Atuagagdliutit - 23.03.1961, Side 4

Een kiosk i Godthåb havde
årsomsætning på 420.000 kr.
Kiosken er en væsentlig betingelse for at byen kan drive et
moderne forsamlingshus
I de senere år har man krævet mere
og mere oplysning i Grønland, og et af
de største aktiver i dette arbejde er
forsamlingshusene. Flere og flere byer
og udsteder har forsamlingshuse, og
en del af dem er i gang med at samle
penge ind til anskaffelse af et sådant
samlingssted.
Det er ikke nemt at drive et forsam-
lingshus. Forleden var der generalfor-
samling i „Godthåb Forsamlingshus",
og der fremkom ting, som måske kan
give tips om, hvordan man kan klare
problemer, når det drejer sig om for-
samlingshuse. Formanden for forenin-
gen, kommunalbestyrelsesformand
Rasmus Berthelsen, sagde i sin beret-
ning, at året 1960 havde været et godt
år.
Lad os vende blikket tilbage til 1936.
I dette år samledes en del Godthåb-
borgere og diskuterede forsamlings-
hus-planer, og fra dette år begyndte
man at samle penge ind med det for-
mål at opføre et forsamlingshus. I 1955
blev der dannet en forening, den nu-
værende „Godthåb Forsamlingshus",
og en formue på 160.000 kr. blev over-
draget foreningen. I 1958 var formuen
steget til ca. 180.000 kr., og den 22. no-
vember dette år blev det nye forsam-
lingshus indviet.
En af de største økonomiske støtter
i de senere år var filmsbarakken, der
blev erhvervet i 1952 fra Marran. Fra
dette år var „Godthåb Forsamlings-
hus" ene om at vise film, og de fleste
penge indkom ved filmsforestillinger.
Nedtagningen af barakken, transpor-
ten og genopførelsen blev betalt af de
penge, der var samlet ind til forsam-
lingshuset. En mindre kiosk blev købt
i 1958 og har siden givet et pænt over-
skud hvert år.
Grønlands største kiosk
Men det er stadig filmforevisninger-
ne, der giver den største indtægt. I
1960 fik man ca. 34.000 kr. i filmind-
tægter. Den lille kiosk blev nedlagt 1.
december sidste år, da den gamle film-
barak, der blev ombygget for 15.000
kr., blev taget i brug som Grønlands
største kiosk. Sidste år havde kiosken
en omsætning på ca. 420.000 kr., og
overskudet herfra var på ca. 20.000 kr.
Af andre indtægter kan man nævne
entré ved dans på omkring 13.000 kr.,
system i Deres skønhe
Bliv smukkere med
DUBARRY, den dejlige
serie af cremer, skin-
tonics og modens nyeste
make-up!
pi'nernerulerumaguvit DUBARRY
atoruk, cremet pitsagssuit,
imerpalassok amermut
saligut kTnamutdlo pinersautit
pitsaunerpåt.
traktore
pitsak
CATERPILLAR’s
(indreg. varemærke)
hydrauliske
læssetraktor
LANGREUTERS
GI. Kongevej 3
København V.
HILDA 1090
og ved udleje fik man ca. 12.000 kr.
ind. De samlede indtægter sidste år lå
på ca. 94.000 kr., og de samlede udgif-
ter på ca. 88.000 kr.
Af enkelte større udgiftsposter kan
nævnes afskrivninger på bygning og
inventar på 30.000 kr. og renter af
statslånet på ca. 16.000 kr.
Godthåbs forsamlingshus kostede
560.000 kr. at bygge. Af staten lånte
man 330.000 kr. med renter og 110.000
kr. rentefri. Foreningen betalte 85.000
kr., og landskassen gav 25.000 kr. i til-
skud. Forsamlingshuset var projekte-
ret til 550.000 kr.; men da bestyrelsen
opdagede, at man kunne indrette en
lille sal mere i tagetagen, fik man den
bygget for 10.000 kr., mens man havde
tømrerne i byen.
Formanden siger, at der ikke er
større problemer ved at drive et for-
samlingshus i en by af Godthåbs stør-
relse. Så godt som hver dag bliver et
eller flere rum eller sale i huset be-
nyttet. At der er så få gnidninger
skyldes ikke mindst, at der kun ser-
veres spiritus, når foreninger eller lig-
nende holder fest. Udover daglige, små
problemer er der ikke noget at be-
mærke.
Dyrt at låne
Men det blev understreget, at det er
dyrt at låne statens penge, da de for-
rentes med 5 pct., og hvis man ikke
sørger for at nedbringe lånet så hur-
tigt som muligt, skal man af med store
renter — særlig de første år. Da ikke
alle byer har så stort et indbygger-
antal som Godthåb, og da der ikke er
så gode muligheder for at udleje for-
samlingshuse i de mindre byer, vil det
måske være på sin plads, hvis man
kunne henvende sig til landskassen og
bede om bidrag i de første år til ned-
bringelse af statslånet. Godthåbs for-
samlingshus har et reservefond i spa-
rekassen på 82.000 kr. til imødegåelse
af eventuelle underskud — f. eks. i til-
fælde, hvor man ikke får film i til-
strækkelige mængder, kan man nemt
få for få penge i kassen.
Supermarked contra kiosk
Det blev understreget, at det vil kni-
be med at få regnskabet til at løbe
rundt, når man kun har selve forsam-
lingshuset at ty til. L Godthåb er for-
samlingshuset så flittigt benyttet, at
man f. eks. kan holde tre møder på én
gang. Til trods herfor får man ikke
den største indtægt ved udleje af de
forskellige sale. Takket være kioskens
gode placering, nærmest i byens mid-
te, er dens omsætning så stor; men
KGH har nu planer om at bygge et
supermarked i nærheden af kiosken,
og er en sådan butik med kiosk først
bygget, kan det nok mærkes på for-
samlingshusets budget. Man har dog
den trøst, at til den tid er forsamlings-
husets gæld bragt så meget ned, at en
sådan konkurrence ikke kommer til at
spille en afgørende rolle.
Fire muligheder
Har man planer om at opføre et for-
samlingshus, kan man nu vælge imel-
lem fire standardprojekter som grund-
lag.
Man kan forvente statslån til højst
60 pct. af opførelsessummen til 5 pct.s
rente, forudsat de nødvendige tekni-
ske krav er opfyldt. Lånet er afdrags-
pligtigt over højst 30 år gennem halv-
årlige ydelser.
Derudover kan man formentlig fa
statslån på højst 20 pct. af opførelses-
summen indtil videre rente- og af-
dragsfrit, men lånet skal afdrages og
forrentes, såfremt forsamlingshusets
driftsindtægter muliggør dette.
Endvidere kan man forvente tilskud
fra landskassen på indtil 5 pct. af op-
førelsessummen — dog højst 25.000 kr.
Restsummen skal tilvejebringes på lo-
kal basis.
Her er der tale om en forening, der
ønsker at opføre et forsamlingshus, og
foreningens vedtægter skal godkendes
af Ministeriet for Grønland, inden an-
søgning om lån fremsendes.
Janus.
Godthåb s forsamlingshus, der er Grønlands største med sine 340 Nup katerssortarfia Kalåtdlit-nunavtine katerssortarfit angnersåt
siddepladser, når den „lille sal", der fungerer som scene, også er „inåran“ issigingndrtitsivigineKartartOK ilångutdlunc atornevarå-
benyttet under filmforestillinger. ngat 340-nit filmerflgineicarslnaussoK.
Soldat i Grønnedal og
lærer i Løgstør
Ung grønlænder har uddannet 125 danske idrætsfolk
Blandt de 10 grønlandske soldater,
der for tiden er ansat på marinestatio-
nen Grønnedal, er der tre, der gen-
nemgår en tvungen værnepligt. De tre,
som blev „taget" efter endt uddannel-
se i Danmark, er fuldstændig ligestil-
let med deres danske kolleger. Een af
dem, lærer Jens Chemnitz, Godthåb,
har i slutningen af februar og i be-
gyndelsen af marts juleorlov hjemme
hos sine forældre og fortæller, at han
ikke vil tilbage til Grønland foreløbig.
— Jeg er ansat i Løgstør som læ-
rer og befandt mig meget godt i det
års tid, jeg underviste, før jeg blev
indkaldt. Ved siden af lærergernin-
gen havde jeg som hobby træning af
ungdomsafdelingen i Løgstør Idræts-
forening. Da jeg kom til Løgstør var
ungdomsafdelingen noget forsømt,
og da jeg havde haft ungdomsleder-
og fodboldtrænerkursus, påtog jeg
mig at lede og træne drenge fra 10
til 17 år. Der meldte sig så mange, at
jeg måtte standse tilgangen ved 125.
Jeg ville ikke have flere, da jeg var
bange for, at det gik ud over træ-
ningen. Alle ugens dage — undtagen
fredag — var besat for mit vedkom-
mende med træning af børn, mens
jeg var i Løgstør, og jeg havde den
glæde at erfare efter ankomsten til
Grønnedal, at „mine“ drenge i juni-
orhold for fodbold nåede finalen og
kun tabte i omkamp. Da jeg rejste,
blev min hobby fordelt mellem fem
ungdomsledere. Det er bl. a. for at
fortsætte mit arbejde blandt ung-
GLADE MÆND
OG KONER
Hopla - man kom-
mer i pcrlcliumør,
bare på cn enkelt
skefuld
KRUSCHEN-salt
i morgenkaffen!
Man bli’r let i
hovedet, slank om
maven, og kvik
over det hele.
Humørfolk verden
rundt ta’r
KRUSCHEN.
- Prøv selv!
tager KRUSCHEN hverdag
angutit arnatdlo
uvdlut tamaisa KRUSCHENpissnrpåt!
nukigssaK namagtOK - Kruschcn-ip tara-
juinik alugsaut atausTnardlunit uvdlskut
kavfisugagssaK akularsimagdine taigssaun-
gitsumik isuniagigsinartarpoK. niakorig-
sinartarpok, nakitdlinartarpok, sutdlo ta-
marmik ekaitdlisardlutik. silarssuarme i-
nuit isumagigsartortaisa KRUSCHEN
nerissarpåt.
KRUSCHEN
dommen, at jeg vil vende tilbage til
Løgstør.
Jens Chemnitz, der er varehusmed-
hjælper i Grønnedal under tjenesten,
rejste til Danmark som „forsøgskanin"
fra 3. real i Godthåb og gik i Haders-
lev Seminarium og på Emdrupborg og
fuldendte seminariéuddannelsen med
fysik og matematik som hovedfag og
tog senere eksamen som gymnastiklæ-
rer. I kommuneskolen i Løgstør er han
med til at undervise 730 elever lige fra
1. klasse og til realklassen i geografi,
gymnastik, regning og formning (teg-
ning). Under sit ophold i Grønland ta-
ger han farvelysbilleder, som han vil
benytte i sin geografiundervisning, og
han underviser sine grønlandske sol-
daterkammerater i Grønnedal i reg-
ning og dansk.
Af de syv frivillige grønlændere er
der tre, der har været i Grønnedal ud
over de seks obligatoriske måneder.
En af dem, der snart har været der i
fire år, er korporal, og to, der har væ-
ret i tjenesten i ca. tre år, er konstab-
ler. De tjener henholdsvis ca. 1200 og
800 kr. om måneden med fri station,
og Jens Chemnitz siger, at for dem,
der vil spare penge op, er det en for-
del at begynde i Grønnedal. Har man
været der i nogle år, har man en start-
kapital, og i Grønnedal får man en del
sømandskundskab og kan få kursus bl.
a. i navigation som fritidsundervis-
ning — og så lærer man det danske
sprog ved at gå blandt de danske sol-
daterkammerater. Det er virkelig en
fordel for grønlænderne at søge til
Grønnedal, og her får man den samme
behandling som ens unge danske kol-
leger.
Jens Chemnitz er ansat i Løgstør
som lærer — selv under soldatertiden
— og får en fjerdedel af sin løn, ca.
500 kr. om måneden, og selv om skat-
teprocenten i kommunen er den 3.
største i Danmark — på 24 procent —
vil han tilbage. Han siger, at han kan
lide den ro, der hersker over byen, er
tilfreds med den behandling, han får,
og han vil først høste mere erfaring,
inden han vender tilbage til Grønland.
Janus.
4