Atuagagdliutit - 07.04.1960, Blaðsíða 3

Grønlandsposten og pressefriheden
ÅTUAGAGDLIUTIT avisitigutdlo naidsimaneKangmeK
På falderebet
Da min forgænger, redaktør Palle
Brandt, i sin tid fratrådte, kunne jeg
Ud fra min viden om kendsgerninger-
ue konstatere, at han i sin redaktørtid
havde vundet sig overmåde mange
venner i Grønland.
Min efterfølger vil næppe med no-
den som helst berettigelse kunne skri-
ve noget tilsvarende ved min afrejse.
Hvilket forekommer mig ganske uvæ-
sentligt.
Det væsentligste for mig er, at mine
år i Grønland har været interessante
arbejdsår, hvor der har været mulig-
hed for gennem bladet og radio-ny-
hedstjenesten at bygge videre på, hvad
dygtige forgængere har præsteret, og
dermed at yde et bidrag til den sam-
lede indsats for virkeliggørelsen af
disse års grønlandske arbejdsmål: et
Økonomisk, kulturelt og politisk soli-
dere funderet Grønland stadig fastere
forankret inden for rigets rammer.
Jeg ønsker min efterfølger energi og '
9odt mod til medarbejderskab på den-
ne front.
Deltagelsen i det dansk-grønlandske
samarbejde, hvor den enkelte person
normalt betyder så lidt, mens sagen og
dens ide er det afgørende, har været
en oplevelse vel værd at tænke tilbage
På senere hen.
Jeg takker de mennesker, der her-
oppe tog mig med i dette samarbejde.
Og jeg er glad for med overordentlig
respekt at kunne rette en særlig tak
til landshøvdingen for inspiration,
fairness og arbejdsvilkår i overens-
stemmelse med en fri redaktions behov
og krav i dagens Grønland.
Jørgen Felbo.
Den nye
redaktør
Nærværende nummer af Atua-
gagdliutitlGrønlandsposten er det
sidste, der redigeres af den nuvæ-
rende redaktør. Fra og med næste
nummer erErikErngaard bla-
dets ansvarshavende redaktør og
tillige ansvarshavende for nyheds-
tjenesten i Grønlands radio.
Erik Erngaard, der af ministeriet
for Grønland er udpeget mellem 10
ansøgere, er 34 år gammel. Efter
studentereksamen i 1945 studerede
han jura i et år ved Århus univer-
sitet. I november 1946 kom han som
elev til „Viborg Stiftstidende“. I
1948 flyttede han til „Lolland Fal-
sters Stiftstidende", og siden 1954
har han været knyttet til „Lolland
Falsters Folketidende". Sidste år
udnævntes han til medredaktør af
dette blad.
A/Gs redaktion byder den nye
"redaktør velkommen til arbejdet.
red.
Hu oriedes finde en
løsning, før en uundgåelig
konflikt er indtrådt
Redaktør Vagn Fleischer Michael-
sen skriver i Københavns Journa-
listforbunds medlemsblad „Jour-
nalisten":
Så har folketingets flertal taget rigs-
advokatens udtalelse om „Grønlands-
posten" til efterretning. Hermed er
godkendt samme rigsadvokats ord om,
at der „må tilkomme administratio-
nens chef ret til at give direktiver om
arbejdets udførelse og stille afsked i
udsigt, hvis disse direktiver ikke føl-
ges".
Herover står den nuværende grøn-
landsministers ord i folketingets grøn-
landsudvalg om, at den fulde presse-
frihed naturligvis også gælder for
„Grønlandsposten“s redaktør.
Og hvad så?
For der er jo noget, som er pivham-
rende galt. Der er ingen tvivl om,
at grønlandsminister Kai Lindberg af
et godt og ærligt hjerte mener, hvad
han har sagt i grønlandsudvalget.
Men samtidig har han stemt for en
dagsorden, hvori rigsadvokatens be-
mærkninger tages til efterretning.
Kan der i det hele taget være pres-
sefrihed for „Grønlandsposten"? Bli-
ver det andet og mere end en tale-
måde.
Spørg Jørgen Felbo, som er redaktør
af „Grønlandsposten" og af den grøn-
landske radios nyhedstjeneste og ak-
tuelle kvarter. Han er i hvert fald en
journalist, som ikke lader sig træde
over tæerne uden at tage kraftigt til
genmæle.
For ham er pressefriheden for
„Grønlandsposten" en realitet. Han har
fået brev på sin pressefrihed — fra
det grønlandske landsråd, som også
økonomisk står bag bladet.
Han, Felbo, kan med god samvittig-
hed erklære, at han ikke i de godt to
år, han har været redaktør af bladet,
har modtaget noget som helst direktiv
om redaktionelle forhold.
Under min grønlandsrejse sidste
sommer opholdt jeg mig nogle uger i
Godthåb og havde lejlighed til at føl-
ge arbejdet både. på „Grønlandspo-
sten" og på radioens nyhedstjeneste og
aktuelle kvarter meget nøje. Intet af-
kræftede påstanden om, at der var ab-
solut frie hænder for redaktionen. —
Tværtimod. Mange ting bekræftede, at
der er fri adgang til at sige og skrive,
hvad der efter redaktionens opfattelse
er det rigtige. Der blev sagt og skrevet
krasse ting i den periode. Det skete og-
så, at grønlandsadministrationen, både
den herhjemme og den i frontlinien
deroppe fik nogen over næsen.
Redaktionens daglige forhold er sva-
rende til en dansk redaktions — eller
i hvert fald det, vi forstår ved en dansk
redaktions frie redaktionelle tilværel-
se. Dog med nogle meget vigtige und-
tagelser, som ikke kommer dette spe-
cielle og principielle spørgsmål om
pressefriheden ved, de arbejdsmæssige
forhold. Vi synes jo nok, hver især, at
vi arbejder godt og vel for vor løn.
Deroppe slider og slæber de. Et blad
skal ud hver 14. dag på to sprog, og
hver dag skal der præsteres to radio-
aviser og et aktuelt kvarter — også
her alt stof på to sprog. Om søndagen
en radioavis. 65 minutter skal udfyl-
des i radioen hver eneste hverdag, 30
minutter om søndagen. Dertil er der
Felbo selv, en dansk journalist og to
grønlandske journalister. 865 radioavi-
ser på hvert sprog et år igennem og
588 indslag i det aktuelle kvarter på
hvert sprog. Af disse 588 indslag i det
aktuelle kvarter var der 183 inter-
views, 364 redaktionelle kommentarer
(Fortsættes side 4)
KanoK tamåna åricingiie-
Kcir umår nerpa, pingitsorn e-
Karsindungitsumik saidt-
sduneKalersinago
årKigssuissoK Vagn Fleischer Mi-
chaelsen, Københavnime avisiliortut
peKatigigfiata atuagagssiåne „Journa-
listen“ime agdlagpoK:
Grønlandsposten pivdlugo nåla-
gauvfiup erKartussissulerissuata o-
Kauserisså folketingime ilaussortat a-
merdlanerit, tusautigssatut tigusima-
våt, tåmatumunåkutdlo nålagauvfiup
erKartussissulerissuata OKauserissai a-
kuerineKardlutik „administrationip pi-
ssortå pisinautitaussoK suliamut tu-
ngatitdlugo nålagkiuteKartåsavdlune,
tåukulo maligtarineKångigpata so-
raersitsisinauvdlune."
taimåikaluartordle månåkut Kalåt-
dlit-nunånut ministeriussup grøn-
landspostenip årKigssui'ssuata naKisi-
maneKångivigsumik pisinautitaunig-
ssånik, avdlångortineKångitdlat.
tauvame KanoK!
KularissariaKångilaK Kalåtdlit-nu-
nånut ministere Kai Lindberg aju-
ngitsumik isumaKardlune grønlands-
udvalgime taima oKarsimassoK. tai-
måikaluartordle nålagauvfiup erKar-
tussissulerissuata oKauserissai tusau-
tigssatut tiguneKarmata akuersseKa-
tausimavoK.
Grønlandspostenip årKigssuissoKar-
fia naKisimaneKångitsumik pisinauti-
tausinauva, asule oKausinåungitsu-
rnik?
Jørgen Felbo Grønlandspostenime,
radioavisime aktuelt kvarterimilo år-
KigssuissussoK apereriaruk, tåuname
avisiliortungmat akerdlilerneKardlune
sakortumik akissingitsortångitsoK.
Grønlandspostenip åndgssuissoKar-
fiane naKisimaneKångitsumik pisinau-
titauneK tåussuma Kulåkérsimavå, ta-
matuminga ersserKigsaivfigineKarsi-
mavdlune Kalåtdlit-nunåta landsråd-
ianit, atuagagssiamik aningaussali-
ssartumit.
Felbo ilerasuteKarane nalunaersi-
nauvoK ukiune mardlungajangne år-
Kigssuissunermine åridgssuissoKar-
fingmut tungassut pivdlugit surnig-
dlunit perKussuteKarfigineKarsimana-
ne.
sujorna Kalåtdlit-nunåne angalaor-
nivne sapåtit akunere ardlagdlit
Nungmipunga, Grønlandspostenime,
radioavisime aktuelt kvarterimilo su-
lineK maligtarivdluarsimavdlugo, år-
KigssuissoKarfiuvdlo naKisimaneKå-
ngitdluinartumik pisinautitauneranut
Kularnautausinaussumik sumigdlunit
nåmagtugaKångilanga. ardlaligpag-
ssuartigutdle ugpemarsivara, årKig-
ssuissoKarfik isume erKortusorissanilo
nåpertordlugo naKisimaneKångitsumik
OKarsinauvdlunilo agdlagsinaussoK.
tamatuma nalåne sorpagssuit OKause-
rineKardlutigdlo agdlauserineKarput,
Kalåtdlit-nunåne Danmarkimilo ad-
ministratione ama sangmineKardlutik
ilalerissuinåungitsunik.
årKigssuissoKarfingme uvdluinarne
pissutsit éssigait Danmarkime årKig-
ssuissoKarfingme naKisimaneKéngit-
sume pissutsit, sulinermutdle tunga-
ssorpiait taimågdlåt angnertorujug-
ssuarmik avdlåussuteKardlutik. isu-
maicartarsimagaluarpugut tamavta
ingmikut sulivdluartartugut akigssau-
tivtinut nåpertutumik. Kalåtdlit-nu-
nånile årKigssuissoKarfingmiut ula-
pinerssuaK ilungersornerssuardlo a-
torpåt. atuagagssiaK Kavdlunåtut ka-
låtdlisutdlo oKausertalik uvdlut 14-
kutårdlugit sarKumersartugssauvoK,
uvdlutdlo tamaisa radioavisit mardluk
aktuelt kvarterilo suliarineKartug-
ssauvdlutik — åma kalåtdlisut Kav-
dlunåtutdlo, sapåtikutdlo radioavise-
Kartardlune. uvdlut tamardluinaisa
radiome minutit 65 autdlakåtitsine-
(Kåp. 4-me nangisaoK).
autdlalernerme
kingorågara, årKigssuissoK Palle
Brandt, tunuarmat påsisinausimavara
årKigssuissunermine Kalåtdlit-nunåne
ikinguterpagssuaKalersimassoK.
uvavnik kingorårsissoK autdlaler-
nivne taimatut agdlagsinaunaviångi-
laK, tamåname åma uvavnut pingår-
nerungilaK.
pingårnerussordle tåssa ukiut Ka-
låtdlit-nunånivfika sulivfiusimangma-
ta soKUtiginartut, A/G radioavisilo av-
Kutigalugit sulinivkut årKigssuissusi-
massut pikorigsut suliåt nangisinausi-
mavdlugo taimalo ikiusinausimavdlu-
nga uvdluvtine Kalåtdlit-nunåne a-
tautsimut suliniarnikut anguniagau-
ssup pi viussungortineKarnigssånut:
Kalåtdlit-nunåta aningaussarsiorni-
kut, kulturikut politikikutdlo Kajang-
nåinerussumik tungavigssaKartup
Danmarkip nålagauvfiata iluane au-
la jaitdliartuinarnigssånut.
uvavnik kingorårsissugsaK kigs du-
para nukigssaKarnigssånik suleKati-
gingnigssamutdlo kajumissuseKarnig-
ssånik.
danskit kalåtdlitdlo suleKatigingne-
råne peKatausimaneK, tamatumane i-
nuit atausidkåt angnertumik pingåru-
teKångikaluardlutik, suliardle suju-
nertålo tamanit sagdliutitariaKardlu-
tik, misigissaKartitsisimavoK kingor-
namut erKarsautigingitsugagssåungit-
sumik. månimiut taimatut suleKati-
gingningnigssamik uvavnik ilagsing-
nigsimassut Kutsavigåka. nuånåruti-
gåralo ataricingnig diung a, ingmikut
landshøvdinge Kutsavigisinaugavko i-
sumagssarsisitsissamera, ilumortumik
pissuseKarnera, uvdluvtalo Kalåtdlit-
nunåne piumassarissånut nåpertutu-
mik årKigssuissoKarfingme naKisima-
neKångitsumik ingerdlatsinigssamik
påsingningnera pivdlugo.
Jørgen Felbo.
dmigssuissortaK
A/G normoro una tåssa månåkut
årKigssuissussup tunuånginerane
sarKumersoK kingugdleK. normo-
rume sarKumersugssame tugdler-
mit Erik Erngård akissugssauv-
dlune årKigssuissungusaoK åma
Kalåtdlit-nunåta radioane tusagag-
ssaKartitsinermut akissugssauvdlu-
ne årKigssuissusavdlune.
Erik Erngård 34-nik ukioKarpoK,
årKigssuissungorumavdlutik nalu-
naertut Kulit akomåne Kalåtdlit-
nunånut ministereKarfingmit tor-
KarneKarsimavdlune. 1945-me ili-
niarnertungorpoK tamatumalo ki-
ngorna ukioK migssiliordlugo År-
hus universitetime inatsisinik atu-
ardlune. 1946-me Viborg Stiftstid-
enderne avisiliortumut iliniartu-
ngorpoK. 1948-me Lolland Falsters
Stiftstidendemut nugpoK, 1954-iv-
dlo kingoma Lolland Falsters Fol-
ketidendemisimavdlune. sujorna a-
visime tåssane åndgssuissoKatau-
lerpoK.
A/G-p årKigssuissoKarfiata år-
KigssuissortåK sulinigssånut tikit-
dluarKuvå. årnigss.
3