Atuagagdliutit - 11.03.1959, Side 2

Hans Majestæt Kongen
atarjdnartorssuaK kunge
(Fortsat fra forsiden)
Det er givet, at den danske konges
trone står fastere i dag end nogen-
sinde.
Alle har følelsen af, at kongen —
hævet som han er over partiernes skil-
lelinjer og partiernes synspunkter —
repræsenterer en sammenhæng, en
stabilitet, som landet har brug for, og
at kongen tillige er et bindeled mellem
Danmarks fortid og fremtid.
I Grønland står kongen som det le-
gemliggjorte symbol på samhørighe-
den mellem Grønland og Danmark.
Det grønlandske folks kærlighed til
kongen såes og mærkedes under kon-
gebesøget heroppe i 1952.
Ingen, der den gang gjorde turen til
de grønlandske byer og pladser med,
vil kunne glemme kongens og dron-
ningens møde med den grønlandske
befolkning. Begejstringen, når konge-
skibet lagde ind ved byerne. Den lyt-
tende tavshed, når kongen talte. Ær-
bødigheden og den ægte glæde hos
dem, der var kongeparrets gæster om
bord på Dannebrog". Ingen vil kunne
glemme billedet af den høje konge i
samtale med byernes smilende beboe-
re eller billedet af majestæten, der i
en hvilepause siddende på en klippe-
blok betragtede sit land med bjerge, is
og blånende fjorde.
Der var solskin over Grønland som-
meren 1952, — og det solskin sidder
mange heroppe i sindet endnu.
Det var vist fhv. kirkeminister Carl
Hermansen, der engang foreslog, at
der skulle bygges kongsgårde i
Thorshavn og Godthåb, så kongen
kunne tage ophold på Færøerne og i
Grønland fra tid til anden.
Der er ingen tvivl om, at kong Fre-
derik har sin kongsgård i det grøn-
landske folks hjerte, og at alle i Grøn-
land er med i de gode ønsker, som her-
oppefra på 60-års fødselsdagen er gået
til kong Frederik, — kongen, der un-
derskrev den grundlov, som gjorde
Grønland til ligeberettiget del af det
danske rige og dermed satte kronen
på århundreders dansk-grønlandsk
forbindelse og fællesskab.
(Kup. sujugdlermit nangitan)
KularissagssåungilaK Danmarkime
kungeKarneK uvdlumikut Kangarnit
aitsåt taima aulajaitsigilersimassoK.
kikutdlunit misigisimavåt kunge —
partit åssiglngitsut avigsårutainik i-
sumåinigdlo — KulangisimassoK tut-
suviginarsaissumik eiciteruvfiussoK
nuname pissariaKartineKartumik a-
malo kunge Danmarkime Kanga suju-
nigssamilo atåssutaussoK.
kunge Danmarkip Kalåtdlit-nunåtalo
ataKatigingnerata timitalissuatutdlu-
sok Kalåtdlit-nunåne erssiutauvoK.
kalåtdlit inuiait kungimut asangning-
nerat 1952-ime kungikut måne tikerår-
neråne takuneicarsimavdlunilo malu-
gineKarsimavoK.
kiavdlunit taimane Kalåtdlit-nunåne
igdloKarfingnut nunaKarférånguanut-
dlo angalanatausimassup puigorsinau-
naviångilå kungip dronningivdlo nu-
naKarfingnut pissarnerat nipaitsumik
nålaorneK kunge OKalugkångat. atar-
KingningneK nuénårnerdlo piviussoK
„Dannebrog“ime kungikunut KaerKU-
ssaussune. kiavdlunit puigorsinauna-
viångilå kunge angeicalune igdloKar-
fingmiunik Kungujulaortuinarnik OKa-
loKateKartoK, imalunit atarKinartor-

ssuaK Kasuerserdlune ujarKame igsia-
ssok nunamine KåKarssuit, ilulissat
kangerdlugdlo tungujulårtuinaK Ki-
merdlordlugit.
Kalåtdlit-nunåne aussame 1952-ime
seKinarigssuaK isumanisaoK pilersima-
ssok, sule måna ardlaligpagssuarnit
umåmiugineKarpoK.
kirkeministeriusimassup Carl Her-
mansenip sujunersutigisimarKOKå
Thorshavnime Nungmilo kunge asiar-
tarfiliuneKåsassoK ilånikut Savaling-
miune Kalåtdlit-nunånilo najugaKar-
tarsinaorKuvdlugo.
KularissariaKångilaK kunge Frederik
taimatut najugaicartoK kalåtdlit uma-
tåine, månimiutdlo tamarmik kunge
60-inik ukioKalernerane ajungitsunik
tamanik kigsåukumagåt, kunge tåuna
inatsisinik tungaviussunik Kalåtdlit-
nunånik naligititaussutut danskit nå-
lagauvfianut ilångutitsissunik atsiui-
ssok, Kavdlunåt-kalåtdlit ukiorpag-
ssuarne ataKatigigsimanerånik peKa-
tigigsimanerånigdlo naidssusissunik.