Atuagagdliutit - 11.03.1959, Qupperneq 9

suleKatigigtuarnigssamik neriorssut —
kungimut tumssutigssaK pitsaunerpaK
neriutigårput kungigssarput Kanigtukut tnaunga tikitdluarKusmaujumårdlugo
nalivtine måne pisimassutut puigu-
nåinerpåtut erKaimaneicartugssaK ku-
larnångitsumik tåssa 1952-ime ausså-
kut kungikut tikeråmerat. tamatumu-
na nunavta Danmarkivdlo ataKati-
gingnerånik åmalo inuiait kalåtdlit
danskitdlo atautsimortariaKamerånik
misigisimaneK ersserKigsarneKarpoK.
taimane Kaménga pissumik ilagse-
KatigigsimaneK påsissutigssatut radio-
avisime nalunaerutausimassut ilåinar-
sioraluartumik ilånguteriartigik:
„Ausiait umiarssualiviåne aitsåt tai-
ma inoicartigigunarpoK julip 17-iåne
kungikut sigssiugkamut tulangmata
kungimut inugsuliap ulårneicarnigsså-
ne peKatåusavdlutik. niuvertoK O. R.
B. Hansen ilåtigut OKauseKarpoic: Au-
siait erKåmiut tamarmik ujarKat inug-
siip sananeKarneranut atorneKartut
katerssugarait, inugsugdlo tåuna nalu-
naiaissusaoK kungikunik nuånaring-
ningnermik. — Iperarssup sigssåne ti-
kågugdlik pilangneKarmat kungip
måtak oKåtårpå, susungneKarpiångi-
nerardlugule. IperarssuaK kungikut
Kimalisagåtdlo piniartutonaK ornigii-
POK OKautse igdlugalugo: kiingiå, Ka-
nigtukut tékuterKingniarna, tikikå-
ngavit nuånertåkuloKaoK".
Omåname kungikut tikeråmerånit
OKalugpalårineKarpoK: „silåinarme
kavfisuneK autdlarterugtortoK lands-
rådimut ilaussortaK Peter Fleischer
savssarpoK imalo OKauseKardlune:
måna kalåtdlit inoKatigit ilordlikut
ineriartorneråne ukiut ikårsårfit angu-
simavavut, tamatumanilo danskit tu-
ngånit påsingningneK akuerssårnerdlo
erssersineKarsimåput. naliingilara ka-
låtdlit Kamånga pissumik kigsautigi-
gåt tatigingningneK tamåna atorner-
dlugkumanago".
Igalikume ktinge Åmo klinge Frede-
ringmut OKarpoK: „nuånåKaunga ta-
mavse takusinaugavse, Kamångalo pi-
ssumik Kujaniarpunga igdlora pulå-
ravsiuk".
K’aKortume Klaus Lyngep ersser-
Kigsarpå atarKinartorssuit tikeråme-
rat nalunaeKutautineKartoK Danmar-
kip Kalåtdlit-nunåtalo ataKatigingne-
Sommeren 1952 blev på grund af
kongeparrets besøg antagelig den
mest uforglemmelige oplevelse for vor
generation. Besøget styrkede fælles-
rånut. „uvdlunut nutånut ikårsåler-
fingne inuvugut" Klaus Lynge OKar-
poK, „ajornaKutitdlo amerdlasinauga-
luit atauseK tugpatdlersautigårput, tå-
ssa Danmark peKatigigavtigo. tai-
maingmat ajornartorsiutit ajugauvfi-
gisinåusavavut".
kungikut tikerårnerata kingor-
na danskit kalåtdlitdlo sulenati-
gigsimåput, ukiune nutåne, misi-
gissutsinit tikerårnerup nukigtor-
sagainit kajumigsisineKardlutik.
suleKatigingneK tamåna nangine-
KåsaoK. tamatuminga neriorssut
tåssaujumårpoK uvagut kalåtdlit
kungip inuviane kungimut tuniu-
sinaussarput pitsaunerpaK.
skabsfølelsen mellem Danmark og
Grønland og pegede frem mod grund-
loven af 1953, der gjorde Grønland til
en ligeberrettiget del af Danmark.
Grønlands radio fulgte dengang
kongeparrets rejse. Her er nogle ud-
pluk fra sommerens radioudsendelser
om de kongelige gæster:
„Der har aldrig været så mange
mennesker samlet i Egedesminde havn
som den 17. juli, da kongeparret over-
værede afsløringen af kongevarden.
Bestyrer O. R. B. Hansen sagde bl. a.,
at varden skulle være et symbol på
folkets hengivenhed for kongeparret.
Vardens sten var samlet fra hele di-
striktet. På Tørveøen så kongen flæns-
ning af en vågehval. Kongen smagte
på mattak, men syntes ikke, det smag-
te af noget. Lige før kongeparret for-
lod Tørveøen, kom en gammel fanger
hen til de kongelige gæster og sagde:
„Hør konge, vil du ikke love at komme
snart tilbage. Det er så dejligt, når
du kommer på besøg".
Fra besøget i Umanak berettedes
der: „Landsrådsmedlem Peter Flei-
scher trådte frem under kaffemikken
i det fri og sagde bl. a.: „I dag er det
grønlandske folk nået til tærsklen af
en ny æra. Fra dansk side har man
vist os forståelse og velvilje netop i
disse år. Jeg ved, at alle grønlændere
af hjertet ønsker, at vi skal vise os
denne tillid værdig".
I Igaliko sagde kong Amos til kong
Frederik: „Det glæder mig meget at
kunne se jer alle sammen og at have
jer som gæster i mit hus.
kunge dronningilo Kutsaviginiarpa-
vut Kalåtdlit-nunånut asangningnerat
Kalåtdlit-nunånutdlo suliniarsimane-
rat pivdlugo. kungikut tikerårnerata
erssitsortarissånik, nunavtine nåpautit
ajoKutaunerssåta tuberkulosep nungu-
sarniarneKalerneratigut, Dronning
Ingridip Sanatoriåne pendgsarsima-
ssorpagssuit Kujamasugdlutik 1952-
ime aussékut tikerårneK erKainiartar-
tugssauvåt, Kularnångilardlo inuit tåu-
ko avdlanit sagdliuvdlutik uvdlumi-
kut klinge Frederik Kutsavigalugulo
pivdluarKorusiisagåt.
tamavtalo måne kigsautigissarput
tåssa, ungasingitsukut kungigssarput,
prinsesse Margrethe, maunga nunav-
tinut tikitdluarKusinaujumårigput.
tronfølgeren velkommen
I Julianehåb udtalte Klaus Lynge, at
kongebesøget understregede samhø-
righeden mellem Danmark og Grøn-
land. Der er, sagde Klaus Lynge, man-
ge problemer i de nye tider. Det er en
styrke at vide, at vi har Danmark
med os i denne vanskelige tid. Sam-
men vil vi sejre over vanskelighe-
derne.
Siden kongebesøget har danskere
og grønlændere arbejdet videre
sammen i nytiden inspireret af de
følelser, som kongebesøget under-
stregede og styrkede. Dette samar-
bejde vil blive fortsat. Løftet her-
om ved vi vil være den bedste
fødselsdagsgave, vi grønlændere
kan give majestæten!
Vi vil takke kongen og dronnin-
gen for deres kærlighed til Grøn-
land. Hundreder af ekspatienter
fra Dronning Ingrids Sanatorium,
tusinder der ved den siden 1952
udviklede TB.bekæmpelse er ble-
vet reddet fra det, der tidligere var
Grønlands svøbe og folkesygdom,
ved noget om den indsats, der var
bare eet af de håndgribelige resul-
tater af 1952-besøget. Disse men-
nesker vil være de første til at tak-
ke kong Frederik og lykønske i
dag.
Og fælles for alle heroppe er øn-
sket om, at vi snart må få lov at
byde tronfølgeren, prinsesse Mar-
grethe velkommen i denne del af
det danske rige.
Jørgen Fleischer.
Jørgen Fleischer.
Løftet om fortsat samarbejde er
Grønlands bedste gave til kongen
Håb om, at Grønland snart får lov at byde
x