jngt-
og fiskerimetoder er d fare, meget
opmærksomme på de store sælfang-
ster både øst for Grønland og ved
New Foundland. I det omfang, hvor
det er muligt, vil man fra dansk si-
de gå ind for rimelige beskyttelses-
foranstaltninger, således at den
grønlandske befolknings sælerhverv
ikke lider skade.
Unges uddannelse
Spørgsmål.
For >at fremme udviklingen mest
muligt her, er det da gørligt i frem-
tiden at hjemsende unge herfra til
Danmarks-uddannelse, f. eks. hånd-
værkeruddannelse i større udstræk-
ning?
SVAR.
Den årlige bevilling, hvoraf. ud-
gifterne til grønlænderes Danmarks-
uddannelse afholdes, er for tiden på
omtrent (500.000 kr., og der er fil
stadighed ca. 150 grønlændere til
uddannelse i Danmark.
Forholdet er iøvrigt det, at mini-
steriet hidtil har kunnet imødekom-
me så godt som alle ansøgninger om
Danmarks-uddannelse fra unge grøn-
lændere, der har været i besiddelse
af de fornødne kvalifikationer, hvor-
ved specielt tænkes på, at de har vist
dygtighed indenfor deres fag eller
særlig gode evner under skolegan-
gen, været i besiddelse af forholds-
vis gode danskkundskaber samt i det
hele taget udvist sådan adfærd, at
Danmarks-uddannelse er tilrådelig.
Man håber også fremover alt være
i stand til at følge denne linie, og
muligheden for hjemsendelse af fle-
re unge grønlændere til Danmarks-
uddannelse er følgelig i første række
afhængig af, om flere unge selv vil
søge at skaffe sig de fornævnte kva-
lifikationer.
Det bør nævnes, at jeg fornylig
har nedsat en kommission, som bl. a.
vil undersøge muligheden for at
etablere effektiv lærlingeuddannelse
i selve Grønland, hvilket selvsagt vil
betyde udvidede uddannelsesmulig-
heder.
Spiritus-restriktionerne
Spørgsmål.
Hvorledes kan man li Thule og
Østgrønland indføre rationering, ef-
ter at man i Vestgrønland 'klart har
Landsrådsmedlem Edv. Kruse, der
hidtil har været med i rådet i IC år,
valgt i UmanaK valgkreds, har for-
talt A-G om sine oplevelser på vej til
og fra møderne. A-G har besøgt Kru-
se og stillet ham nogle spørgsmål. —
Hans svar bringer vi her i sammen-
drag.
— Spiritusspørgsmålet havde man
behandlet i årevis, før rationeringen
blev ophævet, siger Edv. Kruse og
fortsætter, at han til hver en tid vil
stå bag rådets beslutning om at fri-
give rationeringen og tilføjer, at to-
talt forbud i andre lande ikke har
nogen betydning. Jeg mener selv, at
hvis der skal være forbud heroppe,
vil der opstå mange vanskeligheder,
da alle mulige nationer er begyndt
at besejle Grønland. De fleste med-
lemmer har vist haft ret, da de gik
ud fra, at salget af spiritus lige efter
frigivelsen var meget stort, idet alt
inyt vækker opsigt. Før rationerin-
gens ophævelse var der mange, der
købte hele rationen; men nu er der
mange, der ikke køber spiritus.
LIGESTILLING MELLEM ALLE
DANSKE STATSBORGERE
Til et spørgsmål, om det går for
hurtigt med udviklingen, svarede
lindset, dels det udemokratiske i en
forskelsbehandling, dels det psyko-
logisk forkerte i at vænne folk til at
købe en hel ration hver måned? —
Rationeringen føles direkte udemo-
kratisk her og adskillige kloge og
erfarne folk, også ansete afho'ldsfor-
eningsledere har indset, at em ratio-
nering tvært imod at begrænse spi-
ritusmisbrug snarest animerer folk
til at købe alt, hvad rationen byder
på. I Vestgrønland har udviklingen
efter rationeringsophævelsen vist en
klar stigning i forbruget ddt første
år. Men derefter er fulgt en langsom,
men sikkert dalende tendens, og en
dag vil man sikkert standse ved et
normalsalg, der måske vil blive min-
dre end under rationeringen.
SVAR.
Det forekommer mig noget ejen-
dommeligt, at pastor Krag, der kun
har opholdt sig i Østgrønland siden
sommeren 1957, indtager et så en-
sidigt Standpunkt til spiritusspørgs-
målet.
Det må dog være ham bekendt,
at der indtil efteråret 1950 var to-
talt forbud mod udhandling af stær-
ke drikke til befolkningen i disse
landsdele, af spørgsmålet har været
genstand for langvarige og indgåen-
de drøftelser på rådsmøderne, samt
at det var under store betænkelighe-
der, man i 1956 gik med til en be-
grænset udhandling.
Jeg ved godt, at rådet i Angmagssa-
lik i år er gået ind for frit spiritus-
salg, men jeg er også bekendt med,
at denne vedtagelse ikke var enstem-
mig, samt med at rådet i Scoresby-
sund enstemmigt er gået ind for at
bevare den nuværende rationering,
endog med et par skærpende til-
føjelser.
Problemet synes altså ikke for de
folkevalgte råd i disse distrikter at
være helt så enkelt, som det åben-
bart forekommer pastor Krag.
Jeg afventer referaterne af råds-
forhandlingerne for nærmere at
sætte mig ind i de synspunkter, der
er kommet til orde, og for at se,
hvorledes erfaringerne har været
med den begrænsede udhandling,
der nu Ivar fundet sted i knapt 2 år.
Jeg kan dog straks sige, at resulta-
tet næppe i denne omgang vil blive
en fuldstændig ophævelse af restrik-
tionerne.
Kruse, at han ikke mener, det går
for hurtigt. Selv synes jeg, at det hele
blev sat i gang for sent. Nyordningen
har såmænd ikke skadet nogen, hvis
den var startet allerede i 1945. •
— Lokalpatriotismen har man
kunnet spore tydeligere før i tiden,
siger Edv. Kruse og understreger,
hvor taknemlig han har været, da
nogle af rådets medlemmer i fjor
rejste nordpå for at sætte sig ind i
forholdene højt mod nord og udtryk-
ker håbet om, at flere og flere med-
lemmer får lov til at foretage så-
danne rejser. Derved kan man måske
skabe bedre forståelse og formindske
lokalpatriotismen. Det er af yderste
Vigtighed, at rådets medlemmer ken-
der tingene til bunds, når de skal
tage en beslutning, der gælder hele
Grønland.
— Hvad er Deres største ønske i
fremtiden?
— At 'tanken om højskolen bliver
realiseret så hurtigt som muligt, og
for det andet, at alle, danskere og
grønlændere, får samme behandling
enten de er i Danmark eller i Grøn-
land, d. v. s. -at de bliver ligestillet
som danske statsborgere. Hvis dette
kan opnås, tror jeg, at det vil styrke
grønlænderne.
Fortsættes side 15
Går for at yngre kræfter
kan komme til
Samtale med landsrddsmedlem Edv. Kruse
Vi er altid interesseret i at købe
levetids
GRØNLANDSKE FUGLE og DYR.
Send os tilbud med priser og antal,
god pris betales.
Vi tilbyder Dem fjerkræ (høns og
duer m. m.).
Kalåtdlit-nunåta umassuinik ting-
miainigdlo umassunik piserusug-
tuinarpugut. tuniniagagssaKaruvse
akigitiniagkavsinik sussusinigdlo
nalunaerfigitigut. akilivdluartarpu-
gut.
mardlorånik tuinigdlo taorsisinau-
vugut.
WALDEMAR SØRENSENS
SØNNER A/S
København — Charlottenlund
Telegramadresse: Livestock
AGFA CLACK
Det lille kamera med det
store format
åssilivérånguaK åssilisinåussu-
silik.
Billedstørrelse
6x6 cm
åssilissap angissusia
6X6 cm
Oplev glæden ved at fotografere
med et AGFA-kamera.
Agfamik åssiliveKardlune nuå-
nissusia misileriaruk
Gælder det FILM så husk
AGFA ISOPAN F eller
ISOPAN ISS
sikrer Dem det gode resultat
filmisisaguvit encaimajuk:
AGFA ISOPAN F imalunit
ISOPAN ISS
tauva åssilissatit pitsaussusåput
7