Atuagagdliutit - 11.03.1959, Side 25

PETER FREUCHEN:
»K’imugseriarssuarme
(inuit arKe atuagkame agdlagsi-
(g massut atuagkap nugternerane å-
ssilivdluåinagåuput. — nugt.)
piniartut
(nr. king. nangitan).
tamåkua tamaisa sujornatigut tu-
sarKajarsimanagitdlunit arfangniat
tatdlimat angatdlatdlugit Thomip Ke-
Kertåliarnivtine akunigdluta K’itdlug-
toK nåpisimavarput. tåunaKa-una ila
pissusia ama erKumigalugo. arfangni-
at erKamine angalaortitdlugit erKigsi-
simarpalungitdluinarpoK autdlåinilo
tigoriåinautituardlugo. nalunångitsu-
mik ånilångagissunguåkulusimagå ta-
kornartat tikiusoralugit akiniaujartor-
titauvdlutik. téssane AgpanipoK inug-
sinångitsuatsiaungmat, Agpat KaKuti-
guinaK inugsinartarsimagamik. per-
Kåumut Kap YorkimiugaluarpoK, tå-
ssaniginaraluarunile Kavdlunåt nåpi-
nigssåt årdlerigiuartasagaluarpå, ar-
fangniåme imaisiutinavingmata. Mar-
vin angalaKatigititdlugo pisimassupi-
luk puiorsinåungivigpå — ukiume
mardluinait Kångiusimåput. pisima-
ssok tamåna KanoK ilisimaneKartigi-
lersimanersoK naluvå, taimåitumigdlo
pasitsåuneKariatårnigssaminut årdle-
riuartariaKardlune. sikuinåkut kingor-
Kiutdluta autdlaravta Kanorme-una
erKigsiatdlagtiginguåkulunerpoK.
kapitalit arfernat.
tamaviat — agsut.
unuaunerane siko avalangnerusima-
akigssautinik
OKatdlincK
sisamanik autdlakåtitsinerit piarér-
sautaussumigdlo uvdlune kingugdler-
ne taissariaKarnerussune oKautigine-
Kartut ardlagdlit avKutigalugit lands-
høvdingip suleKatine nålaortutdlo nu-
name tamarme siåmarsimassut ikior-
tigalugit akigssautinut atorfinigtitau-
ssarnermutdlo tungassut ersserKigsar-
simavai. mana landshøvdinge Kutsa-
vigalugo OKatdlineK A/G-me nangine-
KartariaKarpoK. taimailiortoKarsinåu-
saoK, påsinerdluinerit, landshøvdingip
ersserKigsumik tusardlissarnermigut
piarsimassai ilångunagit. A/G-p atu-
artine kåmagtorpai ilångutagssianik
nagsitsissarKuvdlugit.
åridgss.
— nugt. H. H.
vok, taimaingmatdlo imamerssangåt-
siarssuit namagtoratdlardlugit avKu-
tigigsålivigpugut. asulume-una anori-
gigsåKaluta, taimaingmat iputivut Ka-
Kinardlugit tingerdlauterput amusi-
majuånguardlugo uvagut ipugtugssau-
galuit tamåne Kivimiånguardluta Kap
Spændende over fire omgange er
der nu i radioen gennemført en orien-
tering om det vanskelige lønnings- og
ansættelsesspørgsmål i Grønland.
Kun få vil fuldt ud forstå, hvor
stort et arbejde der har ligget bag
disse arrangementer. Det skal imid-
lertid understreges, at der er grund
til at takke de implicerede — først og
fremmest landshøvdingen, der både
med hensyn til selve de orienterende
indlæg og til den praktiske tilrette-
lægning har båret hovedbyrden.
Landshøvdingens indledende orien-
tering, der udsendtes i januar, var
formet på en sådan måde, at selv folk
uden større kendskab til problemerne
fik synspunkterne klart forelagt.
Ideen med indkaldelse af tilkende-
givelser fra hele landet og tanken om
at præsentere indlæggene på en så
levende måde, som det skete, er der
ligeledes grund til at takke landshøv-
dingen for.
Med betydelig udholdenhed tog
landshøvdingen sig også på at for-
berede samtlige hovedudsendelser
gennem Aktuelt Kvarter. Han bidrog
derigennem til at forklare og anskue-
liggøre og vække interesse.
Torsdagens spørgsmålsbesvarelse
var forbilledlig kort og klar. Når
hertil kommer, at landshøvdingen
med rette bør berømmes for sin su-
Yorkip tungånut autdlarpugut. umiat-
siånguåkuluga sitdlakutdlauvdlune
tigsiutigkuminåukaluarpoK, Kaj ardlo
atauseK kalitarårput, taimåikamilume
ingangmik sukaitdliorpatdlårdluta,
kisiånime kiangmik iputdlugo ipung-
nigssaraluavtinit sukanerupalårpugut,
åmame tigsiatåmerput inuvdluatår-
nartuatsiaugame iluameruvdluinar-
POK.
Kap Yorkip tungånut sineriak sini-
garput alianaivigpoK asulume seKina-
rigsiortorssumigavta, sordlulo tama-
tigut misigissartunga KåKarssuit ser-
mivdlo imånut atanere issigilerdlugit
nuånårnerujugssuarmit tikineKarpu-
nga. KåKat atikitsut nue ingigtut ser-
merssuarmik avssissuput, Korortaisi-
gutdlo sermeK imånut avalagsårsima-
ssarpoK.
(normume tugdlerme nangisaon)
veræne beherskelse af „den fone-
tiske tegnsætning“ gennem host og
grynt og akrobatiske mikrofonaf-
brydelser — alt bidragende til, at
lytterne udstandseligt holdtes i ånde
— vil enhver kunne forstå, at der
er grund til at sige tak også for
torsdagen.
Nu efter fredagens afsluttende di-
skussion skal det siges, at der er gjort
et stort arbejde, der ikke bør have
været forgæves. Tingene er lagt frem,
og diskussionen kan fortsætte bl. a. i
A/G på et rigtigere grundlag og med
udeladelse af en række af de misfor-
ståelser, som landshøvdingen under-
vejs har gjort sit til at få rettet.
Det var et godt stykke arbejde!
red.
Mit land
Grønland, din store stilhed
omfavner mig,
end ikke en kokospalmes trommeslag
når mit øre
kun langt, langt borte
hører jeg isen sitre
fra de store bræer.
Her fandt jeg min gud
lærte at være ydmyg,
derfor elsker jeg dig — Grønland.
Wisser.
Lykkelig
Stille, stille, lyt til evigheden —
lige nu vil jeg gerne dø,
jeg er så lykkelig, føler mig let
svævende på mælkebøttens sæbeboble,
mine tanker glider afsted med vinden
på mælkebøttens hvide fnug —
mod evigheden —.
Alt glider forbi mig, barndommens
sæbebobler brister,
alene er jeg blandt sne og høje fjelde,
skuffelser og sorger sejler forbi på
bjerge
hvide af sne — kolde som is —
edderfugle smiler til mig — lykkelig
alene —
Jeg lever i stilheden, brister af lykke
blot ved at være,
derfor vil jeg nå evigheden —
inden kulden —.
Wisser.
Sjællands Odde
Bondehus. Sønderstrand Lumsås.
gi. have, naturgrund. Fredet areal
Atelier med balkon, åben pejs.
Moderne el. køk. Bad, indbygget
kar. Mange stuer. 140 m2 ca. kr.
45.000
Henv. P. Ingemann Nielsen,
Godthåb, Grønland
eller telf. Holbæk 2012 og 112
Lønningsdiskussionen
Stor og krævende orientering gennemført
Efterskoler og
udstedsbørn
I forbindelse med skoledirektørens
foredrag om ungdommen har Hans
Larsen, Egedesminde, sendt følgende:
— Skoledirektøren sagde bl. a. i sin
indledning, at efterskolerne bliver op-
retholdt mest af hensyn til udsteds-
bøm. Jeg mener, at det ville vare
længe, før denne påstand bliver en
realitet. Lad os tage 1. klasse i efter-
skolen i Egedesminde som eksempel.
Der er der 29 elever, hvoraf kun tre
er udstedsbørn. Endnu er udstedsbør-
nene ikke blevet de dominerende.
asimiut „eftit“
skoledirektørip inusugtut pivdlugit
oKalugiautånut tungatitdlugo Ausiang-
ne Hans Larsen ima oKauseKaruma-
simavoK: — skoledirektøre atautsimi-
nerup autdlarKautåne oKalungnermi-
ne ilåtigut OKarpoK efterskolit atati-
narneKaratdlartut asimioKarfingmiut
mérartait pissutigineruvdlugit. uva-
ngale isumaKarpunga sule taimailer-
KajångitsoK. åssersutigalugo Ausiang-
ne efterskolime 1. klasse måna 29-nik
atuartoKarpoK pingasut kisimik asi-
mioKarfingmiuvdlutik. tauva sule asi-
mioKarfingmiut pingårtineKarneruler-
simångitdlat.
LEVERANDBR Til DET KGl. DANSKE HOF
JENSEN & MØLLER A/s
VED AMAGERBANEN 39 • KØBENHAVN S
kågårKat kågérKai tungusungnitsut akulerlt kågårKat sagdliligaussat
KIKS S BISCUITS m VAFLER
Danmarkip kågéraliorfisa angnersaralugulo nutåliaunersåt
Danmarks største og mest moderne kiksfabrik
2t