Atuagagdliutit - 23.03.1961, Síða 24

Thules kirke flyttes
Kirken, der i mange år var verdens nordligste, sejles sydpå til Ifivdlex
drejer sig om skind, der har skudhul-
ler eller rifter efter kajakmandens
harpun. For at skindet skal komme i
første klasse, skal sælen skydes i ho-
vedet, ellers indbringer skindet kun
nogle få kroner. Dette har gennem åre-
ne været med til at skærpe skydefær-
digheden.
Med det pæne auktionsresultat kom-
mer det gamle sælfangererhverv såle-
des til at pynte noget på KGH’s pro-
duktionsregnskab, hvor det nye fiske-
rierhverv ventes at vise underskud,
ligesom tilfældet var sidste regnskabs-
år.
Thules gamle kirke brydes nu ned
og sejles sydpå for derefter at blive
rejst på udstedet ItivdleK. Dermed af-
sluttes et særligt kapitel i den grøn-
landske kirkehistorie. Det var Mylius-
Erichsen, som henledte den danske
menigheds opmærksomhed på beho-
vet for et kirkearbejde blandt Thule-
eskimoerne, og i 1909 anlagde Det
Danske Missionsselskab og Den Grøn-
landske Kirkesag missionsstationen i
Thule. Indvielsen fandt sted den 4.
august 1909, og stationen fik ved den-
ne lejlighed navnet „Nordstjernen11.
Som missionærer var udsendt grøn-
lænderne pastor Gustav Olsen og mis-
sionær Sechmann Rosbach. Knud Ras-
mussen deltog i indvielsen og sagde
senere om denne begivenhed:
„Der var over det lille træhus,
som vi Uge havde bygget, en stem-
ning, som man sjældent kommer til
at opleve i de største kirker i Dan-
mark. Der var en stilhed, medens
pastor Gustav Olsen talte, og et
forståelsens ekko om ham, at vi
derigennem måske fik rejsens al-
lerstørste oplevelse. Det ér noget
stort gennem ganske almindelige
vendinger, jævnt og stille netop at
få sagt de store ting. Det fik Gu-
stav Olsen gjort den dag, da han
holdt sin indvielsesgudstjeneste".
Først i 1930 fik Thule sin egentlige
kirke, verdens nordligste. Efter at alle
distriktets beboere var kristnede, bort-
faldt den direkte hedningemission, og
da staten i august 1937 overtog han-
dels- og lægevæsenet i Thule, gik også
kirke- og skolevæsen ind under staten.
Kap York-missionen havde dermed
fuldført sin opgave. Under den anden
ukiut taima amerdlatig'issut Kångiu-
simalermata, tåukunanilo ukiune ino-
Katigisimassat amerdlasut ilisarilersi-
massatdlo Kimagsimalerdlugit soruna-
me erKarsautigericajånartarput.
entainiarigauna 1930-t nålemerånit
1940-p autdlartinerånut Marmoriling-
mlsimaneK, ukiut tåukorpiausimåput
kujatåmiut avangnåmiutdlo månåku-
tordlugit Kitåta inuisa) kåtunerulerfé.
ukiume tåuko sujornatigut pingårtu-
mik ajoKit kujatåmiut Avangnånut a-
kulersunerusimåput. ajoKime inusug-
tut avangnåmiunik nuliartarmata tai-
mailivdlutigdlo ilaKutarlngortardlutik.
marmorisiorfigdle Umånap kanger-
dluane pilersineKarmat sulissugssanik
Kujatånit nonraissoKartalerpoK. tu-
pingnångilardlo inusugtut kujatåmiut
suliartorumassarmata. kujatåmiuvdlu-
nimiuna inusugtuvalune Avangnå na-
kernartoK, pingårtumik månåkutut
Kujatå såriagagssailatsinångitsigigat-
dlarmat.
ukiut 1940-t autdlartilerneråne Mar-
morilik sineriak tamåkerdlugo pissu-
nik (katitanik) inoKarpoK. uvdlumi-
kutdlo inuit tåuko sume tamåne siå-
marsimagamik tåvamnermingnik er-
KaimassaKartésåput. Marmorilik TJma-
nap kangerdluane avangnardlersau-
ssok Uvkusigssat iluånipoK kanger-
dldp K’aumarujup alånguane, KåKar-
ssuitdlo akornånikame marmoreKå-
ngikune K’ilakitsumik ateKartariaicar-
nerugaluardlune, ukialersumilo K’au-
marujup tungånit anordlerajugsitit-
dlugo alianåinerarneKarsinaunane. u-
jancerissume silåinarme sulissussut
verdenskrig kom amerikanerne til
Thule, og den store militærbase blev
anlagt. Thuleboerne drog nordpå til
Kanau og grundlagde det nye Thule,
og fra den gamle kirke medførte de
bl. a. altertavlen og de hellige kar. Si-
den har kirken stået tom, indtil den
nu bliver brudt ned og tages i brug
på det nye sted. Dette arbejde lader
sig let gennemføre, for kirken er som
bekendt ikke særlig stor og bygget af
træ.
uvdlåkut arfineK-mardluk Kernanut
suliartortaramik Kimanartorsiuinartå-
ngitdlat, ukiorigsilersitdlugulo issigta-
raluaKissoK, tåssame issip 40 agdlåt
angussarmagit taimåitoK silardlugka-
jugtorssungingmat, pingårtumik iter-
ssame sulissut sungiusslnarsimassar-
put.
„Kautalik“
1939-vdlo aussauneranut Marmori-
lingme nålagaussoK svenske« Kauta-
lértugarput (tåssa kautångua« 50 cm-
imik ipulik tigumiartuarmago) uvdlåt
tamardluinaisa suliartoncårfiup nalå-
nc sulivfingmérértarpoK tamatigor-
dluinangajak nuliane åiparalugo, iter-
ssamit autdlartitdlune sulivfingnik ta-
kusaissardlune, taimåitumigdlo inu-
sugtune singnerituserugtortune suliv-
fingmut sujorKuneKartarne« isumaKa-
tiginartarane, åmalumme mangerti-
nartartunik arpaortitsissartorssugame.
taima oKitsuinåungitsume sulivfe-
Kardlune sordlo ingagdlune jutdlisior-
nigssa« KilanårnarneruvdluinartartoK.
tåvanisimassume takordlortarungnar-
sivåt jutdliarKame unukut neriniar-
tarfingmut pinersardluarsimassumut
katerssutarne« nerrivingnut pinersar-
•simassunut inuit inigsserérångata eri-
narssutdlo „jutdlerput audlarnilisav-
dlugo“ agpine«arångat Kano« Kima-
nartigalunilo kivdlisimanartigissartoK
nalunago Kano« ila«utanik avingaru-
simatigissumitdlune jutdlisiulerdlune.
unuk tåuna nuånersumik jutdliarar-
siornerme sulissartunut tunissutisiat
Kujanarnerpårtaisa ilagissarpait aler-
sit Kingmit aminik sanåt isigagtåinait,
tåssame sulissartunut sutdlississoKå-
ngitsunut isigailernartorssuarme piu-
maneKartaKissut, tunissutisiåme okoi'-
tugssaunerussarput sulivfigissamut
nalencutungorsagaussartut.
ukiortårérneratigutdlo Kåumariar-
tulerértarmat åmalume alikusersutig-
ssa«artuartaravta sulivfiup saniatigut
såtagssaileKissångilagut. taimanikume
åma atautsiminerit, Kitingnerit timer-
ssomerdlo ornigineKardluartaKingma-
ta åmalo arfiningornerit tamåkiångi-
kaluardlugit sulissartut tamarmik si-
laKångitsugssineKartarput, uvdlordlo
najorsivigssa« nagdlerångat aitsåt u-
tor«artavut ajungitdlutik ajungiser-
Kigtarput. inusugtaussugume piumav-
HMV JUNIOR PLADESPILLER
.. fiks og handy
nem af transportere —
også prisen er tiltalende
Få den demonstreret
hos vore forhandlere
SKANDINAVISK GRAMMOPHON AKTIESELSKAB
Marmorilingmit erKaimassat
mana ukiut 20 Kangiuput Umånap kangerdluane marmorisior-
fiup atorungnaerneranit, Marmorilingmilo inunermik mauna
OKalugpalårpoK tåvane sulissusimassut ilåt Levi Petersen
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
A/S
KØBENHAVN
A/S Dansk glasuldfabrlkimit igalftmerngit amutdlarnerinik uvsigsauslat issimut, klssamut nlpimutdlo pltarnavérsautigissarniåkit
Aktieselskabet
Dansk Glasuldfabrik
(Aktieselskabet for Kemisk Industri)
figissarpåtigut imertarfigtugagssara-
luarput piumavdlugo cigarettitugag-
ssatik taortigiumavdlugit, utorKardlo
atauseK ardlalingnik sukorsiutitårsi-
mariarångame isume erKorsimavig-
sortarpå.
upernatdlarångat
seKineKartuartume ineriartorsimav-
dlune MarmorilingmérKårdlune se«i-
ne« erininartaKaoK, tåssame ukiup ag-
få seKineKarneK ajorame, oktoberimit
martsimut tarrisimassarunarame, so-
runame seidnilerdlunilo upemarive-
rértarame KimåtdlangnartaKaoK. pi-
ngårtumik Sagdleic agpaKalersitdlugo
Kingmigdlit usomarsissaramik. siko-
rigssuarme agpat inerssuånut pivdlu-
ne paitsunganarKårtaraluarpoK. Mar-
morilingminermilo erKaimassagssat
nuånernerpåt ilagåt.
taima Marmorilingmine« sungiut-
dluamialerdlugo 1940 aprilip Kulailuåt
nagdliupoK, Danmark tyskinit tigu-
ssauvoK, piårtumigdlo nalunaerutigi-
neKardlune marmorisiorfik soråisa-
ssok, taimåitumigdlo sulissut ilait pi
ngårtumik tJmånamit erKånitdlo pi-
ssut piårtumik angerdlakålerdlutik i-
laitdlo amerdlåloKissut K’utdligssanut
dlugo, taimåitumik inuerungmat suli-
artorångavta avKUsårKårtarparput.
taimaitdluta suliartorsimavdluta su-
liagssavtinik ineravta avKutigssavtinik
utarniså ilavut uvkusigssiarnialerput.
angatdlatigssaråt umiaussarssuaK u-
kiut mardluk nunap KånisimassoK, uv-
sigsapajugkaluarpame imagtarnermit
kisiåne ingmikut KalussoKartituåinar-
dlugo, uvfalo milit pingasut atugag-
ssaralugit ikersiutsiartåsavdlutigdlo.
ajornairingmat uvagut nangiatunerit
Kimataussugut Ditlev ilagårput. Kajar-
taKardlutik autdlarmata kingunitsiå
Ditlev nasigkame erinigilernago atera-
me OKarpoK tasamane kitsigsume ta-
kusimavdlugit umiaussaugunartoK ki-
verKassoK åmalo KajaugunartoK pu-
singassoK, umiaussavdlo erKåne «er-
nålugtut inugunartut. kinguline isu-
målugtut nalunginamigit sagdlugsså-
ta-åsit tikipatdlarérsimagå.
ama avdlamik tåvanitugut uvdlup
KerKanut KiterKuterugtortugut sigssa-
me puissisiorpalulerput, sunauvfa te-
Kigdluk sigssitoK, tåssalo autdlaisivut
nagsarsimariaravtigik peKutigssai pu-
jortulérKamut Kimagsimavdlugit. ajor-
naKingmåme autdlaisersortariaKarmat
kungip iniLvia Danmarkune Kalåtdlit-nunå-
nilo mérKat nagdliutorsiorfigissarpåt. tamå-
na ersserKigsumik takuneKarsinauvoK
Nungme kommunalb estyr el sip sujuligtai-
ssuata Rasmus Berthelsenip kungip inuvig-
siornerane OKalugiarnerane, pingårtumik
mérKat erfalassulerfiup erKåne Kamutilig-
tartoKarnerane katerssusimangmata.
Kongens fødselsdag er i Danmark i sær-
deleshed børnenes dag, og det er den også
i Grønland. Det fremgår tydeligt af dette
billede, der er taget, da kommunalbestyrel-
sesformand Rasmus Berthelsen i Godthåb
holdt tale til forsamlingen i anledning cif
fødselsdagen. Det var hovedsagelig børn,
der var forsamlede ved kolonihavnen for
at høre kanonsalutterne.
nugtugssångordlutik. upernåK tamåna
marmorisiorfiup igdlutainik ingivteri-
neKalerpoK, igdlutdle tåuko K’utdlig-
ssatigut nåparniagkavut ingiaKatiga-
nut nugdluta, aussardlo tåuna 1940
Marmorilik inuerupoK.
Tivdle Sålatdlo
una agdlagaminera pingårtumik
Marmorilingmisimassunit atuarneKå-
sagune nuånarineKarnaviångitsoK na-
lungilara, tåvane utorKartarisimassa-
vut Ditlev Frederiksen nulialo Sara
erKainagit nåsaguvko. Sålavme kavfi-
liugå Kitåta sineriå tamåkerdlugo ili-
simaneKarpoK, arnardlo tåuna piuait-
sok nåkigtartordlo ilisaringnigtainit
KUjaniarnerinarmik erKaineKartåsaoK.
uvialo Ditlev suleKatiminit nunarKati-
minitdlo nuånarissauvdluarto« piu-
matdlerdlune sukorsitut nålångilår-
tamere KUianartortaKarmata erKait-
siåsavara.
Marmorilik inuerungmat sisamari-
ardlunga tåvanltarpunga, sujugdlit
mardluk igdlunik ingivteriartoKa-
tauvdlunga kingugdlernilo ukiut tug-
dlerit 1948—49 ujar«at kiparigsarigkat
Diskop usiliutarmagit usilersuiartor-
tardlunga, tamatigut Ditlev suleKati-
gissardlugo, tåssame imåikame: 1940-
me Marmorilik inuerungmat Ditlev
uvkusigssarmiungorKigtoK Marmori-
lingmut nålagångortineKarpoK. nåla-
ga« sulissuminik nanertuteKånguara-
ne sulime Marmorilik agssartugagssa-
KaKingmat nalinginaK tikerKUSsåungi-
name. taimanikume Ditlev ungalor-
ssuartut saviminiussutut ipo«, sumik
suliågssaKardlune Marmorilingmukar-
niaråine kisiåne Ditlev avKusårKår-
Ditlev imagssaKångitsumik autdlaiser-
dlune sigssame arpagtitångorame. asu-
lume puisse KaningniaKalune, Kåina-
migdlo avalagtoKarsimariarmat tåuna-
lo peKutigssaKarmat Ditlevip noriiai-
vigissaraluaramiuk tigusorisimaner-
dlugo tunisinaunago taimalo timimine
nornaitigissoK, ilånilo Kanigpatdlåt-
dlarångat timånit imagssaKångitsumik
umiukaluatdlårå. ajornaKingmat tuni-
sångikåne påseriaramiuk avåmut-åsit
suauginakaseKå: imagssaKaraluaruma
autdlaerKajaKåvkit.
tåukulo åiparit 1960-ip aussaunera-
ne sule pendgsukasiorpalugput.
nipiliorfiunerpåK
ukiut 20 Kångiusimåput matuma su-
jornatigut sinerissame inulingnit Mar-
morilik nipiliorfiunerpausimassoK u-
jarKanut Kivdlerutit Kårtitsissarnerit-
dlo niperssuånik KåKarssuarminut a-
kisuatitsissarsimassoK. måna nipa-
ngerdluinarsimavoK icåKarssuisa a-
kugtusunik Sermikavsauvdlo kitåtu-
ngånitup sisorpalårtarnerat kisemgo-
rusimavdlutik. tingmissat nujuarissae-
rukamik agpat Kautalikut nunguat
Karssutardlugo ingerdlassalersimåput
åtåtdlo amisorssuit malerssorneKå-
nguaratik Katsunganerssuåkut tårtui-
naussukut kisimik minigtornerussar-
niardlutik. akiatunginguånilo KåKaru-
jugssup aterpiåne ilerfit nåparKutaisa
nipaitsumik ernaisipatigut sumilunit
nunaKarfiutsiarsimassume tOKup pi-
ngitsorneKarsinåungissusianik.
Marmorilingme ilisarilersimasséka
inuvdluarKuvåka.
Levi Petersen, K’utdligssat.
MORSØ STØBEGODS
Kaminer
kaminit
Kakkelovne
kissarssutit
Komfurer
igavfit
Nykøbing Mors
København

txiug;ssuLa.t silarssuarme
tusåmassak
iarfingme okåinarit
HjZfNG piniardlugo
erdenskendte danske specialost
Forlan« HONG i batikken
KOI.. HOK1.EVKHANDØR
J. CHR. ANDERSEN
Indehaver: Jacob Kongsbuk
OST — imugssuau
Vinunelskaftet M Kobenhavn K.
Tlgr. adr.: Emmenlhal.
24