Atuagagdliutit - 30.08.1962, Side 12

Rejefangsten i Diskobugten generes
af ugunstige vejr- og strømforhold
Men takket være den kraftige forøgelse af fiskerflåden er der hidtil
produceret over en halv million enheder mere end sidste år, og man
håber på en fin efferårssæson
Der er for tiden travlhed over hele
Diskobugten. Her ligger Grønlands
største produktionssteder, hvor man
så at sige henter guld op fra havets
bund. Det er Grønlands „guld“, rejer-
ne, det gælder, og atter i år bliver der
tale om rekordproduktion. Mange
nye kuttere er kommet, og der er
etableret to nye anlæg. Det ene er
den store, nye fabrik i Jakobshavn,
og det andet er en flydende fabrik,
det gode gamle skib „Sværdfisken",
som nu er ombygget til rejeproduk-
tion og placeret ved Godhavn.
Sæsonen ved Christianshåb-felterne
begyndte den 1. april med fem både,
alle fra Nordgrønland. Efterhånden
steg antallet af rejebådene. I øjeblik-
ket fisker 27—30 både alene ved
Christianshåb-felterne, og der kom-
mer stadig nye både. Nu er sæsonen
på sit højeste, og daglig landes der
mellem 12 og 25 tons rejer.
Med 15—16 tons rårejer produ-
ceres der i døgnet 22.000—23.000
enheder. Sidste års produktion var
på 2,7 miil. enheder. Prognosen for
i år er mellem 3,4 og 5 mili. enhe-
der, alt afhængig af vejrliget, men
Sådan ser der ud i barakteliene.
Det er ikke sært, at pigen ikke
har noget smil tilovers til fotogra-
fen.
man regner med en produktion på
3-5 miil. enheder, når sæsonen slut-
ter engang i november måned.
RER1ER OG HAVKATTE
Sidst i april startedes produktionen
i rejefryseriet i Egedesminde. Dagligt
bearbejdes 5 tons rårejer. Råvarerne
transporteres fra Christianshåb i iset
tilstand med rejekutteren „Henrik
Lund“. De fem tons rårejer giver ca.
10.000 poser rejer a 100 gram, som bli-
ver eksporteret til England, Svejts og
Danmark. Desuden skal der i år
fremstilles 20 tons farvede rejer spe-
cielt til Frankrig. I begyndelsen af
august var produktionen oppe på
475.000 poser. Sidste års resultat var
ca. 580.000 poser. Sæsonen slutter
først i midten af november, og i år
regner man med en produktion på ca.
700.000 poser. Rejefryseriet i Egedes-
minde beskæftiger ca. 60 piger og 7
mænd, alle fra selve byen.
Fabrikken i Egedesminde har også
en afdeling på transitøen for havkat-
tefilettering. Den beskæftiger ca. 30
personer, og daglig bearbejdes der
mellem 5—20 tons råvarer. Havkatte-
baråkine faimafut issIkoKarpoK. tu-
pingnångilaK niviarsiaK nikafdlu-
ngarpalungmaf.
ne bliver hentet med både fra God-
havn og Diskofjorden. Siden produk-
tionens start i begyndelsen af juli er
der hidtil bearbejdet 140.000 pound
filetter, som bliver eksporteret til
Amerika i frosset tilstand. Man regner
i år med en produktion på 400.000
pound.
EN STÆRK STRØM
I slutningen af juni tog man den
nye fabrik i Jakobshavn i brug. En
måned efter var der produceret 25.000
poser rejer a 100 gram og 50.000 ét
pounds blokke. Prognosen for Jakobs-
havns vedkommende i år er på 800
tons rårejer, der svarer til 166.000 en-
heder. Det håber man at nå inden
sæsonen slutter, bare man får 8 tons
råvarer om dagen, Men det- kniber
med landingerne for tiden. Kun fire
både fisker på de store og rige felter
ved Jakobshavn. Man startede med
store fangster, men inden længe sej-
lede de fleste af kutterne til Chri-
stianshåb. Fiskerne er endnu ikke
helt fortrolige med felterne ved Ja-
kobshavn. De får større udbytte ved
Christianshåb-felterne. Desuden har
en stærk nordgående strøm gjort sig
gældende i den senere tid og generet
fangsterne ved Jakobshavn-felterne
betydeligt. Man håber dog i Jakobs-
havn, at fiskerne vil vende tilbage.
Den nye fabriksbygning i Jakobs-
havn er på 60X15 meter, og den har
kostet 5,6 mill. kr. at opføre. Kapaci-
teten er den samme som fabrikken i
Christianshåb, men den mangler
endnu en pillemaskine. Derimod har
den større lagerplads til opbevaring
af produkterne. I rejesæsonen be-
skæftiger den 160 piger og 35 mænd
i to skiftehold. Den kører udelukken-
de med lokal arbejdskraft.
Fabrikken i Jakobshavn har den
fordel fremfor Christianshåb-fabrik-
ken, at den kan køre i helårsdrift.
Man regner med at kunne beskæftige
60 personer i vintermånederne med
hellefiskfilettering. Der er pigner om
at installere en røgeovn, så man kan
producere røgede hellefisk. Man har
netop fået en ordre på 200 tons norsk-
skårne hellefisk til Belgien. Produktet
bliver glaseret og puttet i kasser til
frysning. Man bearbejder ca. 450 tons
råfisk i vintermånederne og 300 tons
om sommeren.
FORSØGSFISKERI VED GODHAVN
Produktionen af rejer i Godhavn er
lige begyndt. Det er første gang, man
optager produktion i Godhavn på et
flydende anlæg, som blev muliggjort
ved ombygningen af „Sværdfisken".
Rejefelterne ved Godhavn er de stør-
ste, man kender i Diskobugten. I år er
der tale om et forsøgsfiskeri med
henblik på opførelsen af en fabrik på
land. Man regner med, det vil tage
mindst tre år, inden man kommer så
vidt, og „Sværdfisken" vil blive brugt
i mindst fem år som flydende fabrik
udfor kysten mellem Godhavn og
Skansen. Ifølge planen skal der ved
Godhavn bearbejdes 24 tons rå rejer
om ugen, og der beskæftiges mellem
65 og 70 personer i øjeblikket.
Den største hemsko for rejeproduk-
tionen er mangelen på piger. Uden
piger ingen produktion. I Christians-
håb er der som i tidligere år indført
en rationering. Rationen svinger fra
dag til dag fra 500—1500 kg rejer pr.
båd. Fabrikken beskæftiger 160 piger
i to skiftehold. Nu i højsæsonen er i
alt 400 personer tilknyttet fabrikken.
Men det er langt fra nok til at klare
landingerne. Fabrikken har imidlertid
også andre vanskeligheder at slås
med.
LIVET I BARAK-TELTENE
Den daglige leder af fabrikken,
Karl Jensen, har været med fra
starten. Det er 12. sæson i træk, han
holder øje med den daglige produk-
tion.
— Maskinpille-afdelingen er for
lille, fortæller Karl Jensen. Det gæl-
der også kølerum og lagerlokalerne.
I øjeblikket kører vi med to pillema-
skiner, og der er planer om en tredie
maskine. Lagerlokalerne står også
foran udvidelse. Det er meningen, at
fabrikken overtager det store pakhus,
som skal indrettes til lagerrum.
Arbejdet på fabrikken bliver bedre
og bedre, efterhånden som årene går,
fortsætter Karl Jensen. Pigerne bli-
ver på fabrikken længere og længere.
Men der er et stykke vej endnu, før
arbejdskraften bliver helt tilfreds-
stillende. Arbejdskraften er stadig
ret ustabil, men boligforholdene er nu
heller ikke gode. Vi håber dog, pro-
blemet med hensyn til arbejdskraft
kan blive løst, efterhånden som vi får
bedre boliger til de arbejdssøgende.
I år er det første gang, vi har så
mange piger på fabrikken. Lige før
mæslingeperioden var der så mange,
at vi kørte fuldt besat i to hold. Det
største problem, vi har her på fabrik-
ken, er de arbejdssøgendes ustabili-
tet. Hvis alle pigerne blev hele sæ-
sonen ud, kunne der produceres me-
get mere. Men det kniber som sagt
med indkvarteringsforholdene, og
mange af pigerne er rejst, fordi de
ikke kan være sig selv.
En hel del af rejepigerne bor i
amerikanske barak-telte. Der ser bart
og trist ud i teltene, og der er store
revner mellem gulvsammenføjninger-
SØRENSEN
REDERI
ne, så man ser jorden nedenunder.
Tre senge står i forlængelse af hin-
anden på hver side af teltet. Der er
et bord, nogle stole, et smalt skab og
en lille petroleumsovn. Det er alt in-
ventaret.
— Det er meget trist at bo i barak-
kerne, fortæller en af pigerne. Mit
hold arbejder fra klokken seks mor-
gen til tre om eftermiddagen. Når vi
har fyraften, har vi intet at varme
vand op med, med mindre vi låner en
primus. Vi bliver tit forkølede. Nogle
af os bliver syge og er nødt til at tage
hjem før tiden. Det er ikke nogen
misundelsesværdig tilværelse, vi reje-
piger fører. Det er dyrt at spise i
kantinen, og lønnen er lille for en ny-
begynder. Det hele går på akkordbe-
taling, og der skal en god øvelse til,
før man kan opnå en god fortjene-
ste. Rejepiger og de mandlige arbej-
dere bor i barakker mellem hveran-
dre. Somme tider er det svært for os
piger at få vor nattesøvn.
K'asigiånguane fabrike
Det er især de lokale piger, der tje-
ner de store penge. Akkordsatsen er
3,16 kr. pr. 1 kg pillede rejer. De dyg-
tigste piger kan klare 25 kilo pillede
rejer om dagen, altså en dagløn på
knapt 80 kroner.
SVÆRT AT FORDELE BÅDENE
I begyndelsen af august, da vi be-
søgte rejeproduktionsstederne, gik fi-
skeriet ikke så godt, som man kunne
ønske sig. Strømforholdene og det
ustabile vejr var årsag til, at de store
fangster udeblev midt i den bedste
sæson. Rationen var sat til 900 kilo
pr. båd om dagen, men de fleste både
landede kun 400 til 600 kilo daglig.
Siden 1953 har man ikke haft en så
dårlig sæson. Fiskerne mener dog
ikke, at der er tale om overfiskning.
Dertil er felterne for store, siger de.
— Det går ikke så godt, som vi
havde regnet med, udtaler chefen for
hele rejeproduktionen i Diskobugten,
E. Aabye Jensen. Mæslingeepidemien
gjorde det ikke bedre. I Jakobshavn
kører vi kun med halv kapacitet. Man
frygter, at felterne ved Christianshåb
er ved at blive overfisket, men det
kan også være tilfældige og kortvari-
ge årsager, der gør sig gældende. Det
har vi oplevet før. Ved Godhavn fin-
des imidlertid de største felter med
store og pæne rejer. Måske bliver bå-
dene nødt til at rejse til Godhavn for
at fiske. Vi har store vanskeligheder
med at få bådene fordelt. De fleste
både vil ikke fiske på felterne ved
Jakobshavn, og det gælder også fel-
terne ved Godhavn. Nu er produk-
tionsstederne i Diskobugten så småt
ved at blive udbygget. Vi mangler kun
at finde felter i nærheden af Egedes-
minde. Transporten af rejer fra Chri-
stianshåb til Egedesminde er både
for upraktisk og for kostbar.
Den kraftige forøgelse af fiskerflå-
den i forsommeren betyder imidler-
tid, at produktionen er steget til trods
for de relativt små landinger pr. båd.
Allerede nu er produktionen fra sid-
ste år på samme tid overskredet med
over 500.000 enheder i Christianshåb.
Fiskerne og producenterne håber, at
lykken vil vende sig, og at efterårs-
fiskeriet vil give de store fangster,
man har håbet på. Det har man ople-
vet flere gange før.
Julut.
Ford Taunus
17 M Super Turnier til salg
Permissionsrejsende tilbydes
nævnte stationcar, der er 1 år
gammel og opklodset i Danmark,
til fordelagtig pris. Overtagelse
straks eller til foråret, men snar-
lig henvendelse ønskelig.
JENS LETH
Sukkertoppen

nttmoodo • ■ ■ *bb ”11 (Ur ^1
H0ULBERGS PØLSER
HOULBERG pølsil nerissagssaricigsuput
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
MOTOREN
angatdlatinut tamanut atorsinaoic
til alle maritime formål
nakuaK
isumangnaitsoK
OliatungitsoK
IkussQkuminartOK
sivisflmik piussartOK
KRAFTIG
DRIFTSSIKKER
ØKONOMISK
LET AT MONTERE
LANG LEVETID
I
I
I
I
I
I
pineicarsInauvOK 25-nit 330 hestilingnut 1—2 ama 3 ■
cylindereitardlune. elektrisk omstyringilik — 2 takts
Semi-Diesel, ingnåtdlagissamik autdlartartOK ulug-
tartunigdlo sarpilik. — akikitsut nåvferardlugitdlo akilersorneKarsinaussut.
Leveres fra 25 til 330 HK i 1-, 2- og 3-eylindret udførelse. Elektrisk omsty-
ring — Hydraulisk omstyring — Håndomstyring. 2-takts Semi-Diesel med
vendbare skrueblade og elektrisk start (glødespiraler).
Populære priser og betalingsvilkår. ■
GRENM MOTORFABRIK ■
TELEFON GRENAA (063) 2 06 66
Svendborg

Fabrikken i Christianshåb
12