Atuagagdliutit - 07.04.1960, Blaðsíða 12

r
Læserbreve
°° KLIP
X
Rævesakse
I Grønlandsposten for den 6. maj
1959 omtaler handelschef Hans Jacobi
i et læserbrev to hunde, der er kommet
til skade i rævesakse, som var opstil-
let i nærheden af sædvanlige slæderu-
ter, hvorfor pågældende hunde har
siddet med ben i saks i adskillige
døgn, fordi saksene ikke blev efterset.
Jeg vil her søge at besvare Jacobis
forespørgsel om hvilke regler, der
knytter sig til brug af sakse andre
steder, hvor denne form for fangst er
tilladt.
Danmark forbyder brugen af sakse
uden for gårdsplads og indhegnede
have. Af hensyn til fiskebestanden i
ferske vande tillades det dog at sætte
saks for odder, men saksene skal tilses
3 gange dagligt, og saksene skal være
sådanne, at dyret ikke lemlæstes.
Sverrig tillader sakse over for sæl
og i Nordsverrig over for ulv, jærv,
odder, ræv, hermelin og andre mindre
pelsdyr, men kræver at de tilses hver
dag.
Finland har en noget lignende regel.
Canada tillader sakse og har lige-
ledes strenge regler for tilsyn med
dem.
Rusland har tilsvarende regler.
Norge har absolut forbud mod fod-
sakse og tillader derfor kun sakse, der
er så store, at de dræber dyret øje-
blikkelig ved at slå sammen om bryst-
kassen.
Det er denne norske regel, der dan-
ner forbillede for Vest- og Østgrøn-
lands saksebestemmelser, thi i Grøn-
land er det, ligesom i Norge umuligt at
efterse saksene hver dag, derfor må
saksene kunne dræbe ræven hurtigt.
Jacobis andet spørgsmål er dette:
hvorfor tolererer man i Grønland sak-
se, der medfører dyrplageri og tolere-
rer, at de ligger på alfarvej.
Hertil må svares, at det gør man
ikke. Ifølge regulativet af 9. februar
1938 må kun Den kgl. grønlandske
Handels sakse bruges i Grønland, og
ministeriet har pålagt Handelen, at
saksene skal være 37 cm i diameter
for at kunne klappe sammen om og
dræbe ræven hurtigt, og endvidere må
fodsakse, d. v. s. sakse der slår sam-
men, hvis dyr træder på dem, ikke
udsendes, kun træksakse må udsendes
( d. v. s. sakse, der kun slår sammen,
hvis der trækkes i maddingen).
Der er dog nogle fangere, der har
lavet om på aftræksmekanismen, så
deres sakse slår sammen, når der træ-
des på dem, og det har måske været
sådanne sakse, der har beskadiget de
hunde, Jacobi omtaler.
For at hindre, at mennesker og dyr
uforvarende kommer i saks, findes i
finsk lov forskrift om, at fodsakse ik-
ke må sættes nærmere ved veje eller
boliger end 500 m. Sverrig har en til-
svarende regel.
I 1952 foreslog ministeriet landsrå-
det en bestemmelse om, at sakse ikke
sættes nærmere ved boliger end 500 m
og ikke nærmere ved de sædvanlige
■ færdselsruter end 200 m, men forslaget
nåede ikke frem til endelig behandling
i rådet. Ph. Rosendalil.
Tanker før påbegyndelsen af
målsætningsudvalgets arbejde
Af visitatsprovst G. Egede, NarssaK
AKTIESELSKABET „VOLPND"
ØRESUNDSVE) 147 - KØBENHAVN S ■ TELEFON ASTA 5622
Det glæder mig at høre, at det er
tilladt af landsrådets formand at ind-
sende kommentarer inden målsæt-
ningsudvalget går i gang med arbej-
det. Jeg drister mig til det på trods af,
at jeg af to forskellige grunde måske
burde tie: For det første er jeg ikke
sikker på, at min politiske oriente-
ring er tidssvarende på grund af min
høje alder. For det andet ved jeg, at
jeg af naturen er sådan indrettet, at
jeg siger tingene direkte, endog så di-
rekte, at mine udtalelser af nogle kan
optages for hårde. Da jeg alligevel vo-
ver at udtale mig, trods mine udtalel-
sers hårdhed, er grunden den, at
landsrådet og vort lands minister har
fastslået, at alle og enhver har frihed
til at udtale sig i A/G.
Er det nødvendigt med en ny
kommission!
Det spørgsmål må der efter min me-
ning være delte meninger om. Jeg
mente, at tankerne om „den kommen-
de politiske målsætning", som er år-
sagen til, at der nu samles en ny kom-
mission, allerede blev drøftet i den
store kommission, så det er unødven-
digt med en ny kommission allerede.
Som eksempler kan nævnes KGH og
GTO; allerede i den store kommission
var der tanker om, at disse institutio-
ner med årene skulle overtages af pri-
vate. Denne fremtidsplan har indtil
dato ikke kunnet lade sig realisere, og
jeg tror, det kun vil være til skade,
hvis man prøver at fremskynde det
(privatinitiativet). Det er på sin plads,
at landsrådet finder det nødvendigt at
have større kontakt med folketinget —
i det hele taget med Danmark politisk.
Vigtigheden deraf (altså at have kon-
ZEISS IKON AG
repr. ved:
pisiniarfigssas:
GEORG RAUH
Finsensvej 80
København F
Tlgr.: OPIGENA
telcgramcrnlaråine: OPIGENA
CONTAFLEX-super
Universel belysningsautomatik. — Moderne tilbagespolingsme-
kanisme. — Objektivbeskyttet lukker under udskiftning af
objektiv.
ZEISS TESSAR 2,8 og Syncro-Compur lukker.
takt med Danmark politisk) indså man
allerede i 1939, da der sendtes en
landsrådsrepræsentant til rigsdagen.
Netop af den grund blev det bestemt
i kommissionen (dansk kommissions-
betænkning 2. side 3b) at der skulle
være en landsrådsrepræsentant i rigs-
dagen (som det jo hed dengang) altså
en repræsentant i grønlandsudvalget
indtil næste valg. Det blev imidlertid
ændret, da vi fik folketingsmedlem-
mer. Det er selvfølgelig på sin plads
(skønt jeg sætter mere pris på, at man
havde sendt repræsentanter fra lands-
rådet). Men i mellemtiden er vi blevet
klar over, at vore repræsentanter i fol-
ketinget desværre ikke har megen
kontakt med landsrådet, hvilket
landsrådet også har anket over. Skønt
det er utilfredsstillende, kan det sik-
kert ikke ændres, da vi ved, at folke-
tingsmedlemmerne i den tid, hvor de
kunne have kommet i forbindelse med
landsrådet under landsrådsmøde, må
rejse kysten langs( det er også blot
mennesker, der kan trænge til en fe-
rie) og om vinteren er de nødt til at
opholde sig i Danmark. Følgerne heraf
bliver, at det ikke er landsrådets in-
teresser, men ministeriets, der bliver
varetaget. Det vil være noget helt an-
det, om landsrådet selv sendte repræ-
sentanter — naturligvis skal vi bibe-
holde folketingsmedlemmerne. Det er
meget vigtigt, at landsrådet har direk-
te kontakt med folketinget. Derfor er
man tilbøjelig til at mene, at landsrå-
det mere skulle have stræbt efter det,
i stedet for at nedsætte et nyt målsæt-
ningsudvalg.
Ved af nedsætte et nyf målsætnings-
udvalg, vil man søge af formindske
ministeriets indflydelse, men hvordan!
Jeg er nok klar over landsrådets
tankegang, for hvad jeg har tænkt og
følt i 21 år, kan ikke være så forskel-
ligt fra det, landsrådet kan føle og
tænke i dag. Jeg kan blot ikke begribe,
hvordan landsrådet kan få større be-
føjelser og være i stand til at klare
sig mod administrationen, så længe ad-
ministrationens overhoved — mini-
steriets stedfortræder — er formand
for landsrådet! Man er tilbøjelig til at
mene, at der kunne nås langt, hvis
man, som så mange har talt om, kun-
ne vælge en klog grønlænder eller
blot begynde at tænke på det, til
landsrådsformand. Det vil alligevel
ikke kunne undgås i fremtiden. Jeg er
blot ked af, at jeg ikke ved, hvordan
den tanke skal kunne realiseres så
hurtigt som muligt. Lad mig sige det
på den måde: hvor er den mand at
finde i dag, som kunne egne sig til og
leve op til det ansvar. Hvis Avgo
Lynge havde levet, ville jeg have
kæmpet bravt for at virkeliggøre pla-
nen. Desværre er Avgo ikke længere
til .... I fjor var der en af landsråds-
medlemmerne, der sagde, at der kun
kunne blive tale om en formand, hvis
der skulle vælges en ny, og det skulle
være den nuværende landsrådsfor-
mand. (Jeg ved ikke om medlemmet
sagde det i spøg, eller om det var for
at fedte). Jeg nærer ingen tvivl om, at
den nuværende formand kan leve op
til det arbejde. Men jeg er i tvivl om,
der vil ske synderlige ændringer med
landsrådets „bestemmelsesret".
Formanden skal samtidig passe sin
store post som landshøvding. Hvis
landsrådet selv vælger en formand, må
det være med det for øje at få større
beføjelser, hvis det mål skal nås, må
der vælges en ikke-administrations-
mand. Lad mig endnu en gang sige:
Hvor findes den mand?
Noget af det første, måisætningsudval-
gef skal drøfte, er de private nærings-
drivendes overtagelse af KGH og
GTO
I den forbindelse kunne jeg godt
nøjes med at henvise til Bent Lynges
indlæg i A/G (nummer 22—23 1959).
Det var et smukt, gennemtænkt og
sagligt indlæg, som jeg kan anbefale
repræsentanterne i det kommende
målsætningsudvalg at læse. Bent Lyn-
ge finder det vigtigt med en grundig
forberedelse, hvilket jeg fuldkommen
er enig i og vil uddybe lidt nærmere.
Noget af det vigtigste man må se at
komme til klarhed over, er hvor langt
vi grønlændere i dag er nået kulturelt
og kundskabsmæssigt. I det danske
rige sættes der pris på, at man har en
solid uddannelse, lige meget hvilke
fag man vælger, uddannelsen betyder
meget for ansættelses- og lønmæssige
vilkår, især når man skal beskæftiges
ved staten. Det er nødvendigt i op-
bygningstiden at have dygtig arbejds-
kraft, ligeledes er det vigtigt at have
dygtige arbejdsledere.
Men vi kan ikke komme bort fra, at
vi stadig mangler arbejdskraft, skønt,
jeg godt ved, at der i de sidste år har
været sendt unge på håndværkerud-
dannelse og læreruddannelse. Men det
er stadig ikke nok. Grønlændere som
har arbejdet for danskere, eller som
har overtaget en danskers arbejde, fø-
ler altid mindreværdskomplekser eller
også føler de, at danskerne bliver fo-
retrukket frem for dem selv. Men det
kan der ikke laves om på i følge de
krav, der stilles i forbindelse med an-
sættelser. Men følelsen (den at føle sig
tilsidesat) kan man kun komme til livs
ved at lade danskeren og grønlænde-
ren gennemgå samme uddannelse. Når
der bliver tale om samme uddannelse,
bliver der først en mening med at gøre
vrøvl, hvis man som grønlænder føler
sig tilsidesat.
Hvis det i målsætningsudvalget øn-
skes, at de private næringsdrivende så
hurtigt som muligt skal overtage KGH
og GTO, må der stræbes efter at få så
(Fortsættes side 24).
12