Atuagagdliutit - 02.07.1959, Qupperneq 26

— Mogens agdlisitsiutilik-å, møjsengøj-
ser puiuinarniaratdlartigo, ktigssuåkutdlo
majordi uto nuånissåginardluta. ila, kfig-
siorneK nuånarissareKåral
— arrå, una møjsengøjserihnginerpoK? takuvat, iluag-
titsilikasciKuunga!
— takujumårparput ilisimatdK-å, aperisinauvarput-
dluine tåunaunersoK.
— ilisimatoK unigkatdlait, umiarssuarmit tåssånga
kussanasårtumik niussarput. kåp sinerpiånut talisau-
gut, numagigtoitdlioraluaruvitdlunit!
— Hør du, Mogens med luppen, lad os
glemme møj sengøj seren et øjeblik, og nyde
den dejlige sejltur op ad floden. Jeg elsker
floder I
— »Se, se der, ligner det ikke en møj sengøj ser? Ali,
jeg bar heldet med mig!
— Tiden vil vise det, fessor. Vi kan da spørge ham,
om han er sådan en!
— Næh, stop, fessor, fra dette skiv går man altid
ordentlig fra horde. Vi sejler helt ind til bredden, så
længe må du styre din utålmodighed!
Davs limånguåK, ukiungnut nalerKiutdlutit ine-
Kimardlutitdlo angingåravit. Kavsinik ukioxarpit,
sumilo najuganarpit, KatånguteKarpitd 1 o Kavsinik,
sunalo plnguautigissarpiuk?
— Davs, mardluk, måne, pjngasut, nåmivik!
— Davs, lille ven. Du er vel nok sød og stor
af din alder. Hvor gammel er du, og hvor bor du,
har du nogle brødre, og hvad leger du?
— Davs, to, her, tre, ingenting!
— Kanigdlimilåriarit CunånguåK, Kimerdldrdlua-
låriardlavkit. oKarfigilångalo møj sengøj seriuner-
sutit?
— nåmivik, taimåitCmeråsaga 1 uarungmame Kuia-
sårnerinåusaoK. anånap Kitsuarautiglnarpånga, ama-
me ajungilaK!
— Kom nærmere, du lille, og lad mig kikke rig-
tigt på dig. Sig mig, er du en møjsengøjser?
— Næh, bare jeg var, for det lyder så sjovt. Jeg
er kun mors nussebassekat, men det er også godt!
— usimåna, Klump, tåss’tauva tam au na arpagto-
KartoK, tamaviat. avdlaunaviångilaK møj sengøjserih-
saoK, inuiKalunit avdla ulaperujugssuåinartOK!
— Forresten, Klump, der løb en derhenne for lidt
siden, meget stærkt. Det har nok været en møjsen-
gøjser, eller også en der bare havde meget travlt!
— ilisimatCtmik tikerårtcKardlune nuånerujug-
ssuaKaoK. nåmagigtitdliulinginiartugssuK. Mogen-
singuaK, imånut nakarnianinak!
— sianigerérpara, ajungilaK, unalo pamiuagut ti-
gumerérpara. ila, ilisimatup suliagssaKartilisånguat-
siaKåtigut!
— takuvat, aulisagaK sarkumeratarpå, imaKauna
natsam ine torKortaKuKissoK!
— Klump, misorKilåriaruk, oKumigagssaKarunar-
poK kartoflliligausinaussunikl
— Det er såmænd meget sjovt at have en pro-
fessor som gæst, bare han ikke var så urolig. Pas
nu på, lille Mogens, at du ikke falder i vandet!
— Jeg tænkte det nok, — godt, at jeg fik fat i
halen pa ham. Ak, den fessor vil vist skaffe os en
masse ekstra arbejde!
— Nå, han har taget en fisk med op, — så er der
alligevel en del omløb under kasketten!
— Prøv, at dyppe ham en gang til, Klump, så
kan der blive til en gang pluk — godt med kar-
tofler 1
TEGNINGER: TORKILD MØLLER profete Jona — Profeten Jonas
TEKSTER: PROF. DR. PHIL. SØREN HOLM
Jonap Gåte akivå OKardlunilo: „tåssame nai'nitsangArama
l°kulerpunga! narrutsautigeKdralo taima tOKUsagamal orpiup
wussuma alångisimavfeKartlpånga, månale seKernup klssarner-
' suanit nAgdliugtincKangArpungar
Jonas svarede Gud og sagde: „Ja, del skulle jeg virkelig
Jeg er så vred, at jeg kunne tage min død deroverl
e«fe fræ s]Cy(jge(ic over mit hoved, og nu lider jeg under
solens brand 1“
Gåtivdle Nålagkap akivå: „påsingilavkit. åliaKutilik una
toKungmat nåkigåt, taimåitordlc nuanarissagtut agdliarlorti-
niarnago.“
Men Gud Herren svarede ham: „Det forstår jeg ikke. Du
ynkes over, at denne lille olieplante er gået ud, og du har dog
selv ikke haft den mindste møje med at plante eller opelske
den.**
„naussoK tåuna unuåinaK agdliartortarpoK, tauvalo åma to-
Kiissardlune, tauva sok Ninive igdloKarfigssuaK, inugpagssuilo
100,000, mérarpagssuitdlo inersimassorpagssuitdlo — nerssu-
tauterpagssuitdlo nåkigisånginerpåka, måssa pingortitaralugit
asangårdlugitdlo?** — Jonalo akissuligssaKångilak.
„Den voksede op i løbet af en nat, og i løbet af den næste
gik den ud. Skulle jeg ikke meget mere ynkes over Ninive,
den store stad med over 100,000 born og utallige voksne for-
uden det meget kvæg, som jeg også har skabt og elsker meget.**
— Og Jonas tav.
27