Atuagagdliutit - 23.03.1961, Qupperneq 31

Fiskenetfabriken
— Mads Madseniå, nautsiagagssat
sut-uko tigumiaritit? — sunersut na-
luvdluinarpara. sanilivtauna Kangar-
ssuardle tuniussai.
— Hvad er det for en slags frø, du
har i posen, Mads Madsen?
— Det aner jeg ikke, det er noget,
jeg har fået foræret engang af en
nabo!
— någga, natsat atorniångilara; månalo nasarsi-
nåungilatit. nalunaeKutap akunerine mardlugsungne
natdlardlutit Skægip angatdlatisavåtit!
— Næh, jeg skal ikke bruge din hat, du kan bare
ikke have den på nu. Du skal nemlig ligge på ryg-
gen et par timer, mens Skæg går tur med dig!
— Mads, nalanerit iluagtitdlugo siningniarit! iteruvit su-
liarput inersimåsaoK. — sume tauva pututisåpat? radisit
naussutdlunit seiciniussårssuit?
— Benyt lejligheden til at tage din middagslur, Mads, så
er den overstået!
— Ih, hvor kunne jeg lide at vide, om der nu kommer
radiser eller solsikker op!
— Pingo, nautsiagagssat siaruartigagssat nu-
nguput! — Larsen, ajutornigssat ånilångagingi-
kugko ImaKa Mads taorsilårslnaugaluarit? — å-
nilångavatdlåKigama taorserneK saperpara!
— Så er der ikke mere frø at bære ud, Pingo!
— Hvis du kan holde ørerne stive, Larsen, kan
du måske afløse Mads lidt?
— Umuligt, mine ører er som gelé!
— nautsiagssat tåuko sut-uko? —
sunersut atautsivdlunit ilisimångi-
lai. Klump, ikussuinarniartigik,
putussulerpata tupåtdlautigssaKar-
niåsaugut!
— Og hvad er så det for noget
frø?
— Det er der ingen, der ved, ba-
re ned i jorden med det, Klump,
så har vi da chance for lidt over-
raskelser!
— Mads Madsen, tåssa naggatårpugut. tauva nikuerKigsmauler-
putit. nautsiagssat tamaisa ikupavut .inftsugtortavta nunap må-
ngertissarnera ineriarpåssuk angerdlariardluta nerisaugut.
— Det er sidste tur, Mads Madsen, så kan du komme på højkant
igen, vi har lagt alt frøet. Når de unge mennesker er færdige
med at klappe til, kan vi gå hjem og få os en mellemmad!
— narssaut suliarisimassoK issigingnårdlugo ila nuåningårame.
siagdlilårtariapat seidnilårtariarpatdlo siaruartigkavut putussull-
såput. ikussugkavut naulerpata ila nuånersisaKaoK!
— nautsiagssat siaruartigkavut pitsausi-
mangåramik angerdlamut apdteriångit-
sugut putussulerput!
— kutå, Klump! nunalerinivsine kisa-
miuna inikasitdlartusa. — Mulle, Kainia-
rit, narssauterput taima kussanartigissOK
ajortisåsångilat. intåvdluarit!
Hvor er det dejligt at se ud over en mark, der er gjort i — Det er vel nok godt frø, vi har lagt,
stand. Nu skulle vi gerne have lidt regn og lidt solskin, så varer vi kan ikke engang nå at komme hjem,
det ikke længe, før vi kan se, det begynder at pible frem. Det er før det skyder frem!
en skøn tid, vi går imøde!
— Davs, Klump, nå, er I endelig blevet
færdige med at rode i jorden?
— Vil du se at komme ned igen, Mulle,
du laver uorden i vores fine mark, farvel
med dig!
— tåssa inerpugut. erinarssuatåjutigaluta anger-
dlarniarta neriniåsaugut. neriartutigalune angerdlar-
nerme erinarssut agpiniartigo! arrå, taimåitumik ili-
simassaKångilase. tauva ima erinarssuinarniarta: tra-
lala — tralala — trala — !
— nalunaeKutap akunerpagssue
mikissuarartånguavut Kimagsimava-
vut. KanortOK-una KisiminertiK alia-
sutigivatdlårsimånginiåsagåt.
— aliasugkaluarput; nangminermingnitdle natdlukåtatdlar-
Kingnerussumik nåmagttiisimanertik kisiat aliasdtigåt. — pe-
Kångikaluaravta kukukuarKat maKaissisimångilåtigutdlunit;
tamåssame plnguarssuårput!
— Hvor har vi været væk mange
— Vi er færdige, lad os så få en rigtig gå-hjem-og- timer fra vore små, bare de ikke
spise-til-middag-sang! Nå, sådan en kender I ikke, så går og er ulykkelige derhjemme!
ta’r vi denne her: tralala — tralala — trala — !
— Ja, kede af det, det er de, men det er nok fordi, de har
fundet deres overmand i kortspil.
— Og kyllingerne har slet ikke lagt mærke til, at vi ikke
har været hjemme, der er trængsel på legepladsen!

»DANMARK«
J. C. Tvede A/s
Helsingør
Fiskenet og garn
Kalut Kagssutitdlo
STJERNEN*

’m.
Mm SQUASH
- m -foiked/otfi umMomc
.j
DE VALDEMAR
mad Indbygget frlsércrema
holder håret hele dagen
tørrer Ikke håret ud
- og det fedter Ikke
Jakob tillister sig
velsignelsen IV
i. Mosebog kap. 27, vers 38—45
atåtaunerpånik oKaluøtuat
Patriarkernes historie
Esåvip pivdluarKuneKarnig-
ssaraluanik Jåkup
ingiainera, IV
1. Mos. kap. 27, vers 38—45
Kanon. pissoKåsassoK Rebekkap nalujungnaeramiuk, erne ki-
serngorutdlugo OKarfigå: „nav ianar tor siung dierputit, Katångu-
pit pivdluarKussutisinerit pivdlugo akiniardlutit toKunialer-
matitl“
ernera, nipiga muna tusarniaruk, ajornerussumik pissoKar-
tinago. „uvanga Katångutivnut Labamut Karanimitumut Ki-
måniarit, tåussumanikatdlardlutitdlo Katångutit kamagkung-
naerstvdlugo, Kanon. pineKarnerit puiorserdlugo.u
„uvavnut artornarpatdlåsaoK atautsikut tamanik Kitornaer-
sisaguma/“ Rebekkavme crKaimavå semitteritornat akiniale-
ritussarnerat. tauvalo Jåkup arne neriorssorpå autdlarumav-
dlune.
Da Rebekka blev klar over, hvorledes sagen stod til, fik hun
atter Jakob i enrum og sagde til ham: „Du er i den største
fare. Din. bror Esav vil hævne sig på dig for den historie med
velsignelsen og slå dig ihjel 1“
Gør nu, som jeg siger til dig, min søn, for ellers går det galt.
„Flygt til min bror Laban i Karans land, og bliv der et stykke
tid, indtil din broders vrede har lagt sig, for en skønne dag
har han jo nok glemt, hvilket puds du har spillet ham.u
„Det vil jo også blive alt for hårdt for mig, om jeg skulle
miste jer begge to på samme tidl“ Rebekka tænkte dermed på
den blodhævn, som de gamle semiter folte sig tvunget til at
tage, når en var blevet dræbt, og Jakob lovede sin mor at tage
af sted.
31