Atuagagdliutit - 07.08.1958, Blaðsíða 10

Læserbreve
-KLIP
For meget humle
I A/G nr. 9 1958 skriver Peter Elias-
sen, at der nu om stunder er mange,
som fordømmer folk, der kan lide at
drikke en øl i ny og næ. Man hører
ofte, at folk, som tager afstand fra be-
rusende drikke, bliver betegnet som
farisæere. Folk med tilbøjeligheder
til spiritus er ofte mistroiske og me-
ner, at andre ikke kan lade være med
at drikke, og man har sommetider
ondt af den slags mennesker.
For at komme et onde tillivs må
man tage det ved roden. Det gælder
også fremstilling af dårligt bryg.
Ukrudt kan imidlertid have flere rød-
der ,og her skal jeg nævne en af dem,
som man ikke kan lade upåagtet hen
i forbindelse med fremstilling af dår-
ligt bryg. ,,
Jeg har endnu ikke prøvet at brygge
„ImiaK“, men jeg kender den dunst,
som brygget forårsager. Denne dunst
fortæller ikke så lidt om beboerne af
et hus. Peter Eliassen skriver: „så lidt
malt ,som muligt, gær og sukker så
meget som muligt". Men han har
glemt en af de vigtigste ingredienser,
og det er humle. Det er et onde, som
man skal tage ved roden.
Den grønlandske Handel bærer for
en stor del ansvaret for fremstilling
af dårligt øl, og man må sige, at Han-
delen ligefrem opfordrer folk til det.
Gang på gang ser man på disken i
Handelens butikker humle i åbne
sække og folk benytter sig også flit-
tigt af deres ret til at købe humle. Det
er ikke små mængder, der hver dag
bliver købt. Det næste punkt på pro-
grammet er gæret. Så går man til ba-
geriet for at købe gær, og guderne må
vide, hvor meget der købes af gær til
fremstilling af dårligt øl. Før i tiden
brugtes 20 gram humle til 1 % kg malt,
i dag bruges 100—300 gram til det
samme kvantum malt, og det sker of-
te, at man køber 1 kg humle. Det må
henstilles fra myndighederne, at man
kun kan købe humle i passende
mængde. Der må holdes nærmere øje
med salget af humle og gær, således
at misbrug ikke finder sted. Derved
vil man sætte en stopper for fremstil-
ling af dårligt øl, og den slemme dunst
vil efterhånden forsvinde.
En af farisæerne.
FUGLE, DER BLEV DRÆBT
TIL INGEN NYTTE?
Udtalelserne af dr. Finn Salomon-
sen i maj måned om de grønlandske
fugle er skammende og krænkende.
En engelsk videnskabsmand havde
givet en misvisende forklaring og
havde sagt, at man i nærheden af
Jakobshavn havde fundet ca. 50 an-
skudte edderfugle efter en fangst. —
Denne påstand vil enhver grønlandsk
jæger betragte som overdrivelse. —
Hvornår har denne engelske viden-
skabsmand været i Grønland? Vist-
nok før man er begyndt at bruge bå-
de til at fange anskudte edderfugle.
Og har den pågældende ment, at fug-
lene ikke vil blive spist allesammen,
da han mødte jægerne? Har dr. Sa-
lomonsen ikke erfaret, at den form
for edderfuglefangst, som han om-
talte i sin udtalelse, er blevet afskaf-
fet for længst? Den engelske viden-
skabsmand påtalte også, at man ef-
terstræbte snespurvene, og lian ramte
ved siden af, da han udtalte, at be-
standen af kjover er kommet i fare-
zonen, efter at man er begyndt at
grave deres reder op. Jeg ved med
bestemthed, at grønlænderne aldrig
samler æg af skarver, da deres æg er
uspiselige. Jeg kan tilslutte mig dr.
Salomonsens udtalelser m. h. t. ter-
nerne. Der er virkelig fare for, at
bestanden af terner kan komme i fa-
rezonen, hvis man fortsætter med at
samle deres æg i så store mængder;
men de fleste af hans eksempler kan
betegnes som overdrevne.
Nik. Petersen,
Egedesminde.
BRYGGERI I GRØNLAND?
Egedesminde avis „Ausiak“ har be-
handlet dette emne, som vi bringer
i uddrag:
-—Når det fremhæves, at KGH’s
udgifter til transport og opbevaring
af øl og sodavand er så store, kunne
man så ikke finde andre veje, f. eks.
ved at oprette et bryggeri lier, såle-
des at forsendelse af tomme flaskel
over tusind af kilometer kunne blive
bragt til ophør. KGH fremstiller sig
selv om den kkonomisk tabende part,
der skal have dækning for sine ud-
gifter, som uden tvivl er store med
det nuværende1 system. Men hvad
med forbrugeren? — Er der nogen,
som på hans vegne forsøger at finde
nye veje til rationalisering og billig-
gørelse af ølforsyningen?
OM JORDEMØDRE
Jordemødre er nok dem, man hø-
rer mindst om af alle folk, der er
ansalt ved forskellige institutioner.
Det skyldes måske, at stillingen som
jordemoder naturligt nok kun må
besættes med kvinder.
Jordemodergerningen er imidler-
tid en af de vanskeligste opgaver i
et samfund, og man kan hurtigt bli-
ve enige om, at der er tale om et
kald.
De senere års udvikling har vist,
at forbindelsen mellem jordemødre
ii byerne og i udstederne ikke er ble-
vet større. Mange ansatte er éfter-
håndene organiseret, men der sav-
nes endnu en j ordemoderforening.
Der er ingen tvivl om, at der er man-
ge problemer indenfor jordemoder-
faget, som de forskellige jordemødre
gerne vil drøfte med deres kolleger.
Man må tænke på, at jordemoderstil-
lingøn heroppe har en anden karak-
ter end i det øvrige Danmark. — På
udstederne og på de små pladser må
jordemoderen udføre et arbejde, der
på mange områder tangerer en læges
gerning. På medicinens område er
der i de senere år sket en vældig
udvikling, og derfor vil det være
en god foranstaltning, hvis der åb-
nes jordemødre adgang til at deltage
i et kursus i byerne, hvor de bliver
sat lind i brugen af nye medicinal-
varer og iøvrigt også i de nye be-
handlingsmetoder for de forskellige
sygdomme. Alle jordemødre og ikke
mindst de ældre vil sikkert have godt
af et sådant kursus. Hermed vil jor-
demødrene også få mulighed for at
drøfte de forskellige problemer,
herunder lønspørgsmål, med kolle-
gerne og deres overordnede.
I dag tillægger man imidlertid ik-
ke jordemoderen den betydning,
som hun i kraft af Sin Stilling inden-
for samfundet tilkommer. Da det
nye og flotte sygehus i Egedesminde
havde rejsegilde, blev en række per-
soner fra udstederne indbudt til
festligheden. Der var udstedsbesty-
rere blandt gæsterne, men (ler var
ingen, der fandt på at invitere jor-
demødrene i distriktet.
G. Jerimiassen,
K’ eKertarssuatsiaK, Eged esmi n de
UD AT SE . . .
Det er nu på tide, af unge grøn-
lændere får lejlighed til også at se
på forholdene i andre lande. Der er
mange vanskeligheder i forbindelse
med gennemførelsen af en sådan ide,
men ikke desto mindre vil jeg op-
fordre landsrådet og andre interes-
serede at Støtte tanken — således
at de unge får mulighed for at ud-
vide deres horisont.
Vi kan ikke gøre os håb om at
kunne konkurrere med andre natio-
ner, hvis unge mennesker heroppe
ikke får mulighed for at se forhol-
dene i andre lande. Det må gå op for
de unge, at der også er andre civili-
serede lande end Danmark.
At få et indblik i forholdene i an-
dre lande er en nødvendighed for
ungdommen i en nation, der er i
udvikling.
Jens Adolfsen,
Up e nnav'iarssuk.
FREDNING AF ALLE FUGLE
I YNGLETIDEN
Mon ikke det er på tide, ait der
kommer on bestemmelse om, at alle
fugle, der ikke generer vildtbestan-
den, i yngletiden bliver fuldstændig
fredet, indtil ungerne kan klare sig
på egen hånd?
Før i tiden, da man udelukkende
levede af jagt og fangst, ville dette
være uigennemførligt. Men i løbet
af få år er levevilkårene heroppe
forandret i den grad, at det kun vil
være naturligt at virkeliggøre en be-
stemmelse om fuldstændig fredning
af fugle i yngletiden.
Om sommeren behøver man ikke
at anstrenge sig for at fange en torsk.
Og det gælder de fleste steder på
vestkysten. Jagt på fugle om somme-
ren spiller derfor ikke mere så Stor
en rolle for livets opretholdelse. -—
Don af landsrådet 1 fjor vedtagne
vedtægt om en særordning for Uper-
navik distrikt med hensyn til ind-
samling af edderfugleæg er nedslåen-
de og ødelæggende for medlemmer-
nes omdømme og anseelse. •— Sådan
noget burde ikke Ske i vore dage.
Hvad mener andre om den her
nævnte tanke om fuldstændig fred-
ning af fugle i yngletiden?
Abel Kristiansen,
Esaluit.
musikken!
Det cr DEM, der skaber feststemning, hvis
De kan gi’ et nummer på harmonikaen! Lær
det NU I Dot er legende let, og VI har harmo-
nikaer i alle størrelser, alle prislag. Skriv
efter vort store, gratis katalog!
MUSIKHUSET
/"i
Fre

Frederiksborggade 7
København K.
ARMY — TØJ
Kliakibenklæder, heluldne, grågrønne
(brugte) .................... kr. 10,00
Battlebluser, heluldne, grågrønne (som
nye) ....................... kr. 10,00
Vindjakker, forede, med krave og lynlås
(nye) ..................... kr. 100,00
U.S. Anorakbluser, med halssnøring, blå
og hvide (nye) .............. kr. 15,00
Tømmerbenklæder, bag- samt tomme-
stoklomme (fin ny kvalitet) ... kr. 15,00
U.S. Marinebenklæder, blå (nye)
............................. kr. 15,00
U.S. Skuldertasker, med rem (brugte)
............................. kr. 6,00
Fedtlæderstøvler, (gode brugte) kr. 10,00
SENDES OVERALT PR. EFTERKRAV
Amerikansk Overskudslager
Ndr. Frihavnsgade 17 - København 0
Halbergip tupai piuminarneruput
Mac Baren’s
GOLDEN BLEND
tupatsialavlt
åssilinermut atortut sutdlunit
filmit niomutaunerussut, tai-
matutdlo åssilissutit atortug-
ssaitdlo sordlo måko: Agfa,
Kodak, Zeiss avdlatdlo.
åssilissanut Kalipautilingnut Kali-
pauteKångitsunutdlo erssersaive-
Karpugut nutåliaussumik. ersser-
sartiniagkat erninaK suliarineicar-
tarput. — piumassoKarångat ag-
dlagtitagssat nalunaerssutanik nag-
sitsissarpugut.
ALT I
FOTO
Førende mærker i film,
apparater og tilbehør:
Agfa, Kodak, Zeiss m. fl.
Moderne atelier for fotoarbejde —
farve såvel som sort/hvid. — Omg.
ekspedition. — Brochurer sendes
efter ønske.
AMLPIDAN A/S
Møntmestervej 17 - København NV
★
Fabrik for elektroakustisk materiel
★
elektricitete' atordlugo nipinik dssigingitsunik
pilersitsiniutinik atortugssiorfik
10