Atuagagdliutit - 23.03.1961, Qupperneq 20

Den største fartøj i Thule er „Thuleu.
Båden er for lille, og sker der noget på en
af de afsidesliggende små pladser, som
kræver hurtig hjælp, må man bede ame-
rikanerne om hjælp, og de er altid rede til
at hjælpe.
Thuleme angatdlatit angnerssaråt pujortu-
lérau „Thule,f. tåuna angingeuaoK asimio-
Karfitdlo alimaseKissut ardlåne tuaviortu-
mik ikiorsertarialingmik pissoKarångat a-
mérikamiut ikiorsérKuvdlugit uinuvigine-
KartariaKartardlutik — ikiukumajuåinar-
putdlo.

Losning og lastning foregår med fladbun-
dede stålpramme med en lille „landgangs-
bro“ i den ene ende.
usingiarnerme usilersornermilo prammmit
sisait ikåtuararssuarmut pisinaussut ator-
neKartartut sujumikut nåkartartunik ikår-
tarfiussartauarput.
Et af husene, der er beboet af de udsend-
te
nålagauvfingmit atorfenartitat igdluisa i-
låt.
En lille og gyngende pontonbro skal man
over, inden man betræder landet. Det gæl-
der om at holde balancen.
niussarfiliaK pugtassoK amitsuararssuarmik
ikårtarfilik avKUtigerKårdlugo aitsåt nuna-
mut pissariaKarpoK ikårtitdlune nåkarnig-
ssuk sianigerKlgsårtariaKardlune.
Glimt
fra ny Thule
K? a ^ A
anaK
Kirken i K’ånåic K’ånåme onalugfik.

Sygehuset og lægeboligen er bygget øverst,
og heroppefra er der en god udsigt over
mod syd. Skibene må ligge til ankers et
godt stykke fra stranden, da det er grun-
det vand de første 50—75 meter fra stran-
den, og når de er lavvande, bliver forbin-
delsen med skibene afbrudt af en sand-
revle, der bliver tørlagt. Lastning og los-
ning kan derfor kun foregå ved højvande.
nåparsimavik nakorsavdlo igdlua igdlunit
Kutdlerpåuput tåukunångånit kujåmut i-
ssikivigigdlune. umiarssuit sigssamut u-
ngasiardlutik kisarsimassariauartarput sig~
ssamit avasingåtsiartorssuarmut ikåtuajå'
ginar ssångmat tinigsimatitdlugulo umio-r'
ssup nunavdlo akornåne ikånerssau nui-
ssarmat umiarssuau tikineu ajornarsissar-
dlune ulinganerinånilo usilersortoKardlum-
lo usingiartoKarsinauvdlune.
„Byen" er anlagt på et gammelt elvleje, og
husene ligger oven på planeret sand- og
sten. Her er een af de største bygninger,
sygehuset.
igdloKarfiliorfiusimavoK uanga kduarfiusi-
mavdlune ujaragpagssuaKardlunilo sioråi-
naussoK igdlut sananeuåsagångata manig-
sarneKartarsimavoK. auna igdlut angnerit
ilåt nåparsimavik.
Den nye Thule set udefra. De offentlige K’ånåK avatånit issigalugo. nålagauvfiup
bygninger og huse, der bebos af de ud- igdlue talerpigdliuvdlutik „eskimdt“ igdlue
sendte, er samlet i en „klynge“ og tilslut- såmerdliuput mikissuararssuit.
tet varmecentralen. „Eskimoerne“ huse er
de små til venstre.
Losning og lastning af prammene er en
langsommelig affære, idet det hele foregår
på gammeldags maner — med håndkraft.
prammit usilersorneuartarnere usingiarne-
Kartarnerilo kigaitsumik ingerdlåneuartar-
put uangatut agssait kisisa atorneKartar-
mata.
Den største — eller længste — bygning er
kostskolen, der har plads til godt 20 ele-
ver.
igdlut angnerssåt imalunit tangnerssåt ta-
ssa mérKat ineKarfigitigalugo atuarfiat.
Børnehjcelpsdagen villig
til at hjælpe i Grønland
Men „Foreningen til hjælp for grønlandske Børn" har ikke i de sidste fem
år anmodet om økonomisk tilskud
Vi har modtaget:
Københavns Børnehjælpsdag er des-
værre først nu blevet gjort opmærk-
som på en artikel i Grønlandsposten’s
juni-nummer 1960, i hvilken man om-
taler tegneren Jensenius’ to grønland-
ske figurer ledsaget af lidt bitre be-
mærkninger om børnehjælpsdagen og
det behov, der findes for hjælp til
grønlandske børn.
Artiklen, som blev bragt under
overskriften: „Det er kun symbolsk",
han kun kunnet bedrøve Københavns
Børnehjælpsdag, idet man gennem
mange år har haft et godt og udbytte-
rigt samarbejde med den grønlandske
koloni i København, ligesom Børne-
hjælpsdagen gennem en lang årrække
har ydet tilskud til „Foreningen til
hjælp for grønlandske børn". Dette er
sket på trods af den bestemmelse i
Børnehjælpsdagens vedtægter, som
siger, at Børnehjælpsdagen udelukken-
de yder tilskud til børnearbejdet i Kø-
benhavn.
Børnehjælpsdagens ledelse synes at
have krav på, at det overfor den
grønlandske befolkning oplyses, at
Børnehjælpsdagen ingen indflydelse
har på det motiv, som anvendes til den
årlige figur, som leveres os fra Den
kgl. Porcelænsfabrik. Figuren frem-
stilles gennem samarbejde mellem fa-
kriken og tegneren Jensenius, idet den
foruden at blive stillet til rådighed
for Børnehjælpsdagen tillige anvendes
som turistvare. Af dette meget store
salg modtager Børnehjælpsdagen in-
gen fortjeneste. Figuren anvendes af
Børnehjælpsdagen udelukkende som
gevinster i tombolaer og som gaveob-
jekt.
Med hensyn til Børnehjælpsdagens
tilskud til Grønland, modtog vi i 1955
en skrivelse fra „Foreningen til hjælp
for grønlandske børn", i hvilken man
meddelte, at da foreningen ikke på
det tidspunkt havde brug for penge,
afstod man fra Børnehjælpdagens til-
skud. I årene derefter sendte vi til
foreningen automatisk vort ansøg-
ningsskema, men foreningen har ikke
siden reageret.
Endelig skal vi til orientering op-
lyse, at vi netop i år har haft kontakt
med en forening i København ved
navn „Kvindevirke", som fremskaffer
og leverer tøj til en række mindre
bopladser i Grønland, og at vi forven-
ter, at denne forening i år vil søge til-
skud fra den Københavnske Børne-
hjælpsdag.
Det er vort håb, at den meget så-
rende artikel i Grønlandsposten her-
med må være berigtiget overfor vore
landsmænd i Grønland.
Leo Fredsbjerg,
Børnehjælpsdagens forretningsfører.
Forelagt ovenstående meddeler for-
manden for „Foreningen til hjælp for
grønlandske Børn", statsrevisor fru
Lisbet Hindsgaul, at foreningen i 1955
havde et stort lodseddelsalg samtidig
med børnehjælpsdagen, og at man an-
vendte alle disponible grønlændere i
Danmark som sælgere, hvorfor man
afstod fra tilskud det år, men man har
aldrig udtalt, at man ikke havde brug
for tilskud i øvrigt.
Børnehjælpsdagen oplyser imidler-
tid, at man hvert år har sendt „For-
eningen til hjælp for grønlandske
Børn" et ansøgningsskema, men for-
eningen har ikke siden reageret. Det
var nok en ide, om de to forenings-
formænd talte lidt sammen om sagen,
så de misforståelser, der tydeligvis er
opstået mellem de to foreninger, kan
blive ryddet af vejen.
Til Børnehjælpsdagens indlæg skal
i øvrigt skal vi kun bemærke, at det
forekommer ejendommeligt, at for-
eningen ikke har indflydelse på valget
af de figurer, der skal symbolisere
børnehjælpsdagen, og vi må fastholde,
at det er falsk reklame, hvis Børne-
hjælpsdagen f. eks. i år lancerer en fi-
gur af en congoneger uden samtidig at
yde tilskud af børnehjælpsdagens
overskud til børnene i Congo. Men det
er da tydeligvis heller ikke Børne-
hjælpsdagens hensigt at sejle under
falsk flag, og det skete må vel nær-
mest opfattes som en beklagelig mis-
forståelse. Det kan kun glæde os her
i Grønland, at Børnehjælpsdagen er
villig til at hjælpe grønlandske børn
— behovet for hjælp, ikke mindst hvad
børnehaver angår, er meget stort.
red.
A/S WRIGHT, THOMSEN & KIER
civilingeniører og entreprenører
ingeniørit entreprenørit
Alborg — København — århvs
Cigarer . sikåi — Tobakker . tnpat
Der er altid et af C. W. Obels gode mærker, der vil
passe Dem.
C. W. Obelip tamaisa pigai
20