Atuagagdliutit - 23.03.1961, Síða 27

SØREN SPEJDER
tionsskakterne, og da sne er en god
isolator, vil mændene i lejren over-
hovedet ikke mærke noget til det
uvejr, der raser over deres hoveder i
den mørke polarnat.
i lejr under indllandsisen
En oplevelse for livet
Når vinteren er forbi, vil Søren
Gregersen og hans amerikanske
kammerat have fået en oplevelse,
som de aldrig vil glemme, og som
tusinder af deres jævnaldrende vil
misunde dem.
De har haft lejlighed til på nær-
meste hold at følge menneskets og
teknikens kamp mod naturen i et
af de mest utilgængelige områder
på jorden og set et storstilet viden-
skabeligt projekt gennemført under
de vanskeligste betingelser.
Dansk spejder oplever sammen med en amerikansk kammerat sit livs
eventyr som den amerikanske hærs gæst i Camp Century
--------—-------------------------------------------------------)
Den danske spejder, Søren Greger-
sen fra Korsør, der har fået den
Sædvanlige oplevelse at tilbringe et
halvt år i den amerikanske militærlejr
Under Grønlands indlandsis, Camp
Century, er nu midt i det store even-
tyr.
Søren og en amerikansk spejder,
Rent L. Goering, blev sidste år ud-
valgt af den amerikanske hær blandt
tusinder af spejdere i deres lande til
opholdet i Camp Century og til at del-
tage i det daglige arbejde — herunder
°gså videnskabelige undersøgelser i
lejren, som ligger nedgravet i ind-
landsisen ca. 1300 km fra Nordpolen.
Nøjagtige vejrforudsigelser
Med Camp Century er der for første
Sang skabt mulighed for at lade et
hold videnskabsmænd overvintre på
indlandsisen og foretage en række vig-
tige undersøgelser af is- og vejrfor-
holdene.
Ikke mindst de mteorologiske un-
dersøgelser har stor betydning, idet
vejret over det meste af den nordlige
halvkugle i væsentlig grad er bestemt
af vejrforholdene i Grønland.
Ved at analysere sammensætningen
°g strukturen af isprøver, kan man
danne sig et billede af vejrforholdene
gennem mange hundrede år, hvilket
vil gøre det muligt at foretage ret
nøjagtige vejrforudsigelser for fremti-
den.
Andre undersøgelser går ud på at
finde pålidelige metoder til lokalise-
ring af gletscherspalter, og man vil i
øvrigt benytte vinteren til at konsta-
tere, hvorledes lejrens materiel og ud-
styr modstår de barske forhold i et
polarområde.
Lider ingen nød
Camp Century består af 30 træbyg-
ninger, opført i 21 tunneler, der kryd-
ser hinanden ligesom gader. Der er
soverum, baderum, spisestuer, op-
holdsrum, køkken, vaskeri, butikker,
værksteder, laboratorier og endog en
lille kirke til de 65 soldater, 40 viden-
skabsmænd og to spejdere, som over-
vintrer i lejren.
Også mandskabets underholdning i
fritiden er der sørget for. Der arrange-
res filmforestillinger, ligesom der er
bibliotek, radio og grammofon i op-
holdsstuerne.
For at sætte lidt kulør på den iso-
lerede tilværelse er nogle af hærens
bedste kokke og bagere med i lejren.
Friske grøntsager, post og andre for-
syninger kommer med motordrevne
slædetog fra den amerikanske militær-
base Camp Tuto.
Elektrisk lys og varme leveres af en
2000 kilowatt kraftcentral, der drives
ved atomenergi, hvorved man undgår
den besværlige transport af brændstof
hen over indlandsisen. Drikkevandet
skaffes fra en dyb brønd, til hvis bund
der ledes damp, som smelter så megen
sne, at der dannes et vandreservoir 80
meter under sneens overflade. I denne
dybde er sneen „vandtæt", og fra re-
servoiret pumpes vandet op i behol-
dere til aftapning.
Storme raser hen over lejren
Hele lejren er konstrueret på basis
af ingeniørtroppernes årelange forsk-
ning og forsøg. Ved hjælp af roteren-
de sneplove graves først dybe, brede
grøfter. Disse overdækkes med bue-
formede metalelementer, oven på hvil-
ke sneplovene skovler et trekvart me-
ter tykt snelag, som efter to døgn er
hærdet så meget, at metalformene at-
ter kan fjernes. Ved hver ende af „ho-
vedgaden" er anbragt store garagedø-
re, ligesom der findes flere nødud-
gange.
Fordelene ved at grave lejren ned i
sneen er indlysende. Man undgår her-
ved at færdes ude i de voldsomme ark-
tiske storme, der med vindstyrker på
over 150 km/t gør hele området til et
hvidt helvede. Det eneste, der nu ra-
ger op over sneoverfladen, er ventila-
agssagax nåmagsineKarångat saviminernik natågssianik kuline-
kartarpoK, tamåkulo apumik 1 m migss. KagdlerneKartardlutik.
uvdlut pingasut xånglukångata aput ima suikautigilersarpoK na-
tågssiat pémeKarslnaulerdlutik avdlamutdlo atorneKarsinauler-
dlutilc.
Så snart gangene var frigjorte, blev der lagt metalplader over,
og pladerne blev dækket af en lille meter sne. Efter tre dages
forløb var sneen så fast, at pladerne atter kunne fjernes og be-
nyttes et andet sted.
Camp Centuryp atomip nukinganik piler- Camp Century s energikilde er en atom-
sitsiniartarfia, KåumarKutauginarane åma- reaktor, der ikke blot leverer strøm til hele
le kiagsaulauvdlunilo imermik klssartoKar- „byen", men også varme og varmt vand.
titsis SOK.
Find motivet — og tag det med
AGFA ISOLA II
assilissagssat toricdinariardlugo —
dssilcridnguarit atordlugo Agfa Isola
åssilissat angissusiat: 6X6 cm. issausså:
Agfa Agnar 6,3. Singlo-lukker, sivisu-
ssusé 1/30—1/100 ama B (tid). Kéumåt-
dlagtartulerneKarsinaussoK.
Billedformat: 6X6 cm. Objektiv: Agfa Agnar 6,3.
Singlo-lukker med tiderne: 1/30—1/100 og B (Tid).
Blitz-synkroniseret.
Kåumåtdlagtaut
AGFA SYNCHRO-BLITZER
Passer til ethvert kamera åssilissutinut KanoK itu-
med sko. Til batteri, 22,5 v. galuanutdlunit ikuvfigssa-
lingnut nåmagutOK. bat-
terilik 22,5 v.
Grønlands kyster må
beskyttes
Invasion af engelske trawlere kan ventes efter indgåelsen af den islandsk-
engelske flskeri-grænseaftale
I forbindelse med afslutningen af
den islandsk-engelske fiskerigrænse-
strid er Grønland på ny kommet i sø-
gelyset. Det ventes, at talrige engelske
trawlerfiskere inden længe vil søge
til Grønlands kyster for at fiske på
bankerne der, når de ikke mere kan
fiske på de gode fiskepladser ved Is-
land.
„Jyllandsposten “skriver herom: Den
danske hovedinteresse med hensyn til
fiskerigrænserne er knyttet til de
grønlandske kyster. Her er trængslen
af fremmede fiskere størst, og de lo-
kale fiskere står svagest. Der har væ-
ret fremsat meget stærke ønsker fra
Grønlands side om at få givet de grøn-
landske kystfiskere beskyttelse ved at
flytte fiskerigrænsen udad, så de
hjemlige fiskere for sig alene fik skær-
gårdsfarvandet. Det har aldrig været
nogen tvivl underkastet, at en sådan
grænseændring ville komme, det bli-
ver også det første, den danske rege-
ring vil tage fat på. Proceduren i sa-
gen kommer til at omfatte en række
direkte forhandlinger med de lande,
hvis trawlere fisker ud for Grønland,
og det vil i første række sige Eng-
land. Fra dansk side vil man ikke gen-
nemtvinge en ensidig løsning af sagen.
Man kan formentlig gå ud fra, at man
fra engelsk side vil acceptere en 6 plus
6 ordning også for Grønland med visse
rettigheder for engelske fiskere i en
nærmere angivet periode.
Med hensyn til Grønland står Dan-
mark uden spærrende aftaler, som det
var tilfældet med hensyn til Færøerne.
Der er altså formelt intet, der skulle
kunne vanskeliggøre en ordning af fi-
skerigrænserne her.
Og i en ledende kommentar til
spørgsmålet skriver bladet: Hvis de
grønlandske interesser skal beskyttes
mod disse vældige fangstivrige flåder,
vil det blive nødvendigt at indføre en
grønlandsk 12-milegrænse. At udvide
denne grænse fra 3 til 12" sømil bety-
der, at langt større havområder ud for
enormt lange kystlinier skal kontrolle-
res og beskyttes. Det vil blive dyrt for
Danmark at løse denne opgave, men
hele udviklingsprogrammet for Grøn-
land har sit tyngdepunkt i indtægterne
fra havet, derfor må vi betale, hvad
det koster.
FOR KVALITETENS SKYLD
vitaminrige ærter
— xlvdlert&ssat tamarmik
értanik C-vitamincKardluar-
tunik nuniangniutå ascrdlor-
tigaussunik imasarput
- man ser det straks
Macs aitsdt tdssa kigutinut
KaKortingnartorc
Vælg den bedste tandpasta De kan
fft — vælg MACS. Den renser effek-
iivt, desinficerer, beskytter mod
dårlig finde og smager vidunderligt.
kigutinut KaKorsåumik pi.t-
saunerussumik pigssanångi-
latlt, Macs pisiarissarniaruk,
sallvdluarslnaoK, tunitdlang-
nartuiaissartoK, tipigigsoa,
suna naragup, tipigssfi.
BEECHAM-
DENMARK A/S
27