Atuagagdliutit - 30.08.1962, Síða 3

Stephen Petersen A/G-mik Stephen Petersen bryder A/G om
iugdlerigsaissoK
agdlausøK pivdlugo
naidterissungortOK
Avangnata naniteriviane sujulerssuissusimassoK Stephen Pe
tersen ukiunik 30-ngortorsiorpoK
naKiterissoK Stephen Petersen nåla-
gauvfingme atorfeKarnermine Kanig-
tukut ukiunik 30-nguivoK. Stephen
Petersen Nungme efterskoliméi'Kårtut
ilagisimavåt taimatutdlo højskolime
realklassimérKårtut. tamatuma ki-
rigorna Danmarkime højskolimisima-
vok, taimanilo Danmarkime iliniarni-
arneK ajornakusoratdlarmat styrelsip
ikiorumångingmane nangminérdlune
naKiterivingmik iliniarfigssarsiorsi-
mavdlune nåpauteKaleramile puang-
migut ukiut mardluk Danmarkimigi-
nardlune utersimavdlune. nunalikame
K’eKertarssuarme naniterivingmut pi-
simavoK 1932-mit 1959-imut, naKiteri-
viup atorungnaerneranut. 1942-mit
taimane naidterivingme nålagausima-
VOK.
— naKiterissungornivnut pissutigåra
kalåtdlit oKausé soKutigissarivdluina-
ravkit. atåtama oKarfigissarpånga,
„AvangnamioK" atuartarKunago ku-
kuneKarpatdlåicingmat. taimaingmat
ajoKingorniangitsunit sujugdlit ilaga-
lugit højskolime inerama tåvunga a-
torfigssarsiorsimavunga. tåvane ukiut
kingugdlit nautsorssutit kukunersiu-
titdlo angnerussumlk sangmissaravkit
måna nikorfåinardlune sulineK Kasu-
gissarpara agdlåtdlo erKairnavdlugo
landsrådip sujorna aulajangersimasså
atorfigdlit ukiunik 30-lérérsut erKjg-
sisimanarnerussumik guhaKartaler-
nigssåt.
— „AvangnamioK" perugtulermat
tåvaniputit?
— uvgornardlufnarpok „Avangnå-
mioK“ maungåinaK nungugame. avise
tåuna inuit akiligånlk løndskagsimit
ingerdlataugaluarpoK. angnermik so-
KutigineKautigissarpå QKatdlivfiuv-
dluartarame, Håne pimdrutivigdlpgo
agdlagtardlutik, tamatigérdluinanga-
jagdlo inerdlugo. sordluna taimane
inuit agdlangnigssamut eKérsimårne-
rugaluartut, avlsårKøt atfmgikatdlar-
mata. „AvangnåmiQK" øgdlagfigine-
Kåsaermat angnerussumlk pissutau-
vok ilångussat avdlanit akineKångit-
sut årKigssuissup akerérsarmaglt. tai-
maingmat naggatåtigut „Det Bedste" -
mit nugterutiarssugdlugo ingerdlåni-
arsimavarput.
30 år som
bogtrykker
Stephen Petersen blev bogtrykker
af hensyn til den grønlandske
retskrivning
Bogtrykker Stephen Petersen havde
for nylig 30 års jubilæum. Han var
med på det første hold på efterskolen
i Godthåb, ligeledes på det første hold
i højskolens realklasse. Derefter til-
bragte han et år på Stevns højskole
i Danmark. Styrelsen afslog at beko-
ste hans uddannelse til bogtrykker, og
han begyndte på egen hånd et tryk-
keri i Danmark. Han blev imidlertid
syg af lungetuberkulose og rejste
hjem efter to år i Danmark. Han var
bogtrykker i Godhavn fra 1932—1959,
til Nordgrønlands Bogtrykkeri blev
nedlagt. Han var bogtrykkerileder fra
1942.
— Grunden til, at jeg blev bogtryk-
ker, var min store interesse for det
grønlandske sprog og den grønlandske
retskrivning. Min fader (seminarielæ-
rer Jonathan Petersen) sagde altid, at
jeg ikke måtte læse bladet „Avangna-
mioK“, fordi der var så mange orto-
grafiske fejl i bladet. Efter min ud-
dannelse på højskolen søgte jeg så til
trykkeriet i Godhavp. De sidste år ved
Nordgrønlands Bogtrykkeri var jeg
for det meste beskæftiget med regn-
skaber pg korrekturlæsning- Nu er
jeg aktiv bogtrykker igen, Og somme
tider føles det trættende at arbejde i
stående stilling i så mange timer. En-
gang imellem tænker jeg på landsrå-
dets udtalelse om, at folk i faste stil-
linger burde skånes for anstrengende
arbejde, når de har været beskæftiget
i 30 år-
— De var i Godhavn, da „Avang-
namioK" var det mest levende blad i
Grønland?
— Det var ærgerligt, at bladet gik
ind. Bladet blev drevet for landskas-
sens midler. Det var som diskussions-
blad, „AvangnamioK" fik sin store be-
tydning. Somme tider gik det hårdt
til. Jeg har indtryk af, at folk var
mere interesseret i at komme frem
med deres meninger dengang, da der
ikke eksisterede lokalblade. Grunden
til, at „AvangnamioK" gik ind, var
den, at redaktøren af bladet besvare-
de indlæggene, før læserne fik lov til
at udtale sig. Til sidst indeholdt bla-
det ikke andet end oversættelser fra
„Det Bedste".
sulivfigssuarmik pigingnenatigit..
(kup. 1-imlt nangitaK)
ssuvdlo toncavigssånik KaertiterineK
katitdlutik 9 miil. kr-nik akeKarsima-
ssut.
aktiet angnikitsut
aktiet, pigingneKataussugssat pisi-
agssait, angissusilerneKarsimdput 100,
1000 ama 10.000 kr-nik, aktienigdlo
pisiortornerup sujugdlerså nåmagsl-
neKarsimassugssauvdlune uklup nå-
nginerane. isumaliorKUtigineKarpoK
soKutigingnigtut kikutdlånit aktlenlk
pisisindusassut.
peKatigit bestyrelsenasåput arfini-
lingnik ilaussortalingmik, tåssane a-
ningaussaléKataussut taineKartut pi-
ngasut tamarmik mardlungnik sivni-
ssoKåsavdlutik. K-fondep taimatutdlo
kalåtdlit soKutigissaisa sivnissuåtut
direktør Hans Christiansen torKarne-
KarpoK, sivnissugssavdle åipfi lands-
rådimit tikuarneKartugssauvdlune.
bestyrelsimut ilaussortat avdlat ki-
kusanersut sule aulajangerneKångilaK.
bestyrelse pilersineKarune nangmi-
nérdlune aulajangissartugssauvoK au-
lisagkat sulivfigssuarmut tunineKartut
KanoK akeKartineKarnigssanik.
gulivfigssuarme tamanit sagdliut-
dlugit nerpiliat suliarineKartåsåput.
amåtaordle pilerssårutigineKarpoK Ka-
jussausiorfeKalernigssaK perdlukunik
mingnikunigdlo aulisagkanik 150 tons
uvdlup unuavdlo ingerdlaneråne su-
liaKartartugssamik. Kajussausiorfik
kingorna agdlineKåsaoK mardloriåu-
(Fortsat fra forsiden)
at banke i regelmæssig takt. Patien-
ten har haft fuldstændig regelmæssig
puls siden, mens hjertet bankede
yderst uregelmæssigt før operationen.
•Smerterne ved hjertekulen forsvandt
også.
— For mig at se er det som et mi-
rakel, siger overlæge Povlsen. Over-
lægen har ellers efterhånden oplevet
lidt af hvert som kirurg.
— Det er ikke mere end et år siden,
man ude i verden begyndte at operere
den slags patienter, udtaler professor
mik suliaKarsinaussungordlugo. Ma-
nitsume Kajussausiorfik åma ukiut i-
ngerdlaneråne agdlineKåsaoK, Kaju-
ssausiagssanik 300 tons uvdlup unu-
avdlo ingerdlaneråne suliaKarsinau-
ssungordlugo. måna Manitsume Ka-
jussausiorfingmut masklnamik ingmi-
kut itumik piniartoKarsimavoK. mas-
kina nutåK uvdlup unuavdlo ingerdla-
neråne 50 tonsinik suliaKarsinåusaoK,
månåkut Køjfissauslorfiup suliarisi-
nauvdlugit 38 tons. maskinat tåuko
mardluk ingmingnut agtOmåssuteKa-
ratlk ingerdlassåsåput. maskinartåK
stiftes om en
(Fortsat fra forsiden)
kr. i løbet af de næste tre år. Hvis
tegningsretten ikke er benyttet inden
tre år, bortfalder den.
De private danske stiftere er over-
bevist om, at det ikke vil volde no-
gen vanskeligheder.
Selve industrianlægget med maski-
ner og bygninger kommer til at koste
8 miil. kr., men det samlede kapital-
behov for at drive en rentabel virk-
somhed bliver på 14 miil. kr. Det
manglende beløb på 8 mili. kr. vil
man søge at skaffe ved lån. Det bli-
Husfeldt. Vi har endnu ikke så mange
erfaringer på dette område. Men
manden skulle kunne føre et normalt
liv herefter. Batterierne på apparatet
udskiftes i løbet af fire år. Når de er
ved at være brugt, tikker hjertet hur-
tigere. Man regnede ellers med, at
sygdommen var ret sjælden, men det
ser ud til, at man i Grønland har en
hel del af den slags patienter. Fore-
løbig har vi fundet fire patienter med
sygdommen i Grønland. Endnu en af
dem skal snart opereres på Dronning
Ingrids Hospital.
ukiut tatdlimat åtartorneKaratdlåsaoK
kingorna pisiarineKarsinåusavdlune,
najussausiorfigssat erKartorneKartut
saniatigut isumaliorKUtigineKarpoK si-
samanik KajdssausiorfiliornigssaK uv-
dlup ilnuavdlo ingerdlaneråne Kajd-
ssausiagsnanik SO tons sullaKarsinau-
ssunik, taimditunik sanassondsavdlu-
ne igdloKarfingne ukunane: Auslang-
ne, Sisimiune, Påmiune Narssame Na-
nortalingmilo, flmdtaardle isumalior-
KUtigineKarpoK K’asigidnguane Nar-
ssamilo rejet perdlukuinik Kajdssau-
siorfiliornigssaK,
månedstid
ver imidlertid vanskeligt at bringe
den resterende kapital til veje efter
stramningen af bevillingsmyndighe-
dernes praksis. Man håber dog, det
vil lykkes selskabet at skaffe hele den
nødvendige kapital på 14 mili. kr, I
startkapitalen medregnes ikke kaj-
anlægget og sprængningen af grund-
arealet, sqm beløb sig til 9 mili. kr.
SMÅ AKTIER
Aktiernes størrelse er fastsat tU
100, 1000 og 10.000 kr., og aktietegnin-
gen skulle i første omgang afsluttes
inden årets udgang. Det er meningen,
at alle interesserede kan komme med
i aktietegningen.
Selskabet har en bestyrelse på seks
medlemmer med hver to repræsen-
tanter for hver af de tre forskellige
interesser. Som K-fondens og dermed
de grønlandske interessers repræsen-
tant er direktør Hans C. Christiansen
udpeget, mens den anden repræsen-
tant udpeges af landsrådet. Der er
endnu ikke truffet en afgørelse med
hensyn til andre medlemmer af be-
styrelsen. Til sin tid skal bestyrelsen
selv bestemme prispolitikken ved
indhandlingen i Grønland.
Industrianlægget skal først og
fremmest fremstille filetprodukter.
Der er ligeledes planer om at etablere
A/S Godthåb Fiskeindustri
Fantastisk operation..
en fiskemelsfabrik, der kan klare 150
tons råvarer i døgnet. Fiskemelsfa-
brikken skal senere kunne udvides til
det dobbelte af den oprindelige kapa-
citet. Den eksisterende fiskemelsfa-
brik i Sukkertoppen skal også med ti-
den udvides, således at den får en ka-
pacitet på 300 tons råvarer i døgnet.
Der er nu bestilt en speciel maskine
til fiskemelsfabrikken i Sukkertoppen.
Den nye maskine skal kunne behand-
le 50 tons råvarer i døgnet mod den
nuværende, der kan tage 36 tons rå-
varer i døgnet. De to maskiner skal
arbejde uafhængige af hinanden. Den-
nye maskine skal i første omgang
lejes for fem år med forkøbsret.
Udover de to omtalte fiskemelsfa-
brikker er der overvejelser om at
etablere fire fiskemelsfabrikker med
en kapacitet på 50 tons i byerne Ege-
desminde, Holsteinsborg, Frederiks-
håb, Narssan og Nanortalik. Anlæg-
gelse af rejemelsfabrikker i Chri-
stianshåb og Narssan er også under
overvejelse.
Dr. Ingrids hospitalime
pilaineK tupingnartoK
(Kup. 1-imit nangitaK)
mavoK, mdssa pilagtingikatdlara-
me umatå akugtoKatiglngitsoru-
jugssuarnik tigdlersimagaluardlu-
ne. måna åma umdme nald dne-
riungnaerpå.
— takuvdlugo sordlume tupingnar-
tuliaK, nakorsauneK Povlsen OKarpoK.
Kanorme tupingnartoK agtigisimatigå
nalunginavtigo nakorsauneK pilagtai-
ssarnerpagssuarmine tupingnartor-
pagssuarnik takussaKartarérsimassoK.
— ukioK migssiliordlugo KångiupoK
silarsstip llaine avdlane taimatut pi-
lagtalssoKartalermat, professor Hus-
feldt OKarpoK. tamatumuna påsissa-
vut sule angnertungitdlat. batterive
ukiut sisamat ingerdlaneråne nutånik
taorserneKartugssåuput. nungungaja-
lerångata umat sukanerussumik tig-
dlileraarpoK, nåpaut tåuna KaKutigor-
tåsorisimagaluarparput, sordlunale
Kalåtdlit-nunåne taimatut nåpautig-
dlit ardlanålugtut. månamut taimaiut
népautigdlit sisamat Kalåtdlit-nunåne
sujumorsimavavut. sule ama atausc-K
Kanigtukut Dronning Ingrids Hospita-
lime pilagtisaoK.
Professor E. Husfeldt

Danmarkime måkarfna
niorKutigineKarnerpaussoK.JJ
OMA
MARGARINE
3