Atuagagdliutit - 07.08.1958, Blaðsíða 24

Frimærker der greb
ind i storpolitikken
Fortsat fra side 22.
da Argentina udsendte en serie på
fire frimærker i anledning af Eva
Perons død. Samtidig lod præsident
Peron bekendtgøre på postkontorer-
ne over hele landet, at frimærkerne
med lians hustrus portræt skulle
stemples nænsomt og helt ude i
mærkets kant.
Striden om Falklandsøerne.
Og medens talen nu er om Argen-
tina, så er der grund til at erindre
om det spændte forhold, der opstod
mellem Storbritanien og Argentina
i trediverne på grund af Falklands-
øerne. Det begyndte med, at Stor-
britanien i 1933 udsendte en serie
frimærker for Falkland Islands, nog-
le storombruste klippeøer i Sydat-
lanten helt nede i bunden af Syd-
amerikas tragt. Frimærkerne fejrede
øerne som engelsk besiddelse gen-
nem 100 år og forårsagede en note-
udveksling mellem England og Ar-
gentina, som varede ved igennem
flere år. Årsagen hertil var, at Ar-
gentina gjorde krav på, at de stra-
tegisk beliggende øer var argentin-
ske, hvorfor man nægtede at aner-
kende de nye frimærker.
Som agitation for sit synspunkt
tog også Argentina sin tilflugt til fri-
mærkerne og udsendte i 1936 som
led i en serie vedrørende landbrugs-
produkter et frimærke med et kort
over hele Sydamerika med tydelig
markering af Argentinas område,
som udstraktes til også at omfatte
Falklandsøerne. I den afsluttende
kontrovers med Storbritanien, hvor-
under det en overgang endog truede
med at blive til åben krig, trak Ar-
gentina imidlertid det korteste strå
og måtte gå ind på at berigtige det
famøse frimærke, som herefter frem-
kom i en ny version.
landsrådip Kfnutigigå A/G
agdlagfigineKarneror-
Kuvdlugo
Kup. 1-mit nangitan
sorumavåka. påsisimavarale agdlag-
tartut agdlagfigissartagåt sujornati-
gornit angnertunerulersineKarsimå-
ngitsoK. inuit agdlagkamik ikililerne-
Kartarnerat ajussårutigissarmåssuk
tupigissagssåungilaK.
sujuligtaissup erKaisitsissutigå ag-
dlagtartut agdlagainik amerdlaneru-
ssunik piumavdlune årKigssuiviup su-
liniarsimanera „isumanigdlo" ersser-
sitsiniarnera aperssuinertigut encaiv-
dlugutaoK. landsrådimit tikuåsavdlu-
go erKortuvoK A-G tåssaussoK atuar-
tartut nangmingneu avisiat inuitdlo
KinuvigissariaKartut agdlagfigiv-
dluartariuivdlugo.
Lars Møller KinuteKarpoK issornar-
torsiutit taineKartut atausiåkåtigul
påsissariaKartut aluartut årnigssui-
ssoKarfiuvdlo suleKatigigdluarneru.
lernigssånik kajumigsårutitut. oKaut-
sine ima naggaserpai: — landsråde
sivnerdlugo A-G Kutsaviginiaraluar-
para kalåtdlinut sutdlissivdluarnera
angnertonissoK pivddlugo.
Landsrådappel om at bruge
Grønlands eget blad A/G
Fortsat fra forsiden
taget i læserbreve fra tid til anden.
Erling Høegh sagde således, at der
på dette punkt var nogen utilfreds-
hed.
— A/G har altid været et bindeled
mellem alle grønlændere og sådan
bør det fortsat være, sagde han. Jeg
anerkender gerne redaktionens be-
stræbelser i denne retning. A/G er alt-
saa et redskab til gavn for samfundet
heroppe. Jeg finder imidlertid, at bla-
dets nuværende læserbrevs-rubrik på
siin vis indeholder det, som A/G var
før. Det er forståeligt, at folk er kede
af at få deres indlæg nedskåret.
Formanden henviste t'il bladets be-
stræbelser for at indkalde flere læ-
serbreve og at indkalde „meninger"
gennem rundspørger. Det var rigtigt
af landsrådet at understrege A/Gs
stilling som læsernes eget blad og at
appellere til at folk brugte det .
Lars Møller bad om, at fremført
kritik på enkelte områder måtte bli-
ve forstået som en opfordring til ska-
belsen af stadig bedre samarbejde
mellem læserne og redaktionen. Han
sluttede sit indlæg: — Jeg vil gerne
på landsrådets vegne takke A/G for
dets store arbejde for det grønland-
ske samfund.
taorsigagssarsiat
taorsfngitsugkat
nup. 11-mit nangitaa
tiginenåsavdlune kalålerpagssuit inu-
tigssarsiutigssanik igdluliornigssav-
dlunit tungågut taorsigagssarsinermi-
kut akissugssåussuseriligkatik påsi-
neK ajorsimagait. inugpagssuput ka-
låtdlit akornine sångivfigissaussunik
oKatdliseKarnigssamingnut pissutig-
ssarsiuinartut. tamåna pivdlugo måne
ikioKatigigtariaKarpugut avornårdler-
nerit kigdlussineritdlo taimåitut pi-
ngitsorneKarsinaorKuvdlugit. takuti-
niartariaKarpoK kalåtdlit ima inersi-
matigilersimassut påsisinaulersimav-
dlugo pisinautitaunernik iluaKutigssa.
nigdlo piumassaKarnerit pissugssåu-
ssutsinik kinguneKartarmata.
tamatumunga ilauvon nalivtine nå-
lagkersuissut aningaussanik atortug-
ssanik akuerssissartuisa Kalåtdlit-nu-
nåne aningaussat igdluliornermut i-
nutigssarsiutitdlo piorsarniarneKarne-
rine atugagssat amerdlanerussut a-
kuerssissutiginigssåinut aulajanginia-
lisatitdlugit taima taorsigagssarsiari-
simassanik taorsingitsorsimaneK niv-
tarsainipalaujungmat.
taorsigagssarsiaKarsimassut akili-
ngitsortarsimanermikut ■ nangmingneK
kalåleKatitigdlo tamatumunåkutdlo
Kalåtdlit-nunåt tamåt ajoKuserujug-
ssuarsinauvåt.
IRMA ■varer
til Grønland
IRMA ■ n io rKutigssa u ta i
Kalåtdlit-nunånut
IRMA’s forsendelsesafdeling IRMAFON er
til tjeneste med hurtig og omhyggelig ekspedi-
tion. — I dette nummer af avisen vil De finde
indlagt en bestillingsseddel, som kan udfyldes
og fremsendes til os pr. post.
De kan selv sammentælle regningens beløb og
sende dette til IRMAFON sammen med den ud-
fyldte bestillingsseddel, hvorefter Deres ordre vil
afgå med første skib pr. fragtgods via Den kgl.
grønlandske Handel. Fragten betales ved mod-
tagelsen af varerne.
Venlig hilsen
IRMAp nagsitsissarfia IRMAFON piarérsima-
juarpoK ernlnardluinaK pitsauvdluinartumigdlo
nagsitsinigssaminut.
avisime uvane agdlagtitsivigssat imersoriåinaiv
uvavtlnutdlo agdlagkatigut nagsiuteriåinaK nani-
sinåusavat.
ivdlit nangmineK pisiagssavit akisa katinerat
nautsorssorsinåusavat IRMAFONimutdlo nag-
siutdlugo agdlagtitsivigssat imersorsimassoK ilå-
ngutdlugo. piniagkatit umiarssuartigut sujug-
dlertigut Den kgl. grønlandske Handelikut nag-
siuneKåsåput. nagsiunerane akiussut piniagkat
tigunerine akilerneKåsåput.
ikingutingnersumik inuvdlnarit
IRMAfon
RAVNSBORGGADE 8
KØBENHAVN N