Atuagagdliutit - 23.03.1961, Qupperneq 29

Randersime atautsimmerme nuna
tamåkerdlugo peKatigigfik nutåK
autdlarnerneKartoK
Kalåtdlit -nunane suliniarnerit kulturimut tungassut ilåtigut ta-
persersorniarneKarput mingnerungitsumik inoKarfingne avi-
ngarusimanerussune
kalåtdlit Kavdlunåtdlo peKatigigfe-
K. ernigssanik pilerssårutit måna pi-
Viussungorsimåput. peKatigigfik at-
serneKarsimavoK nuna tamåkerdlugo
PeKatigigfik Grønland; autdlarnissu-
Putdlo kalåtdlit folketingimut ilau-
ssortåt Nikolaj Rosing, Kalåtdlit-nu-
nanik ilisimatutut misigssuissartoK, u-
jarKanik saviminernigdlunit åssiliali-
er artoK Eigil Knuth nakorsaunerdlo
Igg0 Clemmesen, næstvedimio.
°KautigineKarérsutut nakorsaune-
IUP Clemmesenip erKarsaut tamåna
pl ersisimavå, tåussumalume åma ig-
PagssaK unukut Randers VU-me a-
autsiminerme nuna tamåkerdlugo
PeKatigigfiUp autdlarnernera tamanut
Psagagssångordlugo nalunaerutigå.
a autsimmerme åma onalugtuput Ka-
a dlit-nunanut ministere, Mikael
am> folketingimutdlo ilaussortaK Si-
. °n From, ilaussortaussoK folketing-
p Grønlandsudvalgianut 1960-imilo
rønlandsudvalgimut.
PeKatigigfiUp sujunertå
nakorsauneK Clemmesen OKalugpoic
^tKatigigfiUj sujunertarigå Kalåtdlit-
unane Danmark pivdlugo ilisimassa-
^ainerulersitsiniarnigssaK åmalo Dan-
j.Ulrkime Kalåtdlit-nunåt pivdlugo i-
simassaKarnerulersitsiniarnigssaK. i-
lna|t ajornartorsiutinik ilisimang-
a^gn'Sssåt Kalåtdlit-nunåtalo ineri-
, 01 nerane malingnainigssåt pingår-
“rujugssuvoK. Danmarkime Kalåt-
1 -nunåt soKutiginarnerpauvoK tå-
a?anae aningaussat Kalåtdlit-nunåne
oititagssat Danmarkime pigssarsia-
^neKartarmata. nalivtlne nunanut ki-
‘guarsirnaneryssunut ikiuinigssaic o-
userineKartaKaoK — taimaisiorsi-
aUvugut, kisiåne Kalåtdlit-nunåt Ka-
lglssarinerpauvarput sujugdliutdlu-
JUo ikiorsertariaKardlugo.
ir ak*tdlit-nunåne kulturikut sulineK
‘gerdlåneKartoK pivdlugo nakorsau-
n6K navsuiaivoK kalåtdlit tamatumi-
sur ,sukaKartut OKalugtuarsinaussut
Ka !fniarnermut atortugssat pissaria-
t. 1 ut ilåne pigssarsiarineK ajornar-
nCT-Ut *nu'nait nålagauvfiuvdlo tu-
<=anit. navsuiautigssarsiarisimassåka
apertordlugit aningaussat tamatu-
'UngP atugagssarititaussut 40.000 kr.
Pgssiliorpait — sineriangmut fcilo-
e erinik tusintilingnik ardlalingnik
oiartussusilingmut avguautisavdlu-
1 ^igdluinartut. nåmångivigput, i-
t .naa®s5arsiatdlo pitsaussorpagssuit
lrnaitinartariaKartarsimåput.
nålagauvfingmit Kulangersima-
neKarane
Pingårtumik nalivtine sut nutåt ta-
arrnik Kalåtdlit-nunånut tåkussor-
ane kalåtdlit kulturiat tapersersor-
n UaKarParput kalåtdlit nangmingneK
tii?naminSne kulturikut kingornussar-
„ a^Karsautigilerniåsangmåssuk uva-
. kulturivtinit pigssarsiarisav-
g^ taimågdlåt kalåtdlit ingmiko-
ainut nalerKutut. tamåna pingårto-
rujugssuvoK. sukutdlunit kalåtdlit u-
vaguvtitordluinaK Kavdlunångortini-
artariaKångilavut. imåingilardle Kav-
dlunåt OKausinik iliniåsångitsut, ilini-
åsåputdle. Kavdlunåt OKausinik ilini-
arnigssaK kalåtdlinut pissariaKartu-
vok angnerussumik ilisimassaKaler-
nigssamut, kisiåne inuit OKautsit mar-
dluit atoraluardlugit kulturikut ilisar-
nautitik ingmikut itut tåmaissariaKå-
ngilait. tamatumuna KanoK ilivdluta
ikiutisaugut? Kavdlunåt ilerKUtOKait
maligdlugit ajornartorsiut anigorne-
Kåsagpat peKatigigfiliortariaKarpoK i-
masujunertalingmik kalåtdlit kulturi-
kut inunerat tapersersorniardlugo
Danmarkimilo Kalåtdlit-nunåt piv-
dlugo ilisimangningneK agdlisarniar-
dlugo ■— Kalåtdlit-nunånilo Danmark
pivdlugo ilisimangningneK agdlisarni-
ardlugo. peKatigigfingmut taimåitu-
mut piumassarissagssat åssigingitsu-
ssariaKarput. peKatigigfik nunap ing-
mikortuinut Kalåtdlit-nunånut Dan-
markimutdlo atortusaoK siaruarsimå-
savdlunilo Danmarke Kalåtdlit-nu-
nåtdlo tamåkerdlugo. peKatigigfik nå-
lagauvfingmit KulangersimaneKåså-
ngilaK danskitdlo partipolitikiånit ag-
tumaneKångitdluinåsavdlune. inung-
nut tamanut tungassusaoK akiliutig-
ssaKardlune kalåtdlip Kavdlunåvdlu-
nit ilaussortångorniarnerminut na-
ngåssutigisinåungisånik.
tåssalo måna peKatigigfik taimåitoK
autdlarnersimavoK.
kigsautigi simångilarput København-
ime autdlarniniumik atautsimititsi-
nigssaK taimaisiornikut peKatigigfik
„Københavnimiut ’suliåtut" taineKar-
tartutut påsineKarsinaoKinangmat.
suna pivdlugo peKatigigfik nutåK
sujunertarineKarpoK Kalåtdlit-nu-
nåne aningaussanut atorneKartugssa-
nut sujulerssuissut kalåliusassut ajor-
nartorsiutinik nunaKarfingnut atau-
siåkånut tungassunik ilisimassaKar-
dluarnerpaussut. taimaisiornikut pi-
ssariaKarnerussunut peKatigigfik iki-
orsisinauvoK, taimaisiornikutdlo ka-
låtdlit sujulerssuissussut Kalåtdlit-
nunåne sulinermut akissugssåussuse-
Kalisåput.
soruname isumaliutigisimavarput
suliagssaK pilerssårutigineKartoK pe-
Katigigfit atarérsut ardlånit isumagi-
neKarsinaunersOK — pingårtumik Det
Grønlandske Selskab enrarsautigåra,
kisiåne peKatigigfit måna ingerdlåne-
Kartut ardlåinåtalunit piumassarine-
Kartut ingerdlataringilai; pingårtumik
piumassarineKartut peKatigigfiup i-
nungnut tamanut tungassunigsså,
Danmarkime Kalåtdlit-nunånilo suli-
nigssaK, nålagauvfingmut tungåssute-
KéngineK, Kalåtdlit-nunånilo suline-
rup kalåtdlinik sujulerssuissoKarnig-
sså. peiratigigfit månåkut ata^sut su-
liagssat pilerssårutigineKartut inger-
dl åsinåusångilait maligtarissagssatik
avdlångortitinagit. taimåitumik pi-
ssortautitavut ikigtunguit isumaKarsi-
måput peKatigigfingmik nutåmik su-
liagssaritineKartunik tamanik inger-
dlatsisinaussumik tamånalo pivdlugo
Kavdlunånit kalåtdlinitdlo amerdlasu-
nit erninaK ilaussortauvfigineKalersi-
naussumik pilersitsinigssaK pitsauner-
påusassoK. soruname nuna tamaker-
dlugo peKatigigfik peKatigigfingnut
åssigingitsunut tamanut Kalåtdlit-
nunåt pivdlugo suliaKartunut suleKa-
taunigssaminut soKutigingnigpoK.
peKatigit suliagssait
nuna tamåkerdlugo peKatigigfiup
sulissutiginiagai taigusagåine ajungi-
nerpauvoK pissortaussut tamanut såg-
figingnissutitut naKitertitånit issuai-
gåine:
Kalåtdlit-nunåne katerssortarfilior-
nernut aningaussatigut tapersersui-
nigssaK katerssortarfiliorneK sapingi-
samik pilertortiniardlugo. tamatumu-
nga atatitdlugo katerssortarfit åssili-
ssanik issigingnårnermut atortugssa-
nik taimaeKatåinigdlo pilersorneKar-
nigssait, åmalo kalåtdlit inusugtortai-
sa sungivfeKarnigssamingne sulialug-
figisinaussåinik inigssaKartitsiniarnig-
Planerne om at stifte en dansk-
grønlandsk forening er nu blevet til
virkelighed. Dens navn er Landsfor-
eningen Grønland, og stifterne er den
grønlandske folketingsmand Nikolaj
Rosing, Grønlands-forskeren, billed-
huggeren Eigil Knuth og overlæge
Viggo Clemmesen, Næstved.
Det var overlæge Clemmesen, der
— som omtalt — udkastede tanken, og
det var også ham, der ved et møde i
Randers VU gav den officielle medde-
lelse om landsforeningens start. Ved
mødet blev iøvrigt talt af Grønlands-
ministeren Mikael Garn samt af folke-
tingsmand Simon From, der er med-
lem af folketingets Grønlands-udvalg
og af Grønlandsudvalget af 1960.
Foreningens formål
Overlæge Clemmesen udtalte, at
foreningens formål var at sprede op-
lysning om Danmark i Grønland og
om Grønland i Danmark. Det er af
største betydning, at den almindelige
befolkning kender problemerne og
følger med i Grønlands opbygning.
Det er i Danmark, at Grønland har
allerstørst interesse, for det er jo her
bevillingerne skal skaffes. Der tales
for tiden så meget om hjælp til de så-
kaldte u-lande — ja, det har vi nok
råd til, men Grønland står os nærmest
og må hjælpes først.
Om den kulturelle indsats, der gøres
i Grønland, oplyste overlægen, at
grønlændere, der arbejder hermed,
kan fortælle, at det ofte er umuligt at
rejse de nødvendige midler fra både
privat og offentlig side. Så vidt jeg
har kunnet få oplyst, er det beløb, der
ssaK. OKalugiautit, åssilissat icéumar-
titagkat, filmit taimaeKataisalo sulia-
rineKarnigssait peKatigit sujunertari-
ssåinut nalerKutumik, oKalugiartut,
tusarnågagssiat åssigissaisalo akiler-
neKarnigssait. Kalåtdlit-nunåne kul-
turimut tungassutigut suliniarnernut
tapersersuinigssaK pingårtumik ino-
Karfingne avingarusimassune.
kalåtdlit inusugtut iliniartitaunig-
ssånut aningaussat tapersissutigssat,
atuagkat tunissutit avguéuneKamig-
ssait il. il.
angnertusainiarsimångikatdlarpugut,
nakorsauneK naggasivoK, pissariaKar-
dluinartutdlo sipordlugit aningaussar-
tutigssarsiniarusungnata. taimåitumik
nuna tamåkerdlugo peKatigigfik
Næstvedime uvavne akeKångitsumik
ineKaratdlåsaoK sulivfiussumik. — su-
mivfia: Landsforeningen Grønland,
Ramsherred 19 A., Næstved, aningau-
ssanigdlo nagsitsissarnigssamut normo
peKatigigfiup pigssarsiarisimasså tå-
ssauvOK 9597.
aningaussartutit ikigtutiniardlugit
ilaussortagssarsiornerdlo ingerdlav-
dluarKuvdlugo inuit atausiåkåt soku-
tigingnigtut Kinuvigiumavavut pisi-
naussartik nåpertordlugo nutånik i-
laussortagssarsiniartardlugit agdla-
gartatdlo nagsiusinaussarKUvdlugit
soKutigingnigtut aree, sussusé naju-
gaitdlo nuna tamåkerdlugo peKatigig-
fingmut.
er til rådighed, ca. 40.000 kroner — en
såre ringe sum at fordele over en flere
tusind kilometer lang kyst. Meget for-
slår det ikke, og mange gode ideer må
opgives.
Uafhængig af statsmagten
— Netop i denne tid, hvor alt det
nye vælter ind over Grønland, må vi
støtte den grønlandske kultur, så at
grønlænderne kan besinde sig på de-
res grønlandske kulturarv og kan nøj-
es med at optage det fra vor kultur,
som de finder foreneligt med den
grønlandske egenart. Dette er meget
vigtigt. Vi må ikke på nogen måde
søge at gøre det grønlandske folk til
danskere som os andre. Dermed være
ikke sagt, at de ikke bør lære dansk,
tværtimod. Det er nødvendigt for
dem at lære dansk for at kunne tileg-
ne sig videre kundskaber, men fordi et
folk bliver to-sproget, behøver det
ikke at miste sit særlige kulturelle
særpræg. Men hvordan skal vi hjælpe
her Hvis man skulle løse problemet på
traditionel dansk måde, ville man
danne en forening med det formål at
støtte grønlandsk kulturliv og at for-
øge kendskabet til Grønland i Dan-
mark — og til Danmark i Grønland.
Der må stilles forskellige krav til en
sådan forening. Den må være fælles
for begge landsdele, Grønland og Dan-
mark, og være forgrenet over hele
Danmark og Grønland. Foreningen
skal være uafhængig af statsmagten
og være helt uafhængig af dansk par-
tipolitik. Den skal være folkelig med
et kontingent, der ikke ville afskræk-
Den nye landsforening er
stiftet på møde i Randers
Man vil bl. a. yde direkte støtte til grønlandske kulturelle foretagender,
ikke mindst inden for isolerede befolkningsgrupper
ttjåitordle-åsit Coxip aulajangerigå-
angutinguakulugdlutik.
taimailerugtortut tingmissartoK tå-
nini°K’ Ku^angiuai'ivdlunilo nåkartitsi-
tan S-UatSiardlune’ Scott tuavinaK
misgmarSimavlangminut uterP°K ting-
jj. ,SartoK sumut nåkartitsinigssånik
.^^tiniasavdlugo. nukingitsangner-
ka er^a*assuarKat ussersutigissartag-
gitne K^niarlarmagit Coxip tigoriardlu-
UrnarpainaK maligdlugo autdlartordlo
a larssharmiut ivkua kiserngoruteri-
Da y11}5' PinSasut afrikamiut Orto,
sj aiale Williamilo umiatsiamut pig-
git K ^Put ilatigdlo kajumigsårdlu-
dlut^a^-S*errdarnerTrdngne ikiorKuv-
SUa lk;' arlme, avalånguåkulugput —
så, me ni‘kitaraut iputime pingasuinait
KisgUglgainikik. kisiåne umiartutdlar-
, SUsiat tupigingitsugagssåungilaK,
k,iriaVi*r?luti^'° umiatsiartik såni-
jJ lnavérsårtuarpåt, KujanaKaordlu-
is„ Janer*„ssaP tamatuma erKå ikardlu-
ars °rssangmat- sivitsutdlartOK umi-
nauUaK Kan*g<^kleriarmåssuk agdlu-
po S+aK Um^arssuarmit naloriuneKar-
K. assalo umiatsiaK umiarssup kig-
m-ngaaut Kagdlissordlo umiarssuar-
j . klnguleriautdlutik umiatsiamut
neg!lgalerdlutik- nålagåt kisime pina-
at„- amarmik umiatsiamilennata umi-
U].lai^ arKaneK mardlungnik inugpoic
£|, avigdlunilo. nålagartik ikerxuv-
g° pigaluaramiko ånåussagssåu-
'vigpoK nålagåta påsivdluarpå u-
arssuarmiut sigssamitut 18-ingOru-
nerissagssat imerdlo angnertu-
ngexissut avguartariaKalisagait, ta-
marmik angnikitsunguåinarmik pi-
ssagssaKartitåusavdlutik — taimåitu-
mip nangmineK tunuarsimaniarpoK.
umiarssuarme igssimatitdlune aseru-
tornigsså soKutiginago ilagtitsisinau-
nigssanilo neriutigivatdlångikaluar-
dlugo sapingisaminik nerissagssanik,
atissagssanik, Kipigssuarnik nakorsau-
tinigdlo katerssinialerpoK.
måna ipugtugssat ardlaKaleriarmata
umiatsiaK tåssuguinaK perdlasinanilo
sigssamut ångupoK. tamarmik niora-
rérmata umiarssuarmiut ivkua sapit-
suliorKårtut avalarKingnialerput nåla-
gartik ånåuniarniardlugo, ardlagdlit-
dlo ilagiumagaluaråtik tusarumanago
avalagterdlutik, avalalivigsutdlo afri-
kamioKatåt atauseK ilångupoK taimai-
livdlutigdlo sisamaoriaramik perdla-
sinatik umiarssuarmut ånguput. umi-
arssup nålagåta katerssorsimassane
tamaisa igssorariardlugit umiatsiåmut
pigsigpoK, taimalo piumangårane u-
miarssuane aserortugssångordlugo Ki-
matdlugo. ukiorpagssuarne pikorig-
dlune tatigissauvdlunilo umiarssuane
perdlasinavérsimatisimavå — månalo
umiarssuå ingminut tugdluaitsumik
naggateKarpoK. — uvalikut tatdlimat
Kenrata migssåne umiarssuarmiut
kingumut atautsimorKilerput, tamåna-
lo nagdliutorsiorniardlug'o imertagka-
mik saniatigut titorfiup Kalianut ime-
ratdlariput. tauva Brewin Coxilo a-
vangnamut pisugtuardlutik autdlar-
put Mclntyrip igpagssigamiungmat a-
vangnamut sarfåussap timå sigssamut
KåssuneKarsimåsasoralugo påsiniara-
luarniardlugo. (åmalume Cox uvdlut
tamaisa taimailiortåinarsimagaluar-
poK.) — tårsilivigsordlo angutit tåu-
kua mardluk milit arfinigdlit pisorér-
simavdlutik uterdlutik tikiuput. axug-
tortik tåmartoK soruname timitarsisi-
mångilåt.
umiatsiåp énangniutip nåparutå, i-
putai tingerdlautailo åmalo tingmi-
ssartup nåkartitsigame kigaitdlagsai-
siusimasså iluaKutsiutdlugit tupissali-
oréramik umiarssuarmiut ajunårner-
migdle kingorna aitsåt kingumut ki-
masårneruvdlutik inånialerput.
tingmissartut Venturanik taineKar-
tut måna Walvis Bayime pingasiingor-
simåput. KUtdlersat aulajangersaine-
ratigut pilerssårutigineKalerpoir ting-
missartup atautsip ingerdlaviussartoK
atuardlugo umiarnerit nerissagssanik
pissariaKartunigdlo avdlanik nåkåtit-
sivigiartusagai, atautsip bilit inger-
dlaoKatigit nunåkut ånåussiniat uv-
dlut ardlerdlugit tutsaveKångitsut tå-
marsorineKartutdlo ujåsagai kisalo pi-
ngajuata kaligtaumik umiarnerit å-
nåuniartariaKalisagai.
aKaguane uvdlorulinarå tingmissar-
dlutik terKåuput.
tingmissartoK Kutsiékut inoKajuit-
sok, Kulåutdlugo ingerdlaorpoK, tåssa
tåuna nunåkut ånåussinianik tutsavé-
rutunik ujardlersoK. imunga ingerdla-
galuarame nåmerdluinaK ingerdlaor-
Katigiusinaussunguanik malungnar-
torsingilaK — inoKajuitsorssuardle-u-
na utersinaitsumik issikulik kiserdlu-
inåt nåkutaråt. taimaitdlutime inuisa
samane atimingne takulerpåt pujorat-
dliatdlagtarnerunguatsiavigsoK — a-
sulinaK åparteriaramik nikitarnera
påsilerpåt. pujoratdlersimårneK aliv-
kaumeriarmat issigilerpait tasamane
atimingne sordlume avdléungitdlat bi-
lérånguit pingussat imåinaup tungåi-
navianut ingerdlaortut. arfineK pinga-
suput — kisalume nunåkut énåussi-
niat ernumaussårneKalerérsutdlo nav-
ssårexait tauva-una kaligtaut umiar-
fianit milit arKanoic-mardluk migssi-
liordlugit avangnarpasingnerulerérsi-
massut!
nunåkut ånåussiniat autdlaramigdle
imunga tusarneKaratigdlo isumang-
narsivigsimagaluit susimagaluartut-
ukua?
bilit tåukua arfineK-pingasut de-
cemberip åipåne autdlarfigssartik er-
Kordlugo autdlaramik unuaK tamåt u-
nikåtdlagatik axaguane uvdlup Ker-
icångitsiartoK nunaKarférånguamut
Outjo-mut atilingmut ånguput. avxut-
dlugkaluaKissoK milit untritigdlit
mardluk ingerdlalertorfigivigpait. tau-
va tåssane nal. akunere mardluk uni-
nganertik iluagtitdlugo ånåussiniat
nålagåta Smithip nunaKarférånguame
tåssane pissortax ikiortigalugo sut a-
migautausinaussut misigssonrigsår-
dlugitdlo pigssarsiariniarpai. imersi-
gatdlarnigssaK ilimanaratdlartugssåu-
ke nogen grønlænder eller dansker fra
at blive medlem.
En sådan forening er altså nu dan-
net.
Vi har ikke ønsket at afholde en
stiftende generalforsamling i Køben-
havn, da foreningen derved let kunne
blive opfattet som et såkaldt „køben-
havner-foretagende".
Hvorfor en ny forening
Det er tanken, at den ledelse, der
skal give pengene ud i Grønland skal
bestå af grønlændere, der kender de
lokale problemer bedst. Netop derved
kan foreningen sætte ind, hvor det til-
trænges mest, og det giver den grøn-
landske ledelse ansvar for indsatsen i
Grønland.
Vi har naturligvis overvejet om det
påtænkte arbejde ikke kunne ydes af
en af de eksisterende foreninger — jeg
tænker især på Det Grønlandske Sel-
skab, men ingen af de hidtidige fore-
ninger opfylder de opstillede krav;
især ikke kravene om folkelighed, ind-
satsen i Danmark og Grønland, uaf-
hængighed af staten, og grønlandsk le-
delse af arbejdet i Grønland. De hidti-
dige foreninger ville ikke kunne påta-
ge sig de påtænkte opgaver uden at
ændre deres vedtægter, og derfor har
vor'lille komité ment, at det var det
bedste at stifte en ny forening, der op-
fylder alle de opstillede krav og der-
for snarest kan få bred tilslutning fra
både dansk og grønlandsk side. Natur-
ligvis vil landsforeningen være inter-
esseret i at samarbejde med alle de
foreninger og organisationer, der har
grønlandsk virke.
Foreningens opgaver
Når man skal nævne de opgaver,
landsforeningen skal tage op, kan det
lettest gøres ved at bringe et citat fra
den henvendelse til offentligheden,
som komiteen har ladet trykke:
Økonomisk støtte til forsamlingshus-
byggeri i Grønland, så at dette kan
fremmes så meget som overhovedet
muligt. Herunder forsyning af forsam-
lingshusene med projektionsapparater
og lignende, samt fremskaffelse af lo-
kaler til den grønlandske ungdoms fri-
tidsbeskæftigelse. Udarbejdelse af fo-
redrag, lysbilleder og film etc. i over-
ensstemmelse med foreningens formål.
Betaling af foredragsholdere, lydbånd
og lignende.
Direkte støtte til grønlandske kultu-
relle foretagender, ikke mindst inden
for isolerede befolkningsgrupper.
Legater til uddannelse af unge grøn-
lændere, uddeling af boggaver m. m.
Vi har ikke villet slå et for stort
brød op, sluttede overlægen, og ikke
villet sætte os i større driftsudgifter
end absolut påkrævet. Derfor , har
landsforeningen indtil videre fået lo-
kaler hos mig i Næstved, hvor den kan
være gratis. — Adressen er: Landsfor-
eningen Grønland, Ramsherred 19 A,
Næstved, og som gironummer har for-
eningen fået tildelt: 9597.
For at formindske udgifterne og for
at fremme indtegningen af medlem-
merne vil vi bede de enkelte interes-
serede hverve nye medlemmer, hvor
de kan, og evt. sende lister med de in-
teresseredes navn, stilling og bopæl til
landsforeningen.
ngingmat imermik imersinaussatik ta-
maisa ulivkårtarpait. tåssa decemberip
pingajuéne uvalikut ånåussiniarniå-
savdlutik autdlarput — angutit katit-
dlutik 16-iuvdlutik.
politéicarférånguaK Kamanj ab Kau-
koveld tikitinago politéKarfit kingug-
dlersåt tikiniardlugo avKut avKUtigi-
neKajuitsungaj aussoK orpigpagssuaru-
jugssuit ingerdlavigiuminaitsut avxu-
sernanut encainangajagtoK atordlugo
ilungersuanartorsioxalutik nal. aku-
nere pingasut ingerdlavait. Smithime
sapingisane nåpertordlugo tuavisårne-
KarsimavoK, umiarnerime avingarusi-
maKissut ånåuniarneKarneråne nal. a-
kunera atausmånguardlunit iluating-
nartoru j ugssungmat.
nal. akunerata kuartia tåssane uni-
ngalåriardlutik autdlarput tåssalume
avatimingnut atåssuteKarsinaujung-
naerdlutik. neriutigssatuarilerpåt
tingmissartumit takunexardlutik na-
lunaerutigineiiarsinaunigssartik ima-
lunit imaKa avKutimingne afrikamiut
avingarusimavdlutik inussut namag-
tugkatik arpaortugssarsiarissarsinåu-
savait.
tåssa avKutdliornerssuaK autdlarti-
poK. ingerdlavigerKaigåt orpigaussåi-
naKarpoK tamatuma erKåne najugag-
dlit Kaxutigut tamauna amitsunguanik
avKUsinertarsimassåt. tamåna Kånge-
riaramiko sioråinaK tikipåt kuvdlo a-
tuatdlagsimasså avKutigilerdlugo —
någdliuperåmerat tåssane autdlarti-
poK. (norm. tugdl. nangisaoK)
29