Atuagagdliutit - 23.03.1961, Side 17

etterne anbringes i store kartoner, der
presses og lukkes på maskine og der-
efter anbringes i kølerum. Vi produce-
1 er på en tur 60 tons dybfrosne filetter,
eg desuden fylder vi lageret med dyb-
rosne torsk. Disse fisk anbringes
straks efter fangsten i en vindtunnel,
er har minus 40 graders kulde, og
agefter dyppes fisken i et vandbad,
sa den omgives af en skal af is, inden
en hænges op i fryselageret. Og når
ele fryselasten er fuld, skal vi have
000 centner friskfisk, altså 300 tons,
og derefter stikker vi hjemad. Turen
over Atlanten tager normalt syv dage.
i skyder 14,5 knob i godt vejr. Nor-
malt regner vi med, at vi skal fiske
omkring 14-16 dage på de grønlandske
anker, og hver tur beregnes til om-
ring 28 dage. Når vi kommer hjem til
iel undertiden afsættes en del af
asken dog i Cuxhafen —• får besæt-
mngen tre fridøgn, og så sejler vi af-
sted igen.
— Tre fridøgn?
0a, De må jo regne med, at de
ai arbejdet hårdt i de 28 dage, så de
skal have lidt fri.
Det var nu ikke det, jeg mente.
— Nå, men de får altså fri, inden det
går løs igen.
— Skal De til Grønland næste gang?
— Det regner jeg bestemt med. Gan-
ske vist er jeg mest hjemme i Ang-
magssalik-distriktet, men det bliver
nok Fyllas Banke næste gang, for fi-
skeriet i Østgrønland var ikke så godt
sidste år.
— Ved De, hvor mange tyske traw-
lere, der er ved Grønland?
— Der er seks ved Fyllas Banke og
fem længere sydpå. Derimod har vi
endnu ikke set noget hverken til por-
tugiserne, englænderne eller fransk-
mændene, men de kommer nok som
sædvanlig.
— Hvor meget har Deres skib ko-
stet?
— 4,5 millioner D-mark, og det har
de tre søsterskibe også. Ialt skal vi
fire fange for otte millioner D-mark
(13,8 mili. danske kr.) om året, mens
de mindre trawlere, deriblandt dem,
vi har til salg, skal fiske for 1,3—1,4
millioner.
—• Og de mange millioner skal hen-
tes ud for Grønland?
— Stort set jg.
Hvem skal tage sig af tre unge
KGH-medhjælpere?
Et indlæg fra skoleleder Thyge Nielsen, K’ornoK, om undervis-
ning af tre medhjælpere og et ikke-afvisende svar fra Kgh.
den nye grønlandsministers udta-
®er har man gentagne gange mødt
rykket „investering i mennesker".
§ igennem tre numre af „Grønlands-
osten" har man hørt om, hvordan
GH investerer i uddannelse af med-
Iffilpere. Derfor virker det noget ejen-
dommeligt, når man fra KGH’s side i
°dthåb møder en nærmest total af-
isning af et forslag om at etablere en
er anden form for undervisning af
ruP6 unge butiksmedhjælpere i bu-
,1 Jen i K’ornoK. I svaret hedder det
°i t og godt, at en sådan sag må hen-
. øre under skolevæsenet, og at såvel
mitiativet som den økonomiske basis
n?a komme derfra. Hvad det økonomi-
ske angår, vil jeg ikke udtale mig, men
Pengene må formodentlig tages af
samme kasse som handelsskolerne fi-
nancieres fra.
derimod rejser udtalelsen om initia-
lt spørgsmålet, om det er skolens
P !gt at opsøge elever, eller om det i
tilfælde er KGH, der skal søge
s °lens bistand til at skaffe sine folk
Sa god en uddannelse som muligt. De
uuge mennesker, der påbegynder en
Uciannelse på et udsted, er ringere
ulet end deres kammerater i byen,
* et de for det første ikke har kunnet
en AB-skole, og for det andet
har lejlighed til fra første færd
søge undervisning i handelsskolen.
ter et par års ansættelse uden nogen
til101 ^°r lærlingestatus kan de komme
lÉg kyen til en vist nok noget kortere
, retid, hvor de fra starten vil være
cugt tilbage for deres jævnaldrende.
eS mener, at KGH både i egen in-
resse og for de pågældendes skyld
r v8ere interesseret i at skaffe dem
°gen skoleuddannelse i „læretiden".
erfor han de (KGH) ikke bare skub-
o sagen fra sig og henvise den til
te°^eV8esene^' Når skolevæsenet, i det-
e tilfælde jeg som stedets skoleleder,
ar henledt opmærkesomheden på sa-
gen> bør alt yderligere initiativ, her-
uder undersøgelse af, om og hvorle-
s der er økonomisk basis for sagen,
Påhvile KGH. Så er det op til skole-
væsenet at tage stilling til 1) om den
overhovedet vil påtage sig opgaven, 2)
en rent praktiske tilrettelæggelse af
undervisningen.
Tyge Nielsen, K’ornoK
■nitiafivef må komme fra KGH
Vi har forelagt ovenstående for lian-
elsinspektør H. Borup Larsen, der
svarer:
Skoleleder Thyge Nielsens interesse
.°r oplæring af de unge mennesker,
er arbejder i Handelens butik i K’or-
p°k, er særdeles prisværdig, og det er
ke helt forkert, når skolelederen me-
her. at initiativet til undervisning af
6 Pågældende skulle komme fra Han-
delen.
Når Handelen i det foreliggende til—
ælde har ment, at sagen henhører un-
er skolevæsenet, skyldes det ikke
manglende interesse, men udelukken-
de, at man savner hjemmel for at af-
°lde udgifterne til en sådan under-
visning, der ikke kan sammenlignes
Jhed en handelsskole, idet forslaget
un omfatter danskundervisning, der
udmærket kan foregå på den alminde-
,lge aftenskole, der ifølge skoledirek-
uren allerede er etableret ved K’or-
noK .
At oprette en egentlig handelsskole
ved K’ornoK vil næppe være muligt,
idet Handelen ikke råder over perso-
nale, der kan påtage sig undervisning
i de fag, hvortil der ifølge skoledirek-
tørens cirkulære af 26. august 1957 om
handelsskole for handels- og kontor-
lærlinge skal stilles lærerkræfter til
rådighed blandt Handelens personale,
nemlig kontorarbejde, bogføring,
salgsteknik, produktionslære, vare-
kundskab og maskinskrivning.
De pågældende unge mennesker, der
er henholdsvis 15, 16 og 17 år, er ikke
antaget som lærlingeogman har heller
ikke mulighed for på dette grundlag
at henføre udgiften under handelssko-
len, idet den første betingelse herfor
er, at det drejer sig om folk, der har
en mere fast tilknytning til Handelen.
Såfremt nogle af de pågældende se-
nere bliver antaget som lærlinge, går
Handelen selvsagt mere aktivt ind for
oplæring af disse, bl. a. ved oplæring i
Godthåb, når landskassens lærlinge-
hjem i løbet af 1961 bliver opført og
derved giver den hidtil savnede mu-
lighed for indkvartering af udenbys
lærlinge.
Det er ret sjældent, at kvalificerede
lærerkræfter stiller sig til rådighed
ved udstederne, og Handelen er sær-
deles interesseret i at udvide mulighe-
derne for oplæring af alle ansatte,
hvorfor man vil undersøge, om der ved
K’ornoK og eventuelt andre steder kan
oprettes handelsskole omfattende før-
ste del af det 3-årige kursus, hvortil
skolevæsenet ifølge ovennævnte cir-
kulære skal stille lærerkræfter til rå-
dighed, nemlig fagene: dansk, regning,
skrivning og grønlandsk, ligesom man
vil undersøge, om dette kursus kan
etableres, selv om ingen af deltagerne
har opnået- ansættelse som lærlinge.
Såfremt et sådant kursus oprettes
inden for handelsskolens rammer, vil
udgifterne, hvis deltagernes antal er
under 5, være at afholde af Handelen.
H. Borup Larsen.
REJSEGRAMMOFONER
brugfe - med 10 grammofonplader
OKalugtartut angatdlétagkat
afornikut — OKalugfartuvdlo
nQfal 10
85,00 kr. nagsi finerata akia ilångutdlu-
go tigunerane akiligagssångordlugit
nagsitineKåsåput.
kr. 85,00 4- porto, sendes pr. efterkrav.
The Old Record,
Elmegade 10, København
----------------------------------i
Den mest solgte
Mac Baren tobak
tupat Mac Baren
pisiarineKamerpåt
Mon det er pigen derhjemme, han tænker — anersauna arnåune erKarsaautigingilå?
på?
Kaptajn Kådick på kommandobroen. umiarssåp nålagå Kådich nålagkersuissar-
jingme.
Thulep OKålugfia nungneKåsaoK
oicalugfik ukiorpagssuarne silarssuarme OKalugfit avangnav-
dlersarisimassåt Itivdlimut nugterneKasaoK
Thulep oicalugfitoicå inguvterneitar-
dlune kujåmut nugterneKartugsså-
ngorpoK niuvertoruseKarfingmilo I-
tivdlime nåparneKanrisavdlune. Myli-
us-Erichsenip ilagit danskit tikuartu-
simavai Thuleme eskimot ilagigtigut
sulivfigineKarnigssaisa KanoK pissari-
aKartigineranik, 1909-milo Det Danske
Missiansselskabip Den Grønlandske
Kirkesagivdlo Thuleme ajoKersuiar-
tbrtitaKarfik tungavilerpåt. augustip
sisamåne 1909-me OKalugfik atorKår-
tineKarpoK a j oKersuiartortitaKarf ik
„Nordstjernen“-imik uvdloK tåuna at-
serneKardlune. a j OKersuiartortitat
autdlartitåuput kalåtdlit palase Gus-
tav Olsen ajoKersuiartortitardlo Sech-
mann Rosbach. atorKårtitsinerme
Knud Rasmussen ilauvoic tamatumalo
kingorna atorKårtitsineK ima OKauti-
galugo: „igdlungup Kissussup sanar-
Kåmigkavta Danmarkime OKalugfit
angnerssåine KaKutiguinak misigi-
ssagkavtinik misigissaKartipåtigut. pa-
lase Custav Olsen oxalugtitdlugo nå-
lagiat nipaexaut, påsineKardlunilo. o-
Kalungneratigut angalanivtine misigi-
ssavta angnersså pigssarsiarigunar-
parput. uvdloK tåuna Gustav Olsen
OKalugfingmik atorKårtitsivdlune o-
xalugkame OKautsit ingassagtajå-
ngåungitsut atordlugit OKalussinermi-
gut kivdlingnartuliorpoK."
aitsåt 1930-me Thule ångajåmik o-
KalugfeKalerpoK silarssuarme OKalug-
fit avangnarpasingnerssånik. Thuleme
erKånilo najugagdlit kristumiungor-
mata ajoKersuiartortitatut autdlarti-
taicarneK taimaitme»arpoK, augusti-
milo 1937-me Thuleme niuverneK na-
Nivåme kapisiligpagssuit
ukiune kingugdlerne Manitsup
entåne kapisigdlit pissaussartut a-
merdliartuinarput, åmalo Arsup
Nuvdlo ernåne pissarineKartardlu-
tik. Nivåmit Ausiait erKånit, nalu-
naerutigineKarpOK kapisigdlit ukiat
tamangajagdluinaisa tåkutartut a-
merdlasujungikaluitdlo pissarine-
Kartardlutik OKiimersat kuissat a-
tordlugit. ukiaK kingugdleK Kanga-
nit amerdlanerssuvdlutik tåkusi-
mårsimåput imautitdlugule pissau-
ssoKarsimanane, aitsåt sikusimaler-
mat pingasut pissausimavdlutik.
septemberimit sikunera tikitdlugo
Nivåme kapisileKartartoK OKauti-
gineKarpoK.
kapisigdlit suna såkugalugo ita-
nordlo piniarneKartarnersut Nivå-
mit påserusungneKarsimavoK; o-
Kautigisinauvarputdlo måne kuja-
singnerussume Kagssutit atorne-
Kartartut — enalungnut Kagssutit
ilaisa atortarpait putortunerussut-
dle 70—90 mm X 70—90 mm kapi-
silingniutigalugit pitsaunerusimå-
put. Kagssutit kapisigdlit itinigkiar-
' tornerine åpartikiartorneKartardlu-
tik.
korsaKarnerdlo nålagauvfingmit i-
ngerdlåneKalermata ilagit atuartitau-
neruvdlo isumagineKarnera nålagauv-
fingmitaoK tiguneKarpoK, Kap Yorki-
me ajoKersuiartortitsinermik suliag-
dlit suliagssartik nåmagsisimavdlugo.
sorssungnerssup kingugdliup nalåne
amerikamiut Thulemut piput såkuto-
Karferujugssuardlo tamatuma kingor-
na pilersineKardlune. thulemiut a-
vangnamut K’ånåmut nugput tåssane
Thule nutåK tungavilerdlugo. OKalug-
fitorKamingnit nagsataisa ilagait alte-
rip åssiliartå nerdliviliarnermilo ator-
tut kuissivigdlo. tamatuma kingorna
OKalugfik atornérupoK månalo inguv-
terneKardlune . nunaKarfingme avdla-
me atorneKalerKisavdlune. OKalugfik
angisujungingmat Kissungmitdlo sa-
naungmat inguvternigsså pissariussu-
tut issigineKångilaK.
Sisimiune kommunalbestyrelse ig-
pagssåninaK atautsiminermine OKa-
lugfiup sumut atornigssånut tunga-
ssumik åma OKatdliseKarsimavoK, ili-
magineKarpordlo Itivdlime nåparsi-
mavérKatut atorneKalerumårtoK.
ALT 1 JULETRÆSPYNT
OG DEKORATIONSARTIKLER
orpiup pinersautigssai sut-
dlunit pinersautigssatdlo avdlat
amerdlasungordlugit aitsåt pine-
Karsinåuput. saniatigut piniartu-
nut niorKuteKameK ajorpugut,
taimågdlåt tamåkuninga nior-
KuteKartartunut.
G. Ahrenkiel
Hvidovrevej 74,
Valby.
SOLGRYN nerissåkit
nukigtungorumaguvit
nerissagssat inussutlgssatut nalerKutusagunik perKingnartusagu-
nigdlo inussutigssartaKartariaKarput méreanut inersimassanutdlo
nalerKutunik, taimåitumik SOLGRYN uvdlut tamalsa nerissåkit,
tåssame SOLGRYN akoKarmata måniup KaKOrtortåta inussutig-
ssartarpagssuinik kalkimigdlo kisalo akugalugitaoK jern, fosfor
åma B-vitaminer.
Rigtig ernæring skal være sund og indeholde de ting, der er nød-
vendige for både børn og voksne, derfor skal De servere SOL-
GRYN hver dag, for SOLGRYN indeholder en rigdom af protein
og kalk samt jern, fosfor og B-vitaminer.
Vårtap tunuane dssiliartauvdlutik iput titartagkat pisanganartut
nangexdtårtut Kiortagagssat, indlånerit, såkutdt nutåmigdlo nu-
nagssarsiortut.
Spændende udklipsserie med flotte indianere, soldater og nybyg-
gere på bagsiden.
17