Atuagagdliutit - 11.03.1959, Síða 3

Kong Frederik d. IX’s 60-års fødselsdag
af landshøvding P. H. Lundsteen
Kongens fødselsdag betragtes og fø-
les overalt og af alle i Danmark og
ikke mindst i Grønland som en mær-
kedag, en festdag, en dag hvor alle i
befolkningen uden hensyn til daglige
personlige spørgsmål og vanskelighe-
der, uden hensyn til politiske forhold
ønsker at sende venlige tanker til lan-
dets overhoved, ønsker at hilse ham
med tak for året, der gik og med øn-
sket om fortsat lykke og virke i mange
år.
I modsætning til så mange andre
lande har denne opfattelse og følelse
af kongens stilling og personlige be-
tydning holdt sig stærkt i det danske
rige, ja vel mere end det, mon ikke
den nærmest er blevet stærkere i er-
kendelsen fra alle sider af den værdi,
der ligger i eksistensen af en konge-
magt og den personlige følelse af til-
lid, som befolkningen nærer til kon-
gen.
Man hører ofte fra lande, der ikke
mere har en konge som regerende
overhoved, eller som måske aldrig har
haft det, en vis misundelse, når der
tales om den danske befolknings for-
hold til det danske kongehus, ja over-
hovedet til, at vi i Danmark har en
konge og et kongehus, hvis placering
over den almindelige befolkning aner-
kendes og æres af alle. Det er, som
om man andre steder savner denne
myndighed, der ikke behøver at binde
sig til den ene eller den anden form
for udvikling eller politik, men som
netop derved og hævet over de for-
skellige mere eller mindre personlige
interesser kan føles som en uvildig,
ophøjet faktor i befolkningens liv.
Ikke mindst vi, der bor i Grønland,
kan forstå denne følelse af savn, som
andre folkeslag kan have, netop fordi
vi selv i høj grad føler, hvad det bety-
der, at vi har en konge.
Det er næppe tilfældigt, at kongens
betydning i Danmark er, som den er
i dag.
På en ejendommelig klar måde har
de danske konger forstået at forvalte
deres høje kald i harmoni med tidens
udvikling og den menneskelige udvik-
ling med den, har forstået at udøve
regeringsmagten, afpasset med hen-
syntagen til denne udvikling, og med
hævdelse af netop de værdier, som
har vist sig at have blivende betyd-
ning for befolkningen.
Ikke mindst på Hans Majestæt
Kong Frederik den IX’s fødselsdag,
på en dag, da Hans Majestæt kan
fejre et rundt tal i sit liv, men dog
stadig står med sin fulde kraft som
landets overhoved, vil vi hylde kon-
gen med en særlig tak til Hans Maje-
stæt for den måde, Hans Majestæt har
forstået at give landet sit præg og
fremmane og sikre den samhørighed
i det danske rige, som føles så stærkt
af os alle.
Kong Frederik har på en dybtfølt
måde forstået at forvalte sin høje an-
svarsfulde gerning ved at udnytte sin
store evne til at hævde det ophøjede
i sit kongelige kald og samtidig evnen
til at være ligetil, evnen til at trænge
ind i og lære at kende de almindelige
menneskers daglige liv og deres til-
værelse. Måske er det netop denne
evne, som præger Kong Frederik, ev-
nen til både at være konge og at være
menneske, der har gjort, at den dan-
ske befolkning så enigt samles om
Kong Frederik med ærbødighed og
respekt for monarken og med kærlig-
hed til mennesket.
Den grønlandske befolkning har al-
tid følt sig stærkt knyttet til kongen,
en følelse, der gav sig udtryk i så
mange tilkendegivelser fra alle dele
af befolkningen under Deres Majestæ-
ter Kongens og Dronningens besøg i
Grønland i 1952.
På symbolsk måde markerede kon-
gen forbindelsen til Danmark og den
kongelige værdighed i forhold til vort
daglige Grønland, da han kom sejlen-
de på sit hvide skib. Alle i Grønland
forstod, hvad det betød for Kong
Frederik at komme sejlende netop på
„Dannebrog" langs Grønlands kyst, på
det samme skib, som Hans Majestæt
hvert år sejler med under sine besøg
i andre dele af Danmark. Kongens
glæde over at komme til Grønland
netop på dette skib afslørede så fuld-
stændig mennesket, ligesom kongens
optræden på skibets bro, når han med
dronningen ved sin side hilste befolk-
ningen, viste os kongen som landets
overhoved.
Når jeg så stærkt fremhæver ikke
mindst de menneskelige træk hos
Kong Frederik og disse menneskelige
træks betydning for befolkningens fø-
lelser over Hans Majestæts person og
over for kongemagten, er det, fordi
disse træk er så karakteristiske for
Kong Frederik.
De, der har mødt kongen under be-
søget i 1952 — og det er mange — vil
have mærket, at Hans Majestæts hil-
sen og håndtryk ikke blot var en fjern
rutinemæssig hilsen, men var et ud-
tryk for ønsket om at komme i for-
bindelse med, ønsket om at lære at
kende.
Kong Frederik har en usædvanlig
evne til at lægge mærke til de per-
soner, der stedes for ham, og de om-
givelser, han kommer i berøring med
under sine rejser. Det er næsten utro-
ligt, i hvor høj grad kongen formår at
indprente sig disse indtryk og at hu-
ske mennesker, der har hilst på ham.
Måske det dybeste og klareste indtryk
for, at Hans Majestæts udøvelse af
den kongelige gerning ikke blot er
noget rutinemæssigt ydre, men en
trang til menneskelig indtrængen i
vilkårene for sine undersåtter.
Under besøget i 1952 gjorde hele be-
folkningen forsøg på så godt som mu-
ligt at tilkendegive den ærbødighed
og kærlighed, som alle i Grønland næ-
rer overfor kongen og dronningen. —
Vi gjorde det med de midler, vi hav-
de, og Deres Majestæter forstod de
følelser, som vore bestræbelser var
udtryk for, og kunne med den menne-
skelige forståelse, som er Deres Maje-
stæters egen, svare med glade smil,
når eller måske netop fordi de ud-
tryksformer, vi her kunne fremkomme
med, af så mange grunde kunne falde
anderledes ud end sædvanligt i andre
dele af Danmark.
Den 11. marts 1959 vil vi på ny sen-
de vore tanker og vore hilsener samt
lykønskninger til Kong Frederik. Fla-
gene vil gå til tops overalt, når be-
folkningen ifølge den faste tradition
samles for at udbringe et leve for
kongen. De små salutkanoner vil af-
fyre deres salut — med 3 skud. Hans
Majestæt har personlig resolveret, at
3 skud fra vore små kanoner vil være
korrekt; men kongen vil vide, at de 3
skud betyder 27, og trods fjernheden
vil kongen kunne danne sig billedet
af befolkningen i Grønland, der sam-
ledes om flagstangen for at sende lan-
dets konge sine lykønskninger og tak.
III