Atuagagdliutit - 11.03.1959, Side 6

Foregangsmanden
AUGO LYNGE
Det er næsten ikke til at tro, at
Augo Lynge er død, og at vi nu kun
har minderne om ham tilbage — for-
uden de arbejdsresultater, han har gi-
vet os i arv.
Lad mig give et lille bidrag til hans
minde.
FRA ELEVTIDEN:
Augo Lynge var på alle måder vor
dygtigste klassekammerat på Godthåb
Seminarium.
Som elever blev vi engang sendt til
KangeK med en otte mands robåd for
at købe fuglevildt til seminariets hus-
holdning. En anden og mindre båd
med elevkajakker blev sendt til Ika-
rissat på alkejagt.
Augo Lynge var vor rorsmand.
De to bådehold skulle komme til-
bage til Godthåb på en iforvejen be-
stemt dag. Under tilbagerejsen fra
KangeK brød sydveststormen løs, så vi
måtte søge læ ved KaKuk. På stormens
tredje dag løjede vinden noget af, og
vi fyldte derfor båden med sten, for
at de kunne virke som ballast. Hvis
og når det blev stille vejr, kunne vi
jo altid kaste stenene over bord. Vi
roede afsted i modvind til Såtunguit,
hvorfra vi kunne krydse over Godt-
håbsfjorden. Ved starten havde vi alle
sejl oppe og skød en fart, så det su-
sede os om ørene. Man glemmer ikke
sådan en tur. Bådens ræling var tit
længere nede end vandoverfladen, så
vandet stod som en grøn liste over
rælingen.
Pludselig råbte Augo Lynge: „Ned
med agtersejlet"! og da båden derefter
rettede sig nogle grader, sukkede vi
af lettelse. Da vi kom midtvejs ud,
tog stormen til i kraft. Et voldsomt
vindstød knækkede bardunen i styr-
bords side. Båden var ved at kæntre,
men da alle mand kravlede op på ræ-
lingen i vindsiden, rettede båden sig i
sidste øjeblik. Vi flyttede bardunen
fra bagbords side til styrbords side for
at støtte masten.
Et øjeblik efter opdagede vi, at bå-
den tog vand ind. „Det er bundprop-
pen, der er løs", var der een, der
råbte. Men det viste sig, at proppen
sad, hvor den skulle sidde.
Augo Lynge blev ved roret, for der
var storm og bølger nok, og imens
flyttede vi andre ballast og fuglevildt
for at finde lækagen. Samtidig øste vi
med dåser og kasseroller. Da bunden
omsider lå fri, konstaterede vi, at det
klare vand sprudlede op gennem et
par huller mellem bundbræddeme, da
sømmene, som holdt bundbrædderne,
var blevet revet op ved et voldsomt
masteryk på det sted, hvor masten
havde plads. Nu fik vi travlt med at
stoppe hullerne med lommetørklæder,
og mens vi fortsat øste, fortsatte vi
farten. Vore eneste redning var at nå
Godthåb hurtigst muligt. Vi passerede
en døende hvidhval, men vi kunne
ikke standse op på grund af stormen.
Det var også livet, det gjaldt og ikke
muligheden for at få en fortjeneste.
Til sidst sejlede vi med fuld fart op
på en flad strand ved Godthåb. Vi var
reddet!
Vi hørte efter ankomsten, at også
det andet bådehold med nød og næp-
pe var kommet i land.
Vi blev dengang reddet først og
fremmest takket være Augo Lynges
koldblodighed og dygtighed som rors-
mand.
Man tænker på sådan noget, når
man nu hører, at han er død, med
hvem man har oplevet sådanne farer.
Han sad ved roret dengang — og
han skulle sidenhen være med til at
styre sit land.
LÆREREN AUGO LYNGE
Eftersom Augo Lynge var den dyg-
tigste i vor klasse, kunne han dengang
udmærket have opnået den eneste top-
stilling, der var tilgængelig for grøn-
lændere dengang, nemlig præstestil-
lingen. Men allerede dengang lå hans
interesse på helt andre felter i forbin-
delse med hans tilbageholdenhed.
Nogen tid før var den eneste grøn-
lænder, der indtil da var uddannet
på et dansk seminarium, og som der-
efter var kommet til Godthåb semi-
narium, død af tuberkulose. Myndig-
hederne var derefter blevet ængstelige
for at lade grønlændere få længere
tids ophold i Danmark. Man mente, at
grønlænderne som friluftsmennesker
ikke kunne tåle den lange studie-inde-
spærring. Augo Lynge valgte imidler-
tid at blive lærer og banede derved
vejen for andre til dette erhverv. —
Først senere under Fr. Nielsen åbne-
des der grønlændere adgang til ek-
samen fra danske seminarier.
Augo Lynge og jeg var samtidige
både under ophold i Danmark som
elever og senere på seminariet som
lærere, så jeg kom til at kende ham.
Han var en god forfatter af lærebø-
ger til gavn for ungdomsskolen og
børneskolen især i de to fag, hvor be-
hovet for lærebøger dengang var
størst: naturhistorie og geografi. Han
havde også skrevet en bog (300 året
efter kolonisationens begyndelse),
hvilket viste, at han allerede dengang
tænke på Grønlands fremtid.
Efterhånden voksede hans interesse
for landets politik. Han blev valgt til
kommunerådsmedlem og til lands-
Ordene er fiskeskipper Chr Venø’s
— en mand, der ikke er ukendt i
grønlandske fiskerikredse. Udtalelsen
har han fremsat til Esbjerg-bladet
„Vestkysten", og han fortsætter:
— De priser, Handelen i dag betaler
for fisken, animerer absolut ikke den
grønlandske fisker til større aktivitet.
Priserne på torsk og havkat, som er
den væsentligste del af grønlænder-
— For det første, kommenterer han-
delsinspektør Helge Andersen, KGH,
Godthåb, Chr Venøs udtalelser, går
alle overskydende kroner ved Hande-
lens fiske-køb ind i et konjunkturud-
ligningsfond — hvilket vil sige, at fi-
skerne får alle de penge, Chr. Venø
insinuerer, at vi putter i lommen, til-
bage igen.
For det andet har der ikke været
underskud de sidste par år. — Som
bekendt har man også i år indført en
bonus-ordning, hvorefter fiskerne
præmieres efter, hvor højt de ligger i
den samlede produktion.
Priserne kan ikke sammenlignes
løvrigt er det ikke fair uden videre
at sammenligne danske prisforhold
med grønlandske. Hvorfor tror Chr.
Venø ellers, der er nedsat en kommis-
rådsmedlem for Godthåb kreds. Lige-
som hans indsats blev banebrydende
for de grønlandske lærere, skulle den
også blive det inden for det politiske
liv.
FOLKETINGSMANDEN
Før og omkring 1950 var Augo Lyn-
ge medlem af rigsdagens grønlands-
udvalg, udpeget af landsrådet. Det var
et tegn på den tillid, han nød. — Og
denne tillid blev klart udtrykt, da han
i 1953 blev valgt til folketingsmand for
det sydlige Vestgrønland og Østgrøn-
land, den ene af de to første grøn-
landske folketingsmænd. Da jeg den-
gang sendte de nyvalgte folketings-
mænd, Fr. Lynge og Augo Lynge min
lykønskning i anledning af valget,
mærkede jeg, at de, selv om de var
taknemlige for folkets tillid, alligevel
følte deres nye opgave som et tungt
ansvar på deres skuldre. Men de
nes fangster, betales i dag af KGH
med henholdsvis 25 og 30 øre pr. kg,
mens der f. eks. i Esbjerg betales 1 kr.
pr. kg for torsk og ca. 4.kr pr. kg for
havkat.
Hvis en grønlandsk fisker kunne op-
nå de samme priser, er jeg ikke i
tvivl om, at han selv ville kunne klare
sine forpligtelser og endda komme til
at leve som menneske!
sion, som skal undersøge og sammen-
ligne priser de to steder?
I Grønland er produktionen spredt
over et meget stort areal — og er også
anlagt på knapt så gode fiskesteder.
Det gør naturligvis det hele noget dy-
rere.
Til samme afregning
For et stykke tid siden leverede
grønlandske fiskere iøvrigt et større
parti fisk til Færingehavn, og her fik
de nøjagtig samme afregning for den
færdigbehandlede fisk som færin-
gerne.
En helt anden ting er, at Chr. Venø
selv tidligere har haft muligheder for
at prøve fiskeri ved Grønland som „fri
mand". Og det har tilsyneladende
stræbte efter et godt samarbejde med
hinanden og med befolkningen i
Grønland. Vi ved, at begge kæmpede
for erh ververnes ophjælpning. Når
Fr. Lynge tog sig af de kirkelige an-
liggender, tog Augo Lynge sig af sko-
levæsenet. Jeg tror, at begge har bi-
draget meget til klaring af lønspørgs-
målene, selv om de ikke fuldt ud har
opnået deres mål.
Ingen af dem ønskede at deltage i
partipolitik. De troede, at de bedre
kunne tjene Grønland ved at stå frit,
ved ikke at tilhøre noget bestemt par-
ti, men ved at samarbejde til alle si-
der.
Jeg ved, at et af de mest bevægede
øjeblikke for Augo Lynge var kong
Frederiks åbning af den folketings-
samling, hvor grønlandske folketings-
mænd for første gang deltog i tingets
arbejde. Grønlands og det grønland-
ske folks repræsentation i folketinget
var noget, Augo Lynge lagde den stør-
ste vægt på.
Senere var Augo Lynge med til i
Forenede Nationer at underskrive det
dokument, der betegnede den endelige
internationale anerkendelse af Grøn-
lands indlemmelse i det danske rige.
Alt dette drømte Augo Lynge ikke
om, dengang han blev dimitteret fra
seminariet i Godthåb.
Han blev aldrig selvglad og pralen-
de af det, han opnåede.
Men vi andre var stolte af, at grøn-
lændere havde fået titel og arbejde
som folketingsmænd. Det fortalte et
vidnesbyrd om, hvad Grønland havde
opnået.
Æret være Augo Lynges minde.
Pastor B. Lynge.
ikke fristet ham så meget, at han ville
fortsætte.
Prisforbedring gennem rationalisering
Derimod er der det rigtige i Chr.
Venøs udtalelser, at det store indu-
striprogram for Grønland vil betyde
en ophjælpning af Grønlands fiskeri.
Ifølge planerne skal produktionen
nemlig rationaliseres så meget som
overhovedet mulig, bl. a. ved anlæg-
gelse af større fabrikker, hvor det er
mest hensigtsmæssigt — og det skulle
kunne give en prisforbedring.
— ps.
Vi skal ikke bare
vente på de voksne
Når man er grønlænder og opholder
sig i et andet land, er det ikke så rart
i det nye år at høre om, hvor stort
misbrug der er af spiritus i Grønland.
Jeg selv har ikke meget forstand på
spiritus, men jeg kan forstå, hvordan
den virker på folk. Men jeg har al-
drig kunnet fatte, at det var rart at
blive fuld. Jeg har engang set een,
der for bestandig blev syg, fordi han
drak for meget af noget stærkt. Han
ønskede at blive omtåget og blev det
også; desværre har han ikke kunnet
rette sig siden.
Vi grønlændere er langt nok tilbage.
Vi behøver ikke at komme længere
ned på grund af spiritus. Vi unge er de
rette til at yde en indsats i fremtiden,
ikke bare ved ord alene. Men det er,
som om det er de unge, der bliver
fremhævet, når der er tale om spi-
ritus. De ældre har sikkert været de
første, der smagte spiritus, og derfor
må de voksne sørge for så vidt mu-
ligt at holde de unge fra spiritus. Men
til de unge: Vi skal ikke bare vente på
de voksne!
Jens Simonsen,
Norge.
Fhv. Grønlands-fisker udtaler sig:
»En skandale, at Grønlands-
fiskeriet giver underskud«
Grønlænderne ville komme til at leve som mennesker, hvis de fik danske
priser for deres fiske-produkter, siger Chr. Venø, Esbjerg. — Grønlandske
fiskere får hver overskydende krone tilbage, tilbageviser handelsinspektør
Helge Andersen kritikken.
1
— Det store industriprogram for Grønland vil være et godt gundlag til op-
hjælpning af det grønlandske fiskeri. Hvis Den kongelige grønlandske Handels
monopol på indhandling, behandling og afsætning af fisk derefter bliver op-
hævet, skal der nok komme gang i sagerne. Det er ingen hemmelighed, at det
grønlandske fiskeri under ledelse af Den grønlandske Handel i dag er een stor
underskudsforretning, og det er simpelthen en skandale!
Konjunkturudligningsfond og bonus
6