Atuagagdliutit - 07.04.1960, Blaðsíða 16
time nukigdlåraluaK
Kungujungnine pigå
kalåleK inusugtunguaK timimigut nukigdlåvigsimagaluardlune
nuånarnermigut soKutigissaKarnermigutdlo nukigdlårsimångit-
sok A/G-p Københavnime pulårpa
Jakob InusugtOK
Jakob InusugtOK, Ausiait pigissåne
ikerasårssungmio, 12-inik ukioKardlu-
ne nukigdlårnermik nåparpoK, timå
tamarme nukigdlårdlune, Kujanartu-
migdle okalugsinaunine pigalugo, Jå-
ko Katångutigingne nukardlersaussoK
Danmarkimut avalagtariaKarpoK. u-
kiut kingugdlit arfinigdlit-arfineK-
mardluk Hornbæk Kuranstaltime
Blegdamivdlo nåparsimaviane Køben-
havnimitume uningasimavoK. ilisari-
simassama nåparsimavingme taissav-
ne kingugdlerme sulivfigdlip oKalug-
tungmanga Jåko erninaK soKutigit-
såusimavara — kalåleKat inusugtu-
nguaK nalautaKamerdlugsimagaluar-
dlune inugtut nuénåmerminik asiui-
nartitsisimångitsoK.
unuk tamåna pulåravko sujornati-
gut ingmivtinut takusimångisåinara-
luardluta alikutarigdluavigpugut —
ka vf isordluta, OKaloKatigéruj ordluta
fjernsynialo Københavnime tamåku-
erniarfit ilåta atugkiusimasså issi-
gingnårdlugo. Jåkup fjemsynine ama
radiomut tusarnårutigisinaussane ku-
janiutigeKå: — autdlakåtitsissamera
mamaraluåinartaraluardlune avativ-
tine pissutsinik åssigingitsorpagssuar-
nik påsissaKalersitsivoK, OKarpoK.
neriungneK åmale isumatussuseK
nåparsimalingikatdlarame nukagpi-
arKatut inunine Jåkup oKalugpalårå
sumik narrujumisimanermik pakatsi-
simanermigdlo nipimigut malungnar-
titsinane. piniarnialugtarnine erKarto-
riardlugit KorortuarKane atissaminut
sikåvingmine torKortane takutipå: —
måna atomeK ajomarsigaluaK Kanga
nuånissårtitsissartungungmat igiku-
majungnaiginaravko ...
Jåko ukiumåne aprilip 27-åne 19-
inik ukioKalersugssauvoK. — nunap
inungorfivma takorKigsinaunigsså su-
le neriutigiungnåingilara, Jåko oKar-
poK. — kisiåne åipåtigut nalungilara
imaKa inunera tamåt Danmarkimlta-
riaKarsinauvdlunga. Jåkup taima o-
Karnermigut inusugkaluaKalune Ka-
noK isumatutiginine takutipå.
ananap tikerårpånga
— soruname uvdlut isumaliutitigut
okimaitsorsiornartut nalåutarpånga,
inungnile uvavtitut atugalingne ta-
mane tamåna takornartaugunångilaK,
åmame inuit kikugaluitdlunit tamar-
mik taimatut misigissaKartarput, oKa-
lorKilerpoK. — Kujanardle måne aju-
ngeKissumik inutitaugama. inuit må-
ne uvavnut sulissussut tamarmik i-
nutsialagssuput tamatigutdlo, agdlåt
pissugssaunertik akimordlugo, ikior-
niartuardlunga oKilisåuniartuardlu-
ngalo. kisiåne soruname uvdlut tamai-
sa anånaga, Katångutika nunaKarfi-
nguardlo inungorfiga erKainiartarpå-
ka. 1958-ime aussåkut anånånguarma
tikerårmanga Kåumatit mardluk må-
nivfé Danmarkime misigissama nuå-
nernerpårtarait, uvavnutdlo naku-
ssagsautauvdluarsimåput, ministerialo
Kutsavigerusugpara anåna taimatut a-
med mange interessante træk
(Af UvdloriånguaK Kristiansen)
Tolv år gammel blev Jakob Inusug-
tOK fra Ikerasårssuk i Egedesminde-
distriktet ramt af polio. Totalt lammet
— men til alt held uden at miste talens
brug — måtte Jakob, der er den yng-
ste i søskendeflokken på syv, sendes
til Danmark, hvor han de sidste 6—7
år har levet dels på Hornbæk Kurbad
og dels på Blegdams Hospital i Kø-
benhavn, og det var på sidstnævnte
sted, at jeg fornylig besøgte ham.
Selv om vi aldrig havde set hin-
anden før, hyggede vi os dejligt sam-
men den aften — drak kaffe, sludrede
og så fjernsyn. Jakob er meget glad
for sin TV-modtager, som han har fået
udlånt af et københavnsk fjernsyns-
firma. Sendetiden er ganske .vist kort,
men den byder på mange gode ting.
Når man har TV, kommer man mange
forskellige problemer på nært hold,
var hans taknemmelige kommentar.
Håb, men også fornuft
Jakob fortalte — uden den mindste
antydning af bitterhed eller skuffelse,
tværtimod smilede og lo han meget —
om sine barndomsår, før sygdommen
ramte ham. Han mindedes sine fiske-
og jagtture. Jakob havde især været
glad, da han fik en salonriffel. Riflen,
der nu er defekt, står henne i Jakobs
tøjskab i hans eneværelse på hospi-
talet. — Jeg nænner ikke at skaffe
mig af med den, sagde Jakob åben-
hjertigt. Den har jo givet mig så man-
ge spændende og morsomme timer ....
Jakob, der fylder 19 år den 27.
april, erkendte, at han sikkert måtte
blive i den europæiske del af Dan-
mark resten af sit liv. — Den mulig-
kiliutdlugo tikerårsinautisimangmago.
kalåleKatika avdlat mardluk åma tai-
manikut angajoricårningnit tikerårsi-
nautineKarputaoK Jåkup sinigfiata a-
kiane igkame arnåta Jåkuvdlo åssi-
ngat, arnå tikerårmat åssilissaK, nivi-
ngavoK Jåkumut sangmissorpiamit-
dlune.
Jåko pulåravko sinigfingmine nala-
vok maskinamik anersårtusiamik a-
nersårtuteKardlune. — iluaKussuvoK,
OKalugtupånga, nalatitdlungale aitsåt
atortarpara. uvdlormut akunerit ar-
dlagdlit igsiavivne agssakåssulingmit-
dlunga makitassarpunga — upernakut
aussåkutdlo sila ajungeriartoK anér-
tardlunga. åma nagdliutorsiortineKa-
rångavta avdlatutdlo alikusersorneKa-
rångavta ilaussarpunga, igpagssigami-
narme-åsit timimikut ajutigdlit piv-
dlugit sulinianatigit ukiortårsiorting-
matigut Amagerime nuéneKaoK ...
mana nangminen ineitalisaoK
— Kingutitåra takussariaKarpat, tå-
ssane sangmerujordluta pilerpånga.
sikåvia ornigkavko Kingutip pårssua
ameK amigigssuaK angmaravko Ki-
ngussuaK mardlungnik „issitalik" a-
mermik Kernertumik KagdligaK nu-
tauvdlunilo kussanåsagaluarmigame!
— Nungap (fru Skoubo Petersen, mi-
nisteriep kalåtdlinik Danmarkime nå-
parsimassunik nåkutigdlissua) pitsika-
minga, Kåumåmut pissartagånguåka
50 kr-t sipårtardlugit 70 kr-lerdlugo
pivara ...
— iningningånit issikivigigsårpat-
dlångikaluarputit ...
— sagdlungilatit, Jako igdlariarpoK.
måna inigissara Kingusersårfigssåu-
ngilaK, kisiåne nangmineK ineKalisav-
dlunga nugssamårpunga, Hans Knud-
sens Pladsime Lyngbyvej ip saniane
Ortopædisk Hospitalip aldnguane ti-
mimikut ajutilingnut igdlutårssuaK i-
neKarfigilisagavko. Kuleringnik arna-
nilingnik initanarame Kutdlerpåme i-
nit ilåt nugterfigssaråra. ivsaK taku-
niaravko issikivigingårame Sverige-
mut agdlåt erssiput, laimåitumik Ki-
ngutisivunga ...
igdlorssuan tåuna inuit untritigdlit
hed må jeg simpelthen se i øjnene,
selv om mit håb om engang at gense
fødelandet stadig er levende, sagde
han fornuftigt.
Mor besøgte mig
-— Jeg vil ikke benægte eller skjule,
at jeg oplever dage, hvor humøret er
så som så, fortsatte Jakob efter en
lille pause. Men det må vel siges at
være naturligt hos mennesker i vor
situation, ligesom det samme jo også
kan ske fqr alle andre. Men trods alt
har jeg det godt hernede. Alle er
flinke, og jeg får al den hjælp og
støtte, jeg behøver— og mere til. Men
hver dag tænker jeg på min mor, mine
søskende, på den lille boplads, hvor jeg
blev født. Min mor besøgte mig her-
nede sommeren 1958 — det var de
vidunderligste to måneder, jeg hidtil
har oplevet, siden jeg kom til Dan-
mark i 1953. Ministeriet skal have tak,
fordi det muliggjorde dette besøg. To
andre grønlandske polioramte fik be-
søg af deres forældre ved samme lej-
lighed.
På væggen over for Jakobs seng
hænger der et fotobillede, der forestil-
ler Jakob og hans mor. Billedet blev
taget under moderens besøg.
Jakob lå i sin seng og åndede ved
hjælp af en jernlunge, da jeg besøgte
ham: — Men det gør jeg kun, når jeg
ligger i sengen, fortalte han. Jeg er
oppe flere timer daglig, og så sidder
jeg på min rullestol — om foråret og
sommeren ude i det fri, når vejret til-
lader det. Jeg deltager såmænd også i
fester og lignende arrangementer for
os, forleden var jeg f. eks. til Vanføre-
fondens nytårsfest ude på Amager ....
ardlaligssuit ineKarfigssåt timimikut
ajutigdlit pivdlugit nalerKutungorsa-
gauvoK, sordlo silåmut matorssue åta-
taussat tortåinardlugit isumamingnik
angmartardlutigdlo matussarput, 20-
nigdlo elevatoreKarpoK (inéraussat å-
tataussat tuginardlugit Kumukardlu-
tigdlo åmukartartut). init igkamut i-
lorpartitanik ingnåtdlagiatortunik i-
gavfeKarput pissaritdlisagkanik, Jå-
kule kivfaKartugssaujumårpoK.
Jåkup oKalugtukujånga Dora Stach
Agdluitsup-påmio Susanne Johansen-
ilo Kitdlermio åma igdlorssuarmut tå-
ssunga pissugssaujumårtut, niviarsiå-
nguit tåukutaoK Jåkututdle nukig-
dlårnermit nalåuneKarsimåput.
Jåkup agdlisitsiutå
pulårtitdlunga påsivara Jåko uni-
ngaKatiminit sulissunitdlo tamanit
nuånarissaoKissoK. — Kimassunera
Kungutsaringneralo tåssa asanaKutai,
nåparsimassunik pårssissut ilåta o-
Karfigånga nangigdlunilo: åma ilua-
Kutigå soKutigissaKardluartugame.
agdlisitsiuminik OKalugtutingilåtit —?
Jåkup agdlisitsiune Kingutimisutdle
Kåumåmut kaussarfingmiuminit aki-
lersimavå, 450-eriardlune agdlisitsi-
ssartoK. — sujorna jutdlip tungånut
niorKutigssat akikitdleratdlarmata
Nungap navssåralugo uvavnut pitsi-
ssarå, 45 kronmarnik akilerpara. i-
mågdlåt tåssa tamalånik misigssueru-
jussutigissarpara, sordlo naussunut i-
merterutigssiaK umassuararsiorujug-
tardlugo — soruname ilisimatungor-
niutigingikaluardlugo, inua ingminut-
åsit tivsisårusiutlnarpoK.
kalåtdlisut, Kavdlunåtut tulug-
tutdlo
Jåko pulårdlugo iseravko Køben-
havnime avisit ilånik atuartoK nå-
magtorpara, napancusiaK atuarfigssi-
aK ilitsivigalugo atuarfigigå. —inuit
angalassut akornånikungnaerdlune
tupingnaKaoK soKutigissat angnertu-
sissåssusé, OKarpoK. åma avisinik atu-
amera Kavdlunåt oKausinik ilikarsau-
(Kup. 23-me nangisaoK).
lammet -
Fra hospital til eget hjem
Under samtalen bemærkede Jakob,
at han netop havde anskaffet sig en
kikkert. Det store „to-øjede“ og flun-
kende ny vidunder med sort læderbe-
træk lå på hylden i tøjskabet i sit
kalveskindsfutteral: — Nunga (fru
Skoubo Petersen, der på ministeriets
vegne er kontakt-dame for de grøn-
landske Danmarks-patienter) købte
den til mig for små 70 kr. Pengene
havde jeg sparet sammen af mine må-
nedlige lommepenge på 50 kr.....
— Ja, men-------
— Jeg ved, hvad du vil sige, lo Ja-
kob, og du har ret. Her er der ingen
udsigt, som er en kikkert værd, men
omkring marts-april flytter jeg ud til
en ny vanførebygning på Hans Knud-
sens Plads ved Lyngbyvej, lige over
for Det Ortopædiske Hospital. Bygnin-
gen er på 11 etager, og jeg skal bebo
et værelse på øverste etage. Jeg var
henne og se på lokaliteterne forleden.
Sikken en udsigt! Jeg kunne se helt
over til Sverige ....
Det ny vanførehjem er indrettet der-
efter. Udgangsdørene f. eks. åbnes og
lukkes automatisk, blot ved at trykke
på knapper, og der er 20 elevatorer.
Lejlighederne og værelserne har ind-
byggede elektriske køkkener. For Ja-
kobs vedkommende bliver der dog tale
om hushjælp. — Jakob fortalte mig i
øvrigt, at Dora Stach fra Sydprøven
og Susanne Johansen fra Vester Ej-
lande — begge polio-ramte ligesom Ja-
kob — også skulle bo på hjemmet.
Jakobs mikroskop
Den unge grønlænder er meget af-
holdt af både medpatienter og perso-
nale: — Hans gode humør og smilende
væsen gør ham så kær, sagde en syge-
plejerske, der fortalte mig, at Jakob
desuden havde mange og gode inter-
Fortsættes side 22).
Hans SMIL er ikke
A/G besøger i København en ung grønlænder, der — irods totalt lam-
met af polio — ikke har mistet humøret, men gjort invaliditeten til et liv
17