Atuagagdliutit - 23.03.1961, Qupperneq 6

umiarssuanguaK sisaussoK
Avangnåne agssartutigssaK
—
umiarssuartåK „AgdleK" upernåmut tunungmukartugssan Au-
siait Diskobugtimilo igdlonarfit niuvertoruseKarfitdlo akornåne
angatdlataulisavdlune
----------------------------------------------------------------------1
akisuvatdlaKaoK
apencut tamåna avisimit handeli-
mut santumiuneKarsimavoK, umiar-
ssuarnigdlo nåkutigdlissoK Coulet-
Svendsen OKardlune:
— nålagauvfiup umiarssuarnik na-
kutigingnigtoKarfiata piumassaringilå
umiarssuit taima agtigissut avåmut a-
téssuteKarnigssap tungåtigut avdlanik
atortulersorneKarnigssåt. åmåtaordle
umiarssuartåK sinerssutåinaussug-
ssauvoK nunamit 20 sømilinik avasig-
dlinerungårtarunarane. radiotelefone
nålaorniarfigigtitdlugo 400—500 sømi-
lisut ungasigtigissume tusåneKarsi-
nauvoK.
— umiarssuvme usilersorfisa matue
Kissuit?
— nautsorssutigiuartariaKarpoK
„AgdleK" taimågdlåt sinerssutigine-
KartugssaussoK. åmåtaordle sisangnik
usilersorfisa matulerneKarnigssåt aki-
sorujugssussugssauvoK, tamånåinar-
dlunit pissutigalugo akuerineKarsi-
naunane.
Kalåtdlit-nunåne igdloKarfit, niu-
vertoruseKarfit asimioKarfitdlo akor-
nane angatdlånerme piumassarine-
Kartut angnertusiartuinarput. tamåna
pissutigalugo handele 1958-ime Kinu-
teuarpoK 1.600.000 kr-nik akuerssissu-
teKarnigssamik Kitåne pajugtutigssat
pingasut sisangnik ameKartugssat su-
jugdlersagssanut atugagssanik.
umiarssuånguaK tåuna „Av6k“ maj-
ime 1960 atulerpoK månalo tugdligsså
„AgdleK“, 1959-ime akuerssissuteKar-
figineKarsimassoK Københavnimit
autdlaralugtualerdlune.
„Åvok“ 250 tonseKarpoK, nutårdle
„AgdleK“ 157,4 tonseKardlune, sana-
neKarneralo 1.350.000 kr-nik akeKar-
simavdlune.
„AgdleK“ Marstalime H. C. Chri-
stensenip umiarssualiorfiane sanau-
vok 27,56 meterinik takissuseKardlune
6,78 meterinik silissuseKardlune 2,10
meterinigdlo itsinertussuseKardlune.
maskinå angneK B. W. —alpha deisel-
motoriuvoK 210/230 hestilik, umiar-
ssuaK usilersordluarsimavdlune sila a-
jortinago 9 knobinik sukåssuseKardlu-
ne.
umiarssuaK sikusiutigssatut sanau-
vok usissautauvdlune Kulinigdlo ilau-
ssoKarsinauvdlune, tåukunånga sisa-
mat sinigfigssaKardlutik.
angatdlat ekkolodeKarpoK, gyro-
kompaseKardlune, radareKardlune ki-
salo radiotelefoneKardlune.
angatdlatit pisoKaunerit
pingitsorneKarsinåungitdlat
„AgdleK" Ausiangne autdlakåve-
KartineKartugssauvoK, igdloKarfing-
nut niuvertoruseKarfingnutdlo nior-
Kutigssanik agssartutåusavdlune, tai-
matutdlo kalåtdlit tunissainik Ausiait
erKånit Ausiangnut. Diskobugtime ig-
dloKarfit niuvertoruseKarfitdlo tamåi-
maingmatdlo KerititsiveKarpoK grønt-
saginutdlo inigssaKardlune 1100 ku-
bikfod migss. angnertutigissumik.
1960 tikitdlugo Kitåne igdloKarfit
åssigingitsut pigisséine nioncutigssa-
nik agssartuinerme angatdlatit 18 a-
tomeKarsimåput, tåukunånga 11 piså-
rineKarsimavdlutik 1940 sujoncutdlu-
go tatdlimat ukiut 40 åma 50 akornå-
ne pisoKåussuseKarput, måssalo ukiut
sisamåkutårdlugit angnertåmik iluar-
såuneKartarsimagaluardlutik ardlag-
dlit kasilertariaKalersimåput imalunit
umiatsiartait nutångortivigdlugit år-
KigssutariaKalersimavdlutik.
manåkut pilerssårutigineKarpoK u-
miarssuårKat uko nutånik taorserne-
Karnigssåt: „Hvalen" ukiut 43 migss.
pisoKåussusilik 55 tonsilik, „Hvidfisk-
en" ukiut 48 erKåine pisoKåussusilik
100 migss. tonsilik, „Klapmydsen" u-
kiut 44 migss. pisoKåussusilik 140 ton-
silik kisalo „Bjørnen" ukiut 43 piso-
Kåussusilik 80 tonsiligdlo.
angatdlåssinerme piumassarineKar-
tut angnertusiartuinarmata „Hvalen"
Manitsup erKåne aulisagkanik agssar-
tutigineKalersimavoK. „Bjørnen" Na-
nortalingmitineKarpoK tarKavane ni-
orKutigssanik agssartuineK ima ang-
nertutigilersimangmat „Poul Ibsen"-
imit isumagineKarsinaujungnaerdlu-
ne. åmale „Erik Røde" Ilulissanit K’a-
Kortup erKåne angatdlataulersimavoK,
Simiutamit Narssamut aulisagkanik i-
låtigut agssartutigineKardlune, tai-
maingmatdlo „AgdleK" atuleraluar-
patdlunit Diskobugtime angatdlåner-
me „Hvidfisken" tapertaritisavdlugo
nåmagungnaertugssauvoK.
taimaingmat nutånik sanaortorto-
KaraluartoK kasilinigssamik pilersså-
rut nåmagsiniåsavdlugo ajornakusor-
simavoK angatdlatinik atorfigssaKar-
titsineK angnertusiartuinarmat.
atornerat akikineruvoK
umiarssuit sisangnik amigdlit mar-
dluk avdlamik åma ilaneKåsagunartut
taimåitunit sujugdlersåuput, Kalåt-
dlit-nunåta imartaine agssartutigssa-
tut ingmikut sananeKarsimavdlutik.
tamatumane sujunertarineKarpoK u-
miarssuårKat Kissuit atordluarérsima-
ssut suliåinik OKilisainigssaK, kingor-
na umiarssuårKat Kissuit kasilerne-
Karsinåusavdlutik imalunit iluarsaut-
dlugit suliagssanut mingnerussunut a-
torneKarsinåusavdlutik.
Kanigtukut Danmarkime avisine i-
ssomartorsiomeKarpoK Kissungnik a-
milingmi'k Tunume angatdlatigssamik
pigssarsissoKarmat, sisangmigdle ami-
lingnik nutåmik Tunume pisåmigssaK
ajornarsimavoK, taimåitut Tunume a-
mutsivigssaKångingmata, Kitånile ta-
måna ajomarane. umiarssuit sisang-
nik amigdlit akulikitsunik amutitar-
nigssåt pissariaKarpoK mångertomer-
Kajåssarmata.
umiarssuit sisangnik amigdlit sana-
neKarnerat akisunerugaluarpoK ator-
neKarneratdle akikineruvdlune aser-
fatdlatsailiuminarneruvdlutigdlo, tai-
måitutdle ikardlinigssåt Kissungnik
amilingnit ulorianauteKarneruvoK, å-
male sisangnik amigdlit sikusiutigi-
savdlugit kilarKajåneruvdlutik.
„åvok" åma „AgdleK" Kajangnait-
suput ilimagineKardlunilo suliagssatik
nåmaginartumik isumagislnåusagait.
handelip tungånit nautsorssutigine-
KarpoK tåukununatigut påsissat tu-
ngavigssaKalersitsiumårtut Kalåtdlit-
nunåne angatdlånerme umiarssualior-
tarnerup ineriartortineKarnigssåne.
sic.
usilersortarfisa matue Kissuit
umiarssuartåK pivdlugo avisime
„Information“ime ilåtigut agdlautigi-
ssaKarpoK:
umiarssuartåK M./S „AgdleK" umiar-
tomikut peKatigigfingnit såkortumik
issomartorsiorneKåsagunarpoK, tåuna
Kalåtdlit-nunåne månamut angatdla-
titut avdlatut atortulersugausimang-
mat. kingugdlermik avångunartumik
umiussoKarnerata kingorna umiar-
ssuit usilersorfisa matue Kissuit så-
kortumik issornartorsiorneKarsimå-
put, taimåikaluartordle umiarssuartåp
usilersorfisa matue månamut atortu-
ssunit avdlångortineKarsimanatik.
umiarssup usilersorfiata angmani-
tuå angisujuvoK, taimaingmat angat-
dlatagssat angnertut usilersuneicarsi-
nauvdlutik. tåuna Kissungnik mato-
KarpoK tingerdlautigssiartalingnik ki-
lilerdlugit sukangneKartartumik
spændboltilerdlugulo Kaj angnaerne-
Kartartumik. taimatut umiarssuartåp
usilersorfia matulerneKarsimavoK,
måssa umiarssuame issigtorsiutine
nutåliaussune usilersorfit matue si-
sait atomeKalersimagaluartut, påsine-
Karsimavdlune tamåko pitsauvdluar-
tut.
umiarssuaK arfinilingnik inoKarpoK,
nautsorssutigissariaKardlunilo tåuko
ilaisa pingasut usilersorfiup Kalia ti-
ngerdlautigssiaK Kerivdlune Keråtar-
tuinaK suliarissariaKåsagåt.
„AgdleK" åma radiotelefoniginaKar-
poK. Kalåtdlit-nunåne umiarssuit av-
dlat taimåituinaKarnertik pivdlugo
Kanigtiikut issornartorsiomeKarsimå-
put. umiartortut peKatigigfisa atortut
taimåitut igdlersomeKarsinaussutut i-
ssigingilait, Kalåtdlit-nunåta imartai-
ne nålaorniarfilugsiaKissume tamåko
atorniarnerat avdlångorartaKingmat.
Angli — ilugdleK pitsak!
Det ny stålskib til
Det ny skib „AgdleK" opsejler i løbet af foråret for at blive indsat i sej-
ladsen mellem Egedesminde og Diskobugtens byer og udsteder
Kravene til sejladsen mellem Grøn-
lands byer, udsteder og bopladser er
stærkt stigende. For at imødekomme
disse krav søgte og fik Den kongelige
grønlandske Handel i 1958 bevilling på
1.600.000 kr. til bygning af det første
af tre projektere stålskibe til indsæt-
telse i lokaltrafikken på Vestgrønland.
Dette skib, „Avok", indsattes i far-
ten i maj 1960, og nu er det næste
skib, „AgdleK", til hvilket man søgte
bevilling i 1959, ved at være klar til
oprejse fra København.
Stålskibet „Avok" er på 250 tons,
det ny, „AgdleK", er på 157,4 brutto-
registertons. Navnet betyder havlit, og
skibet har kostet 1.350.000 kr.
Det er bygget af H. C. Christensens
stålskibsværft i Marstal, dets længde
er 27,56 meter, bredde 6,78 meter, og
dybden midtskibs er 2,10 meter. Ski-
bets hovedmaskine er en BW-Alpha
dieselmotor på 210/230 BHK, og dets
fart med fuld last under almindelige
vejrforhold bliver 9 knob.
Skibet er bygget til finsk isklasse
I A og udstyret som last-motorskib
med aptering til 10 passagerer, 4 ka-
hytspassagerer og 6 dækspassagerer.
Navigationsudstyret omfatter ekko-
lod, gyrokompas og radar, lige som der
er installeret radiotelefonianlæg.
De forældede skibe kan
ikke undværes
„AgdleK" får hjemsted i Egedesmin-
de, hvor dets opgaver vil bestå i trans-
port af handelsvarer mellem byerne og
udstederne samt transport af grøn-
landske produkter fra udsteder til
Egedesminde. Skibet skal betjene
samtlige Diskobugtens byer og udste-
der, og derfor er der indrettet specielt
fryserum og grøntsagsrum på omkring
1100 kubikfod.
Indtil „Avok" i 1960 indsattes i den
lokale kystsejlads i Vestgrønland, var
besejlingsopgaven blevet klaret af 18
togtef artøj er, hvoraf 11 var anskaffet
før 1940. 5 af disse var mellem 40 og
50 år gamle, men selv med regelmæs-
sige og gennemgribende reparationer
hvert fjerde år var flere af dem i en
sådan tilstand, at man stod over for
enten at måtte kassere dem eller at
lade dem underkaste en hovedrepara-
tion, som reelt ville være ensbetyden-
de med en total fornyelse af de pågæl-
dende skibes skrog.
Man havde således til hensigt at ud-
skifte „Hvalen", der nu er ca. 43 år
gammel og på 55 tons, „Hvidfisken",
der er ca. 48 år gammel og på ca. 100
tons, „Klapmydsen", der er ca. 44 år
gammel og på 140 tons, samt „Bjør-
nen", der er 43 år gammel og på om-
kring 80 tons.
De stigende krav til befordringsmu-
ligheder har imidlertid medført, at
man har måtte indsætte „Hvalen" på
fisketransporter i Sukkertoppen di-
strikt. „Bjørnen" er placeret i Nanor-
talik, fordi varetransporterne i dette
distrikt har antaget et sådant omfang,
at „Poul Ibsen" ikke slog til. Da man
yderligere har taget „Erik Røde" fra
Jakobshavn til Julianehåb distrikt, bl.
a. til fisketransporter fra SimiutaK til
NarssaK, vil man forstå, at det ikke vil
være overkommeligt for „Hvidfisken"
at klare Diskobugtens trafik, selv om
det får det nye stålskib „AgdleK" til
hjælp.
Det volder således vanskeligheder at
gennemføre kassationsplanen trods
nybygninger på grund af det øgede
transportbehov.
Billigere i drift
De to stålskibe, som formentlig vil
blive efterfulgt af et tredie, er de før-
ste i sin art og de første, der er bygget
specielt til togtefart i grønlandske far-
vande. Formålet er at aflaste og er-
statte de veltjente træskibe, som her-
efter skulle kunne kasseres eller i-
standsættes til benyttelse i mindre om-
fattende lokale opgaver.
Fornylig kritiseredes i den danske
presse, at man indsatte et træskib og
ikke et nyt stålskib på østkysten, men
dette lader sig ikke gøre bl. a. fordi
stålskibe ikke kan komme på bedding
i Østgrønland, hvad der derimod lader
sig gøre i Vestgrønland. For stålskibes
vedkommende er ophold på værft of-
tere nødvendigt, fordi der sker rustan-
greb på skroget.
Stålskibene, der er kostbarere at
bygge, skulle være billigere i drift og
nemmere at vedligeholde, til gengæld
er grundstødninger med stålskibe mere
risikable end med træskibe og almin-
deligvis er stålskibe mere sårbare i is
end træskibene er det.
Såvel „Avok" som „AgdleK" er soli-
de og driftsikre skibe, som forventes at
ville kunne klare deres opgaver på til-
fredsstillende måde. I Den kongelige
grønlandske Handel regner man med,
at de erfaringer, man indhøster med
skibene, vil kunne danne et godt
grundlag for den forventede udvikling
inden for skibsbygningen til Grøn-
lands-sejladsen.
Træluger
I en artikel om det nye skib skriver
dagbladet „Information" bl. a.:
Nybygningen m/s „AgdleK" vil an-
tagelig blive genstand for hård kritik
fra søfartsorganisationerne, fordi far-
tøjets udstyr er det samme, som hidtil
anvendt på grønlandske skibe. Luger-
ne og kommunikationen har været
stærkt kritiseret efter de tragiske for-
lis, men Handelens nye skib har sam-
me udstyr.
Agten for bakken findes skibets ene-
ste lastluge, der på grund af sin store
åbning vil tillade transport af selv ret
store stykgodsenheder. Denne luge
lukkes med almindelige dæksler og
presenning, der kiles fast og eftersik-
res med spændbolte. Denne metode
anvendes fortsat, skønt man på moder-
ne polarskibe er gået over til stållu-
ger, de såkaldte Mac-Gregor-luger,
der har vist sig meget fortræffelige.
Besætningen består af seks mand,
og heraf må man regne med tre mand
til at håndtere en eventuel stivfrossen
lugepresenning.
„AgdleK" er yderligere kun forsynet
med radio-telefonianlæg. Andre Grøn-
landsskibe er netop blevet kritiseret,
fordi de kun har haft radiotelefon.
Organisationerne har fundet dette ud-
styr uforsvarligt, fordi man mener, at
det for ofte svigter under atmosfæri-
ske forstyrrelser, som er meget hyp-
pige i de grønlandske farvande.
For dyrf
Bladet har forelagt sagen for KGH.
— Statens Skibstilsyn forlanger jo
ikke, at skibe af denne type skal være
forsynet med andre kommunikationer.
Desuden vil skibet kun blive anvendt
i kystfart og kommer derfor næppe
mere end 20 sømil fra land. Radio-te-
lefonen vil derfor altid være tilstræk-
kelig, udtaler skibsinspektør Coulet-
Svendsen. Radio-telefonen vil under
gode forhold kunne række 400-500 sø-
mil.
— Men trælugeme?
— Vi må hele tiden tage i betragt-
ning, at „AgdleK" kun skal anvendes
til kystfart. Det ville desuden være
blevet meget kostbart at udstyre ski-
bet med stålluger. Alene af den grund
måtte det afvises.
6