Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 23.03.1961, Blaðsíða 24

Atuagagdliutit - 23.03.1961, Blaðsíða 24
Thules kirke flyttes Kirken, der i mange år var verdens nordligste, sejles sydpå til Ifivdlex drejer sig om skind, der har skudhul- ler eller rifter efter kajakmandens harpun. For at skindet skal komme i første klasse, skal sælen skydes i ho- vedet, ellers indbringer skindet kun nogle få kroner. Dette har gennem åre- ne været med til at skærpe skydefær- digheden. Med det pæne auktionsresultat kom- mer det gamle sælfangererhverv såle- des til at pynte noget på KGH’s pro- duktionsregnskab, hvor det nye fiske- rierhverv ventes at vise underskud, ligesom tilfældet var sidste regnskabs- år. Thules gamle kirke brydes nu ned og sejles sydpå for derefter at blive rejst på udstedet ItivdleK. Dermed af- sluttes et særligt kapitel i den grøn- landske kirkehistorie. Det var Mylius- Erichsen, som henledte den danske menigheds opmærksomhed på beho- vet for et kirkearbejde blandt Thule- eskimoerne, og i 1909 anlagde Det Danske Missionsselskab og Den Grøn- landske Kirkesag missionsstationen i Thule. Indvielsen fandt sted den 4. august 1909, og stationen fik ved den- ne lejlighed navnet „Nordstjernen11. Som missionærer var udsendt grøn- lænderne pastor Gustav Olsen og mis- sionær Sechmann Rosbach. Knud Ras- mussen deltog i indvielsen og sagde senere om denne begivenhed: „Der var over det lille træhus, som vi Uge havde bygget, en stem- ning, som man sjældent kommer til at opleve i de største kirker i Dan- mark. Der var en stilhed, medens pastor Gustav Olsen talte, og et forståelsens ekko om ham, at vi derigennem måske fik rejsens al- lerstørste oplevelse. Det ér noget stort gennem ganske almindelige vendinger, jævnt og stille netop at få sagt de store ting. Det fik Gu- stav Olsen gjort den dag, da han holdt sin indvielsesgudstjeneste". Først i 1930 fik Thule sin egentlige kirke, verdens nordligste. Efter at alle distriktets beboere var kristnede, bort- faldt den direkte hedningemission, og da staten i august 1937 overtog han- dels- og lægevæsenet i Thule, gik også kirke- og skolevæsen ind under staten. Kap York-missionen havde dermed fuldført sin opgave. Under den anden ukiut taima amerdlatig'issut Kångiu- simalermata, tåukunanilo ukiune ino- Katigisimassat amerdlasut ilisarilersi- massatdlo Kimagsimalerdlugit soruna- me erKarsautigericajånartarput. entainiarigauna 1930-t nålemerånit 1940-p autdlartinerånut Marmoriling- mlsimaneK, ukiut tåukorpiausimåput kujatåmiut avangnåmiutdlo månåku- tordlugit Kitåta inuisa) kåtunerulerfé. ukiume tåuko sujornatigut pingårtu- mik ajoKit kujatåmiut Avangnånut a- kulersunerusimåput. ajoKime inusug- tut avangnåmiunik nuliartarmata tai- mailivdlutigdlo ilaKutarlngortardlutik. marmorisiorfigdle Umånap kanger- dluane pilersineKarmat sulissugssanik Kujatånit nonraissoKartalerpoK. tu- pingnångilardlo inusugtut kujatåmiut suliartorumassarmata. kujatåmiuvdlu- nimiuna inusugtuvalune Avangnå na- kernartoK, pingårtumik månåkutut Kujatå såriagagssailatsinångitsigigat- dlarmat. ukiut 1940-t autdlartilerneråne Mar- morilik sineriak tamåkerdlugo pissu- nik (katitanik) inoKarpoK. uvdlumi- kutdlo inuit tåuko sume tamåne siå- marsimagamik tåvamnermingnik er- KaimassaKartésåput. Marmorilik TJma- nap kangerdluane avangnardlersau- ssok Uvkusigssat iluånipoK kanger- dldp K’aumarujup alånguane, KåKar- ssuitdlo akornånikame marmoreKå- ngikune K’ilakitsumik ateKartariaicar- nerugaluardlune, ukialersumilo K’au- marujup tungånit anordlerajugsitit- dlugo alianåinerarneKarsinaunane. u- jancerissume silåinarme sulissussut verdenskrig kom amerikanerne til Thule, og den store militærbase blev anlagt. Thuleboerne drog nordpå til Kanau og grundlagde det nye Thule, og fra den gamle kirke medførte de bl. a. altertavlen og de hellige kar. Si- den har kirken stået tom, indtil den nu bliver brudt ned og tages i brug på det nye sted. Dette arbejde lader sig let gennemføre, for kirken er som bekendt ikke særlig stor og bygget af træ. uvdlåkut arfineK-mardluk Kernanut suliartortaramik Kimanartorsiuinartå- ngitdlat, ukiorigsilersitdlugulo issigta- raluaKissoK, tåssame issip 40 agdlåt angussarmagit taimåitoK silardlugka- jugtorssungingmat, pingårtumik iter- ssame sulissut sungiusslnarsimassar- put. „Kautalik“ 1939-vdlo aussauneranut Marmori- lingme nålagaussoK svenske« Kauta- lértugarput (tåssa kautångua« 50 cm- imik ipulik tigumiartuarmago) uvdlåt tamardluinaisa suliartoncårfiup nalå- nc sulivfingmérértarpoK tamatigor- dluinangajak nuliane åiparalugo, iter- ssamit autdlartitdlune sulivfingnik ta- kusaissardlune, taimåitumigdlo inu- sugtune singnerituserugtortune suliv- fingmut sujorKuneKartarne« isumaKa- tiginartarane, åmalumme mangerti- nartartunik arpaortitsissartorssugame. taima oKitsuinåungitsume sulivfe- Kardlune sordlo ingagdlune jutdlisior- nigssa« KilanårnarneruvdluinartartoK. tåvanisimassume takordlortarungnar- sivåt jutdliarKame unukut neriniar- tarfingmut pinersardluarsimassumut katerssutarne« nerrivingnut pinersar- •simassunut inuit inigsserérångata eri- narssutdlo „jutdlerput audlarnilisav- dlugo“ agpine«arångat Kano« Kima- nartigalunilo kivdlisimanartigissartoK nalunago Kano« ila«utanik avingaru- simatigissumitdlune jutdlisiulerdlune. unuk tåuna nuånersumik jutdliarar- siornerme sulissartunut tunissutisiat Kujanarnerpårtaisa ilagissarpait aler- sit Kingmit aminik sanåt isigagtåinait, tåssame sulissartunut sutdlississoKå- ngitsunut isigailernartorssuarme piu- maneKartaKissut, tunissutisiåme okoi'- tugssaunerussarput sulivfigissamut nalencutungorsagaussartut. ukiortårérneratigutdlo Kåumariar- tulerértarmat åmalume alikusersutig- ssa«artuartaravta sulivfiup saniatigut såtagssaileKissångilagut. taimanikume åma atautsiminerit, Kitingnerit timer- ssomerdlo ornigineKardluartaKingma- ta åmalo arfiningornerit tamåkiångi- kaluardlugit sulissartut tamarmik si- laKångitsugssineKartarput, uvdlordlo najorsivigssa« nagdlerångat aitsåt u- tor«artavut ajungitdlutik ajungiser- Kigtarput. inusugtaussugume piumav- HMV JUNIOR PLADESPILLER .. fiks og handy nem af transportere — også prisen er tiltalende Få den demonstreret hos vore forhandlere SKANDINAVISK GRAMMOPHON AKTIESELSKAB Marmorilingmit erKaimassat mana ukiut 20 Kangiuput Umånap kangerdluane marmorisior- fiup atorungnaerneranit, Marmorilingmilo inunermik mauna OKalugpalårpoK tåvane sulissusimassut ilåt Levi Petersen KRYOLITSELSKABET ØRESUND A/S KØBENHAVN A/S Dansk glasuldfabrlkimit igalftmerngit amutdlarnerinik uvsigsauslat issimut, klssamut nlpimutdlo pltarnavérsautigissarniåkit Aktieselskabet Dansk Glasuldfabrik (Aktieselskabet for Kemisk Industri) figissarpåtigut imertarfigtugagssara- luarput piumavdlugo cigarettitugag- ssatik taortigiumavdlugit, utorKardlo atauseK ardlalingnik sukorsiutitårsi- mariarångame isume erKorsimavig- sortarpå. upernatdlarångat seKineKartuartume ineriartorsimav- dlune MarmorilingmérKårdlune se«i- ne« erininartaKaoK, tåssame ukiup ag- få seKineKarneK ajorame, oktoberimit martsimut tarrisimassarunarame, so- runame seidnilerdlunilo upemarive- rértarame KimåtdlangnartaKaoK. pi- ngårtumik Sagdleic agpaKalersitdlugo Kingmigdlit usomarsissaramik. siko- rigssuarme agpat inerssuånut pivdlu- ne paitsunganarKårtaraluarpoK. Mar- morilingminermilo erKaimassagssat nuånernerpåt ilagåt. taima Marmorilingmine« sungiut- dluamialerdlugo 1940 aprilip Kulailuåt nagdliupoK, Danmark tyskinit tigu- ssauvoK, piårtumigdlo nalunaerutigi- neKardlune marmorisiorfik soråisa- ssok, taimåitumigdlo sulissut ilait pi ngårtumik tJmånamit erKånitdlo pi- ssut piårtumik angerdlakålerdlutik i- laitdlo amerdlåloKissut K’utdligssanut dlugo, taimåitumik inuerungmat suli- artorångavta avKUsårKårtarparput. taimaitdluta suliartorsimavdluta su- liagssavtinik ineravta avKutigssavtinik utarniså ilavut uvkusigssiarnialerput. angatdlatigssaråt umiaussarssuaK u- kiut mardluk nunap KånisimassoK, uv- sigsapajugkaluarpame imagtarnermit kisiåne ingmikut KalussoKartituåinar- dlugo, uvfalo milit pingasut atugag- ssaralugit ikersiutsiartåsavdlutigdlo. ajornairingmat uvagut nangiatunerit Kimataussugut Ditlev ilagårput. Kajar- taKardlutik autdlarmata kingunitsiå Ditlev nasigkame erinigilernago atera- me OKarpoK tasamane kitsigsume ta- kusimavdlugit umiaussaugunartoK ki- verKassoK åmalo KajaugunartoK pu- singassoK, umiaussavdlo erKåne «er- nålugtut inugunartut. kinguline isu- målugtut nalunginamigit sagdlugsså- ta-åsit tikipatdlarérsimagå. ama avdlamik tåvanitugut uvdlup KerKanut KiterKuterugtortugut sigssa- me puissisiorpalulerput, sunauvfa te- Kigdluk sigssitoK, tåssalo autdlaisivut nagsarsimariaravtigik peKutigssai pu- jortulérKamut Kimagsimavdlugit. ajor- naKingmåme autdlaisersortariaKarmat kungip iniLvia Danmarkune Kalåtdlit-nunå- nilo mérKat nagdliutorsiorfigissarpåt. tamå- na ersserKigsumik takuneKarsinauvoK Nungme kommunalb estyr el sip sujuligtai- ssuata Rasmus Berthelsenip kungip inuvig- siornerane OKalugiarnerane, pingårtumik mérKat erfalassulerfiup erKåne Kamutilig- tartoKarnerane katerssusimangmata. Kongens fødselsdag er i Danmark i sær- deleshed børnenes dag, og det er den også i Grønland. Det fremgår tydeligt af dette billede, der er taget, da kommunalbestyrel- sesformand Rasmus Berthelsen i Godthåb holdt tale til forsamlingen i anledning cif fødselsdagen. Det var hovedsagelig børn, der var forsamlede ved kolonihavnen for at høre kanonsalutterne. nugtugssångordlutik. upernåK tamåna marmorisiorfiup igdlutainik ingivteri- neKalerpoK, igdlutdle tåuko K’utdlig- ssatigut nåparniagkavut ingiaKatiga- nut nugdluta, aussardlo tåuna 1940 Marmorilik inuerupoK. Tivdle Sålatdlo una agdlagaminera pingårtumik Marmorilingmisimassunit atuarneKå- sagune nuånarineKarnaviångitsoK na- lungilara, tåvane utorKartarisimassa- vut Ditlev Frederiksen nulialo Sara erKainagit nåsaguvko. Sålavme kavfi- liugå Kitåta sineriå tamåkerdlugo ili- simaneKarpoK, arnardlo tåuna piuait- sok nåkigtartordlo ilisaringnigtainit KUjaniarnerinarmik erKaineKartåsaoK. uvialo Ditlev suleKatiminit nunarKati- minitdlo nuånarissauvdluarto« piu- matdlerdlune sukorsitut nålångilår- tamere KUianartortaKarmata erKait- siåsavara. Marmorilik inuerungmat sisamari- ardlunga tåvanltarpunga, sujugdlit mardluk igdlunik ingivteriartoKa- tauvdlunga kingugdlernilo ukiut tug- dlerit 1948—49 ujar«at kiparigsarigkat Diskop usiliutarmagit usilersuiartor- tardlunga, tamatigut Ditlev suleKati- gissardlugo, tåssame imåikame: 1940- me Marmorilik inuerungmat Ditlev uvkusigssarmiungorKigtoK Marmori- lingmut nålagångortineKarpoK. nåla- ga« sulissuminik nanertuteKånguara- ne sulime Marmorilik agssartugagssa- KaKingmat nalinginaK tikerKUSsåungi- name. taimanikume Ditlev ungalor- ssuartut saviminiussutut ipo«, sumik suliågssaKardlune Marmorilingmukar- niaråine kisiåne Ditlev avKusårKår- Ditlev imagssaKångitsumik autdlaiser- dlune sigssame arpagtitångorame. asu- lume puisse KaningniaKalune, Kåina- migdlo avalagtoKarsimariarmat tåuna- lo peKutigssaKarmat Ditlevip noriiai- vigissaraluaramiuk tigusorisimaner- dlugo tunisinaunago taimalo timimine nornaitigissoK, ilånilo Kanigpatdlåt- dlarångat timånit imagssaKångitsumik umiukaluatdlårå. ajornaKingmat tuni- sångikåne påseriaramiuk avåmut-åsit suauginakaseKå: imagssaKaraluaruma autdlaerKajaKåvkit. tåukulo åiparit 1960-ip aussaunera- ne sule pendgsukasiorpalugput. nipiliorfiunerpåK ukiut 20 Kångiusimåput matuma su- jornatigut sinerissame inulingnit Mar- morilik nipiliorfiunerpausimassoK u- jarKanut Kivdlerutit Kårtitsissarnerit- dlo niperssuånik KåKarssuarminut a- kisuatitsissarsimassoK. måna nipa- ngerdluinarsimavoK icåKarssuisa a- kugtusunik Sermikavsauvdlo kitåtu- ngånitup sisorpalårtarnerat kisemgo- rusimavdlutik. tingmissat nujuarissae- rukamik agpat Kautalikut nunguat Karssutardlugo ingerdlassalersimåput åtåtdlo amisorssuit malerssorneKå- nguaratik Katsunganerssuåkut tårtui- naussukut kisimik minigtornerussar- niardlutik. akiatunginguånilo KåKaru- jugssup aterpiåne ilerfit nåparKutaisa nipaitsumik ernaisipatigut sumilunit nunaKarfiutsiarsimassume tOKup pi- ngitsorneKarsinåungissusianik. Marmorilingme ilisarilersimasséka inuvdluarKuvåka. Levi Petersen, K’utdligssat. MORSØ STØBEGODS Kaminer kaminit Kakkelovne kissarssutit Komfurer igavfit Nykøbing Mors København txiug;ssuLa.t silarssuarme tusåmassak iarfingme okåinarit HjZfNG piniardlugo erdenskendte danske specialost Forlan« HONG i batikken KOI.. HOK1.EVKHANDØR J. CHR. ANDERSEN Indehaver: Jacob Kongsbuk OST — imugssuau Vinunelskaftet M Kobenhavn K. Tlgr. adr.: Emmenlhal. 24

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.