Atuagagdliutit - 23.03.1961, Qupperneq 18

Jørgen Brønlunds sidste rej

If-m&Mtm
atuagkiortoK Kalåtdlit-nunanigdlo misig- Forfatteren og grønlandsforskeren Ludvig
ssuissoK Ludvig Mylius-Erichsen, imissoK Mylius-Erichsen, f. i Viborg 1872, død nov.
Viborgime 1872, toKusso« novemberime 1907 1907 i Nordostyrønland (79-f jorden). — Teg-
Tunup avangnarpasigsuane 79-ffordenime). ning af Achton Friis pd Nationalmuseets
tltartagaK Achton Friis-imit Nationalmu- etnografiske Samling (deponeret af Han-
seumip Kanganitsanik katerssugausiviane dels- og Søfartsmuseet).
(pårineKartoK Handels- og Søfartsmuseum-
imit).
SOM omtalt har den danske mili-
tære slædepatrulje i Østgrønland
fået overdraget den krævende vi-
denskabelige opgave at finde det
sted i den østgrønlandske ødemark,
hvor Jørgen Brønlund fandt sit sidste
hvilested, og hvor skibsreder Knud
Lauritzen har tilbudt nu at rejse en
varde med en bronceplade.
Jørgen Brønlund, der fandt døden
på den af forfatteren og grønlandsfor-
skeren Mylius-Erichsen i årene 1906-
08 ledede Danmarksekspedition, der
havde til formål at sætte slutstenen på
udforskningen og kortlægningen af
den østgrønlandske kyst, var født i Ja-
kobshavn den 14. december 1877 og
nedstammede fra en formodentlig
norskfødt tømrer Søren Christensen
Brønlund, der i slutningen af det 18.
århundrede var ansat i Christianshåb
og gift med en grønlænderinde.
Tidligt forældreløs opdroges han af
en kvindelig slægtning og var barn-
domsven af dr. Knud Rasmussen, hvis
fader var præst i Jakobshavn, og efter
konfirmationen kom han på seminariet
i Godthåb, hvorfra han demitteredes i
1901 og ansattes derefter som kateket
ved KangeK.
I åren? 1902-04 deltog han på Knud
Rasmussens opfordring i Mylius-
Erichsens litterære grønlandsekspedi-
tion, der berejste hele vestkysten, og
gjorde herunder uvurderlig tjeneste
som tolk og slædekusk, men navnlig
ved sin snarrådighed og forbløffende
orienteringsevne. Efter at ekspeditio-
nen havde løst sin opgave fulgte han
med den til Danmark for at søge vide-
re uddannelse, fik bl. a. tegneunder-
visning hos maleren Kristian Zahrt-
mann og opholdt sig nogle måneder på
Askov højskole.
Sikker og erfaren som eskimoen i sin
kajak er ICELANDAIR i luften med sin
årelange erfaring på Grønlandsflyvnin-
gens område. Det er nye og moderne
maskiner ICELANDAIR disponerer over.
I 1906 blev han sammen med sine
grønlandske landsmænd Hendrik Ol-
sen og Tobias Gabrielsen medlem af
Danmarksekspeditionen og gik i be-
gyndelsen af juli i Trangisvåg på Fær-
øerne om bord i ekspeditionsskibet, en
i Norge købt sælfangerdamper, der
havde fået navnet „Danmark", som
herefter fortsatte mod Østgrønland, af
hvilket man fik landkending den 12.
august.
Efter en meget vanskelig sejlads
gennem pakisen lykkedes det dagen
derpå at gøre landgang på Koldewey-
øen, hvorfra man gik nord på til
uigennemtrængelig pakis mellem Kap
Marie Valdemar og Orleansøen hin-
drede videre fremtrængen. Man var
herved nået frem til 77° 30’ n. br., og
efter at have udlagt et depot på 77'/4°
gik skibet i havn lidt inden for Kap
Bismarck på 763/4° n. br.
260 km længere end beregnef
Det besluttedes at blive ved denne
havn, som man gav navnet Danmarks
Havn, og her blev straks travl virk-
somhed med at bygge huse, undersøge
omegnen, ved jagt at indsamle hunde-
foder, træne til slæderejser o.s.v. Ho-
vedvægten blev iøvrigt lagt på karto-
grafiske arbejder samt udlægning af
depoter mod nord, og også her viste
Jørgen Brønlund fremragende evner
som slædefører og rejseledsager, hvor-
for han blev udset til at følge Mylius-
Erichsen og premierløjtnant Høeg-
Hagen på deres færd nordover til Kap
Clacier i foråret 1907.
Efter forskellige mindre sikrings-
ekspeditioner drog den 28. marts 1907
en lang kæde bestående af 10 stærkt
belæssede hundeslæder i 4 hold under
samlet ledelse af Mylius-Erichsen mod
Grønlands nordspids. Efterhånden som
de arbejdede sig frem, blev der anlagt
depoter med proviant til hjemrejsen,
og de derved tiloversblevne slæder
sendtes påny sydefter.
Det var meningen, at Mylius-Erich-
sen med Høeg-Hagen og Brønlund vil-
le arbejde sig op til den formodede
Pearykanal og det punkt, Kap Glacier,
hvor amerikaneren Peary havde været
i 1892 og 1895, medens kaptajn I. P.
Koch, assisteret af den i ekspeditionen
deltagende kunstmaler Aage Bertelsen
og grønlænderen Tobias, skulle sætte
over kanalen til det nord for liggende
Peary Land og berejse dette til det
punkt, Kap Bridgman, hvortil Peary
var nået i året 1900. Disse to afdelin-
ger arbejdede sammen for at nå nord-
efter, og begge led dag efter dag skuf-
felser, idet landet, i stedet for som an-
taget at bøje af mod nordvest, stadig
fortsatte i nordøstlig retning, således
at den vejlængde, hvorefter proviante-
ringen var beregnet, forlængedes be-
tydeligt og derved gjorde sandsynlig-
heden for at nå målet mindre. Endelig
passeredes landets norøstpynt, som vi-
ste sig at ligge ca. 260 km længere
mod nordøst end antaget. Her nedlag-
des det sidste depot, og nogle dage ef-
ter skiltes de to afdelinger.
Pearys beretning
Mylius-Erichsen fulgte kystlinien,
som man antog måtte føre ham hen
fh. CARL ENGHOLM
GRUNDLAGT 1041
NYHAVN 47 — KØBENHAVN K
angatdlatlt peKut&it — ullgssuit
tingerdlautlgssiat — tlngerdlau-
tigasiat — agdlunaussat — kit-
sat — kitsingit — agdlunaussi-
agssat — orssGt mångertoK
agdlunaussartagssat (noaarutlg-
ssat).
Skibsinventar — Presenningdug
Sejldug — Tovværk — Ankcre
Kæder — Værk — Beg —
Takkelgods
ATKLIBR
ELKKTR4
KOMPAGNISTRÆDE 7.2
KØBENHAVN - MINERVA 4222*
ZINKTRYK
LVSTRYK
PH OTOSTAT
MASKINSKRIVNING
igdlugssat taimaeKataisalo titarta-
gartait zinklmit naxitat.
igdlugssat taimaeKataisalo titarta-
gartait igalåminermit naKitat.
atuagkat sfitdlo naxitigkat åssillv-
dlugit nasitat.
masklnamik agdlagagssat.
<—-------------------— -----•----------
Han blev fundet død i Lamberts Land,
hvor man nu vil søge at rejse en
minde-varde
----------------------------------------j
imod Kap Glacier, medens Koch med
sine ledsagere drog videre mod nord
med al udsigt til at måtte leve på sul-
tekost, inden de nåede tilbage til de-
potet.
Mylius-Erichsens forudsætning var
desværre fejlagtig. Efter i lang tid at
have arbejdet sig frem langs kysten
viste det sig, at de, i stedet for at væ-
re i kanalen, var kommet ind i bunden
af den ca. 200 km lange fjord, Dan-
marksfjorden, hvorfra de møjsomme-
ligt måtte arbejde sig tilbage igen
langs fjordens venstre kyst. Ud for
den yderste pynt, Kap Rigsdagen, ville
skæbnen, at de den 27. maj mødte
Kochs hold, som lykkelig og vel havde
løst den stillede opgave, idet det havde
nået Kap Bridgman og hjembragte
Pearys dersteds deponerede beretning
samt havde kortlagt nordøstkysten og
østkysten af Pearys Land, hejst fla-
get, taget landet i besiddelse og kaldt
kyststrækningen Kong Frederik den
VIII’s Land. De havde været så hel-
dige at træffe moskusokser og havde
derved fået proviantbeholdningen for-
øget så meget, at de uden at lide nød
var nået til og endog forbi rejsens
mål, med andre ord, Grønlands om-
rids var bestemt, og holdet var nu på
hjemrejse.
Det aftaltes, at Mylius-Erichsens af-
deling på grund af den store forsin-
kelse, som Danmarksfjorden havde
forvoldt, skulle vende tilbage sammen
med Kochs afdeling, men i løbet af
natten var Mylius-Erichsen og Høeg-
Hagen gået til fjelds, de havde fået et
overblik over landet vest efter, antog,
at den resterende kyststrækning kun-
ne berejses på nogle få dage, og be-
sluttede derfor at gå videre mod vest,
medens Kochs afdeling straks tiltrådte
hjemrejsen, og efter en besværlig og
farefuld rejse nåede tilbage til skibet
efter en fraværelse på 88 dage.
Mylius-Erichsen og hans to rej-
sefæller opholdtes imidlertid ved
kortlægning til slutningen af juni,
og da sneens opløsning på dette
tidspunkt hindrede deres tilbage-
rejse, måtte de blive over 125 dan-
ske mil eller næsten 1000 km fra
skibet praktisk talt uden proviant
og petroleum og alene henvist til
jagtlykken, og de var derfor alle-
rede afkræftede, da de den 19. ok-
tober begyndte tilbagefærden med
4 hunde.
Undsætning på vej
Da Mylius-Erichsens afdeling ikke
kom tilbage, blev alt sat ind på at
bringe den undsætning; længere som-
merrejser var umulige i disse egne,
men i slutningen af september, da is-
læget var begyndt, afgik fra skibet en
undsætningsekspedition på flere slæ-
der nord på for at komme det ikke
hjemvendte slædehold til hjælp, men
denne ekspedition blev på omtrent
80° n. br. standset af åbent vand klods
ind til kysten og kom tilbage en af de
første dage i november uden at have
fået forbindelse med de savnede.
I løbet af måneden suppleredes de-
poterne mod nord for at sikre Mylius-
Erichsens returnering, og efter at solen
på ny var kommet på himlen, drog
Koch den 10. marts 1908 igen af sted
ilisimassagssarsiortut umiarssuåt, umiar-
ssuåraK sarpillk „Danmark“ Kap Bismarck-
ime 1907—08-ime ukivigssisimassoK. — xa-
lipagaK O. Bendixenimit Handels- og Sø-
fartsmuseumime.
for at forsøge undsætning, men her-
med udtømtes også ekspeditionens sid-
ste rejsekraft, idet de 20 bedste af de
resterende 28 hunde og det bedste ma-
teriel medgik til rejsen. Det lykkedes
Koch ved det på Lambert Land ud-
lagte depot at skaffe sig vished om
den sørgelige skæbne, som havde ramt
kammeraterne, idet liget af Jørgen
Brønlund fandtes her i en kløft. Ved
hans lig fandtes Høeg-Hagens omhyg-
geligt tildækkede kortskitser visende
resultatet af de foretagne undersøgel-
ser samt Jørgen Brønlunds på grøn-
landsk førte dagbog. I denne læstes
følgende beretning på dansk:
Ankom 79 grader fjorden efter
forsøg hjemrejse over indlandsisen
i november måned. Jeg kommer
hertil i aftagende måneskin og
kunne ikke videre af forfrysninger
i fødderne og af mørket. Andres lig
findes midt i fjorden foran bræ
(omtrent 2‘/s mil). Hagen døde 15.
november, Mylius omtrent 10 dage
senere. Jørgen Brønlund.
De sidste kilometer
Fra Kap Rigsdagen var de gået mod
vest, havde nået deres mål, Kap Gla-
cier, og kortlagt en del af landet på
nordsiden af kanalen. På tilbagevejen
var de blevet tvungne til at oversom-
re i Danmarksfjorden, hvor jagten
havde været sparsom, og hvor de uden
tvivl har lidt nød. Om efteråret har de
igen arbejdet sig hjem efter, og hvad
de har lidt på denne rejse uden pro-
viant, klæder og fodtøj kan sikkert
ingen pen beskrive. Mylius-Erichsen
og Høeg-Hagen bukkede under nogle
få mil, før de nåede depotet, medens
Jørgen Brønlund hår slæbt sig afkræf-
tet og udhungret fra sine kammeraters
lig til depotet, fordi han har følt det
som sin pligt at gøre sit til, at kam-
maraterne i Danmarks Havn og efter-
verdenen fik underretning om deres
sejr, kamp og død.
Jørgen Brønlund, der lå frosset ihjel
med sin bøsse over brystet, blev be-
gravet på stedet, så godt forholdene
tillod det, hvorimod det ikke var mu-
ligt at finde Mylius-Erichsens og
Høeg-Hagens lig, da alt var dækket af
metertyk sne.
Den 21. juli byggede ekspeditionens
øvrige medlemmer på en skrænt i
nærheden af Danmarks Havn en ca.
4V2 m høj stenvarde med et trækors
til minde om Mylius-Erichsen, Brøn-
lund og Høeg-Hagen, og da den var
rejst samledes alle om den og sagde et
sidste farvel til de tre døde kammera-
ter.
På Langelinie i København rejstes
et af billedhuggeren Kai Nielsen ud-
ført mindesmærke for Jørgen Brøn-
lund og hans lidelsesfæller, og i Godt-
håb en mindestøtte for ham med por-
trætrelief, udført af maleren og billed-
huggeren Gyde-Petersen, og indskrif-
ten: Han gik i døden uden at tænke
på sig selv, kun opfyldt af ønsket om
at hjælpe andre.
På Alabamaekspeditionen fandt
kaptajn Einar Mikkelsen i 1909 stedet,
hvor Jørgen Brønlund ligger begra-
vet, men siden har så vidt vides ingen
været der.
I. O.
Ekep editionsskib et, skruebarken „Dan-
mark" i vinterhavn ved Kap Bismarck
1907—1908. — Maleri af O. Bendixen på Haiim
dels- og Søfartsmuseet.
18