Atuagagdliutit - 11.03.1959, Side 16

Slædehundeproblemer
(Fortsat fra side 14)
kastration af f. eks. heste, kameler og
tyre har været anvendt i århundreder
for at opnå bedre brugsdyr, og det er
en kendsgerning, at disse dyrs yde-
evne ikke på nogen måde er blevet
påvirket i uheldig retning — tvært-
imod.
Det kan naturligvis ske, at enkelte
dyr bliver dårligere brugsdyr efter at
være kastererede, end de var, før de
blev det, men det er undtagelser, der
ikke har nogen betydning i forhold til
det store antal dyr, der bliver bedre
brugsdyr efter at være blevet kaste-
rerede.
Med hensyn til klipning af hjørne-
tænderne er der allerede gjort gode
erfaringer. Langt hovedparten af de
hunde i Grønland, der har fået klip-
pet hjørnetænderne, har efter indgre-
bet vist sig mindre aggressive såvel
overfor mennesker, som overfor andre
hunde.
Nogle nærer frygt for, at hunde med
klippede hjørnetænder ikke kan klare
sig overfor hunde, der ikke har fået
hjørnetænderne klippet. Denne frygt
er ubegrundet. I Jakobshavn (og flere
andre steder) findes der hele spand
med klippede hjørnetænder, og de
klarer sig udmærket blandt byens øv-
rige hunde. Jeg kender et tilfælde,
hvor en hanhund med klippede hjør-
netænder blev indkøbt til et stort og
godt spand, hvor hundene ikke havde
klippede hjørnetænder, og alligevel
tilkæmpede den nyindkøbte hund sig
plads som bas i det pågældende spand.
Jeg er imidlertid også blevet gjort
bekendt med et tilfælde, hvor hjørne-
tænderne på en hanhund blev klippet,
hvorefter den pågældende hund ikke
kunne klare sig overfor de øvrige, men
måtte aflives.
I 1927 blev en enkelt særlig bidsk
hanhund i et stort spand i Upernavik
kastereret. Denne hund kunne heller
ikke klare sig i spandet senere og måt-
te aflives.
I Egedesminde kendes der imidlertid
et tilfælde, hvor en hanhund blev ka-
stereret derved, at testiklerne en vin-
ter gik tabt ved forfrysninger. Den på-
gældende hund blev — efter at være
kommet sig — en af spandets bedste.
Hvor de foreslåede indgreb bliver
foretaget på en enkelt hund i et
spand, er der naturligvis større mu-
lighed for, at hunden kan få vanske-
ligheder med at klare sig, end hvor
indgrebene foretages på hovedparten
af spandets dyr, således at de bliver
stillet lige.
Kastration af hele slædehundespand
har for år tilbage været foretaget i
Grønland, og — efter de oplysninger
der foreligger for mig — med fuldt
tilfredsstillende resultater. Oplysnin-
gerne er imidlertid for få til, at man
kan bygge noget sikkert på dem, og
det er derfor nødvendigt, at der bli-
ver gjort nye forsøg og pålidelige er-
faringer om disse indgrebs virkning
på slædehunde.
Af det, jeg allerede har fremført,
vil det kunne forstås, at sikre oplys-
ninger kun vil kunne fremskaffes der-
ved, at hele spand bliver kastererede,
og hjørnetænderne bliver klippet.
Forsøgene kan kun tillægges værdi,
når de kommer' til at Mregå fuldstæn-
dig frivilligt. Indgrebjpa er allerede
foretaget frivilligt på en række spand,
der er kendt for at være gode.
Det er blevet skrevet, og flere har
sagt, vi må diskutere længere endnu,
før vi bestemmer os til at gå med til
disse forsøg.
Jeg må hertil svare, kun erfarin-
ger med spand, hvorpå indgrebene er
foretaget, vil kunne give svar på, om
indgrebene medfører de virkninger,
mange håber. Jeg er overbevist om,
at det vil blive resultatet.
Hvad skal forsøgene da vise:
1. Vil hundespand, hvorpå indgrebe-
ne er foretaget, ophøre med at være
aggressive overfor mennesker?
2. Vil sådanne spands ydeevne for-
blive upåvirket af indgrebene og
3. Har hundenes alder, når indgre-
bene foretages, nogen afgørende ind-
flydelse på slutresultaterne.
Nogen sikker viden om det første
spørgsmål om bidskhed kan man kun
få, hvis spand, der har begået over-
fald, kan indgå i forsøgene. — Det
skabes der mulighed for ved at dis-
pensere fra den gældende hundeved-
tægts § 5, og det kan praktiseres på
den måde, at den, der ejer et spand,
der har begået et overfald, vil få val-
get imellem enten at lade sine hunde
dræbe mod erstatning, som det nu
sker, eller at beholde sine hunde, hvis
han hos lægen lader alle hanhunde —
også basen — kasterere, og hjørnetæn-
derne klippe på samtlige hunde. Det
samme gøres ved eventuelle hvalpe,
når de er gamle nok til, at indgrebene
kan foretages.
Fra spand, der på denne måde kom-
mer med i forsøgene, vil man kunne
......._________x____ . „ _____ _______ ____ hunde både /dr foder og vand, og
der bliver holdt rent, hvor de står, er lænkehundens tilværelse lidet misundelsesværdig.
Kingmit pitutat Kildne, mussa Kinginit tåuko ncrisineKartaraluardlutigdlo imigagssineKar-
taraluardlutigdlo najugåt unaiarneKarlaraluarloK, taimåitoK Kingmit pitutat usorissag-
ssdungeKUt.
få oplysninger om, hvorvidt hundenes
overfaldstilbøjelighed bortfalder.
Samtidig vil man få svar på spørgs-
mål 2, om hundene bevarer deres yde-
evne.
Desuden er der allerede stillet
spand af høj kvalitet til rådighed —
også spand tilhørende fangere. — På
disse spand er indgrebene foretaget
således, at hjørnetænderne på alle
hunde i spandet er blevet klippet, og
alle hanhunde undtagen basen er ble-
vet kastererede.
Jo flere spand, der bliver stillet til
rådighed, des større bliver den sik-
kerhed, hvormed resultaterne kan be-
dømmes, når de indhøstede erfaringer
om ydeevnen til sin tid skal gøres
op.
Det skal dog anføres, at der vil
medgå ca. 14 dage før hunde, hvorpå
indgrebene er foretaget, igen kan ta-
ges i brug, og man må påregne, at der
medgår flere uger, før kastererede
hunde påny kan være i fuld vigør.
Indgrebene bør derfor, hvor det drejer
sig om spand, der ikke har begået
overfald, udføres om sommeren, så
hundene kan være fuldt restituerede,
når træningen til vinterens slædeture
skal begynde.
Det må forudses, at enkelte hunde
bliver dårligere brugsdyr, efter at
indgrebene er foretaget, men kan ind-
grebene formindske antallet af over-
fald og forhindre, at børn dræbes eller
lemlæstes, så tror jeg, alle vil være
enige i, at det er af mindre betydning,
om nogle enkelte hunde må ofres.
En endelig bedømmelse af spørgs-
mål 3: Om hundenes alder, når ind-
grebene foretages, har nogen afgøren-
de betydning for slutresultatet, vil det
formentlig tage længere tid at få af-
gjort sikkert.
At det naturligvis altid står en hun-
deejer frit blandt sine hvalpe at vælge
en efterfølger for basen — en næst-
kommanderende — skal kun nævnes
for fuldstændighedens skyld.
Det må af alle, der interesserer sig
for slædehunde, erindres, at de for-
søg, der nu er sat i gang, kun har eet
formål, at søge en fremgangsmåde, der
— med mindst mulig gene for slæde-
hundene og med bevarelse af disse
hundes bedste egenskaber — samtidig
kan beskytte den grønlandske befolk-
ning bedst muligt imod hundeover-
fald.
Når tilstrækkelige erfaringer er ind-
høstet, vil det blive landsrådets op-
gave at bestemme, om det skal blive
en pligt for ejeren at lade sine hunde
kasterere.
-----—- ——
Grønlandica -
i Cambridge
Scott Polar-Forsknings Institut —
en underafdeling af Cambridge uni-
versitet — er måske verdens største
arktiske institut. Det ejer bl. a. en
overordentlig omfattende samling
skriftligt materiale om verdens polar-
egne — bøger, dagbogsblade fra eks-
peditioner, breve fotografier m. m. m.
Også Grønland er godt repræsente-
ret i Scott- instituttets samling. — I
1956 rettede polarinstituttet gennem
pressen en henvendelse til alle, der lå
inde med materiale, der kunne tæn-
kes at have interesse for polar-for.sk-
ningen, om at skænke dette til Cam-
bridge — og i løbet af de tre år er det
strømmet ind med værdifuldt og ofte
ukendt materiale, der herved ikke
alene bevares for eftertiden, men og-
så gennem den grundigere belysning
allerede har bidraget til at give en
ændret opfattelse af visse arktiske
forhold. Alene sidste år modtog in-
stituttets bibliotek således 575 bogga-
ver fra hele verden.
Instituttet har modtaget Grønlan-
dica-gaver fra private samt Ministe-
riet for Grønland og Fiskeriministe-
riet. Blandt de bedste gaver kan næv-
nes en dagbog skrevet af Robert
Brown på den engelske Whymper-
ekspedition til Grønland i 1867, en af-
skrift af dagbogen fra Alfred Wege-
ners tyske Grønlands-ekspedition i
1930—31 samt en dagbog ført af Da-
vid Lock på Cambridge-ekspeditionen
til Østgrønland og Island i 1933. Ende-
lig har instituttet modtaget kort udar-
bejdet af E. N. Kendall på en arktisk
ekspedition, hvor man også besøgte
Grønland, i 1825-27.
Scott-instituttets værdifuldeste
Grønlandica er dog nok Gerret van
Sante’s „Alphabethische naam-lyst
van alle de Groenlandsche en Straat-
Davissche commandeurs die zedert
het jaar 1700 op Groenland, en zedert
het jaar 1719 op de Straat-Davis, voor
Holland en anders provincien, hebben
gavaaren" — en oversigt over holland-
ske ekspeditioner i 1700-tallet til grøn-
landske farvande og Davis-strædet.
Denne sjældenhed erhvervede insti-
tuttet sidste år for en slik hos en pri-
vat bogsamler. ps.
Nordgrønland opmåles af
sydafrikansk instrument
Geodætisk Institut på sin hidtil største opgave
Geodætisk Institut arbejder i disse vintermåneder på at tilrettelægge en kæm-
pemæssig opgave, måske den største instituttet har været ude for i sin 31-årige
historie: Hele Nordgrønland skal kortlægges — på een gang! Ganske vist eksi-
sterer der jo kort over hele dette kæmpemæssige område — men de er alle ud-
ført af de få opdagelsesrejsende, der har været på de ikke så let tilgængelige
steder, og disse opmålinger er i dag, hvor man daglig flyver over Nordpolområ-
det, ikke længere tilfredsstillende.
Derfor er det nødvendigt at tage fat
med de mest moderne hjælpemidler.
Naturligvis vil kortlægningen i før-
ste række blive baseret på luftfotogra-
fering. Sidste sommer havde institut-
tet stor glæde af den canadiske cata-
lina, man chartrede, og det er højst
tænkeligt, at man også vil leje en ca-
talina til arbejdet i Nordgrønland. Det
forhandles der for tiden om.
Kæmpefotografi av Nordgrønland
Imidlertid skal fotografierne tages
fra en højde af ikke færre end ti-tolv
kilometer, for at man på så få foto-
grafier kan få så meget med som mu-
ligt. Alle billeder vil så til sin tid blive
klistret sammen, så man får et stort
fotografi over Nordgrønland!
Fra Sydafrika til Nordgrønland
Helt kan man dog ikke slippe for
at bevæge sig på landjorden. For
eksempel kan højdemålinger ikke fo-
retages fra luften.
Men til det øvrige opmålingsarbej-
de, der skal foretages på jorden, har
Geodætisk Institut sikret sig en splin-
terny opfindelse, et såkaldt telluro-
meter, der selv i tåge og dis kan måle
op til halvfjerds kilometer på få mi-
nutter!
Apparatet, der netop er sat i pro-
duktion, stammer fra — Sydafrika!
Det er faktisk dette apparat, der har
muliggjort, at man venter at kunne
klare hele denne store mundfuld i lø-
bet af forholdsvis kort tid, det vil
sandsynligvis sige et par år, idet geo-
dæterne nu ikke mere er nødsaget til
at ligge stille, når vejret er dårligt.
—ps.
16