Atuagagdliutit - 11.03.1959, Side 12

Læserbreve
OG
F orskelsbehandling
KLIP
Er man ansat ved Handelen, vil kri-
tikken måske være af interesse, og
måske kan man med denne kritik og-
så lukke øjnene op på dem, der tid-
ligere har tænkt noget lignende.
Det vil måske undre en og anden, at
jeg har rettet en så stærk kritik, men
det er efter min mening slet ikke un-
derligt. Det, folk skriver om, er meget
forskelligt, og det vil det altid være,
så længe folk har så delte meninger.
Den største grund til min kritik mod
Handelen er den forskelsbehandling,
som måske nogle allerede har opdaget,
og nu vil jeg her søge at gøre dem alle
opmærksom derpå. Lad os først se på
forholdene på de forskellige udsteder.
Lad os først tage et konkret eksem-
pel for at have et bevis. Vi kan tage
Arsuk som eksempel. Du, der bor i
byen, må sørge for at have et eksem-
pel for at konstatere om din lands-
mand bliver behandlet som dig selv.
Jeg er opvokset i Arsuk og har boet
der, til jeg blev moden, og derfor kan
jeg bedre end nogen anden udtale mig
om forholdene på stedet. For det før-
ste har det undret mig meget, at be-
boerne i Arsuk kunne være tilfreds
med deres vareforsyning, så elendig
som den er. Jeg har ikke opholdt mig
i Arsuk i 6 år, men har på mine som-
merferier haft lejlighed til at under-
søge, hvad der var af varer. Ad den-
ne vej er jeg blevet klar over, at der
er stor mangel på de varer, som man
har mest brug for. Jeg kan med be-
stemthed sige, at der er stor mangel
på beklædningsgenstande. Hvorfor la-
der man de varer blive liggende, som
folk for længst er blevet ked af at se
på, og som de ikke længere har lyst til
at købe. Jeg ved, at man gerne vil ha-
ve solgt det, man har på lager, men
man er nødt til at foretage sig noget
for at få det solgt. Hvis man skal gøre
sig håb om at sælge de varer, der har
ligget i lang tid, er man nødt til at
sætte prisen ned, hvad Handelen også
gør. Men jeg personligt mener, at den
prisnedsættelse foretages for sent, den
forsinkelse er sikkert også udstedsbe-
styrernes skyld.
De forældede varer tager sikkert
pladsen op for de varer, som folk hel-
lere havde lyst til at købe, og det er
måske også grunden til, at der ikke
kommer ny forsyning af varer. Jeg
ved, at der skal være et lager, for at
man kan skaffe ny forsyning, men hvis
der skal være tale om retfærdighed,
kan jeg ikke forstå, at man på for-
hånd ikke har sørget for plads? Det
er her, der er tale om forskelsbehand-
ling mellem by og udsted. Der er sik-
kert nogle, der vil sige, at Handelen
på den måde vil få for store trans-
portudgifter. Efter min mening burde
man bygge større varelagre, så man
på den måde kunne komme med stør-
re portioner og undgå at spilde tid
med at sejle frem og tilbage med små
portioner.
Jeg har tidligere sagt, at der var
stor mangel på beklædningsgenstande
især på udsteder og lign. For at bevise
rigtigheden deraf, kan jeg bare for-
tælle om et tilfælde, jeg oplevede i
sommer. I sommerferien gik jeg ind
i butikken for at købe noget tøj. Der
var intet af det, som jeg var gået ef-
ter. Jeg kunne have overset det, og
derfor spurgte jeg ekspedienterne, om
de havde de ting, som jeg forlangte,
men de havde hverken det ene eller
det andet. Jeg var lige ved at gå uden
at købe noget, men købte nogle bar-
berblade, de dårligste der var, for der
var intet valg. Nå, så måtte jeg tage
til Frederikshåb for at købe de ting,
jeg manglede. Hvis jeg skulle rejse,
kunne hele Arsuk-by lige så godt tage
med for at købe de ting, som den be-
høvede. Der kommer så få varer til
Arsuk, at forsyningen ikke engang
kan få en pram til at kæntre. Det er
med vilje, jeg overdriver for at give
indtryk af forholdene, som de virke-
lig er og samtidig gøre Handelen op-
mærksom på tingene. Så må de pri-
vate sørge for at konkurrere med
Handelen, det er der ingen, der kan
forbyde.
Hvorfor sender man kun reklamer
for grøntsager, for man ser jo aldrig
Det har vist været drøftet af lands-
rådet i sommer, at „Vort ældgamle
land" skulle udskiftes. Vi ved, hvem
der har digtet og komponeret vor så-
kaldte nationalsang. Når vi hører den
blive spillet kl. 23 føler vi os godt til
mode, endvidere rejser vi os gerne op
ved særlige lejligheder for at vise me-
lodien vor agtelse. Er det nødvendigt
at udskifte den? Er det muligt for nog-
le at finde på en, der er mere pas-
sende? Vi ved, at der i vore dage er
stor mangel på digtere og forfattere,
ånden fra 1910—1940 eksisterer næsten
ikke mere, idet andre nationers tæn-
kemåde og musikforståelse har fået
overtaget, derfor har mange været
utilbøjelige til at mene, at der ikke
længere var brug for vor oprindelige
tænkemåde. Men det er forkert at me-
ne sådan. Har I nogensinde spekuleret
på, hvornår den danske nationalmelodi
er digtet, og hvornår den er blevet ud-
skiftet? Mon den nogensinde er blevet
KGH og det
søgående fiskeri
Fra fisker Anthon Petersen, Frede-
rikshåb, har vi modtaget et brev,
hvori han udtrykker sin glæde over, at
„Sværdfisken" befinder sig i byen som
fryseskib. Derved kan man drive vin-
terfiskeriet bedre. Fiskeriet er bedre
lønnende, fordi man udnytter fisken
helt. Fryseskibet understreger, hvor
vigtigt det er at have et fryseri.
Grønlændere med større fartøjer
har i år bevist, at de kan fiske ude på
det åbne hav. De er med andre ord
klar til at tage fat på banke-fiskeriet.
Myndighederne nævner gang på gang
et sådant fiskeri, skønt der endnu fin-
des kredse, der mener, at grønlænder-
ne ikke kan klare et søgående fiskeri.
Landsrådet har dog en rigtig mening
om denne sag.
— Jeg synes, at Handelen må lave
om på sine dispositioner i forbindelse
med indkøb af fangst, såfremt et sø-
gående fiskeri bliver etableret. Andre
nationer gør alt for at lette deres fi-
skere med hensyn til rensning og salt-
ning af fangsten. Hvis Handelen ikke
laver om på de nuværende ordninger,
kan søgående fiskeri ikke betale sig
for grønlændere, og sådan vil det bli-
ve ved med at være. Hvis man skal
følge de nugældende regler, skal man
hver sjette dag landsætte den saltede
fangst.
varerne; selvfølgelig kommer der en
smule en sjælden gang.
Jeg har allerede understreget, at der
skal lagre til for at skaffe varer hjem.
Jeg ved, at der skal ydes lån, hvis der
skal bygges lagre; jeg har heller ikke
sagt noget om, at der skal bygges i dag
eller i morgen, alle de ting må ligge i
fremtiden. Lad mig gentage mine ord:
Hvis der skal være tale om retfærdig-
hed, må der sørges for, at forholdene
mellem by og udsted bliver lige, og
der må vi grønlændere gøre en ind-
sats, for vi venter for længe med at
foretage os noget, enten det gælder
vore hænder eller vor mund. Vi grøn-
lændere plejer at nægte, at det er så-
dan, men det forholder sig på den må-
de. Det er det, vi grønlændere skal
tænke på. (Der bliver altid roderi,
hvis man kritiserer uden nogen
grund).
Efter hvad jeg har fortalt om det,
jeg har set, vil jeg tro, at folk mere vil
lægge mærke til de virkelige forhold
med hensyn til Handelen. Man skal
naturligvis ikke lægge hele skylden
over på Handelen. Det, der også er i
vejen, er placeringen af byerne.
Der er meget, vi kan takke Hande-
len for, og jeg behøver ikke her at
nævne fordelene. Det kan folk selv
finde ud af. Der vil sikkert af og til
komme kritik og måske også kritik
over bagateller. Hvis man følger med
i tiden, kan man altid finde noget,
der bør rettes.
Seminarieelev
Adolf J. Rasmussen.
udskiftet? Mon nationalmelodierne for
eftertiden vil blive udskiftet med få
års mellemrum? Hvis det bliver til-
fældet vil andre nationer sikkert finde
os vanskelige at mætte, og mon ikke
der også vil blive spurgt os: — Hvor
mange nationalmelodier har I i grun-
den? Hvis der skulle komme en ny,
er jeg alvorlig bange for, at folk vil
glemme at rejse sig op, når den bliver
spillet. Lad os hellere beholde den, vi
har!
Otto Korneliussen.
„Jeg bliver vred over Q"
Når vi gennem mange år har terpet
for at lære vort vanskelige grønland-
ske sprog, er vi lykkelige, når vi en-
delig har lært bare en smule af det.
Der er i de sidste år kommet mange
bøger på tryk, og det er ikke svært
at se, at der kun kan udkomme nye
bøger, når der eksisterer folk, der kan
skrive en hel side uden stavefejl.
Men jeg er i de sidste år begyndt at
ærgre mig over bogstavet Q i stedet
for k. Det bogstav ser vi mest på
film, hvor der er sat grønlandsk tekst
under — endvidere i bøger, der er
oversat i Danmark. Jeg bliver ganske
vred, når jeg ser det. Det sinker os
grønlændere i vor læsning, fordi vi
ikke er vant til det bogstav og mange
bliver aldrig færdig med de små tek-
ster i biografen på grund af Q. Vi
grønlændere er vant til at bruge k —•
ikke Q, det må andre folk gerne be-
nytte. Det er mit største ønske, at det
bogstav aldrig benyttes mere.
Otto Korneliussen.
Griserier
Det er ikke morsomt at se potte- og
glasskår strøet omkring husene, uan-
set at der findes skaldespande. Det er
nok blevet en vane, at man smider
den slags omkring husene og på veje-
ne uden at tænke på følgerne. Det er
jo netop omkring husene og på vejene,
at børnene plejer at lege. Glasskår på
grønsværen er vanskelig at opdage, og
man kan risikere, at der går hul i ens
kamiksåler, og måske også at man får
en stor flænge på fodballen.
I de senere år har kommunen over-
taget renholdelsen i byer og på udste-
der, men jeg synes, at alle bør være
med til at undgå de ulykker, som en
uforsigtig smiden-rundt med glasskår
og lignende indebærer.
J. Thorin, Sana.
Lad os beholde den nationalmelodi, vi har
De tår det
nemmere,
Knår De har
osangas
200.000 danske husmodre glas
der sig daglig over deres dej-
lige Kosangas-køkken. Hvor-
når skal DE have Kosangas?
Tal med
Godthåb Foto- Radioservice
ARMY-TØJ
IChakibenklæder, heluldne, qrågrønne (brugte) kr. J0,00
Battlebluser, heluldne, grå- grønne (som nye) kr. 10,00
Pilotjakker med teddybear- foer og krave, lynlas og skrålommer (nye) kr. 90,00
Luffer, foret med teddybear (nye) kr. 10,00
Koreahuer med teddybear (nye) kr. 18,00
Poncho-presenninger, 220 X 160 cm., fine til overdæk- ning, kan også bruges som bivuaktelt kr. 19,00
Stortrøjer til børn, fin kva- litet (som nye) kr. 25,00
V. S. Anorakbluser, med lialssnørring, blå og hvide (nye) kr. 15,00
Tømmerbenklæder, bag- samt tommestoklomme (fin ny kvalitet) kr. 15,00
U. S. Marinebenklæder, blå (nye) kr. 15,00
Fedtlædetr støvler, (gode brugte) kr. 10,00
Opgiv venligst mål.
Leveres overalt mod fremsendelse af be-
løbet på blå anvisning + kr. 5,00 til
forsendelse.
Amerikansk Overskudslager
Mdr. Frihavnsgade il - København (?.
TU BORG
*Dcmmav/z)
fødte
jbi&nea...
12