Atuagagdliutit - 11.03.1959, Qupperneq 3

Købte sig en 20 fods motorbåd en
måned før han blev konfirmeret!
Jeg har lært, at man kan nå meget, når man er flittig,
siger den 14-årige Elias Jakobsen, Avigait.
Da jeg før i tiden har skrevet om
min deltagelse i fiskeri og om jagtture
i A/G, vil jeg skrive igen.
Sidst jeg skrev, nævnte jeg, at jeg
ville forsøge at anskaffe mig en mo-
torbåd, hvis jeg var rask nok til det.
Nu har jeg anskaffet mig en motor-
båd!
I 1957 fiskede min lillebror og jeg
med en lille robåd. De penge, vi fik
ind ved fiskeriet, satte vi i sparekas-
sen, og da sommerferien var forbi,
havde vi sparet godt 3.000 kroner sam-
men.
3.000 kr. i udbetaling
Netop på det tidspunkt skulle vores
onkel til at købe en større motorbåd.
Han spurgte os, om vi var interessere-
de i hans gamle, men fortrinlige 20
fods motorbåd. Båden har et lille luk-
af forude, og den har styrehus, sejl og
last med luger.
Vi købte båden og gav 3.000 kroner i
udbetaling.
Jeg overtog min båd i maj måned i
fjor.
Den 1. juni blev jeg konfirmeret.
Fik ung mand til hjælp
Jeg fiskede godt i 1958. Min bror
deltog i fiskeriet i sin sommerferie, og
da vore forældre ikke ville tillade os
at fiske alene, fik vi en ung mand fra
udstedet med som trediemand. Da han
holdt op med at fiske, fik vi en ung
mand fra Arsuk med.
Skoleferien endte, endnu inden fi-
skerisæsonen var forbi, og min lille-
bror måtte så til at passe sin skole.
Men den unge mand og jeg fortsatte
fiskeriet, og jeg betalte mine makkere
med en trediedel af indhandlingspri-
sen.
Indhandlingsresultatet
I 1958 solgte jeg følgende:
Torsk til saltning ialt ...... 9726 kg
Torsk førstegangssaltede .... 7474 -
Torsk til tørring ............ 3555 -
Til „Sværdfisken" ............. 477 -
Havkatte ....................... 10 -
Hellefisk til saltning ....... 1433 -
Dette gav ialt 11.274,39 kroner. Heri
er ikke medregnet indhandlingen af
torskelever og torsk, der i årets sidste
måneder blev solgt til „Sværdfisken".
I december fiskede jeg nemlig sam-
men med min onkel i hans båd. Da
det var blevet efterår, skulle man til
at fiske udenskærs med langliner, og
da min båd er for lille til søgående
fiskeri, foreslog min onkel, at jeg tog
med ham, idet jeg medbragte mine eg-
ne langliner.
Større båd senere
Nu kan De selv se, hvor stor ind-
handling, jeg har haft i 1958. Da jeg
er glad for at fiske, håber jeg på, at
jeg altid kan være rask nok til at fort-
sætte fiskeriet, så at jeg — ad åre —
kan anskaffe mig en større motorbåd.
Min bror og jeg er forresten blevet
enige om at betale min onkel de 4500
kroner, vi skylder ham på båden, til
sommer.
Ikke sidde indendørs
Nu da det er blevet rigtigt koldt, er
jeg holdt op med at fiske. Mine fer-
ældre vil ikke have, at jeg fisker om
vinteren. Men jeg kan ikke holde ud at
sidde indendørs i godt vejr. Derfor er
jeg altid ude på fuglefangst, når vej-
ret tillader det.
Jeg har ikke tal på de fugle, jeg
skød i 1958. Men de er ikke få. Og min
bror er meget flink til at gå på rype-
jagt efter skoletid.
Bare han snart kunne blive konfir-
meret, så vi to rigtig kunne hjælpes
ad i fiskeriet. Jeg har yderligere tre
yngre brødre. Men de er endnu for
små til at deltage i fiskeriet. Derimod
er de ikke for små til at hjælpe med
til at rense fisken, når vi andre har
flækket den.
Det er en stor lettelse at have en
motorbåd. Man slipper for at ro! Det
er bare dyrt at købe brændstof, og
det er dyrt at erstatte mistede lang-
liner.
Bare man er flittig
Jeg håber at kunne fortælle om min
første ren engang. Jeg har ganske vist
tidligere været med på renjagt, men
jeg har aldrig skudt en. De må have
været bange for mig — renerne —
tænker jeg.
Jeg havde aldrig troet, at jeg kun-
ne nå så meget, eftersom jeg ikke er
vokset op i en by.
Men nu har jeg lært, at man kan nå
meget, når man er flittig, selv om
man bor i et lille bitte udsted.
Elias Jakobsen,
Avigait — 14 år.
--------------------—----------------
Hr. Elias Jakobsen —
undskyld fisker
Elias Jakobsen, Avigait
Kære Elias Jakobsen
A/Gs redaktion har været så
venlig at vise mig dit brev om
din og din lillebrors påbegyn-
delse at tiskergerningen. Du kan
næppe forestille dig, hvor glad
jeg har været ved at høre fra
dit initiativ og den dygtighed
og flid, som du og han har vist.
Det skal nok give gode resul-
tater fremover, og jeg tror, du
kan glæde dig til den livsger-
ning, du allerede nu er slået ind
på.
Der er rundt om i Grønland
drenge og unge fyre, der for-
står at vise både voksne og
jævnaldrende, hvad fiskeri be-
tyder, og hvilken tilfredsstillelse
der er knyttet til tiskergernin-
gen. Du er altså en af dem, der
tidligt går i spidsen og kan for-
tælle dine kammerater, der nu
spekulerer på, hvad de skal slå
ind på frem i livet, af der er go-
de muligheder for og brug for
dygtige folk — ja for de aller-
bedste — i fiskeriet.
Du og din lillebror skal have
tak for det. Jeg håber senere
af høre mere om jeres resulta-
ter.
Og hils din onkel fra mig. —
Han har åbenbart blik for det
rigtige i at råde drenge til at
tage fiskerierhvervet op og til at
hjælpe dem med at komme
igang.
De venligste hilsener også til
din lillebror.
P. H. Lundsteen
Ønsker at tage parti for »ICalåtdlit«
Kære Elias Jakobsen,
Avigait
Jeg har læst dit brev om,
hvordan du har fanget fisk og
tjent til at købe en motorbåd.
Du kan tro, at jeg er imponeret
over, hvor dygtig du og din
lillebror er. Der er mange dren-
ge i Danmark, der ikke er nær
så flittige og dygtige. Jeg vil
håbe, at man i Danmark vil hø-
re om dig, så mange danske
drenge og piger kan se, hvor-
dan en flittig grønlandsk dreng
arbejder og slider i det. — Hvis
jeg nogensinde kommer til
Avigait, vil jeg meget gerne si-
ge goddag til dig, for du er en
dreng, man vil være sfolt af af
have hilst på. Jeg tror også, af
mange drenge i Grønland vil
læse, hvad du har skrevet og
prøve på at være lige så flit-
tige som du er. Jeg håber, at
du inden alt for mange år må
få en sfor båd. Det synes jeg, at
du fortjener.
— Jeg har fortalt landshøv-
dingen om dig, og han har bedt
mig sende et brev med fil dig.
Det brev fra landshøvdingen
sætter jeg også i bladet, så alle
kan se, hvad landshøvdingen
skriver fil dig.
Med venlig hilsen til dig og
dine brødre.
Jørgen Felbo
Grønlænderforeningen „Kalåtdlit“s
kritik af forholdene i Grønland er
imødegået stærkt i Grønlands radio.
Af udtalelserne fremgik det, at grøn-
lænderne i Danmark anses for at væ-
re fuldstændig uvidende om forholde-
ne heroppe.
De mange underskrifter gør ikke
udtalelserne stærkere. Jeg tror ikke.
en udtalelse bliver mere værd, selv
om det siges, hvem der har skrevet
under på den.
Når man bor langt væk fra ens fø-
dested, vækkes kærligheden til lan-
det og befolkningen som regel. Grøn-
lænderne i Danmark omfatter Grøn-
land og befolkningen heroppe med
kærlighed og vil være med i samar-
bejdet på den bedste måde. De erin-
drer levende, hvad de har oplevet i
deres gamle land. De kan bedre se
forskel på forholdene i Danmark og i
Grønland end en mand heroppe, som
har en tilvænnet opfattelse af, at så-
dan skal det være heroppe. Modsat
mange grønlændere i Grønland, som
betragter de gamle forhold som ufor-
anderlige og tror, at danskerne altid
skal være grønlænderne overlegne,
fremkommer grønlænderne i Danmark
med synspunkter, der viser det mod-
satte. Den slags meningstilkendegi-
velser behøver ikke at være tegn på
manglende kendskab til forholdene
heroppe og behøver ikke at forstås
som kværulanteri. Ved nyordningen
er Grønland og befolkningen ikke
kommet så vidt, at man heroppe er
kommet en tak forud for grønlæn-
derne i Danmark, hvad angår udveje
til en fornuftig løsning af problemerne
heroppe.
Grønlænderne i Danmark følger og-
så med i udviklingen heroppe gennem
tidsskrifter og landsrådsforhandlinger.
Det er givet, at grønlænderne i Dan-
mark også på en række områder er
enig med dem, der imødegår deres
kritik. De ved sikkert lige så godt som
andre, at man ikke kan foretrække
en grønlænder til en stilling, bare
fordi han er grønlænder. Det er ikke
grønlænderne i Danmark, der har
fundet på det. Det er deres modstan-
dere, der sætter pris på upartiskhed,
som er fremkommet med den påstand.
Det er et stort spørgsmål, hvilke
vendinger grønlænderne i Danmark
bruger under deres diskussioner. Der
er stor mulighed for, at de kan blive
forvrænget gennem oversættelser og
referater i flere led, før de når herop
og bliver serveret for lytterne i radio-
avisen. Man ved jo, at journalister har
forkærlighed for at forvrænge udta-
lelser, når de refererer.
Jeg har indtil nu ikke offentligt
deltaget i diskussionen om grønlæn-
derne i Danmark og grønlænderne
heroppe, men jeg finder, at landsråds-
medlem, pastor Erling Høeghs imøde-
gåelse af kritikken fra grønlænderne i
Danmark i A/G nr. 3 ligefrem er
skammelig. Når den slags mennesker
begynder at tage del i det offentlige
liv, bliver de urolige, når der frem-
kommer kritik af den nævnte art. De
bliver mistænksomme og kan sam-
menlignes med en person, som med
lys og lygte leder efter formodede tyve
om natten bævrende over hele krop-
pen. Og så fremkommer de med en
så uigennemtænkt meningstilkendegi-
velse, som den, pastoren lægger for
dagen. Den slags mennesker, som ikke
har forståelse for deres samarbejds-
ivrige landsmænd, kan ikke siges at
være kloge.
Det er ikke for at deltage i diskus-
sionen, men for at tage parti for de
grønlændere, der er i Danmark, jeg
her lader min røst høre. De fleste
grønlændere heroppe aner ikke, hvem
grønlænderne i Danmark er, og man
behøver ikke at generalisere, så grøn-
lænderne heroppe får et forkert bil-
lede af deres landsmænd i Danmark.
Det er ikke morsomt at erfare, at en
mand som Lars Svendsen bare har et
skuldertræk tilovers for sine lands-
mænd i Danmark. De unge grønlæn-
dere, der er i Danmark, dygtiggører
sig for at tage en gerning op i Grøn-
land. Det er dem, man skal sætte sin
lid til i fremtiden. De ældre grønlæn-
dere i Danmark er ikke ringere, hvad
erfaringer og dygtighed angår, end de
mest erfarne og dygtige grønlændere
heroppe. Om dem siger Lars Svendsen:
Billig journalistik! Dertil er der at
sige: Og han, som tror, han er en stor
mand! Men det er betryggende at vi-
de, at også andre end journalister har
ret til at fremkomme med kritik.
Jeg finder det slet ikke mærkeligt,
at grønlændere er brøstholdne over,
at en grønlænder er forbigået som re-
daktør i vort lands eneste ældre tids-
skrift.
Lad mig til sidst gøre rede for, hvor-
for jeg ikke er glad for den oprems-
(Fortsættes side 22).
3