Atuagagdliutit - 30.08.1962, Page 5

Herrnhuttemes gamle bygning i Godthåb, der nu tjener som landsdommer-
bolig, men som tænkes indrettet til landsmuseum. Området omkring huset
er fredet.
Dårlige tænder kan føre
til konstant hovedpine
Hvert andet menneske behøver „det fredie sæt tænder",
nævnt i nøje forhold til brødremenig-
heden, især efter i sommeren 1745 at
have ægtet en af „søstrene", Rosina
Thieme, og mange af de døbte fra
Godthåb mission fulgte ham over til
herrnhuternes forsamling. Et billede
fra hans tid har man i den skildring,
som grev Zinzendorfs skriver, David
Cranz, giver af julefesten i 1747. Han
fortæller herom, at juleaften blev der
i Nordlits nye bedesal holdt en tale
over Kristi fødsel og sunget gamle og
nye tyske og grønlandske julevers,
hvormed grønlænderne fortsatte hele
natten i deres hytter. Mellem kl. 3 og
4 julemorgen kaldte brødrene dem ved
trompeter sammen på salen, hvor der
holdtes prædiken og uddeltes gaver,
sendte fra tyske børn. Brødrene fulg-
tes derefter med de fleste voksne til
kolonien, vækkede de derboende med
musik og sang og holdt i deres kirke-
stue en julesangtime, hvorpå de dan-
ske atter fulgte med til Herrnhut, hvor
de tilbageblevne imedens „enfoldigen"
havde illumineret salen og alle vin-
duerne med olie i muslingeskaller i
stedet for lys.
DE HERRNHUTISKE MISSIONÆRER
HAVDE STORE FORDELE
De danske missionærer, der for-
trinsvis virkede blandt fjordbeboerne,
klagede imidlertid over, at brødreme-
nigheden hvervede proselytter i den
danske menighed, og at man bagtalte
de danske missionærer for grønlæn-
derne. Hvorvidt dette sidste er rigtigt
skal være usagt, men brødremenighe-
den trivedes i hvert fald stærkt, idet
grønlændere fra hele egnen, særlig fra
Kookøerne og KangeK, drog til Ny
Herrnhut, hvor de formåedes til at
opslå deres vinterboliger, og missions-
kollegiet omgikkes endog i 1749 med
tanken om at overlade herrnhuterne
missionen i Godthåb, hvor de havde
forstået at drage grønlænderne til sig
fra hele distriktet.
I flere henseender havde de herrn-
hutiske missionærer også store fordele
frem for den danske mission, idet der
bag ved de første i Europa stod en
vågen myndighed, som forsynede dem
med alt fornødent, og på deres mis-
sionspladser var herrnhuterne frita-
get for at have noget at gøre med de
ikke få ugudelige danske kolonister.
I 1752 opholdt Zinzendorfs sviger-
søn, Johannes von Watterwille, sig i
et halvt år i Ny Herrnhut for at holde
visitats, og ved denne lejlighed ind-
førtes den hjemme i Herrnhut i mel-
lemtiden vedtagne missionsordning
med inddeling af de døbte i „kor“ el-
ler afdelinger — børnene, de ugifte
mænd, de ugifte kvinder, ægtefolke-
ne, enkemændene og enkerne i hvert
sit „kor“ med sine „plejere", d. v. s.
mænd eller kvinder, der øvede sjæle-
sorg og ledede de opbyggelige møder.
Samtidig indførtes anvendelse af ind-
fødte missionshjælpere og -hjælper-
sker og den for herrnhuterne ejen-
dommelige liturgiske gudstjeneste
med trompeter og basuner.
UDSTRAKTE VIRKSOMHEDEN
SYDPÅ
Oprettelsen i 1754 af logen Fiske-
næsset tilskyndede brødremenigheden
til at udstrække sin missionsvirksom-
hed sydpå, og allerede samme år så
missionærerne fra Ny Herrnhut Mat-
thæus Stach og Balenhorst på hjem-
rejse til Europa sig her om efter en
plads, der kunne egne sig til missions-
station. Denne anlagdes dog først i
1758, da Stach, ledsaget af brødrene
Jens og Peter Haven, vendte tilbage
til Grønland, og fik navn af Lichten-
fels med hentydning til de golde klip-
per rundt om pladsen i forbindelse
med profeten Esajas’ skriftsted: „Gør
dig rede, bliv lys; thi dit lys er kom-
met, og Herrens herlighed er opgan-
gen over dig“.
Missionsstationens grundstamme var
fire kristnede grønlænderfamilier. I
1760 døbtes en hel familie, men efter
den ansete angakok Imenneks omven-
delse i 1768, der gav stødet til en al-
mindelig vækkelse, tog missionsvirk-
somheden fart, og at overassistent H.
H. Raun, der bestyrede logen fra 1766
indtil århundredets udgang og var
gift med en grønlænderinde, sluttede
sig nøje til brødrene, fremmede yder-
ligere deres missionsvirksomhed.
FLERE MISSIONSSTATIONER
OPRETTES
I 1774 anlagdes af brødremenighe-
dens missionærer Jens Sørensen og
Gottfried Grillich missionsstationen
Lichtenau på vestsiden af AgdluitsoK-
fjorden, 6 km indenfor fjordmundin-
gen på en lille halvø, der skyder sig
frem imellem to småbugter, hvor byg-
ningerne havde en overordentlig smuk
beliggenhed på det lave frodige, men
ret smalle terræn mellem kystens
høje, grønklædte skråninger. Endnu
samme år tog i alt 90 indfødte, med
hvilke man allerede på missionsrejser
var kommet i berøring, bolig her. I
den følgende vinter var tallet vokset
til et par hundrede, og få år senere
var antallet af døbte 205. Det første
våningshus var opført af gråsten og
ler og var meget primitivt, men i ti-
dens løb omskabte brødrene stedet
ved rationel havedyrkning til en af de
skønneste bopladser i Grønland.
I 1822 foretog den tyske brødremis-
sionær Johan Konrad Kleinschmidt
fra Lichtenau en rejse sønder på for
at finde plads til en fjerde missions-
station så langt mod syd som mulige,
og resultatet heraf blev anlæggelsen
to år senere af stationen Friederichs-
thal.
De to første år boede brødrene her
i de af dem opførte grønlandske huse,
indtil et menighedshus med kirke op-
førtes i 1826 på tomterne af en her-
værende nordbogård; tømmeret op-
sendtes fra København til Julianehåb
og blev herfra møjsommeligt stykke-
vis transporteret i konebåde til Fre-
deriksdal.
I 1861 anlagdes en missionsstation
ved Umanak et godt stykke inde i
fjorden og tre år derefter en station
ved Igdlorpait.
DEN DANSKE MISSION VINDER
FREM
I de første 80—90 år efter Hans
Egedes ankomst til Grønland var
fremgangen indenfor den danske
mission påfaldende ringe i sammen-
ligning med den store menighed, som
det lykkedes herrnhuterne at samle
om sig, og den danske mission i Godt-
håb-distriktet og i Sydgrønland fik
først atter noget fodfæste og frem-
gang ved det energiske arbejde, der
udførtes af den på Island fødte mis-
sionær Egil Thorhallesen under hans
embedstid i landet fra 1765—75. Han
trådte med bestemthed op imod brød-
remissionærernes sammendragning på
deres missionsstationer af grønlæn-
derne, og han genoptog Hans Egedes
prisværdige praksis at lade grønlæn-
derne forblive på deres tilvante plad-
ser og selv rejse rundt til dem for at
forkynde ordet.
Han formåede dem også til at flytte
ud, og for at hindre tilflytning fra de
endnu af hedninger beboede pladser
sendte han kateketer dertil og anlag-
de to anneksmissioner i Kilangait og
Pisugfik for at hindre herrnhuternes
20 fods nummerbåd
til salg
20 fods åben motorbåd med 8 hk
Solo motor, lige hovedrepareret i
skrog og motor, sælges. Båden er
udstyret med 6 volts el-anlæg, ny
25 1 tank, elektrisk brændstofmå-
ler, nyt anker og ankerkæde
m. m. Båden vurderes til ca.
8.500 kr. og sælges for 8.000 kr.
Henvendelse til:
Elektromekaniker Hjerresen,
Elværket, Godthåb,
hensigt, „at drage grønlænderne bort
fra disse to gammelkendte og fordel-
agtige handelssteder".
I 1782 var den danske missions
grønlændere samlede på pladser om-
kring Godthåb, Karriet, K’ornoK, Pi-
sugfik og Fiskenæsset, herrnhuternes
ved Ny Herrnhut, KangeK, Kellingar-
ssok og Agterstrømmen samt ved
Lichtensfels og et par nærliggende
småpladser, men det var kun et fåtal,
som boede uden for hovedstationerne
Ny Herrnhut og Lichtenfels.
HERRNHUTMISSIONEN
OPHÆVES ÅR 1900
Som det vil ses, udvidede brødre-
menigheden i årenes løb sit virkefelt,
men holdt sig udelukkende til Syd-
grønland, hvor den virkede indtil året
1900, da synoden i Herrnhut beslutte-
de at ophæve missionen, dels som
følge af, at dens gerning i Grønland
måtte siges at være afsluttet, da der
ikke inden for dens område fandtes
flere hedninger, og dels for at imøde-
komme ønsker derom fra dansk side.
Efter en overenskomst mellem det
danske kirkeministerium og brødre-
menighedens ledere blev herrnhuter-
missionen overtaget af den danske
mission og sammensmeltedes med
denne, hvorefter de sidste brødremis-
sionærer rejste hjem.
Det kan ikke nægtes, at brødremis-
sionen i kristelig henseende har ud-
rettet en trofast og udholdende ger-
ning, men på den anden side var dens
arbejdsmetode ikke til gavn for be-
folkningens trivsel. Ved at holde sine
menigheder samlede, bevirkede den,
at disse efterhånden hensank i ar-
mod, og ved at forbyde ægteskab
med medlemmer af den danske mis-
sion bragtes befolkningen til at dege-
nerere, ligesom herrnhuterne ved
igennem lange tider at forsømme
skoleundervisningen bevirkede, at
overtroen blomstrede frodigt.
I. O.
Atter fremgang i
torskefiskeriet
Indtil den 15. august har der
været fremgang på 385 tons
sammenlignet med samme
tidspunkt sidste år
Ifølge rapporter fra handelsstederne
er der til KGH indtil den 15. august
i år indhandlet 15.145 tons flækket
torsk, hvilket er en fremgang på 385
tons sammenlignet med samme tids-
punkt i fjor. Til saltning er der ind-
handlet 10.002 tons, en fremgang på
261 tons, til tørring 1.758 tons, en
fremgang på 384 tons og til filettering
3.385 tons, en tilbagegang på 260 tons.
For de enkelte distrikter ser tallene
således ud:
Nanortalik 914 (+ 54)
Julianehåb .... 2.973 (+618)
NarssaK 707 ( + 184)
Frederikshåb .... .... 2.580 (-1-344)
Godthåb .... 1.788 (-153)
Sukkertoppen .... .... 3.029 (—253)
Holsteinsborg .... .... 2.221 (+401)
Egedesminde 821 (+ 70)
Christianshåb . . . . 7 (+ 7)
Jakobshavn 7 (-b 87)
Godhavn 28 (+ 10)
Angmagssalik . .. . 70 (-122)
Herudover er der ved Nordafar i
Færingehavn fra grønlandske kuttere
indhandlet ca. 40 tons saltfisk og ca.
100 tons råfisk.
EM. Z. SVITZER,
Trælastforretning
Tømmergravsgade 1, Kbh. SV.
Skibsegetræ, fyrretræ, lærk,
bøg m. m.
orpit mångertut umiarssualiorner-
me atugagssat, kanungnerit,
kanungniussat, Kissugssiagssat,
avdlatdlo
PH0N0-TRIX
TRANSISTOR RANDOPTAGER
FORLANG SPECIALBROCHURE
HOS RADIOFORHANDLEREN
IMPORT: FRODE HERLØV * CO., KBH. K.
som naturen ikke har tænkt på
Tidens tand gnaver i tænderne, og
fordi mennesket i dag bliver ældre
end tidligere, står tandlægerne over-
for mange nye opgaver. 12.000 tand-
læger fra 82 lande var for nylig sam-
let i Køln til verdenskongres for at
drøfte disse problemer.
Der er mange grunde til, at tand-
lægen i de civiliserede lande i dag er
blevet uundværlige. De to vigtigste
må imidlertid søges i, at tænderne i
den moderne kost ikke længere får
den træning, som er nødvendig, og at
de ikke får nok at bide i, for at sige
det bogstaveligt. Men samtidig bliver
tænderne brugt længere, fordi den
gennemsnitlige levealder siden århun-
dredskiftet er blevet fordoblet. Hvert
andet menneske behøver på et eller
andet tidspunkt det tredie sæt tæn-
der, som imidlertid ikke er medreg-
net fra naturens side.
Rettidig overvågen af tænderne hos
børn og unge er derfor i alle lande
blevet tandlægernes største problem.
Der findes næppe mere noget men-
neske, som ikke bliver udsat for ka-
ries — huller i tænderne.
ENSIDIG TYGGEN
Da skader, som denne folkesygdom
anretter, lader sig bedst udbedre på
de tidligste stadier. Den, der er bange
for at gå vejen til tandlægen, kan
beskadige sit legeme meget groft.
Således har det i de sidste år vist
sig, at en ensidig tyggen — hvilket
man uvilkårligt gør, når en tand i en
af mundsiderne er syg — kan føre til
stadig hovedpine. Thi den ensidige
belastning af tyggemusklerne kan
medvirke, at vigtige nervestrenge i
halshvirvelsøjlen flyttes.
Kæbemuskulaturen må også lide
under den i vore dage så ofte bekla-
gede mangel på bevægelse. Færdige
konservesretter, kager, blødt brød,
sparer tyggemusklerne for arbejde.
De bliver ofte vænnet til denne mad
og bliver så dvaske, at de ikke for-
mår at bearbejde selv „bløde" retter
tilstrækkeligt.
OVERBELASTNING AF MAVEN
Amerikanske tandlæger har fast-
slået, at madbidder i de fleste lande
kun bliver tygget halvt så længe, som
egentlig nødvendigt. Følgen er en
overbelastning af maven og tolvfin-
gertarmen.
Selv når man spiser fordøjelses-
fremmende midler — som det i den
senere tid er gjort muligt — lader
følgerne af tyggetrægheden sig ikke
udligne. Kemiske forsøg har vist, at
disse nye stoffer i løbet af fire timer
kun trænger tre-fire millimeter ind
i et stykke utygget men dog kogt
kartoffel.
Problemet bliver stadig større, når
udtrukne tænder ikke får nogen er-
statning. Er tandrækken ufuldstæn-
dig, bliver kæbeleddet belastet for-
kert.
I en tandklinik på universitetet i
Wurzburg har man for nylig på vist,
at kæbeleddet bliver misdannet, når
der ikke er tilstrækkelige tænder i
munden. Således opstår hovedpine
ofte, hvor det ikke er nødvendigt, thi
en moderne protese kan forhindre de-
formering af leddet.
Moderne hus
ledig medio oktober. Møbleret
samt TV, telefon og køleskab.
Telbest. NIELSEN,
Kronborghavebyvej 14,
Helsingør
PETERSEN, MØLLER & HOPPE
EDSVORNE SKIBSMÆGLERE
Etableret 1797
Indehavere: P. Fabricius & J. Lemkow
Bredgade 34, København K.
Befragtning . Klarering angatdlassineK pajugtuinerdlo
Generalagenter for Hamburg-Amerika_ Linie
5