Atuagagdliutit - 11.03.1959, Side 5

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årnigss. Ansvarshavende: Jørgen Felbo
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Cb'^ersen, Baneledet 19, Virum
tlf. 845894
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1199
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Komeliussen. Sydprøven: Udstedsbestyrer Jacob Nielsen.
Julianehåb: Kredsdommer Klaus Lynge. Narssaa: Pastor Gerh. Egede. Arsuk: Fend-
rik Heilmann. Frederikshåb: Skoleleder Bastiansen, overkateket Matliæus Tobiassen.
Fiskenæsset: Kateket Bendt Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, lærer
Bent Gynther. Holsteinsborg: Kommunalbestyrelsesformand Knud Olsen, lærer Ebbe-
sen. Godhavn: overassistent Erup, kredsdommer Peter Dalager. K’utdligssat: Egede
Boassen, Anda Nielsen. Egedesminde: Kredsdommer Knud Abeisen, radiosondeassi-
stent Jørgen Fischer. Jakobsliavn: Telbet. Dalsgaard, Marius Sivertsen. Christianshåb :
Jørgen Petersen. Claushavn: Fritz Fencker. Umanak: Pastor Rasmussen, overkateket
Edvard Kruse. Upernavik: overkateket Knud Kristiansen, erhvervsleder Hendrik
Olsen. Angmagssalik: Radioassistent Erik Willumsen. Kap Tobin: Sondeassistent
Ib Tøpfner.
årsabonnement i Grønland 15 kr. pissartagaKarnen uk. Kalåtdlit-nunane 15 kr.
do. i Danmark 18 kr. do. Danmarkime 18 kr.
do. i udlandet 25 kr. do. nunane avdlane 25 kr.
Løssalgspris: 60 øre pisiarineKarnerane: 60 øre.
Nhngme sinerissap kujatdliup naaiteriviane naaitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
_____________________________________________._______________________
Det Danske Rige
Målt med verdensbefolkningen og med klodens landmasser er den
danske nation og det danske rige næsten ikke til at få øje på.
En moderne jetflyver kan passere Jylland og de danske øer på få
minutter.
Befolkningen i Danmark, på Færøerne og i Grønland er ikke mere
talrig, end at den kunne rummes i en af New Yorks bydele.
For mange af klodens milliarder af mennesker vil Danmark kun være
et tåget begreb og for endnu flere noget totalt ukendt.
Alligevel mødes alle borgere i det danske rige gennem hyldesten til
Frederik den Niende på kongens 60 års fødselsdag i kærlighed til dette
Danmark, på hvis sammenhold kongen er symbolet, — mødes i troen
på, at det danske rige fortsat vil kunne leve og udvikles.
Man har sagt, at nationalisme er den sikre overbevisning om, at det,
ens egen nation kan og formår og repræsenterer, langt overgår alt, hvad
resten af jordens befolkning kan præstere. Og at nationalfølelse er den
dybe forståelse af inderlig samhørighed med det sind, den natur og den
fortid, der er umistelig ejendom for ens folk og land. I dette sidste ligger
ingen form for seen-ned på andre, men blot en kærlighed til det, der
er ens eget.
I vore dage øges kravet til samarbejde på tværs af grænserne, til
international tænkning, til fornemmelsen af alle menneskers skæbne-
fællesskab over for den store udslettelses trusel og over for teknikkens
umådelige muligheder. Dette indebærer, at man tilegner sig de midler
til kontakt med omverdenen, der er nødvendige. Kendskab til sprog,
der ikke er ens modersmål, uddannelse på de områder, hvor behovet
for veluddannede folk er til stede, indlevelse i og respekt for andres
livsform, tankesæt og væremåde. Ingen har i dag lov at være sig
selv nok!
Men kræfterne til deltagelse i dette samarbejde ud over grænserne
får et folk og et land fra kærligheden til det, som fædrene gav i arv.
Derfor et det naturligt, at det danske riges borgere ved kong Frederiks
fødselsdag giver udtryk for hengivenhed for rigets samlingstegn. I hylde-
sten til kongen ligger et udtryk for den måske i det daglige tit glemte
eller oversete og tavse kærlighed til Danmark. På nationens festdage
ser danske borgere landet for sig fra Dueoddes hvide sand, fra Lollands
flade, fede jord, fra Dybbøl Banke, fra Nordsjællands blide bøgeskove,
fra den jyske vestkysts nøjsomhed til Færøernes grønne og sorte klippe-
øer og Grønlands dybe fjorde og store evige stilhed.
Engang var Danmark en stormagt. Østersøen og Nordsøen var danske
have. I dag er det danske rige et fnug på verdenskortet.
Men kærligheden til det, der er vort, det vi har fået i arv fra fædre
gennem en tusindårig historie, — denne kærlighed er det, der skal få
Danmark til at leve videre og til at løse de opgaver i samdrægtighed,
der eksisterer inden for landets grænser, og til, hvor det er muligt, at
være et eksempel udadtil.
Kærlighed til landet og vilje til samarbejde ved løsning af dets proble-
mer — dette er det, som må være grundtonen i jubelen på rigets store
festdage, — på dage som i dag.
danskit nålagauvfiat
nunarssup angnertussusia inugpagssuilo nautsorssutigisagåine inuiait
danskit danskitdlo nålagauvfiat issigssåungingajagput.
tingmissartup sukasuliap sarpeKångitsup minutit Kavsikagtånguit
ingerdlaneråne Jylland Danmarkivdlo KeKertai avKusårsinauvai.
Danmarkime, Savalingmiune Kalåtdlit-nunånilo inuit amerdlaneru-
ngitdlat New Yorkime igdloKarfiup ingmikortuisa ilånisinaunatik.
nunarssup inugpagssuisa Danmark tusarKajåinarsimagunarpåt amer-
dlaKissutdlume ilisimångivigkunardlugo.
taimåikaluartordle Danmarkime inugtaoKataussut tamarmik nåpeKati-
gigtugssåuput klinge Frederik 60-inik ukioKalernerane pivdluarKuniar-
dlugo, Danmarkimut tåssunga kungimik eKiteruvfeKartumut asangning-
nikut, ugperalugo danskit nålagauvfiat atasinaujumårtoK ineriartortine-
Karumårtordlo.
oKartoKartarpoK inuiaKatigissutsimik pingårtitsineK erssiutaussoK
nangmineK inuiaKatigissat nunarssup inugpagssuinit avdlanit angneru-
ssumik angussaKarsinauneranik. inuiaKatigiussutsimigdlo misigisimaneK
tåssauvoK nunap inuisalo pissutsimikut itsånitdle ilisarnautigissånut atå-
ssuteKarnermik itisumik påsingningneK. tamåna avdlanik åmut issiging-
ningnertaKångilaK tåssauvdlunile nangmineK pigissanut asangningneK.
nalivtine piumassarineKarpoK kigdleKarfit akornutiginagit suleKati-
gingnigssaK, silarssuarmioKataussutut erKarsartarnigssamut, teknikikut
angussat angnertorssuit tamavtinik navianartorsiortitsilersimanerånik
misigisimanigssamut. tamatumane pissariaKartoK tåssa silarssuarmioxa-
tinik åtaveKarniarnigssaK. nangmineK oKauseringisanik ilisimassaKar-
nigssaK, inuit iliniardluarsimassut pissariaKartineKarfigissåine iliniarnig-
ssaK, avdlat inunermingne pissuserissånik susupagissaKarnanilo sungiu-
ssiniarnigssaK, taimatutdlo erKarsartausiånik. kinalunit uvdlumikut ing-
minuinaK isumagisinåungilaK!
nunamiliuna inugtaussut sujuaissat kingornussarsiarititånut asang-
ningnikut nukigssaKalersartut kigdleKarfit akornutiginagit taimatut
suleKatigingnigssamut.
taimåitumik tugdlutuvoK danskit inugtaussut kungip inuvigsiornerane
nålagauvfiup eKiteruvfigissånik erssiutaussumut nuånaringningnertik
erssersisagpåssuk. kungimik nuånaerutigingningnermlpoK uvdluinarne
inunerme puigorneKarajugdlunilunit susupagineKartartoK måna: Dan-
markimut asangningneK. inuiaKatigit nagdliutorsiorfine danskit inug-
taussut nuna tamåkerdlune manisimassordlusoK takussarpåt Dueoddep
siorainit Kaugdloringnit, Lollandip nunartånit manigsumit naggorigsu-
mit, Dybbøl Bankemit, Sjællandip avangnåta orpigpagssuinit alianaitsu-
nit, Jyllandip kitånit nåmagigtartumit Savalingmiut KorsorKigsortainut
KeKertainutdlo Kernertunik ivnårssugtalingnut kisalo Kalåtdlit-nunåta
kangerdlugssuinut nipåituangårneranutdlo.
Kanga Danmark pissauniligssusimagaluarpoK. Østersø Nordsølo Dan-
markimut atasimåput. uvdlumilo danskit nålagauvfiat nunap åssingane
Kiviunguatut ipoK.
nangminerdle pigissavtinut asangningneK nunap ukiune tusintiligpag-
ssuarne oKalugtuagssartåtigut sujuaissanit kingornusimavarput. asang-
ningnerup tamatuma Danmark atatitugssauvå nunavdlo iluane suliagssat
isumaKatigingnikut isumangnaertartugssauvdlugit, ajornartinagulo avå-
mut maligagssauniartugssauvdlune.
nunamut asangningneK tåssanilo suliagssanik isumangnaersinigssamut
kajumissuseK, tåuko nålagauvfingme nagdliutorsiornerssuarne nuånår-
nerme uvdloK månatut itume tungaviussariaKarput.
V