Atuagagdliutit

Årgang

Atuagagdliutit - 11.03.1959, Side 6

Atuagagdliutit - 11.03.1959, Side 6
Foregangsmanden AUGO LYNGE Det er næsten ikke til at tro, at Augo Lynge er død, og at vi nu kun har minderne om ham tilbage — for- uden de arbejdsresultater, han har gi- vet os i arv. Lad mig give et lille bidrag til hans minde. FRA ELEVTIDEN: Augo Lynge var på alle måder vor dygtigste klassekammerat på Godthåb Seminarium. Som elever blev vi engang sendt til KangeK med en otte mands robåd for at købe fuglevildt til seminariets hus- holdning. En anden og mindre båd med elevkajakker blev sendt til Ika- rissat på alkejagt. Augo Lynge var vor rorsmand. De to bådehold skulle komme til- bage til Godthåb på en iforvejen be- stemt dag. Under tilbagerejsen fra KangeK brød sydveststormen løs, så vi måtte søge læ ved KaKuk. På stormens tredje dag løjede vinden noget af, og vi fyldte derfor båden med sten, for at de kunne virke som ballast. Hvis og når det blev stille vejr, kunne vi jo altid kaste stenene over bord. Vi roede afsted i modvind til Såtunguit, hvorfra vi kunne krydse over Godt- håbsfjorden. Ved starten havde vi alle sejl oppe og skød en fart, så det su- sede os om ørene. Man glemmer ikke sådan en tur. Bådens ræling var tit længere nede end vandoverfladen, så vandet stod som en grøn liste over rælingen. Pludselig råbte Augo Lynge: „Ned med agtersejlet"! og da båden derefter rettede sig nogle grader, sukkede vi af lettelse. Da vi kom midtvejs ud, tog stormen til i kraft. Et voldsomt vindstød knækkede bardunen i styr- bords side. Båden var ved at kæntre, men da alle mand kravlede op på ræ- lingen i vindsiden, rettede båden sig i sidste øjeblik. Vi flyttede bardunen fra bagbords side til styrbords side for at støtte masten. Et øjeblik efter opdagede vi, at bå- den tog vand ind. „Det er bundprop- pen, der er løs", var der een, der råbte. Men det viste sig, at proppen sad, hvor den skulle sidde. Augo Lynge blev ved roret, for der var storm og bølger nok, og imens flyttede vi andre ballast og fuglevildt for at finde lækagen. Samtidig øste vi med dåser og kasseroller. Da bunden omsider lå fri, konstaterede vi, at det klare vand sprudlede op gennem et par huller mellem bundbræddeme, da sømmene, som holdt bundbrædderne, var blevet revet op ved et voldsomt masteryk på det sted, hvor masten havde plads. Nu fik vi travlt med at stoppe hullerne med lommetørklæder, og mens vi fortsat øste, fortsatte vi farten. Vore eneste redning var at nå Godthåb hurtigst muligt. Vi passerede en døende hvidhval, men vi kunne ikke standse op på grund af stormen. Det var også livet, det gjaldt og ikke muligheden for at få en fortjeneste. Til sidst sejlede vi med fuld fart op på en flad strand ved Godthåb. Vi var reddet! Vi hørte efter ankomsten, at også det andet bådehold med nød og næp- pe var kommet i land. Vi blev dengang reddet først og fremmest takket være Augo Lynges koldblodighed og dygtighed som rors- mand. Man tænker på sådan noget, når man nu hører, at han er død, med hvem man har oplevet sådanne farer. Han sad ved roret dengang — og han skulle sidenhen være med til at styre sit land. LÆREREN AUGO LYNGE Eftersom Augo Lynge var den dyg- tigste i vor klasse, kunne han dengang udmærket have opnået den eneste top- stilling, der var tilgængelig for grøn- lændere dengang, nemlig præstestil- lingen. Men allerede dengang lå hans interesse på helt andre felter i forbin- delse med hans tilbageholdenhed. Nogen tid før var den eneste grøn- lænder, der indtil da var uddannet på et dansk seminarium, og som der- efter var kommet til Godthåb semi- narium, død af tuberkulose. Myndig- hederne var derefter blevet ængstelige for at lade grønlændere få længere tids ophold i Danmark. Man mente, at grønlænderne som friluftsmennesker ikke kunne tåle den lange studie-inde- spærring. Augo Lynge valgte imidler- tid at blive lærer og banede derved vejen for andre til dette erhverv. — Først senere under Fr. Nielsen åbne- des der grønlændere adgang til ek- samen fra danske seminarier. Augo Lynge og jeg var samtidige både under ophold i Danmark som elever og senere på seminariet som lærere, så jeg kom til at kende ham. Han var en god forfatter af lærebø- ger til gavn for ungdomsskolen og børneskolen især i de to fag, hvor be- hovet for lærebøger dengang var størst: naturhistorie og geografi. Han havde også skrevet en bog (300 året efter kolonisationens begyndelse), hvilket viste, at han allerede dengang tænke på Grønlands fremtid. Efterhånden voksede hans interesse for landets politik. Han blev valgt til kommunerådsmedlem og til lands- Ordene er fiskeskipper Chr Venø’s — en mand, der ikke er ukendt i grønlandske fiskerikredse. Udtalelsen har han fremsat til Esbjerg-bladet „Vestkysten", og han fortsætter: — De priser, Handelen i dag betaler for fisken, animerer absolut ikke den grønlandske fisker til større aktivitet. Priserne på torsk og havkat, som er den væsentligste del af grønlænder- — For det første, kommenterer han- delsinspektør Helge Andersen, KGH, Godthåb, Chr Venøs udtalelser, går alle overskydende kroner ved Hande- lens fiske-køb ind i et konjunkturud- ligningsfond — hvilket vil sige, at fi- skerne får alle de penge, Chr. Venø insinuerer, at vi putter i lommen, til- bage igen. For det andet har der ikke været underskud de sidste par år. — Som bekendt har man også i år indført en bonus-ordning, hvorefter fiskerne præmieres efter, hvor højt de ligger i den samlede produktion. Priserne kan ikke sammenlignes løvrigt er det ikke fair uden videre at sammenligne danske prisforhold med grønlandske. Hvorfor tror Chr. Venø ellers, der er nedsat en kommis- rådsmedlem for Godthåb kreds. Lige- som hans indsats blev banebrydende for de grønlandske lærere, skulle den også blive det inden for det politiske liv. FOLKETINGSMANDEN Før og omkring 1950 var Augo Lyn- ge medlem af rigsdagens grønlands- udvalg, udpeget af landsrådet. Det var et tegn på den tillid, han nød. — Og denne tillid blev klart udtrykt, da han i 1953 blev valgt til folketingsmand for det sydlige Vestgrønland og Østgrøn- land, den ene af de to første grøn- landske folketingsmænd. Da jeg den- gang sendte de nyvalgte folketings- mænd, Fr. Lynge og Augo Lynge min lykønskning i anledning af valget, mærkede jeg, at de, selv om de var taknemlige for folkets tillid, alligevel følte deres nye opgave som et tungt ansvar på deres skuldre. Men de nes fangster, betales i dag af KGH med henholdsvis 25 og 30 øre pr. kg, mens der f. eks. i Esbjerg betales 1 kr. pr. kg for torsk og ca. 4.kr pr. kg for havkat. Hvis en grønlandsk fisker kunne op- nå de samme priser, er jeg ikke i tvivl om, at han selv ville kunne klare sine forpligtelser og endda komme til at leve som menneske! sion, som skal undersøge og sammen- ligne priser de to steder? I Grønland er produktionen spredt over et meget stort areal — og er også anlagt på knapt så gode fiskesteder. Det gør naturligvis det hele noget dy- rere. Til samme afregning For et stykke tid siden leverede grønlandske fiskere iøvrigt et større parti fisk til Færingehavn, og her fik de nøjagtig samme afregning for den færdigbehandlede fisk som færin- gerne. En helt anden ting er, at Chr. Venø selv tidligere har haft muligheder for at prøve fiskeri ved Grønland som „fri mand". Og det har tilsyneladende stræbte efter et godt samarbejde med hinanden og med befolkningen i Grønland. Vi ved, at begge kæmpede for erh ververnes ophjælpning. Når Fr. Lynge tog sig af de kirkelige an- liggender, tog Augo Lynge sig af sko- levæsenet. Jeg tror, at begge har bi- draget meget til klaring af lønspørgs- målene, selv om de ikke fuldt ud har opnået deres mål. Ingen af dem ønskede at deltage i partipolitik. De troede, at de bedre kunne tjene Grønland ved at stå frit, ved ikke at tilhøre noget bestemt par- ti, men ved at samarbejde til alle si- der. Jeg ved, at et af de mest bevægede øjeblikke for Augo Lynge var kong Frederiks åbning af den folketings- samling, hvor grønlandske folketings- mænd for første gang deltog i tingets arbejde. Grønlands og det grønland- ske folks repræsentation i folketinget var noget, Augo Lynge lagde den stør- ste vægt på. Senere var Augo Lynge med til i Forenede Nationer at underskrive det dokument, der betegnede den endelige internationale anerkendelse af Grøn- lands indlemmelse i det danske rige. Alt dette drømte Augo Lynge ikke om, dengang han blev dimitteret fra seminariet i Godthåb. Han blev aldrig selvglad og pralen- de af det, han opnåede. Men vi andre var stolte af, at grøn- lændere havde fået titel og arbejde som folketingsmænd. Det fortalte et vidnesbyrd om, hvad Grønland havde opnået. Æret være Augo Lynges minde. Pastor B. Lynge. ikke fristet ham så meget, at han ville fortsætte. Prisforbedring gennem rationalisering Derimod er der det rigtige i Chr. Venøs udtalelser, at det store indu- striprogram for Grønland vil betyde en ophjælpning af Grønlands fiskeri. Ifølge planerne skal produktionen nemlig rationaliseres så meget som overhovedet mulig, bl. a. ved anlæg- gelse af større fabrikker, hvor det er mest hensigtsmæssigt — og det skulle kunne give en prisforbedring. — ps. Vi skal ikke bare vente på de voksne Når man er grønlænder og opholder sig i et andet land, er det ikke så rart i det nye år at høre om, hvor stort misbrug der er af spiritus i Grønland. Jeg selv har ikke meget forstand på spiritus, men jeg kan forstå, hvordan den virker på folk. Men jeg har al- drig kunnet fatte, at det var rart at blive fuld. Jeg har engang set een, der for bestandig blev syg, fordi han drak for meget af noget stærkt. Han ønskede at blive omtåget og blev det også; desværre har han ikke kunnet rette sig siden. Vi grønlændere er langt nok tilbage. Vi behøver ikke at komme længere ned på grund af spiritus. Vi unge er de rette til at yde en indsats i fremtiden, ikke bare ved ord alene. Men det er, som om det er de unge, der bliver fremhævet, når der er tale om spi- ritus. De ældre har sikkert været de første, der smagte spiritus, og derfor må de voksne sørge for så vidt mu- ligt at holde de unge fra spiritus. Men til de unge: Vi skal ikke bare vente på de voksne! Jens Simonsen, Norge. Fhv. Grønlands-fisker udtaler sig: »En skandale, at Grønlands- fiskeriet giver underskud« Grønlænderne ville komme til at leve som mennesker, hvis de fik danske priser for deres fiske-produkter, siger Chr. Venø, Esbjerg. — Grønlandske fiskere får hver overskydende krone tilbage, tilbageviser handelsinspektør Helge Andersen kritikken. 1 — Det store industriprogram for Grønland vil være et godt gundlag til op- hjælpning af det grønlandske fiskeri. Hvis Den kongelige grønlandske Handels monopol på indhandling, behandling og afsætning af fisk derefter bliver op- hævet, skal der nok komme gang i sagerne. Det er ingen hemmelighed, at det grønlandske fiskeri under ledelse af Den grønlandske Handel i dag er een stor underskudsforretning, og det er simpelthen en skandale! Konjunkturudligningsfond og bonus 6

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.