Atuagagdliutit - 23.03.1961, Page 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 101-iat
sisamdngorneK martsip 23-at 1961
nr. 7
Opmålingsarbejdet ved
Grønland fremskyndes
Men først om 10 år vil de grønlandske farvande være nogenlunde målt op
To slags grønlandsregnskab
Pmålingen af vestgrønlandske far-
ande er blevet 7 år forsinket, fordi
°er 1 årene fra 1953 til 1960 ikke blev
sivet bevillinger til opmålingsarbej-
et> og fordi søværnet manglede mate-
riel og personel. Sidste år blev opmå-
lingsarbejdet genoptaget, og i de kom-
mende år vil arbejdet blive intensive-
ret. Der er anskaffet et nyt radionavi-
gationssystem, et Decca „lommefor-
Kalåtdlit-nunåt nautsorssutit mardluk
realskolerne iliniartitsissoK Frantz
3asrum, Roskildeme najugalik, ukiu-
? ardlalingne Kalåtdlit-nunåne ili—
niartitsissusimassoK avisimut „Infor-
rfii°n“imut agdlagaKarsimavoK Ka-
l^Ht-nunata ministerieKarfiata Ka-
dlit-nunåne aningaussarsiornikut
ioeriartornermik navsuiåumik sarxu-
inssinera issornartorsiordlugo. nav-
suiaut tåuna maligdlugo Kalåtdlit-nu-
1958-imut Danmarkimit
5-285.000 kr-nik aningaussartutausi-
avoK. ukiune tåukunane Kuline sa-
naortugkanut nutånut 300.685.000 kr.
n i^Sauvfiup atorsimavai.
rantz Kjærum agdlagpoK ilentu-
lutinarneKarsimassoK Danmarkip
alatdlit-nunåtalo ingmingnut atane-
a aningaussarsiomermut tungassui-
ait erKartomerisigut sancumiutar-
Ugo, OKautigalugo akilerårtartut nu-
aP ilå tåuna ima imalo amerdlatigi-
sunik aningaussartutigigåt. taimatut
autsorssuissarnerne tamane avisinik
Uartartut OKalugtutisavdlugit pui-
sorneKartarpoK Kalåtdlit-nunåt piv-
ugo aningaussartutaussut kiserdlui-
aisa tamåkivigdlugitdlo OKautigine-
artartut — nunat ingmikortortait av-
y taimailiorfigineKångisåinardlutik.
a unaeruteKartarneme taimailiortu-
. rneK kisime uparuagagssåungilaK. a-
JornerussoK tåssa tikuarneKångisåi-
armata danskit nålagauvfiata Kalåt-
rt-nunåne aningaussarsiarisimassar-
Pugssue aningaussarsiariuagailo. Ka-
ulit-nunåta aningaussatigut naut-
orssdsiorneKarnera åssiglngitsunik
dlalingnik suliarineKarsinauvoK,
^unavdle ingmikortortå tåuna ingmi-
t nautsorssusiomeKåsagpat isuma-
srpunga erKortuliornigssaK sagdlu-
ngmigssardlo pissutigalugit imatut tu-
gaveKardlune nautsorssusiortaria-
KartoK: Danmarkip aningaussarsior-
nermigut angussai Kanorme isimåsa-
galuarpat Kalåtdlit-nunåt Danmarki-
mut ilausimångikaluarpat, månalo
Danmarkimut ilaungmat nålagauv-
fiup aningaussarsiornikut angussai
KanoK ipat? Kalåtdlit-nunåne pissut-
sinik ilisimassagdlit ersserKivigsumik
nalunaerutigisinåvåt danskit sulisitsi-
ssuisa NATOp såkutoKarfine Kalåt-
dlit-nunånitune sorssungnerup ki-
ngorna suliaKarnermingne aningau-
ssarsiaisa aningaussat Kalåtdlit-nunå-
ne piorsainermut atortut sivnerujug-
ssuarsimagait. naitsumik OKautigalu-
go Kalåtdlit-nunåt Danmarkimut su-
le sivneKartorutaussarpoK.
imåisimåsagaluarpat ukiune måku-
nane Kalåtdlit-nunåta piorsarneKar-
nerane Danmarke aningaussanik aju-
nåruteKartardlune, tauva taimarssuaK
pissariaKartitsinermut kisime pissu-
tauvoK sorssungnerup sujornagut u-
kiorpagssuarne Kalåtdlit-nimåt inuilo
iluamik isumagineKarsimångingmata.
Kalåtdlit-nunåne pissutsit atautsimut
issigalugit nalunaerutigissarneréne å-
ma sarKumiuneKarsinaussaraluarpoK
landshøvdingiusimassup P. H. Lund-
steenip ukiortåme radiokut OKalugiar-
nermine oKautigisså: Kalåtdlit-nunå-
ne inuit atausiåkåt aningaussartutigi-
nerat Danmarkip ilåne avdlane inuit
atausiåkåt aningaussartutiginerisut
agtigingitsoK; nauk Kalåtdlit-nunåt i-
neriartornermine 1945-me ukiut hun-
tritigdlit ardlagdlit Danmarkimit ki-
ngugdliugaluartoK sule tagpavane i-
nuit aningaussartutaunerat månisut
agtigilersimångilaK. navsuiautit igdlu-
inarsiortut matuma kingorna pinavér-
såmiartigik nunavta ingmikortortåi-
ne pissutsinut akornutåuput iluamér-
sumigdlo sujunertaKaratik.
Det er måske billigere
En bogholder fra KGH vil have sin underslæbs- og tyverfsag behandlef
i Grønland fremfor i Danmark
tiktå 53~åri& bogholder fra KGH har
ve i? sig skyldig i underslæb og ty-
g ! 6t beløb af ca. 20.000 kroner i
sendt61^0*3*3611' ^°£kolderen er pr. fly
.at København til politiundersø-
nåH 6> 111611 kan kræver nu at få sin sag
idet0*?* Ved en grønlandsk domstol,
biir 11311 mener> at det vil være det
sae Ste f°r ham' °m kort tid kommer
bf5j*1 torundersøgelsesforhør i Kø-
at *f■"aVtls byret. Anklageren vil søge
d dommen med det samme. Byret-
skal selv afgøre, om den er kom-
petent til at tage sagen, eller om bog-
holderen kan få den overført til
Grønland. Underslæbet beløber sig til
15.000 kroner; en del af disse penge er
hævet på forskellige sparekassebøger,
som han har opbevaret for andre an-
satte i Sukkertoppen. 4.000 kroner har
han direkte stjålet fra et kontor, som
han havde nøglen til. Det ser ud til,
at han var kommet ind i en ond cirkel.
Han måtte stadig begå nye lovover-
trædelser for at dække de foregående,
når der var udsigt til afsløring.
innaKa akikfnerusaoK
handelime nautsorssusiortoK 53-inik ukiulik pemuserdluteKar-
simanerminigdlo Danmarkime pinane Kalåtdlit-nunånile su-
liagssångortitsiniartOK
handelime nautsorssusiortoK nav-
t 6rsimavc3K: Manitsume pencuserdlu-
20 n^w?imaVCllunil0 tigdligsimavdlune
. ' å kr. migssåinik. tåuna tingmi-
umik Københavnimut autdlarti-
n Jar®lrnav°K politinit misigssuivfigi-
eSSångordlue°. piumassarisi-
„ a e Kalåtdlit-nunåne erKartune-
in„mIgSsane> isumaKarame tamåna
mflninU^ a>kikinerussugssaussoK. ta-
a pivdlugo Kanigtukut Køben-
byretime kigdlisiuineKåsaoK.
tlg.ineKartuP norKåissutigini-
erninaK erKartuneKarnigssane,
arpå
byretimilo aulaj angerneKåsaoK tamå-
na Københavnime suliarineKarsinau-
nersoK imalunit Kalåtdlit-nunåne su-
liagssångortitåusanersoK. 15.000 kr-
nik perKUserdluteKartoKarsimavoK,
tåuko ilait nautsorssusiortup spare-
kassenit avdlat pinit pårissaminit ti-
gusimavdlugit. 4000 kr. agdlagfingmit
matuersautå pårissaminit tigdligsima-
vai. tåuna påsineKamigssaminik ili-
masulerångame perKUserdlutine ma-
tuniardlugit avdlanik tigdligtariaKar-
tarsimavoK.
mat“, der giver mulighed for en mere
nøjagtig opmåling. I Marinetidende,
der udgives af søværnets specialgrup-
pes organisation, oplyser J. Sehested-
Grove, at den indenskærs opmåling
begynder, hvor man slap sidste år ved
Færingehavn, og derefter flyttes den
sydpå til Frederikshåb.
To nye opmålingsbåde indsættes i
arbejdet sammen med de 4, der var i
gang sidste år. Fregatten „Thetis“ er i
øjeblikket under ombygning. Den for-
synes med et nyt apparat, der udsen-
der lydbølger under vandet. Appara-
tet kan sende lydbølger både i dybden
og horisontalt, så man også kan kon-
statere tilstedværelsen af eventuelle
skær. Hvis apparatet opfylder de for-
ventninger, søværnet stiller til det, vil
det medføre en væsentlig lettelse ved
opmålingsarbej det. Sehested-Grove
anslår, at opmålingsarbejdet efter op-
timistisk skøn kan være færdigt om en
halv snes år.
Realskolelærer FrantzKjærum,
Roskilde, der i nogle år har været læ-
rer i Grønland, har sendt dagbladet
Information et indlæg, i hvilket han
anker over den redegørelse for den
økonomiske udvikling i Grønland, som
Ministeriet for Grønland har udsendt.
Det fremgår af denne redegørelse, at
Danmarks udgifter til „forretningen
Grønland" i ti-året 1948-1958 har be-
løbet sig til 365.285.000 kroner. I sam-
me tidsrum har staten anvendt
300.685.000 kroner til nyanlæg.
Det er efterhånden blevet coutume,
skriver Frantz Kjærum, til stadighed
at fremstille forholdet Danmark-Grøn-
land i økonomisk lys, at fremhæve, at
så og så meget koster denne landsdel
skatteyderne. I alle disse opgørelser
glemmer man at fortælle læserne, at
man i det grønlandske regnskab op-
stiller alle udgifter, overhovedet alle
— det gør man aldrig fra andre lands-
dele. Ikke nok med denne ensretning i
oplysningerne. Hvad endnu værre er,
man undlader at gøre opmærksom på
de enorme indtjeningsmuligheder, den
danske stat har haft og fortsat har i
Grønland.
Et grønlandsregnskab kan stilles op
på flere måder, men skal der i det hele
taget stilles et særskilt regnskab op
for denne landsdel, synes jeg, at man
i retfærdighedens og sandhedens navn
bør stille det op ud fra dette grund-
synspunkt: Hvordan havde Danmarks
økonomi været, såfremt Grønland ikke
havde været en del af Danmark, og
hvordan er den nu, da det er en del
af Danmark? Folk, der kender til de
interne forhold, kan således oplyse
med al ønskelig tydelighed, at de pen-
ge, som danske entreprenørfirmaer har
tjent ved at arbejde på NATO baserne
i Grønland i årene efter krigen, langt
overstiger de pengebeløb, der er an-
vendt til Grønlands genopbygning.
Kort og godt, der er endnu overskud i
grønlandskassen.
Skulle situationen endelig have væ-
ret den, at Danmark i disse år måtte
sætte penge til ved Grønlands opbyg-
ning, skyldes det store behov udeluk-
kende, at man gennem årtier før kri-
gen ikke har ofret noget videre på
dette land og dets folk. I en oversigt
over situationen i Grønland burde man
også kunne finde den oplysning, som
forhenværende landshøvding P. H.
Lundsteen gav i radioen nytårsaften,
da han udtalte, at investeringerne pr.
person i Grønland ikke var på højde
med investeringerne pr. person i det
øvrige Danmark, altså selv om Grøn-
land i udvikling i 1945 var århundre-
der bagud for Danmark, investerer
man ikke engang nu de samme beløb
deroppe som hernede. Lad os for ef-
tertiden være fri for ensidige redegø-
relser. De er til skade for forholdet
mellem vore landsdele, og de tjener
intet positivt formål.
Kalåtdlit-nunåta imartaine
ugtortaineK tuaviuneKasaoK
aitsåtdle ukiut Kulit Kangiugpata Kalåtdlit-nunåta imartaine
ugtortaineK nåmagsineKangajagsimassugssauvoK
Kitåta imartaine ugtortaineK ukiut
arfineK mardluk kingusigsorsimavoK,
tåssa 1953-mit 1960-mut ugtortainer-
mut atugagssanik akuerssissuteKarto-
Karsimångingmat åmale sorssuteKar-
fik inugssaileKivdlunilo atortugssaile-
Kisimangmat. ugtortaineK sujorna na-
ngineKarpoK, ukiunilo tugdligssane
angnertunerulersineKartugssauvdlune.
radiokut ugtortåumik Deccamik miki-
ssumik pigssarsissoKarsimavoK ugtor-
taineK erKomerussumik ingerdlåne-
Karsinaulisavdlune. såkutut imarsior-
tut atuagagssiane J. Sehested-Grove
nalunaerpoK sinerissamik ugtortaineK
sujorna kigdligfingmit Kangerdluar-
ssorutsimit autdlartineKartugssau-
ssok, kingorna kujasingnerussoK På-
miut erKåt ugtortarneKalisavdlune.
sujorna ugtortautigineKartut sisa-
mat saniatigut mardlungnik ama ug-
tortauteKåsaoK. sorssut Thetis månå-
kut sanarKingneKarpoK. ugtortåumik
nutåmik pilerneKåsaoK, nipip malinik
åmut sanimutdlo autdlakåtitsisinau-
ssumik, tamatumunåkut ikardluit på-
sineKarsinåusavdlutik. oKautigineKar-
poK ugtortaut tåuna isumavdluarfigi-
neKameratut suniuteKåsagpat ugtor-
taineK OKinerulersugssaussoK. Kalåt-
dlit-nunåta sineriåne ugtortaineK Se-
hested-Grove ukiut Kulit Kångiugpata
inisangatipå.
Glædelig påske — porskime pivdluaritse